Kategoriarkiv: Kultur

Ung kunstner i knibe

EKSPRESBREV FRA BLODHAVN

Kære far og mor

Jeg vil bare fortælle, at jeg nu har været tre uger i Blodhavn, hvor maleren H. M. Gasser frembragte de allerbedste af sine billeder. Byen er stort set uforandret fra dengang. Alle mennesker er venlige og hyggelige, og jeg nyder opholdet, bortset fra et lille problem. Nej, faktisk tre små problemer.

Blodhavn m pile

Jeg har lejet et gavlværelse med en fin udsigt (pil nr. 1), men det koster 1,19 kr. i døgnet og 34 øre ekstra, hvis man skal have en varmedunk med i seng. Jeg er i restance for 3 nætter og fryser bitterligt.

Nede ved havnen ligger værtshuset “Den Slimede Ål” (pil nr. 2). Et folkeligt og fornøjeligt sted, hvor man også træffer mange søde piger. Desværre har jeg nu oparbejdet en regning på kr. 21,16, så jeg kan indtil videre ikke komme ind. Det er deprimerende og ødelæggende for min skabertrang.

Blodhavn husvært 02

Ikke langt derfra finder vi byens største arbejdsplads, Blodhavn Fodermølle (pil nr. 3). I gavlen er indrettet en butik, hvor arbejderne og andre kan købe livets fornødenheder, herunder selvfølgelig “Omrørt brunt kødfoder nr. 01″ og “Flydende fiskepulp nr. 14” på dåse. Drikkepetroleum og tangcigarer er der også på hylderne. Min konto i butikken viser et forfaldent tilgodehavende på kr. 36,39 plus tilskrevne renter på 2,1 pct. pr. påbegyndt døgn. Jeg kan ikke helt regne ud, hvad det bliver, men nok omkring en halvtredser.

Blodhavn maleri

Hvis I oprigtigt ønsker, at jeg skal blive en lige så stor kunstner som H. M. Gasser, må I allersnarligst telegrafere mindst 150 kr. til min adresse: Gylbert Pungknockel c/o husdyrbøddel Jollah Gaffelwaber, Grønnestræde 11, Blodhavn C.

Kærligste hilsner, og husk nu: Det haster!

Jeres Gylbert

P.S. Gasser-maleriet tilhører en af mine lokale venner, hr. von Lauenborg, som jeg også skylder både penge og tak. Jeg kommer nok til at bede jer om mindst 200 kr. Jeg ved, at I begge er invalide, og at far nok ikke har så langt igen, men kan I ikke sælge jeres tre-hjulede cykler og/eller vinterfrakkerne?

SE OGSÅ:

HenvMALERABEKURSUS

Retur til forsiden

Personlige hilsner fra ø-paradiset Dartvados

AVISENS NÆRE VEN ER FLYTTET TIL EKSOTISKE HIMMELSTRØG

Stahl-EisenmannLOGO

Højstærede Hr. Knockel!

Jeg fremsender følgende epistel pr. flaskepost, idet jeg håber Golfstrømmen gunstigt med tiden vil levere den i intakt og tilnærmelsesvis læselig tilstand.

Jeg har oplevet den utrolige ære at blive tilbudt det ansvarsfulde hverv som dansk konsul for øen Dartvados! Selvsagt har jeg på stedet ydmygt accepteret dette generøse tilbud.

Dartvados01

Kongerigets fhv. konsul, den ualmindeligt meget ærede hr. Frigast Brandertsen, pådrog sig for flere år siden en sjælden tropesygdom, der nu har nået en sådan fremskredenhed, at denne ikke længere kan varetage sit daglige ansvarsfulde embede.

Dartvados02

F. Brandertsen i sin swimmingpool. Lidelsens omfang, omend tydelig, har ikke taget humøret fra den gamle hædersmand, der nu tilbringer sit otium med perlefiskeri og cirkusoptræden.

Dartvados03

Min ærede ledsagerske, frk. komtesse Missegnubber blev desværre blæst væk under stormen Rema, der ramte øen for få uger siden. Hun blev under en shoppingtur løftet til havs af en voldsom vind, og er ikke set siden. Dusør på kr. 0,04 udloves for bjærgningen af hendes kostbare paraply, der i sin tid var en gave fra afdøde regnelærer ved Gustenhuse Skolevæsen, hr. adj. Matt E. Maticksen (1877-2012).

Dartvados04

Hertillands ernærer den gemene befolkning sig primært ved trælsomt slæberi af enhver art. Som vist på billedet, får øproletarerne dagen til at gå med at transportere sandsække fra den ene ende af øen til den anden. Dette tjener det specifikke formål at holde dem i en konstant tilstand af fysisk beredthed, i tilfælde af fremtidigt egentlig profitabelt arbejde eller krigstilstand, samt at forhindre diverse løsslupne og samfundsskadelige tendenser, som resultat af idel fjol og meningsløs lediggang, i dagtimerne.

Dartvados05

Når deres 16-timers arbejdsdag er til ende, rettes negerbærernes nakker og rygge skånsomt ud ved hjælp af den på billedet demonstrerede geniale mekanisk-ergonomiske opfindelse.

Dartvados06

De hjemmegående husmødre modtager ugentlig besøg fra Sundhedsmyndighederne, der under muntre og musikalsk akkompagnerede øvelser udretter skrutryg, og anden dårligdom. Altsammen til yderst overkommelige priser, mellem 0,02-0,08 DASK (DArtvados SKejser) pr. konsultation.

Dartvados07

Imedens kan øens bedre borgerskab divertere sig med aktiviteter såsom lovlig offentlig strandkopulation.

Dartvados08

Skulle alkoholindtaget blive en anelse overdrevet, kan denne samfundsklasse altid regne med en gratis og yderst pålidelig transportordning tilbage til deres respektive bopæle.

Dartvados09

I det hele taget er tilværelsen her så såre let og ubesværet, at det ikke tåler sammenligning med det hovedkuldsplagede Gustenhuse Sogn. Med kolleger som disse er alting for en leg at regne. Jeg har nu endelig som kgl. økonsul fundet mit lod, min mission, og mit mål i livet!

Så til alle I kære, erigerede borgere I Gustenhuse Sogn, og alle andre gode venner: Begræd mig ikke; jeg vender ej tilbage.

Thi som poeternes poet (saligen hr. V. Røvlenberg) jo skrev, i sit episke 2.367-siders digt: Den Tørstige Mand og Havet (1913) (og som formodentlig stadigvæk kan erhverves formedelst kr. 0,06, i Pastor Helvedesilds Boghandel, under strengt opsyn åben hver anden fredag i Advent, mellem klokken 11:32 og 12:46, prc.):

“Farvel, o, gamle Rheumatisme!
Kusinekomsammens glade Gny;
Adjø Ligtorn, Gigt og Katekisme,
Jeg blive vakt, som født paany!

Thi hér vil varme Vinde suse,
Og hér skal Alkoholen bruse!
Flaskens Aand min nye Muse;
Med Veemod mindes Gustenhuse.

Under Palmeblades sval jeg, skygg’li’,
I Haciendaens lune Læ,
Aflægge mig, ret sat og hygg’li’,
Min æred’ Bagdels br… B. [her er fugt trængt ind i flaskeposten]

Saa, far nu vel, du gamle Egn!
Du raske Svend, du Mø forleg’n,
Du kække Knøs. du muntre Degn,
Jeg Skæbnen følge vil: min egen.”

Dartvados10

Allerærbødigst,
Deres gode Ven,
Kgl. Dansk Konsul for Dartvados, og Tilstødende Koralrev

Hartmann Stahl-Eisenmann

P.S.: En sidste hilsen fra undertegnede til den mandlige ikke-marxistiske danske ungdom:

Dartvados11

Retur til forsiden

Uforglemmelig storkavalkade: Jensen-Banden før og nu

FOLKEKULTUREL FESTDAG I KLAMHUSE

Lørdag klokken 13.41 prc. har endnu en familiefilm i den folkekære Jensen-Banden-serie premiere i Klamhuse Kino. For 21. gang sender instruktøren Erik Gnalling sine tre raske nordvestjyder ud på eventyr, og titlen, “Jensen-Banden i Nordkorea” lover, at vi skal på langfart.

Billetter bestilles og forudbetales i Klamhuse Brugsforening. Priser fra kr. 0,78 for en ståplads incl. 1 velkomstlussing.

JensenBanden PLAKAT

I anledning af filmpremieren bringer avisen herunder (med tilladelse fra den 98-årige instruktør) en kavalkade af højdepunkter fra de uovertrufne nordvestjyske fornøjelsesfilm:

Movie01

Året er 1969, og den allerførste film, der ganske enkelt hedder “Jensen-Banden” får premiere i grusgraven på Klamhuse Hede. På grund af en fagforeningsstrid optræder de tre hovedpersoner kun som sorte silhouetter på det hvide lærred, og instruktøren har i stedet hidkaldt indiske skuespillere, som i rekordfart (godt hjulpet af lussinger og hasselkæppeprygl) tilegner sig nordvestjysk sprog og adfærd.

Filmen bliver — behøver vi at nævne det? — en bragende succes og vises stadig en gang om ugen i bulgarsk stats-tv.

Filmkonversation

I 1971 får et hungrende publikum lov at opleve  “Jensen-Banden på springtur”. Den faglige strid er løst, så de tre bandemedlemmer kan nu optræde i fuld figur og med konstant grinende ansigter, men ved et teknisk uheld går filmens lydside til grunde, og den forsynes derfor med tale- og tankebobler. Herover ses Gylmert Poppelgreve som skurken Onkel Jokum over for den senere så kendte sangerinde Gilda Prunkhorst, der spiller hans niece Polly.

Movie02

Vi springer frem til filmseriens nr. 12, den internationale storsucces “Jensen-Banden skyder vildt omkring sig”. Filmens idé og manuskript havde instruktør Gnalling købt under en ferierejse til Gaza, og den er stærkt præget af mellemøstlig voldskultur.

Movie04

Man må gerne gentage en succes, men man skal ikke gå over gevind. En af de få fejltagelser i Erik Gnallings lange karriere var “Jensen-Banden og de russiske zombier” fra 1991. Dels var der igen problemer med lyd og musik, dels fremkaldte filmen spontan opkastning hos mere end halvdelen af publikum, og de fleste biografer tog den derfor af plakaten efter første forestilling. (Den cirkulerer dog stadig på videomarkedet, især i Østeuropa og Sydamerika).

Movie08

Med “Jensen-Banden bliver forlovet” fra 1993 kom serien tilbage i den rette folkekomediestil. De tre bandemedlemmer spiller terninger om en smuk, langbenet sejlsportspige — og som så ofte før ender de i kachotten, hvor overbetjent Crassus tildeler dem festlige kropsprygl med våde og/eller indfedtede gummiredskaber.

Movie05

Instruktør Gnalling er fulgt med tiden. Film nr. 20 kom i fjor og havde en eksistentiel og samfundskritisk tendens: “Jensen-Banden kan snart ikke mere”. Trofaste tilhængere frygtede, at det var et stopsignal, men det handlede om afføringsproblemer i mange varianter. Herover ses bandemedlem Gubbis barnebarn Freddie på en undergrundsstation i London. Serien var i sandhed blevet global.

Movie07

De fleste af filmene er genindspillet i Bulgarien med lokale medvirkende. Materialet tilpasses vilkårene dernede. Dette er den hæsblæsende action-forfølgelsesscene i slutningen af “Jensen-Banden gi’r den gas”. 

Til lykke til instruktøren og hans trofaste stjerner, der med så stort talent og overskud af humør har bragt nordvestjysk mentalitet ud over verden — og på gensyn i Klamhuse Kino lørdag kl. 13.41 præcis!

SE OGSÅ:

HenvORLA150ÅR

 

Ydre Nederens storhed og fald

Gaffelbiter LOGO1

En kort historie om vort skønne og højtelskede Storsogns væsentligste byer og vigtigste områder, begyndende med den nordlige del. Jeg vil understrege, at jeg kun er en ynkelig amatør, men drevet af en stor passion for Storsognets historie. Altså undskylder jeg eventuelle fejl på forhånd. De må alene stå for min egen regning.

Ydre Nederen var i adskillige år – helt fra vikingetiden – en væsentlig havneby med et rigt ånds- og handelsliv. Grundet dens stilling som Storsognets vigtigste havneby havde den et stort samkvem med det øvrige Nordeuropa og var i 1400-tallet endda på tale som et potentielt medlem af det Nordeuropæiske Hansestadsforbund.

Som en vigtig søfartsby udviklede Ydre Nederen en stor prostitutionsindustri, som gradvist – men sikkert – gjorde byen yderst populær blandt embedsmænd og andre af den tids ”djøfere”. Byen var således en kort overgang på tale som hovedstad for hele den nation, i hvilken den lå.

YdreN 01x

Byen led voldsomt under en brand i 1855 og mistede en stor befolkningsandel – bl.a. grundet fraflytning, dødsfald som følge af røgforgiftning samt det faktum, at mange bordeller lukkede pga. brandfare og en større rotteplage.

Da den sydligere by, Blodhavn, fik udbygget sin havn, blev denne by – blandt andet grundet dens attraktive og yderst populære sandstrande – en vigtigere havneby og således mistede Ydre Nederen gennem årene sin tidligere så vigtige position til Blodhavn.

Blodhavn havde i århundreder været et populært badested for rige Nr. Usseldrup-boere, der havde deres sommerresidenser her. Byen havde også en lille havn, men blev dog først en søfartsmetropol, da Ydre Nederens notabiliteter slog deres kærlighed på stedet efter den tidligere nævnte storbrand i 1855, – en brand, der kan betegnes som Ydre Nederens endelige storhedsfald.

Byen Nederen (umiddelbart syd for Ydre Nederen) kan føre sin historie tilbage til vikingetiden, da området blev gjort til sognets nordligste forsvarsmæssige bolværk mod krigeriske stammer fra nord. Ungersvende fra Nr. Usseldrup, der måtte tjene som soldater, blev sendt til Nederen.

Etymologisk set kommer navnet Nederen fra den på den tid hyppigt brugte sætning: ”skal du tjene nordpå, hvor nederen”. At komme til Nederen var altså ikke populært – det var ikke attråværdigt, at blive sendt dertil.

YdreN 02

Den dag i dag står inskriptionen ”Hvor nederen” at læse på den monumentale statue af den ukendte soldat på Knockel Plads (fransk: Place de Knockel) i Nr. Usseldrup.

Som et forsøg på at ændre Nederens omdømme – og for at øge moralen blandt soldaterne – grundlagde den tids myndigheder byen Nedre Nederen. En by bestående hovedsageligt af kroer og bordeller, hvor mangen en ungersvend kunne more sig med lystige skønjomfruer, der enten var rejst til området fra omkringliggende sogne, så de kunne tjene en skilling, eller var kidnappede fra fjernere egne.

Nr. Usseldrup var i århundreder (og helt frem til i dag) det ubestridte kulturelle midtpunkt i Storsognet. Dette skyldes bl.a. det Knockelske dynasti, hvis overhoved fra sin udkigspost på øverste etage af Det Knockelske Hus i mangfoldige år (og også den dag i dag) drev de Knockelske Blade, som alle individer i Storsognet abonnerede på (i dag har netudgaven dog desværre næsten udkonkurreret papirudgaven).

De Knockelske Blade er et mediemæssigt imperium uden sidestykke i Storsognets historie – bl.a. pga. mediets evne til at spidde den politiske og erhvervsmæssige top, samt de mange afslørende og infiltrerende historier fra Nr. Usseldrups kriminelle underverden.

YdreN 03

Nr. Usseldrups position skyldes den popularitet byen opnåede pga. dens disciplinære magt. Fra gammel tid måtte folk stille sig op på lussingpladsen, når de skulle korrekses for deres fejltagelser og synder. Dette blev – som mange sportsgrene – en særdeles populær aktivitet at beskue. Måske pga. den katarsis effekt, der ligger i at se andre modtage en gedigen dragt prygl, men naturligvis også pga. den opdragende effekt, det havde – og har – på tilskuerne.

Byen Klamhuse blev grundlagt af bønder fra Storsognets sydvestlige kornkammer, som ikke kunne forlige – endsige identificere – sig med den dekadente livsstil i Storsognets hovedbyer Blodhavn og Nr. Usseldrup. Den landlige almuebefolkning så et behov for et sted, hvor de kunne samle de institutioner, de havde brug for; kirker, sportshaller, skoler, ældrecenter og et sygehus. Den dag i dag har byen en særdeles pietistisk og from kultur. F.eks. er det ikke normalt at byens unge drikker, danser og lytter til rockmusik. De går i stedet til sport, går i kirke og synger salmer.

Storsognets sydligste by på grænsen til de fjerne og ukendte egne hedder Øster Halme. Dens vækst kan hovedsageligt tilskrives den mur, som én af sognets ledere engang fik den idé at bygge. Byen er i dag et handelsmæssigt knudepunkt med stor grænsehandel og indvandring fra de fremtrængende horder sydfra. Disse horder ønsker sig naturligt nok et visum til vort skønne og højtelskede Storsogn.

YdreN 04

Der er så meget mere at fortælle – og det er jeg sikker på, at jeg og andre vil gøre i fremtiden.

Redaktionen takker ærbødigst for denne lødige historiske oversigtsartikel. Et eller flere nytegnede landkort vil snarligst blive tilføjet.

SE OGSÅ:

HenvMuenchVÆRTSHUSPRYGL

Kulturnyt: Verdens bedste film dræber

HalunkLOGO

En autodidakt filminstruktør fra lokalområdet har gjort det umulige. Han har skabt verdens bedste spillefilm. Et mesterværk, der overgår alle andre film og har den stærke titel: Munden uden tænder. Dog har filmen en skæbnesvanger bivirkning. Den er dødelig.

Amatørfilminstruktør Halpert Plaks, der både er blind, døv og stum, havde ingen idé om, at den film han producerede for sjov, skulle gå hen at blive så overlødig, at seerne ville omkomme ved synet.

Filminstruktør

I aftes kl. 19.17 præcis mødte publikum talstærkt op i biografteateret “Nordvestpalads” på Blodhøj. 100 gik ind i salen, 11 kom levende derfra.

De overlevende biografgængere fortæller, hvordan samtlige personer gav slip på urin og fækalier inden for filmens første to minutter. Efter 20 minutter begyndte de vitale organer at give op og eksplodere.

Og da slutteksten kørte over lærredet, sad salen fuld af indsunkne skeletter indsmurt i pladdermasse og en grød af kød og flomme.

Filmdød

“Denne film er så fremragende, hvad angår billede, lyd, musik, skuespil og historie, at den menneskelig organisme i sidste ende giver op,” siger overlæge Morgan Knoldborg, der selv måtte forlade salen, efter at den ene hånd blev blå og brækkede af.

Efter sigende skulle filmen handle om en dyrlæge, der forelsker sig i en pungrotte. Men kræet er en svindler, der vil stjæle dyrlægens formue. En simpel historie pakket ind i millioner af sanseindtryk, som ingen tilsyneladende kan håndtere.

Filmoperatør

Redaktør Louis B. Knockel var selv til stede under forevisningen, og han kunne efter kort tid vurdere, at noget var galt.

“Min kæbe begyndte at hænge, og jeg blev midlertidigt lam i højre fod og smådøv på højre øre,” udtaler hr. Knockel der nåede at flygte inden filmen fik krammet på ham. Redaktøren er stadig chokeret over oplevelsen, men slår én ting fast:

“Filmen er et mesterværk og skal derfor ses af alle. I fremtiden må forestillingen brydes op i bidder, så man har en chance for at overleve. 115 pauser er vel ikke for meget forlangt.”

Annonce ØKSEMORD02

Tilbage til forsiden

Tragisk dødsfald: Popsanger Gideon Schlubbert, 96 år

En af Nordvestjyllands markante stemmer gennem det meste af et århundrede, popsangeren Gideon Schlubbert, forstummede i aftes efter voldsomme optøjer i Klamhuse Folkepark.

Gideon, der blev 96 år, voksede op på husmandsstedet Schlubbertsminde, Usseldrup Hede, hvor han sammen med sine otte søskende tidligt blev oplært i lussingdans og flerstemmige vokale udfoldelser.

Schlubbert01

Efter krigstjeneste på Østfronten debuterede Gideon Schlubbert i 1947 som sanger og masturbationsartist i Blodhavn-revyen “På vilde Vover”. I de følgende årtier indsang han over 100 grammofonplader og opnåede et samlet salg på næsten 430 eksemplarer. I 1959 var hans version af “Slentre gennem brun nedbør” i flere uger nr. 2 på Klamhuse Brugsforenings hitliste.

Ved siden af den kunstneriske karriere var Gideon aktivt involveret i gedeavl. På en sommerdag i 1991 blev han angrebet af en jaloux norsk vædder og, blottet som han var, udsat for en afbidning, der for altid ændrede hans stemme. Det ældre publikum husker ham som en markant basbaryton, men nu lå tonelejet flere oktaver højere.

Schlubbert02

En svigtende kontrol over intonation og vibrato fik den gamle popsanger til at skrue stadig højere op for volumen, og i aftes fik publikum ved et udendørs folkestævne i Klamhuse nok.

De sidste minutter af popsangerens liv skal ikke gengives i detaljer. Et stort antal af vore læsere vil have hørt hans dødsskrig. Over det meste af Jylland og i dele af Sydnorge blev folk vækket, mens det foregik.

Nok herom.

Vi, der har kendt Gideon i hans bedste dage som sanger og masturbationshelt, vil træde an i en rank kolonne, når resterne af hans kadaver i morgen kl. 07.39 prc. bæres frem til Klamhuse Kødfoderfabrik, rampe 4.

SE OGSÅ:

Henv dødsfald Sjurdur

Retur til forsiden

Årets danske roman: Øksemord i feriekuplen

ANMELDELSE: FEM GULDPØLSER FRA LOUIS B. KNOCKEL

For første gang i 82 år vil jeg her give en ny dansk roman min anbefaling. Jeg har i tidens løb stiftet bekendtskab med værker af Morten Korch, Karen Blixen, Sven Hazel og andre af vore fremtrædende forfattere, men først nu føler jeg mig helt tilfreds.

Fremtidsdetektiver OMSLAG

Dette originale værk er fyldt med spænding og overraskelser. Far og søn ankommer til et feriested, og straks efter finder de et friskmyrdet offer. Risikerer de selv at smage øksen, er der gift i maden, og hvad er det i det hele taget for et mærkeligt bondsk miljø, de har købt sig adgang til?

Halunk portræt

Baryl Nidding Halunk er ophavsmand til “Øksemord i feriekuplen”. Læsere af nordvestjysk lokalpresse kender ham og følger året rundt med begejstring hans reportager og selvoplevede eventyr.

Læsere

Nu har vores store unge forfatter gjort det igen og i et format, hvor hans talent får helt frit spil. Hans roman fortjener vid udbredelse og al mulig medvind.

SAMLET BEDØMMELSE:

Guldpølser 5 af 6

Jeg tildeler værket fem guldpølser af seks mulige. Vi er tæt på de seks, men der mangler lidt husdyrmedvirken undervejs, og desuden skal en så ung forfatter stadig have noget at stræbe efter. Hans næste storværk imødeses!

Bedømt efter hukommelsen vil jeg give Sven Hazels “Døden på rågummisåler” tre pølser, Karen Blixens “Min bengalske farm” må nøjes med to, mens Morten Korchs mesterværk “Fætrene på Fjærtsmølle” får fire. Dette siger noget om værdien af Halunks fem pølser.

Bibliotekar

Mit råd til avisens læsere og alle gode venner (selv Holstebro får lov at være med i dag): Klik straks videre til forlagets hjemmeside, hvorfra bogen kan erhverves og i løbet af sekunder bringes til Deres hjem eller arbejdsplads.

Baryl Nidding Halunk: Øksemord i feriekuplen,
Nyt Dansk Romanforlag 2017,
vejl. udsalgspris incl. moms kr. 9,85.

Annonce ØKSEMORD02

Tilbage til forsiden

Larmo-sagaen afsnit 2: Krisetider og forråelse

Stahl-EisenmannLOGO

EN VÆGTERS ERINDRINGER (se afsnit 1 her)

Efter årtiers uafbrudt vækst og den nyvunden økonomisk frihed blandt selv vore usleste medborgere, fulgte desværre generel løssluppenhed og en katastrofal mangel på disciplin. Overskuddet soldedes op på intetsigende modefænomener og eksperimenteren med nymodens bevidsthedsudvidende substanser. Borgerne hungrende efter noget nyt, tabubelagt og spændende, og lod hånt om de etablerede samfundsnormer. Resultatet blev – helt forventeligt – en absolut kulturel og social deroute.

Larmo 2-01

Herover ses Gustenhuses første opiumshule. Rygehytten på Gustenhuse Hede startede som et socialt eksperiment, men udviklede sig lynsnart til et gigantisk problem.

Larmo 2 02

Euforiserede medborgere slumrer på tragisk vis ind i psykedelisk døs. De uhyrlige bivirkninger ved denne aktivitet fulgte de involverede misbrugere gennem livet, indtil det blev vedtaget at tvangsindlægge dem på Gack E. Lacksens sanatorium, hvilket synes at have løst problemet, idet man aldrig siden hørte fra de pågældende patienter.

054582:The 'Mail' Cup Seaton Burn Halliday Fred 1912

Her ses et eksempel på resultaterne af de frygtelige stoffers indflydelse på den menneskelige organisme: en narkotikapåvirket medborger dratter død om midt på Hovedgaden.

VINDUESKIGGERPLAGEN I 1978

Larmo 2 04

Da de første sort/hvide fjernsynsapparater kom i handelen i slutningen af halvfjerdserne, var det ikke alle medborgere beskåret at eje et sådant luksusforbrugsgode.

Fascinationen af de levende billeder var enorm, og det blev således en kolossal byrde for ordensmyndighederne i Gustenhuse at bortvise diverse hæmningsløse personer fra respektable familiers stuevinduer, hvor lureriet nærmest blev for en folkebevægelse at regne.

Larmo 2 05

Den direkte transmission fra par-VM i masturbation i 1978 var dråben, der fik bægeret til at flyde over. Den danske deltagelse ved den populære duo Hans Lange-Lem/Hack Pickemann, kommenteret af den navnkundige Gunner Rée, var simpelthen for stor en fristelse for selv normalt lovlydige borgere, der stod klinede til vinduerne for at følge deres helte i aktion.

Larmo 2 06

Normale modforanstaltninger såsom lussinger og bøder hjalp ikke, og først da mørklægningsgardinerne fra Besættelsestiden var fundet frem, blev der igen nogenlunde ro om privatlivets fred i de små hjem.

MASSEHYSTERI, DA BÄHLERURNEN KOM

Larmo 2 07

Den ene folkepsykose blev naturligt fulgt af den næste, og efter plejehjemsforgiftningen af 1979 opstod en nærmest vanvittig efterspørgsel efter urner, da vor kirkegård i forvejen led under katastrofal pladsmangel, og Gustenhusmose samtidig var underlagt strikse regulativer iht. Brunvareudvindingsdekretet.

Derfor oplevede byen dette år en veritabel folkevandring til isenkræmmer Klinkbergs udsalg på Skrammeltoften 8, hvor folk stod i lange køer for at erhverve sig den nye fashionable Bählerurne – uigenkaldeligt sidste skrig – som dengang kostede hvad svarede til min egen udbetalte ugeløn: hele kr. 1,76.

Larmo 2 08

Det eneste kendte eksemplar af vasedrejer Bählers mesterværk, som endnu ikke er i anvendelse. Foto med tilladelse fra Fækalmuseet.

Gustenhuse Aviationsforenings Liggasballon måtte en overgang tages helt ud af anvendelse, grundet mangel på drivmiddel. Kremationsdillen var blot endnu et symptom på en kedelig samfundsudvikling, og det skulle desværre blive endnu mere grelt i gode, gamle Gustenhuse.

SVEND PHÆKALI — DEN GALE HYPNOTISØR

Larmo 2 14

Denne afskyelige charlatan havde let spil i disse retningsløse år. En storforbryder, i ondskab kun overgået af Gustenhusebandens medlemmer, fandt hurtigt fodfæste i vort sogn, og drev i et helt år sit perverse og utugtige spil med diverse godtroende kvindfolk.

Den sensationshungrende befolkning mødte velvilligt frem til de groteske forestillinger, der fandt sted efter solnedgang, i gyllespreder Svinbergs storlade.

Larmo 2 15

Her ses en situation fra en af dr. Phælkalis populære aftenseancer, hvor assistent S. Maddersen ved gentagen slagpåvirkning med forhammer brækker et massivt stykke fossilbrunvare oven på en hypnotiseret og rigidt udspændt kvindelig figurant. Det var under en sådan demonstration, at katastrofen uvægerligt måtte ske.

Larmo 2 16

Svinbergs lade eksploderede, og antændte Den Store Hedebrand, hvilket selvfølgelig førte til yderligere genvordigheder. Det var i sandhed travle tider i Gustenhuse.

BRANDDASKERINVASIONEN I 1980

Larmo 2 09

Her ses blot lidt af den store katastrofe. I hundredevis af hektar afgrøder og skov brændte, og ilden lå længe derefter og ulmede.

Larmo 2 10

Vort lokale frivillige brandvæsen gjorde en upåklagelig indsats, men fik desværre aldrig helt styr på efterslukningen. Vi måtte ydmygt anmode offentligheden om hjælp.

Larmo 2 11

Desværre var der ingen styr på begivenhederne. Fra nær og fjern væltede det ind med godhjertede frivillige, der uden faglig kyndighed forrettede mere skade end de gjorde gavn.

PAPIRMANGELEN

Larmo 2 13

Tabet af de mange naturressourcer, herunder store mængder træmasse, betød et meget hårdt slag for de trykte lokalmedier, herunder ikke mindst billedpornografien.

Indsamlingen af gamle erotiske magasiner blev en prioritet, og det var sørgeligt at bevidne, hvorledes mangen en medborger yderst modvilligt og med tårer i øjnene indleverede deres fine samlinger, for at sikre den fremtidige produktion.

Larmo 2 12a

Der blev dog hurtigt rådet bod på det manglende udbud, og qva et forbilledligt samarbejde mellem lokalpressen og de yngre kvindelige medborgere kom der atter varer på de nederste hylder.

BESØG AF DEN NORDAMERIKANSKE NEGERDELEGATION I 1982

Larmo 2 17

Den meget ærede George W. Johnson med følge inspicerede Gustenhuse i 1982. På fotografiet ses viceborgmester Igno Randt overrække Gustenhuses Æresdiplom For På Klokkeslæt Præcist Fremmøde til den amerikanske kulturattachés stedfortræder, da hr. Johnson desværre måtte gå på toilettet, mens billedet blev taget.

Hvad så disse honoratiores da under deres diplomatiske visit?

Larmo 2 18

En by i forfald…

Larmo 2 19

…tarvelig opførsel… uværdig fremturen… holstebroisk gadeuorden… vandalisme… manglende respekt for autoriteter…

Larmo 2 20

…elendighed og menneskelig degradation i allehånde afskrækkende former.

Det var ikke vor by værdigt, og det kunne ikke længere ignoreres, at Gustenhuse havde alvorlige problemer. Desværre kunne amerikanerne ikke dy sig for at markere deres utilfredshed med oplevelsen i form af denne satiriske musikalske indspilning, som opnåede en 117.-plads på Dansktoppens hitliste, mellem 23.06. og 24.06.1982:

Larmo 2 musik

Denne kulturelle begmand var jo et kolossalt hak i selvforståelsen. Så galt stod det til med andre ord til i vort kære hjemsogn, på daværende tidspunkt. Selv negrene lo af os! Det var så sandelig tid til forandring.

(Den lokalhistorisk relevante grammofonplade (Dolypor, NW-34-6473b), kan i brugt tilstand, ubegrænset oplag, erhverves formedelst kr. 0,02, i marskandiserforretningen, Gammel Ragelsesgade 4c. Bytte er også en mulighed, især s/h fotografier og private filmoptagelser af badende unge piger har interesse. Kontakt borgmesterkontoret, spørg efter Hartmann).

VÆGTER OG HÆDERSMAND, HR. LARMO RASSELSCHLÜSSEL VIL
INDEN 
LÆNGE AFSLUTTE SINE ERINDRINGER MED ET 3. AFSNIT

SE OGSÅ:

HenvEisenmannLARMOVÆGTER

HenvEisenmann LARMO 3

Retur til forsiden

Landslubbertgeneralforsamling, mødepligt

NORDVESTJYSK LANDSLUBBERTLOGE af 1898 indkalder til den årlige generalforsamling, der holdes på Blodhavn Nordstrand (ved latrinpumpestationen) onsdag morgen kl. 07.04 prc.

Landslubb01

Dagsorden:
1. Valg af dirigent og to lussingansvarlige
2. Præsidentens beretning
3. Vi hædrer årets døde og invaliderede med fællessang
4. Genvalg af præsident og præsidium
5. Godkendelse af regnskab, egenkapital på kr. 4,39 overføres til næste år

Landslubb02

6. Fællesspisning, brun pureret festgryde med pynt af fritteret avispapir
7. Optræden af Nordvestjyske Hospiceklovne
8. Afslutning og rask afmarch kl. 07.57 prc.

Som alle foregående år: Mødepligt og rank, alvorlig holdning fra start til slut

SE OGSÅ:

HenvSLUBBERTTEMPEL

Betagende afskedsdigt: Tre visne mænd fra Østerlars

Stahl-EisenmannLOGO

Nedenstående fremsendes i den triste anledning af V. Røvlenbergs i en alder af 128 år alt for tidlige død, under et særdeles veldækket nytårsmiddagsbord i festsalen på Gustenhuse Friskytteforenings Jagtpavillon.

Det var Røvlenbergs døende ønske, da han tidligere i dag udåndede i mine arme, med sit aftrillede hoved i skødet, at hans efterladte, under middagen på en serviet nedfældede digt, specifikt skulle fremsendes til publicering i vor højt respekterede egnsavis.

Lad os efterkomme vort noble bysbarns bøn og alle istemme denne, hans sidste mesterlige komposition, ved bisættelsen fredag 6. januar, 2017, kl. 18:47 prc. på Gustenhuse Østre Losseplads.

De Tre Visne Mænd Fra Østerlars

eisentrevise01

På Marken foran Kirken staar
To Mænd der ej i Kirke gaar.
“Til Rønne By vi age vil,
At redde os en Brandert, til!”

Som sagt, saa gjort. De ta’r afsted,
Og Degnen følger også med.
Thi han har Hestevognen tømt,
Og Han’sens Liigfærd just forsømt.

eisentrevise02

For nu de Trende solde maa;
I Han’sens Kiste er kun Skraa,
Butæljer, og en Mø saa favr,
Og ikke Hannesens Kadav’r.

Men Tingene jo slippe op,
Og udslidt bliver Pigens Krop.
Saa hastigt Vognen Ruten ta’,
I Svinget Pigen kastes af.

eisentrevise03

I Rønne By saa prunk og fiin,
Dér møder de en stolt Rabbin’.
Han rækker dem en gylden Kalk,
Og siger: “Prøv dog denne Skalk!”.

“Det siger vi Dem, Hr. Melin,
Ej drikke vil vi Jødes Vin!
Jeg er blot Degn, en Ødeland,
Dog ej jeg føje Jødemand!”

eisentrevise04

Og Degnen Pisken smælde la’r
Ret mod den gamle Jødefa’er,
Og til sin Synagoge strax,
Han sig forføje med et: “Pax!”

De Trende Svirebrødre nu,
På Kro vil age, gram i Hu,
For dér at slukke deres Tørst,
Thi dén er stor, ja, større; størst!

eisentrevise05

Men pludselig på Vejen fram,
De ser en tækkelig Imam.
Han byder dem et Maaltid let,
Og si’r: “Min Navn den er Ahmed.”.

Men Degnen svarer, gamle Skjælm,
Ret som en Viking uden Hjelm:
“Præcis som Dem vi er – ak – mæt.
Saa nu vi Tre vil drikke tæt!”.

“For vi har gode, danske Aner.
Vi ej er Muhamme-, men Daner!”
Og ind i sin Moské han skrider,
Imedens de Trende rejser vider’.

eisentrevise06

Paa Torvet alt i Rønne By,
Der rejser sig højt imod Sky,
En Negerkarussel saa stor;
De Trende raaber: “Nøjjj…!”, i Kor.

billede-7-8

Ved Hjulet denne skiønne Dag,
Staar Negerkongen Umbabá.
Han rækker dem en Pibe hver,
At ryge paa, med Lugt saa sær.

eisentrevise08

Og Degnen raaber: “Umbahbah!
Jer Røgelse er vældigt bra!
Tag med os, kiære Negermand;
(Blot Kirkebøssen række kan…!)”.

Således blev de Tre til fir’,
Og alle gik de ud på Svir.
Hvorend de er, den Dag idag
De sammen er, I muntert Lag:

Tre visne Mænd, og Umbabá!

eisentrevise09

Egnspoet V. Røvlenberg (1888-2016).

SE OGSÅ:

henveisenmanndaarekiste01