Kategoriarkiv: Kultur

Den store fest på Dartvados

EisenmannDartvadosLOGO3

Højstærede hr. Louis og kære trofaste læsere!

Så er 5 ugers konstant fejren her på Dartvados – desværre – tilendebragt. Det blev efter de første par yderst vellykkede dage i forståelig eufori besluttet at forlænge festlighederne på ubestemt tid, eller indtil forsyningerne slap fuldstændigt op, hvilket sidste jo så uheldigvis blev tilfældet.

Ikke desto mindre må disse 35 dages uafbrudt fryd, glæde og lykke karakteriseres som den væsentligste sammenhængende periode i øens kulturmæssige historie. Således er det med stor stolthed, at jeg i nedenstående knivskarpe fotomontage af hr. Dibert Späckbrädt, med ledsagende tekst af mig selv, kan føre d’herrer ærede læsere gennem nogle af den just svundne, men dog så uforglemmelige tids absolutte højdepunkter.

Vor dygtige fotograf skal i øvrigt også roses for sin utrolige tilbageholdenhed med hensyn til sin personlige alkoholkonsumption i perioden, hvor det lykkedes ham konstant at holde sig mellem 2-3 promille, hvilket forklarer den høje billedkvalitet.

Dartvfest01

Detonationen af dinosaurfækalien Pupu Puu-Pu i vulkankrateret gik planmæssigt, endda med under de forventede 50 dødsfald til følge, og festen startede officielt med Kranka Foas voldsomme eruption som startsalut.

Dartvfest02

I den forbindelse blev det i øvrigt af mig enstemmigt vedtaget at ændre Dartvados’ nationalhymne til ovenstående gode, gamle danske revue-klassiker.

Dartvfest03

Så var festen ellers i gang, og særloven om obligatorisk tobaksrygning og alkoholkonsumption, under strafansvar, og for alle øboere uden undtagelse, trådt i kraft. Dette viste sig, som man måske kan fornemme på billederne, ikke at udgøre noget særligt problem.

Dartvfest04

På dansebeværtningen Dr. Grin var der i dén grad gang i gakkelakkerne som aldrig før, og trægulvet måtte i løbet af perioden udskiftes hele 3 gange, grundet nedslidning og den uhæmmede opkastning samt defækation blandt gæsterne.

Dartvfest05

Jazzorkesteret “Papa Doc’s Rytme-Eksplosion” var det helt store tilløbsstykke, og det er blot beklageligt, at disse næsten utrættelige musikanter så tragisk afgik ved døden af udmattelse, inden vi nåede at afregne deres honorarer.

Dartvfest06

For det ældre befolkningssegment vankede der firdobbelt-op til alle mænd (venstre side), og der var gratis candyfloss (lille str.), lavet af friskhøstet neger-anusbehåring, tilsat Prutra-Sweet, til alle kvinder over 114 år (højre side). Ekstra dinglebær, dyppet i første-klasses indsmuglet jamaica-rom, kostede kun 0,03 DASK. Det samlede beløb for denne extravagance var på forhånd modregnet i alderspensionen, men tanken tæller vel også. Og populært, dét var det.

Dartvfest07

Til fordel for ungdommen og turismen blev der lynhurtigt af professor Fidibus Onager til lejligheden opfundet og indført hvad der skulle vise sig at være de yderst populære TRL’lere (Transportable Rejse-Ludere), som man fra første dag kunne finde i alle øens butikker, på offentlige kontorer og skoler, endda til særdeles overkommelige priser. Ligeledes til fri afbenyttelse på hoteller, idrætspladser, strande, i junglen, eller som souvenir til hjemrejsen.

Dartvfest08

Til opretholdelse af god ro og orden havde vi mod rimelig betaling udkommanderet specialstyrker under ledelse af negerhøvdingen Plaffi Bongo-Bongo, og disse levede til fulde op til deres gode renommé, idet de med ganske få undtagelser helt undlod at åbne ild mod folkemængderne. Desværre var det ikke helt uundgåeligt med sådanne magtdemonstationer, men det skal ingenlunde lægges disse professionelle og dybt pålidelige folk til last, at ialt 47 personer omkom under diverse disciplinære massenedskydninger. Så kan man blot lære at opføre sig ordentligt!

Dartvfest09

Mere fredeligt gik det for sig under den store negerstafet, hvorunder en brunvarecylinder skulle løbes øen rundt på rekordtid, hvilket under diverse trusler om personlige repressalier naturligvis lykkedes til fulde. Magen til sportspræstation har ikke fundet sted på Dartvados, siden det i 1876 lykkedes storvildtjæger hr. oberst Carrabihn Hagebösse at nedlægge samtlige dyr over alm. hundestørrelse på hele øen, i løbet af bare én eneste kardinalbrandert.

Dartvfest10

I kulturens tjeneste lod Orla Zinzüegh sig frivilligt kannibalisere under indspilningerne til filmen “De Nøgne Og De Døde”. Der blev forinden udtaget vævsprøver af den store skuespiller, og ved hjælp af tarmgasdrevne DNA-turboinkubatorer forventes en ny, frisk Orla at være klar allerede om 5-10 år til rollen som Lille Per i den kommende storslåede familiefilm: “Far Til 4 Møder Læderfjæs”.

I det hele taget endte vor spontant mangedoblede festuge som en gigantisk begivenhed, der bør få den øvrige verden til at spærre øjnene op i beundring. Vi var til dato førende indenfor caraibisk naturpudsecreme, men nu er vi også at betragte som et internationalt kulturelt fyrtårn, som ingen andre lande længere kan sidde overhørig! Dartvados længe leve! Hurra x9. Præcist.

Dartvfest11

Men vi kan og må jo ikke glemme vort gode, gamle land, og vi hyldede som afslutning på festen vor kommende regent ved istemning af ovenstående glade fællessang.

Med ærbødige hilsner, samt svære tømmermænd, Deres hengivne
Hartmann

SE OGSÅ:

HenvEisenmannDARTVADOSFEST

Tilbage til avisens forside

Afstemningsfinale: NEGERFAKTOR

EisenmannDartvadosLOGO3

Vi er her på øen nået frem til finalerunden i det drønpopulære radioprogram Negerfaktor. I den forbindelse vil vi gerne delagtiggøre vore danske venner i dette, for vor ø unægteligt største årlige, finkulturelle højdepunkt. Må det således være mig tilladt hermed at præsentere alle de involverede *S*u*p*e*r*-*S*t*j*e*r*n*e*r*.

Negerfaktor01

De tre ærede dommere, fra venstre:
1. Jazzy Mundia-Rée. Om nogen dansk musiks Grand Old Man. I 1899 grundlægger af TaJaNeSa (Talentfulde Jazz-Negres Sangforening), og lige siden væsentlig del af den absolutte danske kultur-avantgarde, det være sig indenfor lyd, rytme, personlig nedgørelse af især yngre medborgere, anstrengende væremåde, buddhisme eller anden sort tale.
2. Lukta Uhrïn. Fra en ydmyg karrierestart som levende fugleskræmsel på Blicheregnen, via publikumsfavorit på Halmtorvet, og hyldet sangerinde på Dyrehavsbakken, til en position som Dartvados’ ældste nulevende narkoprostituerede. Siden sin landsforvisning fra Danmark i 1989 har hun været Caribiens ubetinget billigste og største seksuelle attraktion.
3. Remoux Laden. Konservatorieuddannet brunvaretrompetist. Komponerede i 1926 Dartvados’ nationalhymne “Eine Kleine Negermusik”, der som bekendt består af 4 skingre, falske toner, gentaget i det uendelige. En kapacitet udi sit fag, og det nærmeste man kan komme en autodidakt levende støjsender, trods sin kamp mod flere årtiers beri-beri og malaria.

Husk, at også De kan påvirke resultatet! Der kan således stemmes pr. telegraf elller voodoo på følgende tre finalister:

BILLEDE 2 (5)

Ernst Neger. Suveræn vinder af samtlige 24 foregående udgaver af Negerfaktor, og storfavorit til også at tage sejren denne gang. Ernst stiller ikke overraskende igen op med det nøjagtig samme potpourri som ved alle tidligere lejligheder. Herlig bajersk polkamusik, som øens befolkning konstant lytter til, både under deres daglige arbejde i svedjebrugene og strandvaskerierne, samt hjemme i de bittesmå lerklinede bambushytter, når tropenætterne trænger sig på.

Negervideo01

Ernst Negers populære toner kan høres her ved et klik herover.

Negerfaktor03x

Ruddie Ebola, den ansete falske albino-negerrapper, disker denne gang op med det populære, og måske en anelse flabede nummer: “Ned På Min Stive Pik”, et stort hit blandt øens yngre befolkning og husdyr, i øvrigt af begge køn.

Negervideo02

En smagsprøve på hr. Ebolas frivole sangkunst får vi ved et klik herover.

Negerfaktor04x

Den unge multikunstner Hannah Banannah, som henslængt på luksusdivanen i min opholdsstue mangen aftenstund personligt har diverteret mig med sit inciterende og følelsesladede isse-spilleri. Med både finger og banan. En demonstration af negerpigens uomtvistelige talenter kan nydes i nedenstående video, som jeg i øvrigt selv har optaget i konsulatets lokaler – omend ikke i arbejdstiden, hvor jeg for tiden har nok at gøre med at katalogisere vor enorme samling af erotiske portkort, af primært fransk-kreolsk oprindelse (har De dubletter, kontakt da venligst omgående nedenstående).

Negervideo03

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at min personlige favorit er frk. Banannah, hvis forfriskende og opløftende kvaliteter efter min mening overgår de tvende konkurrenter med adskillige bananlængder. Men, som altid; må den bedste neger vinde!

Bemærk venligst: det koster 0,02 DASK pr. stemme, dobbelt takst for arbejdsløse, og tredobbelt for marxister. Arbejdsløse marxister har ikke lov til at stemme. Trodses dette, vil det få overordentligt store konsekvenser for de pågældende.

I tilfælde af, at De indsender stemmer fra Afrika, skal jeg ydermere gøre opmærksom på, at betaling med lakridspenge grundet inflation ikke længere er tilladt.

Negerfaktor05

Showet Negerfaktor er sponsoreret af Arnold Laver Pølser og Per Værse’s Vin, og kan høres hver fredag aften på kortbølge: 6.195 MHz og 15.22 MHz, kl. 18:57prc., lokal tid. Det er ikke meningen, der skal samtales eller indtages måltider under udsendelsen. Rigtig god fornøjelse!

Med ærbødige hilsner,
Deres loyale ven
Hartmann

SE OGSÅ:

HenvEisenmannDARTVADOS

Tilbage til forsiden

Nu over 200 hjemmelavede negere på Usseldrup-egnen

Medicinsk fagreportage: C. Børsting

Omdannelsen af gamle nordvestjyske landbofamilier til en ny, turist- og
eksportorienteret tilværelse som negere skrider frem med større hastighed,
end selv de mest optimistiske havde ventet.

200 negere 01

– I denne uge passerer vi et antal af 200 nordvestjyder, der kan betragte sig
selv i spejlet og se en smilende fuldblodsafrikaner, fortæller overkirurg
J.J. Gramhus-Breckhofte, Klamhuse Husmandshospital.

Behandlingen sker ved indbørstning med sværte og efterfølgende montering
af hovederne i presseforme, som giver dem de autentiske faconer.

200 negere 02

– Vi er nu i gang med at udvikle en arabicerende behandling og har over 30
fagorganiserede arbejdere fra gummiindustrien på venteliste. Flere af dem vil
gerne samtidig have deres heste og hunde omformet til kameler, fortæller
overkirurgen, der har videregivet denne specialopgave til sin videnskabelige
kollega, dr.med.vet. Haburi Bözzelmann.

SE OGSÅ:

henvarbejdsglaede

Tilbage til forsiden

Versificeret gætteleg med store præmier

Sjatteøen01x

Hermed fremsendes ydmygst en liden julespøg til alle jer, fra mig på Dartvados, baseret på V. Røvlenbergs efterladte ud- og opkast.

Sjatteøen02

Naar borte er al Elskovsvin,

saa tom som en Neger-latrin,

Ih!; sval er Rommen grelt du savner,

saa hedt dig Tropenatten favner!

Sjatteøen03

Ak, tænk!; om blot man vide kunde,

just hvorhen Lykken, udenvunde,

Reddes kan; til evig Eje:

blev da bragt glædesfyldt tilveje!

Sjatteøen04x

Grublen, som i Evighed tærer.

Negre!; I, som stedse bærer,

Endnu i sit Dølgsmaal skjuler,

Ensomt, gemt blandt Natteugler:

– Sjatteøens Kugler.”

(Forfatterens tilføjede bemærkninger:)

”Naar bortses Titlen på mit Digt,

At sige være Digters Pligt:

Det vær’ sig store, eller smaa-

Ét maa hvid Mand dog lide paa:

At Meningen bli’r soleklar,

Naar bare man dem bagfra ta’r!”

V. Røvlenberg


Sjatteøen05

Hvor er sjatten gemt? Svar i nedenstående rubrik! Ukorrekt stavning anerkendes ikke! Fjollede og uforskammede kommentarer politianmeldes omgående, med henblik på retsforfølgelse og pryglestraf.

Vinderen præmieres med en signeret brugt, og ikke specielt nusset kopi af nedenstående publikation (sendt pr. flaskepost, og indholdet af flasken i øvrigt konsumeret af undertegnede, for modtagers regning).

Sjatteøen06

Med ønsket om en glædelig, velsignet Jul, og hvad deraf uvægerligt må følge,

Deres loyale, omend landflygtige,

Hartmann

Redaktionel extratilføjelse: Løsninger indtastes altså i svarfeltet nederst på siden. De Knockelske Blade supplerer den af vor korrespondent udsatte præmie med en kasse førsteklasses festcigarer.

Cigarkasse Stahl

SE OGSÅ:

HenvEisenmannLUSSINGFARVEL

Guldkalenderen blad 25: JUBELGAVE TIL ALLE

Guldkalender BANNER

BRUG DENNE KUPON OG FÅ ÅRETS
NYE DANSKE ROMAN FOR KUN KR. 4,99

NDRF værdikupon

“Øksemord i feriekuplen” er et originalt, nyudgivet værk, fyldt med spænding og overraskelser. Far og søn ankommer til et feriested, og straks efter finder de et friskmyrdet offer. Risikerer de selv at smage øksen, er der gift i maden, og hvad er det i det hele taget for et mærkeligt bondsk miljø, de har købt sig adgang til?

Halunk portræt

Baryl Nidding Halunk er ophavsmand til “Øksemord i feriekuplen”. Læsere af nordvestjysk lokalpresse kender ham og følger året rundt med begejstring hans reportager og selvoplevede eventyr. Han har ligeledes bidraget med halvdelen af dette års Guldkalendersider.

Fremtidsdetektiver OMSLAG

I romanform får hr. Nidding Halunks talent helt frit spil.

Avisens læsere og venner bør straks klikke videre videre til forlagets bonushjemmeside, hvor bogen kan erhverves til rabatpris og i løbet af sekunder transporteres til Deres hjem eller arbejdsplads.

Baryl Nidding Halunk: Øksemord i feriekuplen,
Nyt Dansk Romanforlag 2017,
vejl. udsalgspris incl. moms kr. 9,85 > JULEGAVEPRIS kun kr. 4,99 > KLIK HER!

P.S. Hvis man allerede er i besiddelse af bogen, kan kuponen samt link til forlagets bonusside frit sendes videre til en værdig modtager efter eget valg.

Annonce ØKSEMORD02

Tilbage til forsiden

Forrige kalenderblad  <<              Til avisens forside

Guldkalenderen blad 21: KANSLERGADE 1933

Guldkalender BANNER

Det var en mørk og kold januarnat i Kanslergade. Statsministeren havde inviteret sine politiske modparter til forhandlinger i sin lejlighed. Der var dækket op med smørrebrød og pilsnere. Alt tegnede godt. Ministeren havde på dette tidspunkt ingen ide om, at mødet ville blive som én lang og pinefuld ørkenvandring.

“Som De sikkert ved, er landet i store problemer,” udbrød Thorvald Stauning. “De skal løses omgående. Ingen forlader lokalet før der er bragt orden i sagerne.”

Politikerne satte sig til bords og tog et stykke smørrebrød hver. Forhandlingerne kunne begynde.

1933 Rakkelpot

“Har De noget fornuftigt at sige?” Stauning satte tænderne i et stykke med rullepølse og pegede på formanden for Venstre med sin kniv.

Modparten nikkede og sagde: “Jo ser De. hr. statsminister. I forbindelse med landbruget, så mener jeg … Åh, hvad er det dog for en larm?!”

De kiggede alle mod det åbne vindue. Naboen i lejlighedskomplekset lige ved siden af spillede tuba. Der var tryk på.

Stauning smed bestikket i raseri.

“Det er hr. Rakkelpot!” skreg hr. Stauning. “Han kan ikke lide mig. Hver nat spiller han på sine instrumenter for at drive mig til vanvid.”

Den skæggede mand sprang hen til vinduet, flåede det op og hylede ud i mørket: “Er De klar over, at vi prøver at redde Danmark herinde?”

Hr. Rakkelpot grinede bare og skiftede tubaen ud med en sækkepibe. Støjforurening af værste skuffe.

Thorvald Stauning greb et askebæger og slyngede det direkte mod tølperens vindue. Ruden splintrede i tusinde stykker. Så lukkede han vinduet igen og trak gardinerne for.

“Sådan håndtærer man uromagere.” Han satte sig til rette ved spisebordet. “Nåh, hvor kom vi fra?”

“Landbruget…” svarede Det Radikale Venstre.

“Åh ja, landbruget,” nikkede overhovedet og tog en ny bid mad. “Det vi gør er at…”

Det ringede på døren.

Thorvald Stauning fór sammen. Et øjeblik var han ved at kløjes i smørrebrødet.

“Skal De ikke åbne? Det kunne jo være vigtigt,” sagde formanden for Venstre.

“Jo, jo.” Stauning luntede ud i entréen og åbnede hoveddøren. “Hvem i alverden vil besøge mig midt om natten?”

Der stod ingen i opgangen. Til gengæld lå der en brun pose i flammer.

“Det brænder!” Statsministeren trampede på posen, til ilden var kvalt, men nu var lakskoene tilsølet i fækalier. Han var faldet for det gode gamle trick med en hundelort i en brændende papirspose. Hr. Rakkelpots latter kunne høres et sted nede af trapperne. Han var ved at flygte fra gerningsstedet.

“Bare vent til jeg får fat i Dem, hr. Rakkelpot!”

Rød i hovedet marcherede Thorvald Stauning tilbage til sine kollegaer.

“Det er da for galt,” sagde de andre i kor.

“Jeg skal nok få min hævn. Den nedrige Rakkelpot kommer til at betale. Et skattetryk på 100 procent til ham og hans tuba,” brummede han.

De andre nikkede og gnæggede.

“Hørt.”

“Hørt.”

Stauning greb en flaske cognac.

“Men først Danmarks fremtid. Vi nåede at tale lidt om landbruget. Som det ser ud nu, er der ingen anden udvej end at…”

KRRAASH!

Vinduesruden eksploderede, da en tuba indsmurt i menneskeafføring fløj ind i stuen og kolliderede med spisebordet. Glas, smørrebrød og fæces lå alle vegne. Et sandt kaos i Staunings lejlighed.

Gæsterne sad måbende med mad og fækalier i hovedet og på tøjet. Thorvald Stauning sank opgivende sammen i lænestolen. Han var træt:

“Det her bliver en lang aften…” stønnede han og bundede den sidste sjat cognac i flasken.

Forrige kalenderblad  <<              Til avisens forside            >> Næste kalenderblad

Guldkalenderen blad 17: RÜGEN ÅR 1168, MÆÆÆH!

Guldkalender BANNER

Valdemar Den Store og biskop Absalon drog på korstog til øen Rügen for at gøre venderne kristne. Hæren marcherede i takt mod borgen Arkona.

1168Rügen

Forrest gik kongen med sværdet hævet. Lige bag ham luntede biskop Absalon af sted med et krucifiks i hånden, som han svingede rundt i luften.
Til lyden af trommerne brød kongen og biskoppen ud i en spontan kampsang:
VALDEMAR: “Venderne skal døbes!”
TROMMER: “Bum, Bum, Bum, Bum.”
VALDEMAR: “Venderne skal døbes!”
TROMMER: “Bum, bum, bum, bum.”
ABSALON: “De tror jo ikk’ på vores gud, men en afgud som skal kastes ud. De tilbeder Svantevit!”
VALDEMAR: “Jamen, det er jo milevidt”
ABSALON: “Ja, fra hvad vi går og tror!”
VALDEMAR: “Uuuuh. Mærk Dem mine ord!”
ALLE: “Venderne skal døbes.
Trommer: “Bum, bum, bum, bum.”

De tav i det samme, de stod foran den mægtige træport.
“Dette bliver en let sag,” sagde Valdemar Den Store. Han bankede på døren. “Luk os ind omgående.”
“Næææææ!” svarede en stemme på den anden side.
“I skal døbes nu,” råbte Absalon. “Og sådan er det!”
“Nææææ” hylede en anden.
“Det var dog for galt,” sagde Valdemar. “Vi har vandret længe for at indoktrinere jer alle med vores religion. Så I har sgu bare at lukke op.”
“Næh!”
“NÆH!”
“NÆÆÆÆÆH!”
Absalon sparkede på døren:
“Er I klar over hvem I taler til?”
“NÆÆÆÆÆÆÆÆÆ!
“Det er Danmarks drot i egen høje person,” råbte Valdemar. “Og jeg tæller til tre …”
“EN!”
“Næh!”
“TO!
“NÆH!”
“TRE!”
“NÆÆÆ!”

Pladdermasse væltede ned fra fæstningen og tilsølede kongen og biskoppen.
“Det er jo gudsbespottelse,” vrælede Absalon og trampede i jorden.
“Og majestætsfornærmelse!” brølede Valdemar Den Store.“De lukker ikke op,” sagde Absalon. “Vi må være kreative. Lad os lave en stor hest af træ, gemme os inden i og lade dem tro det er en gave.”
“Eller vi kan lave en stige,” foreslog kongen.
“Det kan være der er en bagindgang,” sagde en ung soldat bag dem. “I så fald kunne vi snige os ind bag på dem.”
“Glimrende forslag,” sagde Valdemar Den Store. “Af sted. Rundt om hjørnet!”
Hæren trampede kampklar rundt om fæstningens højre hjørne.
Krigerne fik sig en lang næse da de opdagede at borgen var forloren. En stor kulisse af krydsfiner. Der var ingen vendere. Ti geder stod og græssede på den anden side.
“Mææææææ!”
“Mææææææh!”
“De har snydt os,” brummede Absalon.

Længere inde på øen stod den ægte Arkona i al sin glans. Venderne hujede og vinkede hånende til dem.
“Gid fanden havde venderne!” skreg kongen og biskoppen i kor.
“Mæææææh!”
“Mæææææææh”
“Mæææææææææææææææææ!”

Forrige kalenderblad  <<              Til avisens forside              >> Næste kalenderblad

Guldkalenderen blad 14: FLATULENS BLEV DERES SKÆBNE

Guldkalender BANNER

Kapitel 1

Hjælp, jeg drukner! Bimba havde skreget det fem eller seks gange, mens hendes arme baskede i kanalens kolde vand. Nu kunne hun ikke længere få en lyd frem, men det fortvivlede nødskrig rungede stadig i hendes hoved.
Er det nu, jeg skal dø? tænkte hun. Og er det voldsomme plask, jeg hører, den sidste lyd nogensinde?

Flatulensdrama02

En bølge skyllede over hende, og i det samme mærkede hun stærke hænders greb om sit liv. Alt blev sort.

Kapitel 2

Folbert studerede musik og havde et godt øre. Hvad han hørte fra kanalen, var en fantastisk tenor. Måske den flotteste og mest dramatiske siden Maria Callas.
Han stirrede ned i den blåsorte vandflade og så hende plaske som en hjuldamper i havsnød. Hun måtte ikke gå til bunds. Ikke med den stemme, tænkte han, og sprang.

Kapitel 3

Stemme er godt, talent er godt, men uden uddannelse kommer man ingen vegne i den klassiske musikverden. Bimba og Folbert havde mange års hårdt arbejde foran sig.
Hun trænede strube og lunger til at imødekomme den klassiske operas krav, mens han komponerede det nye årtusindes storværker.
De blev ikke lige straks accepteret og belønnet, men de havde viljen til at fortsætte. Og de havde hinanden.
Hverdagen var fattig. De levede af kål og nedfaldsæbler og på festlige aftener en dybfrostpølse, købt på tilbud. Ved nattetide lå de tæt sammen og skuede gennem deres klaprende loftsvindue mod Månen.
– Vores tid kommer. Kunsten er alt, hviskede de i hinandens unge ører.

Kapitel 4

Dette var aftenen. Statsfjernsynets højt hvælvede koncertsal summede af forventning. Et 112-talligt orkester ventede på, at Folbert skulle løfte dirigentstokken. Medlemmer af kongehuset og talrige celebriteter var til stede.
Bimba trådte ind på scenen, Folbert trippede ærbødigt bag hende. Det første bifald brusede og lagde sig.
Et smukt par var de at se på. Ikke hærgede, men forædlede af årenes kamp. Nu i eftermiddag havde de styrket sig på en kålgryde og et par fede polske krydderpølser.
Bimba nejede, og en skurrende flatulenslyd som fra en maskine i en grusgrav kunne høres. Folbert gjorde et skridt frem for at aflede opmærksomheden. Han bukkede, og tarmluften stod ud af ham i et langt, dybt og knurrende trut, der kunne minde om en tuba gennemblæst af industriel trykluft.
Latter bredte sig i salen, mens publikum på de forreste rækker rejste sig. De, der havde lommetørklæder tilgængelige, holdt dem for næsen, mens de flygtede.
Bimba bredte armene ud. – Vent! råbte hun. – Vi er ikke begyndt endnu!
Panikken sendte spasmer gennem hendes underkrop. Giftig tarmgas stod i dampskyer ud over salen. Folmer vendte sig, mens også han flatulerede intenst. Han ville slå an til koncerten, men de overenskomstansatte musikere havde rejst sig for at udvandre i protest. En af dem knipsede på sin lighter for lige straks at tænde en cigaret, og et eksplosivt drøn lynede hen over det flygtende publikum.

Kapitel 5

Fra en baggård i Nørre Usseldrup lyder banjoklimpren og en sprød, aldrende kvindestemme.
Musikken holder pause, og nu kastes der småmønter ud til det optrædende par.
De bøjer sig mod giverne, og deres bagdele udstøder lange, klagende, basunagtige flatulensfanfarer.
Flere mønter følger. Dette er, hvad publikum forventer, og det optrædende par har trods al modgang skabt sig en karriere.

Pippi & Palle Padborg:
Flatulens blev deres skæbne
2. udgave, 1. oplag
Approberet og finjusteret af Louis B. Knockel

Forrige kalenderblad  <<              Til avisens forside              >> Næste kalenderblad

Guldkalenderen blad 8: MIT BRUNE PARADIS

Guldkalender BANNER

Du kender mig. Alle, der ser tv eller læser aviser, kender mig. Dovne Lubbert er ikke bare et navn, det er et begreb og en artsbetegnelse. Manden, der i en alder af 43 kan fremvise fem akademiske diplomer og aldrig har udført så meget som en times lønnet arbejde. (Hm, en tilståelse: Som 11-12 årig ryddede jeg somme tider naboens fortov for sne. Min indsats blev honoreret med småmønt samt saftevand og kage.)

Men hvordan blev barnet med skovlen til dovne Lubbert? Hvorfor er mit lille, arrige ansigt, mit fedtede fuldskæg og min tilgroede halvandenværelses lejlighed blevet nationale symboler?

Svaret skal findes på en ø i Stillehavet.

Habertroman

Efter som 32-årig at have erhvervet en kandidatgrad i socialantropologisk kulturgeografi modtog jeg et EU-stipendium til to års studier af parringsvaner på Amuha-Amuha, en ø i Stillehavet 900 km sydvest for Hawaii.

Allerede ved ankomsten blev jeg klar over, at amuha-amuha folket havde en levende tradition for ihærdig og hyppig parring. Mine observationer godtgjorde, at de faktisk ikke foretog sig ret meget andet.

Snart blandede jeg mig i de indfødtes aktiviteter. Jeg kunne parre mig med et udvalg af smilende og velskabte brune piger for 1 Euro (omvekslet til lokal valuta: 4,17 amuha-bonga) i timen, og mit stipendium rakte til 731 døgns kontinuerlig parring, kun afbrudt af måltider, søvn og en halvårlig telefonsamtale med familien derhjemme.

Den 732. dag kom der ingen smukke brune piger ind ad hyttens dør, og den 733. dag blev jeg tidligt om morgenen vækket af en lille fedladen herre, iført kasket, shorts og gummisandaler. Han præsenterede sig som øens penisinspektør og forlangte at få mit avlslem forevist. Efter befingring, opmåling og fotografering af dette erklærede han, at det var uværdigt til at gøre tjeneste på Amuha-Amuha.

Min ungdom var forbi. Fire supplerende akademiske grader, bistandshjælp i spandevis og udødelig national berømmelse ventede dovne Lubbert under Danmarks grå himmel, men det store eventyr – det lå bag mig, lige så uigenkaldeligt som naboens sneskovl.

Nu kender du sandheden om dovne Lubbert. And that’s all, folks. There isn’t any more.

Forrige kalenderblad  <<              Til avisens forside              >> Næste kalenderblad

Guldkalenderen blad 5: MIDNATSFORESTILLING

Guldkalender BANNER

Regnen silede ned, da hr. og fru Bromholt ankom til Algade og stod ved biografteatrets nedslidte facade. De havde valgt at se en udenlandsk film ved midnatsforestillingen.

“To billetter til Middag hos Morfar,” sagde hr. Bromholt til den ældre herre i billetlugen.

Gamlingen så på ægteparret med frygt i øjnene.

“Er De klar over, at den er bulgarsk? En dogmefilm oven i købet?”

“Selvfølgelig,” brummede hr. Bromholt overlegent. “Min hustru og jeg er særdeles begejstrede for det finkulturelle og ynder at se film fra hele verden.”

“Meget vel,” svarede oldingen. “Det bliver på eget ansvar…”

Biografroman

Gæsten fandt sin tegnebog frem.

“Næ nej,” udbrød billetsælgeren. “Jeg kan ikke tillade mig at kræve penge for dette makværk.”

Hr. Bromholt fnøs og tog imod billetterne. Ægteparret marcherede indenfor arm i arm med næserne i sky. Salen var tom.

“Vi er åbenbart de eneste kulturelle individer i byen,” påpegede hr. Bromholt.

“Heldigt for os.” Konen pegede frem. “Så kan vi sidde på sofarækken.”

De satte sig til rette.

“Hvor vover han at kritisere et filmværk, han tydeligvis ikke har forstand på,” snerrede manden.

“Rolig, Thormod. Vi kan jo ikke forvente, at alle har en fornem universitetsgrad inden for samfund og kultur og besidder evnen til at analysere en film.”

“Men det har vi, Gerda,” smiskede han og kærtegnede hendes kind.

Salen blev mørk. Filmen gik i gang med et irriterende stykke balkanmusik. Ved et middagsbord sad tretten personer sad og spiste rå koteletter, spillede blokfløjte og spyttede og savlede. To harer parrede sig midt på bordet.

“Åh, gud. Hvad er det dog vi er gået ind til!” skreg fru Bromholt.

Den ældste ved bordet var rød i hovedet og havde en sort moustache. Han kiggede sjofelt mod den fjerde mur og pegede hånligt mod ægteparret i salen.

Middagsselskabet og harerne kravlede ud af lærredet og stod nu foran hr. og fru Bromholt. De trommede på deres bare maver og talte på et sprog, der lød som en motor, der var ved at sætte ud.

Den jammerlige film var blevet til virkelighed.

“Han advarede os, men vi ville ikke høre,” skreg hr. Bromholt. Han sprang hen mod en dør, der foroven var mærket med et grønt UD-skilt. Han ruskede i dørgrebet, men det var som boltet fast.

Den gamle mand fra filmen hev fru Bromholt op fra sædet og inddrog hende i en pinlig bulgarsk vals. Det lignede en sindssygt underlødig folkefest.

“FÅ DET TIL AT STOPPE!”

Støvler blev kastet.

“DETTE ER ET MARERIDT!”

Trebenede geder hoppede ud i salen til dem og besørgede på gulvet.

“VI ER HAVNET I SKÆRSILDEN!”

Men ægteparret kunne intet stille op, for der var stadig syv timer tilbage af den bulgarske kunstfilm.

Max Sandemo:
MIDNATSFORESTILLING
2. udgave, 1. oplag
Approberet og færdiggjort af
Baryl Nidding Halunk

Forrige kalenderblad  <<              Til avisens forside              >> Næste kalenderblad