Den navnkundige finske stunt-masturbatør, hr. Pikka Nossonnen, blev forleden udsat for en yderst ubehagelig oplevelse under sit seneste rekordforsøg, hér i sognet.
Heldigvis fik historien en lykkelig udgang, hvilket de ærede læsere selv kan forvisse sig om, qva nedenstående mini-sommerreportage.
Det var under fejringen af en vellykket fuld offentlig nøgenmasturbation med afslutning, stående svært beruset ovenpå en rullende sporvogn i den indre by, at den store idrætsmand pludselig faldt om, ramt af et slagtilfælde. Det vil sige, han mærkede et meget hårdt slag i baghovedet, formentlig udøvet med et stumpt instrument, af en uidentificeret, meget utilfreds og ydermere særdeles usportslig medborger, som nu i øvrigt efterlyses.
I kraft af en snarrådig indsats fra diverse omkringstående personer, lykkedes det heldigvis ved hjælp af lussinger, spark, forfriskende overurinering samt stik med paraplyspidser at vække den tilsyneladende bevidstløse spillemand til live igen.
Hele episoden blev optaget på film af hr. vindueskigger S. Jofertsen, og vil blive fremvist som forfilm til alle forestillinger i Gustenhuse Biograftheater hele den kommende måned, formedelst et ekstragebyr på kun kr. 0,02, som under skærpet lusseringskontrol vil blive opkrævet ved indgangen. Overskuddet fra denne merindtægt går ubeskåret til dækning af administationsudgifterne ifm. opkrævningen af denne.
SE OGSÅ:
Retur til avisens forside