Tag-arkiv: julekalender

Til julefest med Fede-Niels 24:24

Skriv et svar

FedeNjulxx

24. december 2026

Ved formiddagstid stod en dieseldreven kane klar på pladsen foran Fløs Flødeisfabrik. De gæve helte havde i fællesskab bygget fartøjet af forhåndenværende materialer og efter den første test, så den ud til at virke perfekt.

Intet kunne gå galt.

Fede-Niels hoppede i en tætsiddende, rød spandexdragt og satte sig i den mekaniske kane. Han trak en hue over ørene.

”Mijaaaav!”

”Kattemor!” jublede Fede-Niels.

Hans adoptivmoder var mødt op for at ønske ham god vind på rejsen.

”Jeg har savnet dig,” sagde Niels.

”Mijaaav!”

”Synes du? Du er et nobelt dyr! Hvorfor tager du ikke med?”

Katten sprang op ved siden af som moralsk opbakning. Sammen lettede de fra jorden med høje brummende lyde. Fede-Niels cirkulerede om lokalområdet som en stor, doven flue og kastede flæskestege ned i alle de skorstene han kunne se. Man kunne høre jubelbrøl hver gang en steg blev leveret.

”Glædelig jul, mine venner!”

***

Efter ti timers konstant flyvning og flæskestegskast landede den diseldrevne julekane med et blødt bump i sneen ved siden af en tørlagt brønd på Klamhuse Vestermark. Flæskesækken var tom. Fede-Niels havde reddet familiernes jul.

Han nåede dog ikke at nyde stoltheden, før en forbrændt gurker kom kørende på en stjålet cykel. Knægtens kamphund var omkommet i flæskestegseksplosionen, så han var alene denne gang. I den delvist forkullede hånd havde ungen en håndfuld kanonslag som han satte ild til med sin engangslighter.

”Dø, fede svin!”

Han cyklede mod Niels og gjorde klar til at kaste fyrværkeriet mod ham.

Fede-Niels var handlingslammet, men heldigvis var katten beredt. Den sendte Fede-Niels et sidste kærligt blik inden den ofrede sit liv, ved at springe direkte ind i forhjulet på cyklen. Kroppen kom i klemme og bragte køretøjet til øjeblikkelig standsning.

”FUUUCK, NEEEJ!”

Gurkeren fløj forover og landede hovedkulds ned i den tomme brønd med kanonslagene. Braget var stort og snart kollapsede hele brønden omkring ham.

Fede-Niels trak den afsjælede kat ud af cykel-egerne og besluttede at tage den med hjem for at konservere den i et syltetøjsglas, så den kunne stå på værelset som et evigt minde.

***

”Så er der flæskesteg, julemedister, stegte ænder, hestesylte og æselkoteletter!”

Fede-Niels sad for bordenden med store øjne i familien Zwiebelkäses spisestue. Fade med nordvestjyske juledelikatesser blev sendt på omgang til det lille selskab og der blev ædt, drukket, ræbet og flatuleret så lamperne gyngede i loftet. Til dessert fik de milkshakes med skinkesalat.

De hævede alle deres skummende glas og skålede mod katten der lå i en krukke med formaldehyd og stirrede tilbage på dem i en fordrejet stilling, men med mild glæde og tilfredshed i øjnene.

”For kattemor!”

Glædelig jul!

Forrige kalenderblad
Tilbage til avisens forside

Kalenderblad 18: Edmund Totenschlager og Storbjørn Snus

Skriv et svar

Gyldne kazoo Halunk logo 18

Det vil selvfølgelig være utaknemmeligt og en direkte fornærmelse ikke at nominere mine to kollegaer og redningsmænd Edmund Totenschlager og Storbjørn Snus, der i fællesskab opklarede sagen om min forsvinden.

Disse to personligheder satte alt over styr for at bringe mig sikkert hjem, så jeg kunne fortsætte mit virke som opsøgende og dybdegående reporter.

Edmund Storbjørn

Desuden plejer de at give mig opkvikkende lussinger under 23-timers vagterne på Bladhuset når almindelig kaffe og pervitin-tabletter ikke er tilstrækkeligt.

Jeg skylder disse to herrer alt. At nominere dem til Den Gyldne Kazoo er en god start. Edmund og Storbjørn deler i forvejen skrivebord, tandtråd og cigarer så de kan sagtens dele denne fyrstelige pris.

Forrige kalenderblad                 Næste kalenderblad                    Retur til avisens forside

Dødsfald: Museumsinspektør Konrad Gravballe

Skriv et svar

NekroLOGOStreret2

Det var en sorgens dag med gråd og tænders gnidsel, da budskabet om den kære  museums-inspektør i Blodhavn, hr. Konrad Gravballes alt for tidlige død indløb. Hr. Gravballe var elsket af alle og enhver, der kendte ham, og et besøg på museet var en oplevelse af de store, når han tegnede og fortalte.

Nekro02NYT

Konrad Gravballe flyttede til Blodhavn som ung arkæolog. Han havde en teori, som han levede og åndede for, nemlig at The Missing Link skulle findes i dette område. Han påbegyndte udgravningerne af de fra stenalderen hidrørende betragtelige køkkenmøddinger, fækalie-bunker og gruber. Man fandt under disse udgravninger det skelet, som han står ved her på billedet.

Det viste sig langt senere, at det var resterne af latrininspektør Georg Bælum, som på mystisk vis forsvandt julenat 1941.

Hr. Gravballe afgik ved døden, da han besøgte en ny lovende udgravning lidt syd for Blodhavn. Man havde fundet en del menneskeskeletter og under den følgende frokost fik han et ben i den gale hals. Hans liv var, trods mange forsøg, ikke til at redde. Et uopretteligt tab for Blodhavn. Han efterlader sig kone, 11 børn, 31 børnebørn og en gravhund. Æret være hans minde.

Forrige dødsfald            Næste dødsfald           Retur til avisens forside

Julekalender med eksploderende slik tilbagekaldt

Skriv et svar

Stahl-EisenmannLOGO

EXPRESTELEGRAM MED ADVARSEL:

Eksploslik02
Årets julekalender fra Badmintonklubben Ullerup Serveby er som noget nyt blevet beriget med diverse lækre godbidder bag lågerne. Kalenderen har været i handelen siden 22. november kl. 06:38 prc.

Eksploslik04
Den unge Preben-Ove Jørgenverner, der ikke kunne dy sig for at åbne kalenderen før tiden, og spise af den i smug, fik munden itusprængt, da denne bed for hårdt i den lækre brunvarekringle bag låge nr. 7. Han fik omgående syet munden sammen på systuen “Vi Dem Beklæder I Lak og I Læder”, inden han efter 32 opmuntringslussinger blev sendt ud på sin 72-kms morgenavisrute.

Julekalenderslik i fækaliegrav
De ubehagelige potentielle følgevirkninger af indtagelse af det farlige juleknas betyder desværre, at vi af sikkerhedsmæssige årsager må se os nødsagede til at tilbagekalde alle disse, og lignende kalendere, med henblik på destruktion. Derfor bedes alle kunder hurtigst muligt, og senest næstkommende fredag inden kl. 14:53prc, nedkaste deres kalendere i fækaliegraven på Gustenhushede. Herefter vil dennes indhold blive sprængt.
Kompensation på kr. 0,02 vil fra socialvæsenets fattigpulje blive udbetalt for hver afleveret intakt kalender, men har der imidlertid været spist af dem, må man gå tomhændet hjem, efter 34 disciplinærlussinger samt et trælår.

Eksploslik03b
Vi gør ydermere opmærksom på, at Gustenhuse Sygehusvæsens eneste kæbeprotese i øjeblikket er i anvendelse. Nærmere bestemt på hr. kravlenissedesigner Benny Bæhring, der ikke forventes at afgå ved døden foreløbig, og derfor har vi ingen mulighed for at imødekomme nogen form for efterspørgsel af denne type (dvs. ikke kravlenisser, men kæbeproteser), og folk opfordres derfor på det allerskarpeste til at gøre anvendelse af deres egen sunde fornuft!

Med ønsket om en rigtig glædelig jul, Deres
-Hartmann

SE OGSÅ:

HenvEisenmannDANSKFILM

Retur til avisens forside

Rolpert Rakkelpot ødelægger nordvestjysk erhvervsliv

Skriv et svar

NekroLOGOHalunk

En af sognets mest belastende personligheder er i dag gået bort på den meste irriterende måde og under så meget postyr, at der har bredt sig en dårlig stemning i hele lokalområdet.

Der tales naturligvis om ballademageren Rolpert Rakkelpot, der har brugt det meste år af sit liv på at lave drengestreger.

Nekro04

Rolpert Rakkelpot havde tilbragt det meste af dagen med at køre rundt og irritere folk i sit hjemmebyggede, larmende personvehikel, udstyret med lygter, horn og høj østeuropæisk teknologisk folkemusik.

Stemningen var dårlig, men den blev meget værre.

Da Rolpert ville imponere et forbipasserende fruentimmer med en håndbremsevending, mistede tåbenakken herredømmet over sit irritationsautomobil og bragede ind i kødfoderfabrikken. Under kollisionen blev en stor del af samlebåndet destrueret, hvilket har sat konservesproduktionen i stå. Men det stoppede ikke her, for reservehjulet blev slynget fra ulykkesstedet og direkte ind i Nordvestjysk Fækalielager på et kritisk punkt der fik hele bygningen til at kollapse.

“Rolpert Rakkelpot har med sin vanvidskørsel sat en vigtig del af nordvestjysk erhvervsliv midlertidigt ud af spil,” siger aktiespekulant og bolighaj, Hansi Fedtballe.

Da politiet dukkede op for at arrestere hr. Rakkelpot var han og den hjemmegjorte balladevogn naturligvis udbrændt, og ingen kunne stilles til ansvar.

Der tales i krogene om straffen kan gå videre til andre medlemmer af Rakkelpot-dynastiet, men familien er pludselig gået under jorden.

Rolpert Rakkelpots sprødstegte kadaver sendes til Holstebro via hyrevogn, da ingen her på egnen vil vide af ham.

SE OGSÅ: RAKKELPOT AIRLINES

Forrige dødsfald            Næste dødsfald              Retur til avisens forside

Pryglejul på Knockelborg, afsnit 2:25

Skriv et svar

Hyrevognen gjorde holdt på gårdspladsen ved Knockelborg. Chaufføren, en svedig, halvskaldet chimpanse, hoppede ud af vognen og slyngede komtessens bagage ned på gruset.

Gylla von Rundknockel steg forslået ud og måtte klamre sig til bilen, da en kraftig blæst bød hende velkommen hjem.

“Endelig,” udbrød hun lettet og lukkede pandafrakken til. “Juleferie i fred og idyl!”

Unge Gylla skulle først være her om to dage, men den seneste uges modgang havde fået hendes hjemlængsel til at spire.

Den 17 timer lange køretur havde været hård og bumpet. Kombinationen af de ujævne brostensveje og chaufførens intense og uafbrudte masturbation havde fået karosseriet til at hoppe og gynge i så brutal grad, at hendes adelige legeme blev slyngel rundt i noget, der nærmede sig centrifugering. Hun havde blå mærker over hele kroppen og en voldsom trang til at komme af med det ene, det andet og det tredje.

Chimpansen stak sin fugtige højrehånd frem mod hende og gryntede. Kræet forventede betaling for sin indsats.

Gylla rynkede på næsen.

“Hvis De vil bære mine ejendele indenfor, vil min fader, Lambert von Rundknockel tage sig af det formelle,” sagde hun bestemt.

I det samme komtessen og aben trådte ind på det lakerede krydsfinersgulv, lød et gigantisk brag fra bygningens nedre regioner. Vibrationerne var så voldsomme, at Gylla væltede over aben.

“Verdammt noch mal!” råbte hendes fader.

Komtessenw og primatens lange lemmer var viklet ind hinanden. De tumlede prustende og stønnende rundt i en pøl af abeurin.

Aggressive fodtrin og kampklare råb kunne høres i det fjerne. Greven var på vej i denne retning.

“Åh, nej!” jamrede Gylla med chimpansens fingre i munden.

(Fortsættes her)

 

Kampen om den røde rubin 1:25

4 svar

Regnen piskede over Brunmølle Udflugtskro, hvor gæsterne sad i læ og spiste dampende varme egnsretter.

“Jeg har noget jeg skal spørge dig om, min kære,” sagde Benni Borgwald-Bertelsen.

“Ja?” sagde hans udkårne Lydia med et hjerteligt smil.

Benni rømmede sig og rettede på sit grønne silkeslips. Han var arving til Klamhuse Herrebeklædningsmagasin, grundlagt i 1921 af hans bedstefader. En mand der bar habit alle døgnets timer, også i sengen. Så det var klart at den unge Benni havde en del at leve op til. Og det gjorde han.

“Ser du,” svarede Benni.

I aften skulle det være. Han havde købt den perfekte forlovelsesring af en sigøjner i en baggård. En smuk sag med en rubin, lige så fortryllende som Lydias øjne. Han havde betalt kassen for den.

Benni rakte hånden ind i frakkelommen for at frembringe smykket og stille det store spørgsmål.

“Kan det vente fem minutter?” sagde Lydia. “Har du noget imod, at jeg pudrer næsen først?”

“Ikke spor,” svarede han.

Lydia forlod spisesalen, og Benni sad tilbage ved bordet og drak af sin mørke rom. Han tændte en cigaret og forventede at alt ville gå planmæssigt, men han tog grueligt fejl.

Inden længe ville han havne i et slagsmål, en biljagt, en brand, og han ville blive forsøgt hypnotiseret og angrebet af næsten alle tænkelige onde magter.

Alt dette drejede sig om den ring, han havde i inderlommen. Udspekulerede personer var ude efter den. For det var ikke en almindelig ring. Tværtimod.

Benni mærkede en stor hånd på sin skulder. Han drejede hovedet og fik øje på to bredskuldrede mænd. De havde stiftstirrende øjne og kraftige kæber.

“Er De Benni Borgwald-Bertelsen?”

“Det er mig,” sagde han og fik med det samme en lussing, så han væltede af stolen.

Problemerne var begyndt, og der var ingen vej tilbage.

(World copyright 2018 by Baryl Nidding Halunk and Louis Bælum Knockel.
All rights reserved, stage musical imminent.)

Jul 2018 titel BRUG 01

Flux til kalenderens afsnit 2
Tilbage til avisens forside

Jubelgave nr. 24: GAVEN FRA ONKEL BOB

Skriv et svar

Juleaftensroman

En våd og ildevarslende decembervind peb om hushjørnerne, mens landproletariatet samledes på Stationspladsen i Nørre Usseldrup. Øjnene var rettet mod bladhusets førstesal. Hvor var petroleumsfaklerne, som plejede at varsle julens komme, og hvor var den olding, alle ventede på?

– Ingen jul i år, lød det med rusten stemme fra alkoven i redaktørhjemmet. Louis B. Knockel var ramt af influenza og sengeliggende for første gang siden 13. september 1958, da han blev bidt i venstre testikel af en rabiesbefængt hyæne på Klamhuse Hede.

Hans trofaste væbnere, Baryl Nidding Halunk og Eberhard Stürwolt, udførte i disse døgn livsvigtig patruljetjeneste langs sognegrænserne, hvor man frygtede et nyt angreb fra Holstebro, så hvem skulle uddele lussinger ved årets juleparade?

– Vi har gjort vor pligt, nu kræver vi vor ret! lød et råb fra den regnvåde folkemængde. Børn og voksne drev planløst rundt i de mudrede gader, og man fornemmede en tiltagende rumlen af utilfredshed og bitterhed. Skulle et langt års slid og slæb virkelig nu slutte og belønnes med ingenting?

– Det bliver enden for mig og for os alle, lød det med pibende stemme fra den feberskælvende olding, der lå i alkovens halm med sine to husgeder og avlsgrisen Josefa XIV Blodhøj.

I dette øjeblik hørtes knoslag på døren.

– Bliv væk, og lad mig dø i fred! bjæffede Louis.

– Jamen, det er mig, din egen onkel Bob fra Chicago!

– Umuligt.

– Så luk dog op, mand, og se, hvad jeg har med!

Den kvikkeste af gederne sprang til døren og haspede af. Udenfor på trappen stod en rynket mandsling i jakkesæt og med en metalkuffert i hånden.

– Bob, stønnede Louis, da hans slægtning var nået frem til alkoven. – Jamen, det er jo virkelig dig. Jeg kan kende dig fra billederne, du sendte hjem. Kære gamle Bob…

Onklen, døbt Robert Cervelator Schneckelfritz-Sørensen, var udvandret til Nordamerika engang i 1920’erne. Siden havde han med mellemrum sendt breve hjem, nogle af dem med avisudklip eller fotos, der fortalte om hans karriere som hundefrisør, banjovirtuos og masturbationstræner. Ingen tvivl om, at Bob var en betydningsfuld figur i samfundslivet i Chicago.

– Jeg hører, du har et lille problem, kære Louis, gnækkede den knastørre, men ustoppeligt muntre olding. – Lad mig løse det for dig!

– Hvordan? Hundredevis af ranke landproletarer og deres familier venter på lussinger.

– Se nu bare her!

Bob smækkede kuffertlåget op. Et sindrigt maskineri med blinkende røde og grønne kontrollamper kom til syne.

– Hvad er det?

– En atomdrevet, udklappelig lussingmaskine med en kapacitet på 124 kaskaderende slag i minuttet. Den kan køre i månedsvis på den lille urancigar, jeg har fodret den med. Når de to lussingvinger er foldet ud, kan de gennemvarme kindbakkerne på selv den kraftigste landarbejder. Jeg bærer maskinen ned til hjørnet af Latrinstræde og sætter den i gang om et øjeblik, men allerførst skal du have en uforglemmelig julefestlussing, min kære Louis.

Redaktør Knockel rejste sig fra smertenslejet. – Jeg er parat, bjæffede han, – og jeg føler mig halvvejs rask allerede. Måske er det den vidunderlige varme stråling fra maskinen, der gør sin virkning. Tak, onkel Bob, tak af hele mit hjerte!

Efterskrift

Også denne roman bygger i høj grad på virkelige begivenheder. Hvis nogen tvivler, kan de lade sig overbevise ved at betragte dette dokumentationsfoto af onkel Bob på hjemmebane i Chicago.

Onkel Bob

Lulla & Silvanus Landknockel:
GAVEN FRA ONKEL BOB
2. udgave, 1. oplag
(Alle rettigheder, herunder retten til opsætning som scenemusical, forbeholdes)

Forrige kalenderblad
Totalkalenderoversigten
Avisens forside

 

Jubelgave nr. 23: DRONNINGEN AF BLODHØJ

Skriv et svar

SciFiHALUNKTITEL

Kapitel 1
“De må ikke ryge her,” skrattede den røde robot.
Cæsar Hansen drejede hovedet og stirrede irriteret på den mekaniske ordenshåndhæver. Hvor han dog afskyede Slubbotter.
“Vi befinder os på en tom gade. Hvem fanden kan jeg genere med den her?” Cæsar pegede på smøgen, der dinglede i hans mundvig.
Slubbotten nærmede sig knirkende.
“Den nye rygelov er trådt i kraft for 30 sekunder siden. Ingen tobak mellem klokken 05.00 og 22.00. Sluk cigaretten øjeblikkeligt, eller De vil fortryde det bittert.” Metalmanden knyttede sine næver.
“Okay, så…” Cæsar smed smøgen på asfalten og tværede den ud.
Den røde robot pegede anklagende mod den anden side af gaden. Den havde fået øje på en ung dreng, der luntede fløjtende af sted med en gummibold i favnen.
“Hvorfor er De ikke i skole, Kjeldsen?” brummede den mekaniske betjent hult.
“Fordi jeg hellere være herude og lege,” svarede drengen.
Slubbotten skrattede vredt og roterede med armene.
“Børn skal ikke lege, de skal undervises døgnet rundt, året rundt!”
Maskinen ringede straks efter et salatfad, der sekunder senere hentede og bragte drengen tilbage til Læringsanstalten, hvor han hørte hjemme.

Kapitel 2
Cæsar spankulerede trist ned ad fortovet.
“Alle disse regler,” sukkede han. “De gavner ingen. Kun øvrigheden. Det var bedre i gamle dage.”
Et vådt flyveblad lå på vejen, halvt dækket af nedfaldne løvblade.
»Er De træt af Pamperland – Tag til Kongeriget Blodhøj!« Måske var det et tegn.
En Slubbot spænede dampende og larmende efter en pensionist med et gangstativ.
“Hr. Haraldsen! De er anholdt er for ikke at betale daglige gebyrer på Deres mobilitetsaggregat. 14 dage i spjældet…”
“Åh, gudskelov,” udbrød pensionisten. “Så får jeg endelig noget ordentligt at spise!”
Cæsar Hansen samlede flyvebladet op. Han havde allerede taget en beslutning.
“Jeg må væk fra denne pamperstyrede dystopi.” mumlede han. “Af sted mod Kongeriget Blodhøj.”

Kapitel 3
Kongeriget Blodhøj var omkranset af en 20 meter høj mur af beton. Ved porten stod en vagt med en gigantisk muskedonner.
Cæsar Hansen nærmede sig varsomt og rømmede sig.
“Kan jeg komme ind? Må jeg være med?”
Vagten svarede med en dyb røst:
“Er De en pamper?”
Cæsar rystede på hovedet og viftede afværgende med hænderne.
“Ernærer De Dem udelukkende på det offentliges regning?”
“Jeg har da min værdighed!” svarede Cæsar Hansen.
“Støtter De meningsløse gebyrer og skatter og er interesseret i et totalt rygeforbud?”
“Næ, fy da føj!”
“Er de tilhænger af obligatoriske statsbestemte aktiviteter?”
“Uha, nej.”
Vagten nikkede og sænkede våbenet.
“Velkommen til Kongeriget Blodhøj!”

Epilog
Cæsar gik gennem den store jernport, og en ny verden åbnede sig for ham.
“Vær hilset.” En ung smuk kvinde i rødt skørt smilede bredt og gav ham et kindkys. “Jeg er dronningen af Blodhøj. Mit navn er Miranda Knockel.”
Dronningen tilbød ham en cigaret, som han gladelig tog imod.
“Lad mig vise Dem rundt,” sagde hun.
Cæsar Hansen var ved at besvime af ren fryd og benovelse. Han befandt sig i et utopisk paradis, hvor der måtte ryges cigaretter, og børnene legede dagen lang.
De folkevalgte sagde, hvad de mente, og overholdt deres løfter. Ingen embedsmænd opførte sig som marionetdukker for at få lønforhøjelser og fornemme stillinger i udlandet.
Her fik højtstående pampere deres straf i stedet for et gyldent håndtryk, og fængslet var ingenlunde en femstjernet luxusferie, men derimod en afstraffelsesanstalt, som det burde være.
“Her vil De føle Dem hjemme,” sagde dronningen og slog ud med armene.
Cæsar nikkede med den tændte smøg i flaben.
“Det gør jeg allerede, Deres Majestæt.”

Baryl Nidding Halunk:
DRONNINGEN AF BLODHØJ
1. udgave, 1. oplag
World Copyright 2014 by Halunk Enterprises & Village Fool Production, Inc.

Goldenturd

Vor unge mesterskribent, hr. Baryl Nidding Halunk, har foruden ovenstående mesterværk ydet uvurderlige bidrag til 13 af årets andre jubelkalendergaver.

Varm tak og stor hæder strømmer med rette imod ham. Allerede i 2012 blev han udnævnt til årets korrespondent, og al sandsynlighed taler for, at han nomineres til Nobellprisen 2015. Også ordenstegnet Namibias Løve og den bulgarske Korsridderorden med Dobbelt Gummibændelophæng er undervejs.

Følg hr. Nidding Halunks fortsatte hædersrute mod stjernerne her i avisen (og det er en ordre).

Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Totalkalenderoversigten
Avisens forside