Månedsarkiv: februar 2021

Byggeadvarsel Fra Åndernes Verden

Ærede hr. Pejsebrænde og alle øvrige distingverede byggeudvalgsmedlemmer!

Følgende kommuniké er af mig netop modtaget pr. ESP, fra paranormal investigator og tidevandsobservatør, den i 1888 ved frivillig astral demolekylærelse afdøde hr. Snade Messehagel, tidl. Bolskinhus, pr. Gustenhushede.

Ånder01

Hr. Messehagel har for nylig været mig yderst behjælpelig med bekæmpelsen af de overnaturlige pestilenser, der systematisk og uden forudgående tilladelse har hærget mit beskedne domicil. Derfor beder jeg Dem venligst tage følgende information til alvorlig efterretning. Skulle det knibe med koncentrationen, har jeg aftalt med Lohengrin, at der vil næste udvalgsmøde vil blive uddelt ikke under 62 dobbelte disciplinærabelussinger ved indgangen, til eventuelle uopmærksomme medlemmer.

Ånder02

Så til sagen: hr. Messehagel pointerer, ganske rimeligt, at enhver strukturel anvendelse af ved ringridning fremkommet vindmølleskrot ved alle tidligere tilfælde har vist sig som værende totalt omsonst. Vi kan og bør således ikke sætte vor lid til denne aldeles udokumenterede arbejdsproces.

Ånder03

Derfor må jeg indskærpe udvalgets medlemmer, at de solide, traditionelle nordvestjydske konstruktionsprincipper til enhver tid må være at foretrække, frem for diverse risikable nordslesvigske eksperimenter. Husk blot på Istedløven.

Ånder04

Faktisk er det hr. Messehagels overbevisning, at samtlige disse grænselandsproletarer, uagtet arbejdsfunktion samt effektivitet, øjeblikkeligt skal bortvises fra området. Det samme bør gælde ved udvalgsmøderne. Det hele skulle jo nødig ende i det rene møjn og pjat!

Ærbødigst,
Hartmann Stahl-Eisenmann

FØLG BYGGESAGAEN FRA STARTEN HER:

HenvKNOCKHOUSEstahl

Retur til avisens forside

En dag i Blodhavn år 1301

De fleste kender nok Bayeuxtapetet, men det er de færreste bekendt at det såkaldte Vest-Himmerlandske Tapet stadig hænger intakt på lokalmuseet i Ugilt. Det spændende er, at det uomtvisteligt viser, at Louis B. Knockel måske er noget ældre, end han normalt giver udtryk for. Som historisk kilde er det Vest-Himmerlandske Tapet enestående for sin detaljerigdom…

Klik på tapetet for at se det i større udgave:

Tapet Knockel historisk Bayeux

I kirkeannalerne fra Skt. Bösenkranks Kirke i Blodhavn nævnes det, at havnefogeden var en flittig uddeler af lussinger, hvilket sandsynligvis forklarer, hvorfor manden ved pølsevognen til venstre tager sig til den smertende kind.

SE OGSÅ:

HenvKUNSTNYT

Retur til avisens forside

Storbyggeri # 1: Byggemøde med lussingabe

Pejsebrænde LOGO

Velkommen til første møde i Udvalget for opførelse af højhuset KnockHouse.  Jeg er formand Paul Pejsebrænde. Når nogen vil sige noget, sker det ved håndsoprækning til formanden (det er mig) eller til ordstyreren (det er også mig) eller til kassereren, det er hr. Knockel — nå nej han er ikke kommet endnu.

Jeg takker for det fuldtallige fremmøde og vil gerne præsentere min ven Lohengrin (chimpanse), der skal sørge for ro og orden i lokalet. Da jeg er blevet for langsom i muskulaturen til at uddele lussinger, vil jeg ved fremtidige byggerimøder være ledsagtet af den leende chimpanse Lohengrin, der har stået i lussingelære hos tidligere regnelærer “Flade Nilla” Nielsen fra Aabenraa Lilleskole.

Abe Lohengrin

Lohengrin har stadig styrken til at uddele ørefigener, men kan bestikkes med svesker, hvis ikke man vil undgå lussinger, ørefigener og kindheste. (Abelatter). Lohengrin, tag det roligt og spis dine svesker!

Første punkt på dagsordenen er erhvervelse af byggegrund. (En hånd rækkes op.) Ja, hr. Albert Jordenbrug?

Jordenbrug: Der er købt en grund på Blodhavn Nordstrand for 14 kroner og 53 øre.

Nå, det var da billigt, så er det klaret. Næste punkt er udbud. (En hånd rækkes op.) Ja, Hr. Gerhard Vielgesjæft?

Vielgesjæft: Skal arbejdet ikke udbydes i EU-licitation? Det kan blive dyrt.

Ikke hvis vi holder budgettet og lønningerne inden for de lokale tariffer, der som bekendt ikke er steget de sidste 100 år. Vi skal blot bygge for under 1 million. Næste punkt er byggematerialer og arkitektskitse. (Der følger nu en længere forklaring fra undertegnede.)

Herr Hartmann Stahl-Eisenmann, vil De fortælle, om der kan skaffes ekspertise i kulfiberteknologi eller metallurgi fra Krupp-Koncernen ?

Eisenmann: Jeg vil gerne bede om betænkningstid.

Godt, De får til efter at De har publiceret deres næste to artikler i Landsbytosssen.dk. (Der snakkes videre og snakkes og snakkes. Efterhånden begynder nogen at blunde lidt.)

Hvis int de herrer gast bedaue å høj etter, så fortsætter æ å synnejysk. Nå det var godt, så fortsætter vi. (Der snakkes og snakkes, og tilhørerne falder i søvn.)

Lohengrin, sørg for at vække de herrer og for at de hører efter. Nå, han er også faldet i søvn. Jamen så takker jeg for god ro og orden, mødet er hævet. (En dør går.)

Nå, der kommer hr. Knockel. Godav Louis! Lad os tage Lohengrin med over på kroen og bestille en kop sønderjydsk kaffe og en cheesecake til hver, så vi ikke også falder i søvn. (Vi får vækket aben og går.)

Lidt efter vågner tilhørerne og forlader også stedet. (En dør går flere gange.)

Abemave svesker

Ovre på kroen: Nå, det smagte jo dejligt, jeg sender referatet. (PRUT-prr-prr-pruiii!) Jamen Lohengrin, du har jo overskidt gulvet. (Abelatter.) Det er også alle de svesker. Godt at jeg har medbragt køkkenrulle og plasticposer.

Knockel: Så ses vi næste gang, godnat!

AFSNIT # 2 af storbyggeprojektserien her:

HenvBYGGEPROJEKT02

DET OPRINDELIGE BYGGEPROJEKT
starter her:

HenvKNOCKHOUSE

Retur til avisens forside

Storbyggeri # 2: Ridende sønderjyder kommer til hjælp

Pejsebrænde LOGO

Vi vil nu tage lidt frem i tiden, men ikke for meget, i forbindelse med byggeriet af KnockHouse højhuset. Det første overkommelige problem var ophavsretten til navnet KnockHouse, idet man på nettet kan se, at en kæde bruger navnet. Vor advokat Herr Adalbert von Winckelschreiber (tysk indvandrer) aftalte en fusion med denne kæde, hvilket mødte begejstring, idet tårnet bliver god reklame.

Det næste vi fandt ud af mht. entreprenørarbejdet var, at vores byggegrund ikke er stabil nok til tårnets store vægt. En pensioneret geolog har undersøgt det for os. Og nu er vi gået i gang med at kystsikre, idet fundamentet nødigt skulle vippe eller skride. Således har vi fået aftale med Aabenraa og Sønderborg Ringriderforeninger om at hestetrække blokvogne lastet med vindmølleskrot (“lånte”, spørg ikke hvordan eller hvor) med deres arbejdsheste og rideheste, idet lastbiler med diesel ville være for dyre. Vindmølledelene anvendes som kystsikring.

De brave sønderjyder medbringer også 2 store telte (brugt ved ringriderfrokoster) til at overnatte i, mod at vi skaffer soveudstyr og forplejning.

Ringridere

I Arabien, nærmere bestemt Jeddah, opføres Kingdom Tower, der bliver over en kilometer højt. Jeg har af en arabisk bygningsingeniør ladet mig fortælle, at højhuse hviler bedst på Y-formede fødder af specialstål omkring en 6-kantet kerne, som i vort tilfælde må indeholde vore før omtalte betonrør og en del elforbindelser, vandrør og varmerør. Det tekniske vil jeg overlade til vore frivillige specialister.

Der er just blevet omfaktureret” 200 specialfødder (ikke pænt at sige stjålet) mod en gavmild belønning i CO2-kvoter via vor agent i Jeddah, Mohammad Ali Minbar Numsi (Minbar: prædikestol i en moské), som siges at være i familie med et medlem af Ørkenens Sønner. Andet byggemateriale er skaffet i Rusland (jeg nægter at sige hvordan). Det er ikke klogt at nævne navne, idet Putins politi slår ned på alt mistænkeligt.

Nu er vor egns frivillige i gang med at indsamle materialer af enhver art. Herr Hartmann Stahl-Eisenmann har været i forbindelse med specialister hos Krupp Stahl, Essen. De siger, at de er nødt til at eksperimentere med vore fækalieprodukter in situ (dvs. her hos os), hvis der skal opfindes en krystalliseringsproces, hvorunder tørrede fækalier af bedste kvalitet omdannes til et solidt byggemateriale af kulfibre og kulkrystalrør. Da der vil blive taget patent på opfindelsen, har vore tyrkiske indvandreres efterkommere fået overtalt de to vagter fra orkesteret Mehterran til at bevogte såvel computere som materialer. De vil møde iført rustninger og hjelme og være bevæbnet med krumsabler.

Adskillige maskiner, der skal lette arbejdet under byggeriet, er under konstruktion. Nogle kraner er dampdrevne, idet der er overskud af biomasse for tiden. Og så er vores brunvarefabrik gået i gang med ekstra indsamling af råvarer til udvindingen af kulkrystaller. Og så noget vigtigt: Der opføres et stort urinkraftværk i nærheden af KnockHouse, som skal forsyne højhuset med strøm. VVS-folkene er ved at se på, hvordan rørlægningen skal udføres, så vidt muligt omtrent efter arkitekttegningerne. For at være tro mod designet fra arkitekterne, vil byggeelementer være udformet til at kunne danne altaner, der har en flygtig lighed med europaller. Træpallerne tænkes omdannet til indendørs paneler og suppleres med gipsplader og isoleringsmåtter. Vi har tilbud på det fra en maskinsnedkermester.

Dampkran

Kloakeringen og forsyning med el, fjernvarme og internet viser sig at være et middelstort problem helt herude ved stranden, men ikke uoverkommeligt, idet vi jo har flere frivillige på over 100 år, der stadig forstår at bruge drænspader for at spare rendegravere.

Dette var noget af referatet fra et af vore byggemøder, som foregik i ro og orden, uden at Lohengrin skulle uddele lussinger.

PS: Der vil i de kommende dage forekomme en del larm, idet der hamres afstivningspæle ned i grunden ved hjælp af lokalt opfundne hammerværker.

FLERE NYHEDER I SAGAENS AFSNIT 3:

Henv Pejseb STORBYG03

FØRSTE BYGGEMØDE BESKRIVES HER:

HenvPejsebrændeBYGGEPROJEKT01

DEN OPRINDELIGE KNOCKHOUSE-PLAN:

HenvKNOCKHOUSE

Retur til avisens forside

Storbyggeri # 3: Legoklodser og balloner tages i brug

Pejsebrænde LOGO

Byggeriet af KnockHouse stod i en afgørende fase, idet det skulle vise sig, om eksperterne fra Krupp havde gjort fremskridt. Og samtidigt skulle man enes om, hvordan fundamentet og byggeelementerne skulle passe sammen, idet der jo skulle påregnes både boltning og limning af delene og føres VVS-, el-, internet- og fjernvarmerør op gennem etagerne og ud gennem materialerne.

Man havde fra arkitekterne fået et tillæg, hvori de foreslog en Lego-klods-løsning, således at elemterne solidt kunne samles. Kirk-Christiansen i Billund havde venligt udlånt nogle samlingsforslag til klodser, som ville kunne hjælpe med bygningen af bl.a. altaner og trapper og elevatorer udenpå. Byggeriets højde ville kræve mindst 2 ekspreselevatorer. De 7 indre betonrør (en 6-kant og et i midte ) bliver forbeholdt spildevand og fækalie/urin-udledning. Derfor vil fundamentet blive udformet med kloakering i tankerne. Der vil blive optionalt valg mellem at lede spildevand og hømhømmer til rensningsanlægget i Blodhavn, eller til den noget fjernere brunvarefabrik.

Storbyg Lego

Senere vil produktionen af byggeelementer dog foregå i et anlæg i nærheden af byggepladsen. Herr Hartmann Stahl-Eisenmann har med jubel i stemmen just fortalt, at 3 prototyper er klar til fremvisning. Der vil være tale om særligt forstærkede fundamentblokke, som skal supplere de sære stålfødder, som araberen har skaffet til os, og som var større end vi regnede med. Hvordan så de skal ligge, må murermesteren finde ud af ved at ringe til byggerne af Burj al-Khalifa i Dubai, så araberne ikke fatter mistanke. Om de skal støbes fast, må han hellere spørge om, nu da han er igang. Den vinylester, som elementernes krystaller og fibre skal indstøbes i skal snarest skaffes, men hvor og hvordan vil vi overlade til særligt opfindsomme borgere, idet der jo skal anskaffes mange tusinde tons af det klæbrige stads.

Vi fik en lille beholdning til vore prøveelementer ved et ophørsudsalg hos en malermester, der kunne mere end male huse. Elementerne er just tørret færdige. Man forventer, at det lokale oktoberfestlaug vil prøveslå dem med forhammere for at kontrollere deres styrke. Det sker til afspilningen af “Wir sind die lustigen Holz-hacker Burn”. Bagefter vil der i ringriderteltene blive serveret sønderjydsk kaffebord, som er berømt og berygtet for at omfatte 21 slags kager og 7 kopper kaffe pr. person. Den ene slags småkage hedder “Ingenting”, men man kan dog sætte tænderne i dem. Og “Goj raj” (gode råd) er en art flade vafler. Og til en ægte ringriderfrokost skydes der kanonsalutter af fra ganske små kanoner. Hvis der bydes på “torte”, er det lagkage, mens “kach” blot er franskbrød.

Storbyg balloner

I øvrigt er nedhamringen af pæle ved at være overstået, mens kystsikringen fortsætter på livet løs med de mest finurlige entreprenørmaskiner som er opfundet og bygget af frivillige metalarbejdere fra hele egnen. Der er blevet spurgt om byggekraner. Dertil måtte jeg lidt hårdt sige, at dem har vi ikke råd til at leje. Men jeg har aftalt med 4 ballonskippere, at de bidrager med 4 af deres allerstørste varmluftsballoner, som vil blive sendt op over byggepladsen og tøjret til store betonklodser af dem kraner bruger som ballast. Og de 4 balloner vil blive forbundne af et sindrigt taljesystem, der også kan hejse laster op nedefra, mens skipperne giver den ekstra gas for at kunne undgå at ballonerne daler imens. Også ny ballongas vil blive hejset op i gasflasker. Så de farverige balloner vil blive et vartegn i det meste af byggeperioden.

Lohengrin har fået besked på at tjekke samtlige wirer og liner, når det hele er på plads. Iøvrigt måtte Lohengrin ved sidste udvalgsmøde knalde et par lussinger ud til 2 holstebroise spioner, der havde sneget sig ind. En tredie, som fremturede voldeligt, fik tildelt en regulær clothesline, så han røg pladask i gulvet. Ellers herskede der ro og orden.

PS: De mange hestes forplejning er begyndt at sætte sig spor i de nærliggende marker og enge, hvor de er på græs. Derfor har man suppleret græsset med tang opsamlet fra vore strandarealer og fået nysået mere fodergræs med det samme. Ringriderne synes endnu at klare sig med vore egnsretter.

FØLG HELE STORBYGGESAGAEN:

HenvKNOCKHOUSE

HenvPejsebrændeBYGGEPROJEKT01

HenvBYGGEPROJEKT02

HenvEisenmÅNDERNEX

HenvPejsebr STORBYG04

Retur til avisens forside

Storbyggeri # 4: Nu går det rask deropad

Pejsebrænde LOGO

Opførelsen af KnockHouse er begyndt. De hammerprøver vi fik foretaget af oktoberfestlauget gav ikke en ridse i prøvestenene. Så der er produceret flere, og de arabiske fødder er blevet monteret korrekt, i hvert fald ifølge murermesterens udsagn. Iøvrigt har han inviteret 200 irske “paddies” (murere), der vil prøve kræfter og evner med denne store opgave. For som de sagde, kunne det aldrig gå værre end i visen “The sick note”, her fremført af Sean Cannon fra The Dubliners.

Esteren (den klæbrige masse) er også kommet på lager. Den blev vist skaffet i Esterland, eller var det Estland. Bedre at man ikke spørger. Gid nu at tegningerne også forstås af irlændere, men de plejer at være smarte nok. Engang kom de til at slå lidt for hårdt til en engelsk politibetjent, dengang England holdt Irland besat. Så han landede i den store sorte gryde med smeltet asfalt, og uanset hvor hurtigt han blev hevet op, kunne de ikke få vejbelægningen af ham. Her skildret af Luke Kelly.

Irish Navvy.indd

Da der var bygget en etage af det ca. 40 meter brede tårn, og elementerne boltet og limet sammen, står der en irsk murer på en stige, mens en anden råber til ham:

“Paddy, remember that this will be more than 14 stories high, and remember that the ester is similar to hot asphalt.”

“I’ll remember that, Paddy.”

De gode mænd havde skam husket at lave en flot dør i etagen. Sådan en rigtig pragtindgang, som ikke findes bedre henne i kirken. Vinduerne her i stueetagen var kun glugger, idet ingen tyveknægte og andre ransmænd skulle få den idé at trænge ind ved nattetide. De 2 janitscharer med deres krumsabler stod allerede vagt udenfor. Deres tyrkiske overskæg gjorde dem næsten mere skræmmende end de var i forvejen. Pænt smurt stål, dristede en sig til at sige. Vagten smilede bredt: “Ja min fætter lære mig dansk lidt.” Der blev bragt lidt drikkevarer ud til dem.

Oppe på 1.sal ( 2. etage ) havde man tænkt på at bygge supermarked, men kom i tanker om, at store butiksruder ikke var mulige der, hvis strukturen skulle kunne holde. Der blev klinet løs med ester og kuldele i nærheden, så de næste dele kunne nå at tørre. Det der røg på fingrene blev hurtigt slidt af igen efter skylning i varmt vand.

Så gik der en prås op for mester: “Vi skal bruge arbejdshandsker”, forkyndte han.

“Jamen hvad har vi da ?” lød det fra en arbejder.

“Tjah, tjah, aflagte pigegarderhandsker, hvis I kan klemme nallerne ned i dem. Ellers må vi ned på Blodhavn og se hvad fiskerne kan undvære.”

En foreslog, at vi lige så godt kunne sætte madammerne til arbejdet. En og anden undrede sig over, at irlænderne kaldte dem alle for McGuire. “Nå ja, det betyder bare ARBEJDER “, sagde mester.

Gyllewaber og Bumsenhuber kom forbi med deres tegninger og gloede og vendte og drejede papirerne. “Nåja, når det nu ikke kan være anderledes.” hørte man dem sige. Så gik de igen. Imens var det lykkedes andre frivillige at lægge store sten uden for vindmøllevingerne, så man var sikre på at Vesterhavet ikke ville tage fejl af dem og surfbrætter. Kystsikringen manglede nu kun grus, sand og marehalm. En vred stemme lød helt derudefra: “Hvem fanden har givet jer lov til at smide alle de sten og alt det skrot her?”

Så var kystdirektoratets mand altså ankommet. Nogle hærdebrede arbejdere slæbte ham uden et ord hen og dumpede ham i en balje klæbrig ester. ” Nå, så er der da til en statue ved indgangen.” lød det.

Byg04 mudder

Næste dag nåede man med de flittige paddies’ hjælp ikke en, men tre etager mere. Og imens var de hjemmelavede dampkraner og andet isengrej ved at blive for små til at hejse ting derop. Så vi prajede ballonskipperne, som begyndte at puste ballonerne op med hidsige flammekast fra gasbrænderne. Efter en god times tid begyndte de at løfte sig, og man havde allerede fortøjet dem og gav sig sagte til at slække på linerne, efterhånden som de prægtige luftvehikler steg i vejret. Der var endda ret vindstille, hvilket gav en lettere hørm af ester i området.

Lohengrin og hans gorillaer var begyndt at montere wirer mellem de 4 balloner og hænge taljeblokke på dem. Den første spand der kom derop indeholdt svesker og bananer. Og hvordan ville det videre byggeri mon forløbe ? Lohengrin gav hele to gange sin mening om Kystdirektoratet.

SE NÆSTE AFSNIT HER

FØLG STORBYGGERIET FRA STARTEN:

HenvPejsebrændeBYGGEPROJEKT01

Retur til avisens forside

Storbyggeri # 5: Kunstnerisk udsmykning og andre fremskridt

Pejsebrænde LOGO

Imens de mange ringriderheste og arbejdsheste var begyndt at æde de sparsomme rester af de nordvestjyske marker og enge, havde ringriderne besluttet at ride hjem til Sønderjylland. De sagde pænt farvel og fortalte, at de havde troet at drikkepetroleum var meget usundt for helbredet, men var blevet glædeligt overrasket over den lokale drik. De havde endda også følt sig mere friske efter at have lært at uddele lussinger. Og med røde kinder sadlede de op og steg til hest og fik atter tøjret de behårede jydske arbejdsheste til de tomme blokvogne for at trække disse hjem til ejerne.

Byggeriet af KnockHouse var også begyndt at tage sig ud af noget, idet de første altaner med rækværk der havde en lighed med europaller var blevet monteret af de smidige irlændere. Man havde da forsøgt sig med stilladser af fiskekasser, som man bandt omkring tårnet med reb. Men murerne og de andre havde sagt, at de var mere i vejen end til nogen hjælp. Man havde i stedet ophængt stilladser mellem vinduesåbningerne på stålprofiler, der stak ud og var tynget ned indenfor. Der var nu heller ikke andet end limningen og tilpasningen, der krævede at nogen arbejdede uden på tårnet. Det skulle da vist ikke males. Det vejrbestandige epoxylignende materiale var også så blankt som en nylavet fiskestang, så maling ville næppe blive siddende. Og skidt ville regne af.

Irerne havde endda digtet en sang om de sjove danskere, der byggede huse af lort. Og den blev flittigt sunget til arbejdet. Der var også blevet tilbygget ikke to, men seks udvendige elevatorskakter, som oven i købet tjente som ekstra afstivning. De forudseende irere og danske murere og deres mester havde ladet lidt rage ud til at falde i hak med elevatorelementerne (længe leve Legoklodserne!) De runde elementer havde været sjove at støbe, idet egnens skolebørn havde fået undervisning i cirkler og udsnit deraf og fået lov at bygge med på støbeformene. Et par stykker havde fået vinylester på fingrene, men blev hjulpet af med det af madmor, der stod i et telt og lavede ædelse til hele byggesjakket. Ungerne havde endda fået lov til at klimpre lidt på irernes musikinstrumenter. Så i opløftet humør drog de hjemad med den gamle skolebus. Den var et rummeligt skrummel med 2 etager. De unge mennesker ville nu sørge for at få godt at spise og være klar til at skide mere byggematerialeråvare.

Byg afs 5 1

Brunvarefabrikken havde måttet indføre overarbejde. Kulprodukterne var varsomt pakket ind i plasticfolie. De blev læsset på kærrer, som blev trukket enten af kreaturer eller dampbiler fra autobranchens eksperimentelle barndom. Skidt med den CO2 de udsendte. Hvad havde man ellers CO2-kvoter til? Turen til byggepladsen var fornøjelig i solskin, og i regnvejr havde kuskesæderne markiser over. Regnfrakker af solidt tysk design havde man fra besættelsens tid, hvor man havde hevet dem af Gestapofolk og HIPO-betjente.

Over byggepladsen svævede de imponerende balloner, som fik afløsning til ballonskipperne hver 8. time døgnet rundt, så ilden kunne holdes ved lige og nye gasflasker hejses op og de tomme ned. Gassen havde man fået rigelige forsyninger af, efter at Brunvarefabrikken havde hittet ud af at udvinde metan af afføringen. Kompressorerne brummede løs og fik den presset ind i tømte gasflasker. Den gas var ikke ringere end naturgas. Hr. Knockels slægtninge, Bælum-familien havde opfundet processen. Urinkraftværket (jfr. urankraftværk) havde leveret strøm til projektører, der oplyste byggeriet i mørkt vejr og ved nattetide, ligesom stålsavene til VVS-folkenes rør havde suset lystigt.

Arkitekterne havde sat sig til at regne på, i hvilken højde der kunne bygges supermarked. Man havde afsat ikke én, men 4 etager til det. Som Herr Eisenmann havde sagt på tysk: Nicht zu kleinlig! Der ville blive bygget fortykkelser af murene omkring vinduerne, og der kunne man som kunder faktisk sidenhen få siddepladser og hvile sig, mens man overvejede hvad man nu skulle købe på næste etage. Der blev iøvrigt bygget ekstra elevatorer i supermarkedet. Det skulle nu ikke forhindre de mest raske i at kure ned ad trappegelænderne. Det viste sig forresten, at arbejderne havde troet at de havde bygget tårnet 40 meter i diameter, men at de faktisk havde bygget det til 50 meter. Rundingen af elementerne havde i en søvnig stund også været støbt til 50 meter. Irerne havde blot smilet lidt forsorent uden at fortælle om det. De havde så præsteret endnu mere arbejde til alles tilfredshed. Man havde jo også nok syntes, at fundamentet var så stort. Rørføringen lå stadig hvor den skulle.

Elkablerne var en historie for sig. Man havde jo samlet brugte kabler, og de var oftest for korte til at nå hen hvor de skulle. Så man havde allieret sig med loddedamer, der var blevet coronahjemsendt af Bang & Olufsen i Struer. Der blev loddet kabelstumper sammen og isoleret med forhåndenværende materialer og gaffatape. Med lidt vinylester på, skulle det nok holde.

Mens irerne byggede i højden, havde danskerne taget fat på gulvbelægningen i de færdige etager. Det blev noget broget af alle de indsamlede rester. Farvepragten så indbydende ud. Den ekcentriske kunstner Børge Tapkram havde således lagt gulv i en etage som et regulært maleri af mindre stumper, godt limet fast med mere ester. Det var blevet glattet med et strygejern. Elektrikerne havde nægtet at montere gammeldags sikringsskabe, men helt nye relæer og fastsikringer havde kunnet skaffes (igen ad lyssky veje). Hvad Lohengrin ikke så, havde han ikke ondt af. Når der kom en levering med påskriften “ORGANISERET”, sad han med hænderne for øjnene, og 2 af gorillaerne med fingrene i ørerne eller for munden, mens de andre 3 gorillaer pillede næser.

Byg afs 5 2

Om aftenen sad irerne og skrev til familierne derhjemme. Det var ikke helt almindelig læsning, så ovre i Irland fik man nok endnu mere sympati for de sjove danskere. Man havde allerede aftalt at ses igen, hvis de danske håndværkere ville besøge Den grønne ø. Så skulle der flyde Guiness-øl i stride strømme og serveres andet godt. Irerne var jo blevet indkvarteret privat hos Blodhavns indbyggere og i to af nabolandsbyerne, og havde samlet ikke helt ringe viden om de lokale skikke og forhold. Det eneste de ikke kunne vænne sig til, var at spise brunvaresmåkager. De tænkte for meget på fækaliebakterierne. Fruerne havde med omsorg da også skaffet almindelige fødevarer udefra. De havde faktisk endda fået kageopskrifter af sønderjyderne.

Børnene havde jublet over de sydlandske “torte”-lagkager og fået spist så meget, at de måtte holdes fra skole med forstoppelse og udspredende den ene hyggefis efter den anden det halve af den næste dag. Nåja, det hele bidrog jo til nyt byggemateriale. Imens havde tårnet nået de første afgørende 14 etager. Og ingen paddies var kommet til skade endnu. De 4 etager af de 14 var blevet til nævnte supermarked, og der var allerede indrettet det meste og ansat kassedamer og vareoplæggere, samt en chefkøbmand. Og da elevatorerne kun var taget i brug i supermarkedet, havde man installeret rutchebaner foran vinduerne, så man kunne komme hurtigt ned på pladsen. De to tyrkere havde man sat til at udstede P-bøder til bilister der holdt i vejen for arbejdet. Lokalugeavisen havde omtalt og reklameret for det nye supermarked, så valfarten til Nordstrand var omfattende.

Retur til storbyggeprojektets begyndelse

Retur til avisens forside