Overalt i Nordvestjylland blev flagene nu til morgen hejst på halv, efterhånden som den chokerende nyhed om rejsekongen Gustav Antonius Gris-Germansens pludselige og eksplosionsagtige dødsfald nåede frem.
“En af vore store sønner, en af vore ædle brødre har forladt os,” udråbte Louis B. Knockel, iført høj hat og sørgebind, fra lokalavisens balkon.
Gustav voksede op som det syvende af 11 børn i husmandsfamilien Gris-Germansen på Klamhuse Hede. Midlerne var små, men han demonstrerede tidligt, at han kunne tage fat, såvel ved markarbejdet som i masturbationsidrætten, hvor han spillede sig til en ærefuld placering på eliteopvisningsholdet.
En weekendtur med nogle af kammeraterne til Flensborg satte Gustav på sporet af det, der skulle blive hans livsindhold: Sexualturisme, krydret med gemytligt samvær, folkesang og alkohol i stride strømme.
Virksomheden Gris Rejser fik hurtigt et stort og trofast publikum og kunne sikkert være vokset langt uden for hjemsognenes grænser, men Gustav Gris havde som et af sine ufravigelige principper, at kun indfødte, velmeriterede nordvestjyder kom i betragtning som rejsedeltagere.
Dødsfaldet indtraf ved 2-tiden i nat, efter at Gustav Gris og et selskab af medrejsende fra Blodhøj Landproletariske Slubbertloge havde festet i adskillige timer på husdyrbordellet “Zum Ferkel” i Hamburg-forstaden Blankenese.
“Vi havde netop fået en prægtig fire-kilos grisesylte på bordet, og Gustav råbte på endnu en tønde Bock-bier, da hans mellemgulv eksploderede. Skoldhedt maveindhold sprængte et hul i hans skjorte og vest og fossede ud over omgivelserne,” fortæller en chokeret medrejsende. “Enhver tanke om redning af vores 99-årige rejsekonge var håbløs, så vi lånte os frem til en plasticbalje, som resterne af ham nu bliver hjemtransporteret i. Den kommer til at stå på bussens tag, for lugten er… skal vi sige ikke helt rar.”
Bisættelsen bekendtgøres senere, og hele egnen ventes at deltage. Lad os i dag i tavshed og med respekt betragte denne klassiske annonce fra Gris Rejser:
En folkekulturel tradition, som har holdt pause siden 1958, genoptages nu på mandag, når Jøderup Sognegård slår dørene op til en banjo-gallaaften med start kl. 19.03 prc.
Sognegården melder udsolgt til den historiske gallaaften. Cyklisten i forgrunden er en af de 17 dværge, der har fået lov at deltage, ophængt i fjedrende seletøj under loftsbjælkerne.
Den musikalske festaften er muliggjort af et knockelsk kulturlegat på kr. 4,57, ligesom redaktør Louis B. Knockel har givet tilsagn om de nødvendige lussinger før, under og straks efter underholdningen.
Indtil i går var der forhåndssolgt 11 billetter, men da seniorbanjospilleren Holbert Flax bekendtgjorde, at hans datter Halma Flax-Flamberg vil berige banjoaftenen med et dansenummer kl. 19.38 prc., iført gråhvid gummibadedragt, blev de resterende 489 pladser revet væk lige så hurtigt, som billetkontorets personel kunne nå at tatovere adgangstegn på publikums næser.
– Det var især vor masturberende mandlige ungdom, der indså formålet med denne kulturoplevelse, oplyser en tilfreds redaktør Knockel.
Banjoveteranen Holbert Flax foran familiens pragtvilla i Klamhuse.
Nordvestjysk Akademisk Banjoensemble vil som altid være smagfuldt påklædt.
Brunvællingomrører Abner Bux glæder sig til at spille på det instrument, han arvede fra sin fader, brunvællingforvalter Harding Z. Bux, i 1967.
Lillebror, landradiokomikeren Balkan Bux, medvirker som aftenens konferencier.
Det var dog først, da fr. Halma Flax-Flamberg gav tilsagn om et dansenummer, at der for alvor kom pres på billetkontoret.
– Arrangementet slutter kl. 19.56 prc., indskærper redaktøren. – Lokalet evakueres i eksprestempo, og evt. videre masturbation henvises til grøftekanter og uoplyste gårdspladser senere på aftenen. Alle har at møde til sædvanlig tid på deres arbejde tirsdag morgen. De, der ikke gør, vil komme til at fortryde.
Jeg passerede gennem kaleidoskopiske lysglimt af farver og pruttende lyde. Dette
var vejen til Selvmordernes Lund.
Her herskede en katedralsk atmosfære af sublim naturlig stilhed og værdighed, dog med antydningen af en ubestemmelig, rådden lugt… Pludselig mærkede jeg noget hårdt i krattet ramme mod min brede skulder.
Jeg kiggede til siden, og så et grusseligt syn! Hér hang min gamle bekendt, hr. bonbonfabrikant og landsholdsmasturbatør Erik Oluf Andersen, reduceret til
et afpillet skelet, der raslede i den sagte brise. Stop en halv! Nu måtte jeg
ligegodt pausere… Dette var for meget. Jeg tømte for nerverne rask væk 2
af mine resterende lommelærker, og halverede min cigarbeholdning, medens
jeg i tårer erindrede vore muntre fælles handelsrejser, tilbage i begyndelsen
af 1930erne, da vi krydsede Limfjorden i jolle til Fur med Kongen af Danmark.
Produktet, forstås. Ikke Hans Majestæt…
Jeg beder derfor ydmygt læserne om andægtigt at hædre hr. Andersens minde, med istemmelsen af nedenstående sang. Tro mit ord: han var nu sådan en god mand,
der blot ikke formåede af give slip på hverken kønslem eller erhvervsmæssige
ambitioner…
Herefter gennemlusserede jeg Andersens benrad, til knoglerne faldt til jorden, og sparkede
så lidt løv og muld over de sørgelige rester. Farvel, Erik, du glade, gamle eliteonanist…
Du ville så meget, og kunne dog så lidt… Du ville have det hele, og nu har du intet som helst. Ikke engang et par ben at gå på, endsige et lem at rive i… Hvil nu blot i fred.
Skoven tyndede gradvist ud, og jeg stod nu på en velplejet græsplæne. En lapset, og temmelig fjoget udseende mandsperson med tændt cigar og guldlommeur løb rundt i strømpesokker og sparkede til nogle gamle kugleformede fækalier, medens han skrålede højt til – og om – sig selv.
“Jeg er Prææben Selvkær. Verdens selvfedeste afføringspedalist. Indover, Ulrik! Tilbage til Troels! Skyd, Pauli! Olé! Din klaphat! Dommeren har lort i lommer’n. Ostemad! Og det var Danmark! Jæppe-læppe-læp, og hutli-hut…!”
Jeg gik direkte hen og konfronterede denne lallende idiot, ansigt til ansigt. “Lad mig gætte.”, sagde jeg. “Dette er så Deres straf for at stå og fortælle de samme 3 idiotiske og umorsomme idrætsanekdoter, i fyrretyve lange år. Har jeg ret?”
Skikkelsen vrængede og bøvsede til svar: “Nu skal du ligegodt høre om dengang vi punkterede Arne Franksens samlejenegerdukke inde på Hotel Karina i Skedbæk…”
“Nej, ikke på vilkår. Fri mig dog for flere kapitler af Deres sindssygdoms historie!”, udbrød jeg. “De er jo blot et latterligt fantasifoster… Deres selvopfattelse er skudt langt over mål. Jamen, De er jo ikke engang død, endnu. Men håbet er vel lysegrønt…!”. Derefter plantede jeg resolut den splintrede ende af resten af min gamle spadserestok i fodboldfantomets ene øje, og drejede den rundt, 3½ omgang, prc.
Gespenstet afgav et hyl, og forsvandt i en ildelugtende sky af gamle røgbomber fra Lerpytter Stadions materielkontor.
“Så kan De jo altid prøve at satse på blinde-OL!”, råbte jeg ud i luften. “Og iøvrigt er Deres bukser revnet. Tag Dem dog sammen, menneske!”.
Sikke dog en utiltalende støder… Nu var det ved at være nok med disse absurde klovnerier.
Hvad blev mon det næste… Jeg tømte gesvindt en lommelærke mere.
For enden af denne yderst velfriserede sportsslagmark til lalleglædens fremme, arriverede jeg ved brinken af en kulsort flod, hvis fjerne bred knapt skimtedes i horisonten. Intet fartøj var i syne. Måske rejsen endte her? Det var næsten lidt for nemt… Der måtte stikke noget under, thi intet hernede syntes at være, hvad det udgav sig for.
Jeg kiggede ned i det mørke vand, og så et rædselsvækkende kvindeansigt stirre tilbage, med onde, røde øjne…
“Åh, du lille Hartmann, kær. Hvem er mon skjønnest i Helved’ hér?”, mjavede denne hæslige leviatan…
Jeg opknappede på stedet min gylp, fremdrog mit runkne organ, og lod urinen fosse i store gule strømme ned over dette ækle fata morgana. Ansigtet gik langsomt i opløsning, med en ynkelig, langstrakt skrigen…
Jeg var nu ærligt talt ved at have fået mere end nok af hele den absurde forestilling, som en dyb og temmelig uforskammet stemme havde lokket mig ud i. Jeg råbte: “Hvem tror De i grunden, De er? Troldmanden fra Aars…?! Kan De så se at sørge for noget befordring, således at jeg kan komme Dem i lussérbar afstand, hvem Fanden i Helvede De så ellers er!”
En mørk og hul latter lød, og i det fjerne hørte jeg sagte åreslag nærme sig…
EFTER TALRIGE BERETTIGEDE KRAV om et bind 3 er seriehelten Fede-Niels og hans forfatterhold barslet med et nyt mesterværk, godt hjulpet af knockelske lussinger fra tidlig morgen til sen aften.
VOR VELPOLSTREDE SERIEHELT går til kamp mod en epidemi af dræberfækalier, som truer Nordvestjylland og resten af verden med skarpe tænders bid. Hvem står bag denne biologiske latrinrædsel, og hvem vil i sidste ende tjene penge på den?
En i al hast nedsat nødretsdomstol fandt som ventet den 23-årige Svend-Allik Crummrich skyldig i egnsskadelig og undergravende virksomhed og dømte
delinkventen til fragmentering, en både retfærdig og afskrækkende straf til
effektuering førstkommende hverdag.
De forrevne skyer jog hen over den blygrå efterårshimmel, da redaktør Louis B.
Knockel udgød sin hårdtslående veltalenhed og opbyggende fyndord over den
tusindtallige skare, som sent på eftermiddagen var mødt op for at overvære
henrettelsen af Crummrich, af folkeviddet kaldet ”Den Masturberende Muldvarp”.
Under dække af en asylansøgning havde han forsøgt at undergrave vor kære
egns karske og ubesmittede masturbant-idrætsliv med indsmugling af diverse
ulovlige hjælpemidler og medikamenter.
– Denne simple og subversive personage har med sine handlinger truet med at
bringe hele vor egn i miskredit i den folkelige idrætsverdens bevidsthed, udtalte
redaktøren med malmfuld røst og fortsatte: – Men vi skal vide at imødegå disse
trusler med al nødvendig hårdhed for at undgå optræk til tilsvarende handlinger,
som er det ulykkelige resultat af en forfejlet, måske endda restriktiv lussingepolitik!
Her på egnen har vi ikke behov for disse unaturlige remedier, som jeg i øvrigt
omgående har beslaglagt til nærmere inspektion, afsluttede redaktøren.
Efter en kort andagt tidligere på dagen i Bedehuset, hvorunder Crummrich indtog
sit sidste måltid, petroleumsflamberede puddeltestikler i egen sauce, blev han
placeret og fastspændt oven på 40 kg. presset trotyl.
Hele ekvipagen blev af en skrotningsmoden gaffeltruck kørt i procession til Klamhuse
Østerhede, hvor den kl. 18.30 præcis blev detoneret af forhv. regimentsfyrværker-
assistent Ecstasius C. Neuenbagh, til lejligheden klædt i festlig, flerfarvet gummi-
dragt fra hans tid på Østfronten.
Klamhuse Kødfoderfabrik protesterede til det sidste mod den ødsle måde, hen-
rettelsen fandt sted på.
– Der har tidligere her på egnen været en vis præcedens for, at vor virksomhed ved
disse lejligheder kunne få tilført ekstra, gratis råvare til brug i produktionen, udtalte
fabrikkens direktør efter straffens eksekvering. – Men nu er gode, brugbare ressourcer
spredt ud over hele sognet. Det kan på længere sigt skade både vor indtjening og
omdømme at rutte således med værdierne!
Louis B. Knockel kommenterer: Først vor store tak til hr. Hammurabis-Agderstierne
for endnu et lødigt bidrag. Hvad den socialistiske statsradiofoni ikke har formået at
skabe med milliarder af kroner, præsterer en ung freelance-journalist her med få og
enkle midler: Folkeopdragelse og samfundsnyttig underholdning af højeste kvalitet.
Hvad kødfoder angår, værdsætter og respekterer vi dette nordvestjyske ædel- produkt. Fabrikken i Klamhuse kan med rette protestere. Men der er situationer,
hvor et samfund, en domstol og en avis har højere og endnu ædlere interesser at
varetage.
Hertil kan føjes, at befolkningen vil indsamle og nyttiggøre det allermeste af
den bortsprængte slubberts kropsmasse. Kun de filler og trevler, som måtte lande
i træernes alleryderste grenværk, vil blive fugles og insekters bytte.
Hermed nomineres hr. Okker Gokker til den højeste nordvestjyske hæder. Unge Okker er den nyligt tiltrådte formand for KFUM, Klamhuses Fællesskab af Unge Masturbanter, en post han overtog fra nyligt afdøde kaptajn Gylbert Onan.
Derudover er hr. Gokker en travl iværksætter, der fra amtmandens satspulje har fået bevilget et kontant beløb stort 37,74 kr. til oprettelse af netbutikken “Okker Gokkers Gummi”, der snart vil sælge selvbesmittelsesudstyr til hele Nordvestjylland.
Den Gyldne Kazoo vil være kronen på den unge mands foreløbige karriere. Han blev sidste år kåret som Nordvestjyllands bedste fløjspiller, og efter kaptajn Onans død fungerer han også som KFUM’s spillende træner.
Et stoltere, ædlere familiebillede end dette kan næppe tænkes: Nordvestjysk Landslubbertloges mangeårige ærespræsident, fækaliemægler Lumbago Puckelmeier og hans sønner, der alle har udmærket sig som lussing- og/eller masturbationsidrætsmænd.
De 7 raske drenge er opstillet fra venstre efter alder, og lad mig i korthed præsentere:
Magnum, nordvestjysk mester i lommebillard 1989-96, 1999, 2005-07
Prums, brunvaregastronom og opvisningsmasturbant siden 1990’erne
Jason, fækalieassurandør og spillende træner i Klamhuse Masturbation Dynamos
Gyffe, allround-gøgler, kondomklovn og eksplosionsdefækant
Nasser, flokkens intellektualist, forfatter til bogen ”Spil med begge hænder”
Pubert, fækaliecigarfabrikant, lussingtjener i landslubbertlogen
Og endelig deres stolte fader:
Lumbago Fläskert Puckelmeier, født 1923, opvokset på Klamhuse Hede, frivillig på Østfronten 1941-44, selvstændig brunvare- og husdyrsuppevirksomhed siden 1951, herskabeligt bosiddende i Villa Lumbago, Blodhøj
For første gang i Jøderup landsogns 800-årige historie er en kvinde valgt til sognerådsformand. Lalla Popp, datter af fhv. latrininspektør og elastikharpevirtuos Fellah Popp-Nickelsen, Synagogevej 7, tiltræder pr. 1. januar, og hendes titel bliver sognerådsforperson.
”Jeg ser frem til med stor nidkærhed at forvalte de 181,37 kr., som er sognerådets budget for det kommende år, og ligeledes til at smække de velgørenhedslussinger, der udgør så stor en del af mit ansvarsfulde hverv,” erklærer Gylla.
Hendes offentlige popularitet er skabt gennem imponerende præstationer som opvisningsmasturbatrice og væddeløbscyklist. Hun ses herover (længst t.h. på billedet) ved starten af årets Tour de Joederup, som hun vandt med flere mulelængder.
Vore læsere har sikkert draget et lettelsens suk over vor kollega Hartmann Stahl-Eisenmanns tidender om enden på Tolne Bandens terrorregime på Gustenhuseegnen.
Men de gode nyheder med hensyn til farlig voldskriminalitet synes stadig at strømme ind, for vor avis kan nu med eneret for Nordvestjylland fortælle, hvordan frygtede lokale voldsmænd er fortrukket til Holstebro efter at være blevet svækket af mund og klovsyge. Vor ballet og reality-tv anmelder Primo Pumpestok beretter fra den kombinerede saunaklub/tyrestation Violas Lyst i kælderen Kingosgade 7 bag Brugsen:
“Vi betragter jo Tyrestationen Violas Lyst som vort andet hjem, når insiminatørerne er gået hjem kl 17.00” udtaler Adam Homo, bifil danselærer for tiden ferierende på Proprietær Paludan-Műllers feriokoloni “Peter Pans Lyst”. “Det faldt os derfor som danselærere af profession naturligt at acceptere chefinsiminatrice Feta Knøhls ønske om, at vi skulle bidrage til at højne det lokale kulturelle niveau ved at tilbyde undervisning i den populære dans “Les Lanciers” hver onsdag fra kl. 17-19.”
Herr Homos dansepartner, Pawel Svabergast, fortsætter: “ Vi har over sommeren haft held med at undervise ganske mange quadrillier af lokale landbounge i den ædle Lanciers dans, der lokalt kendes som Firkant med Stivert.”
“Men sidste onsdag gik det gruelig glat, da Sonny Ballezlau, den yngre det af Voldsduoen Ballezlau medte sig til vores andet aftenshold. Sonny har bestemt talent for den ædle dans; hans benmuskulatur er i top træning af at lægge ågerkarle i benlås, og hans reaktionstid er i top efter at Voldsduoen satte sig på monopolet for at rafle Meyer om penge,” bemærker Adam Homo. “Men modsat min partner og mig har unge voldsmand Ballezlau ikke endnu opnået immunitet overfor livsstilssygdomme som mund- og klovsyge; det skal der et langs livs færden i tyrestationer og saunaklubber fra Pisserenden til San Franciscos Tenderloin distrikt til, før man opnår. Så da vi nåede til 3die tour faldt Hr. Ballezlau sammen på dansegulvet med fråde om munden og en eksplosionstruende erektion.”
Unge Sonny er nu kommet sig og har kun sporadiske tilbagefald. Men ulykken har fået Ballezlau senior til at overveje voldsduoens fremtid her på egnen, og for nylig kunne vor billedreporter genkende Ballezlau senior og junior på landevejen mod Holstebro.
Den navnkundige finske stunt-masturbatør, hr. Pikka Nossonnen, blev forleden udsat for en yderst ubehagelig oplevelse under sit seneste rekordforsøg, hér i sognet.
Heldigvis fik historien en lykkelig udgang, hvilket de ærede læsere selv kan forvisse sig om, qva nedenstående mini-sommerreportage.
Det var under fejringen af en vellykket fuld offentlig nøgenmasturbation med afslutning, stående svært beruset ovenpå en rullende sporvogn i den indre by, at den store idrætsmand pludselig faldt om, ramt af et slagtilfælde. Det vil sige, han mærkede et meget hårdt slag i baghovedet, formentlig udøvet med et stumpt instrument, af en uidentificeret, meget utilfreds og ydermere særdeles usportslig medborger, som nu i øvrigt efterlyses.
I kraft af en snarrådig indsats fra diverse omkringstående personer, lykkedes det heldigvis ved hjælp af lussinger, spark, forfriskende overurinering samt stik med paraplyspidser at vække den tilsyneladende bevidstløse spillemand til live igen.
Hele episoden blev optaget på film af hr. vindueskigger S. Jofertsen, og vil blive fremvist som forfilm til alle forestillinger i Gustenhuse Biograftheater hele den kommende måned, formedelst et ekstragebyr på kun kr. 0,02, som under skærpet lusseringskontrol vil blive opkrævet ved indgangen. Overskuddet fra denne merindtægt går ubeskåret til dækning af administationsudgifterne ifm. opkrævningen af denne.
