Kategoriarkiv: Kultur

Versificeret gætteleg med store præmier

Sjatteøen01x

Hermed fremsendes ydmygst en liden julespøg til alle jer, fra mig på Dartvados, baseret på V. Røvlenbergs efterladte ud- og opkast.

Sjatteøen02

Naar borte er al Elskovsvin,

saa tom som en Neger-latrin,

Ih!; sval er Rommen grelt du savner,

saa hedt dig Tropenatten favner!

Sjatteøen03

Ak, tænk!; om blot man vide kunde,

just hvorhen Lykken, udenvunde,

Reddes kan; til evig Eje:

blev da bragt glædesfyldt tilveje!

Sjatteøen04x

Grublen, som i Evighed tærer.

Negre!; I, som stedse bærer,

Endnu i sit Dølgsmaal skjuler,

Ensomt, gemt blandt Natteugler:

– Sjatteøens Kugler.”

(Forfatterens tilføjede bemærkninger:)

”Naar bortses Titlen på mit Digt,

At sige være Digters Pligt:

Det vær’ sig store, eller smaa-

Ét maa hvid Mand dog lide paa:

At Meningen bli’r soleklar,

Naar bare man dem bagfra ta’r!”

V. Røvlenberg


Sjatteøen05

Hvor er sjatten gemt? Svar i nedenstående rubrik! Ukorrekt stavning anerkendes ikke! Fjollede og uforskammede kommentarer politianmeldes omgående, med henblik på retsforfølgelse og pryglestraf.

Vinderen præmieres med en signeret brugt, og ikke specielt nusset kopi af nedenstående publikation (sendt pr. flaskepost, og indholdet af flasken i øvrigt konsumeret af undertegnede, for modtagers regning).

Sjatteøen06

Med ønsket om en glædelig, velsignet Jul, og hvad deraf uvægerligt må følge,

Deres loyale, omend landflygtige,

Hartmann

Redaktionel extratilføjelse: Løsninger indtastes altså i svarfeltet nederst på siden. De Knockelske Blade supplerer den af vor korrespondent udsatte præmie med en kasse førsteklasses festcigarer.

Cigarkasse Stahl

SE OGSÅ:

HenvEisenmannLUSSINGFARVEL

Guldkalenderen blad 8: MIT BRUNE PARADIS

Guldkalender BANNER

Du kender mig. Alle, der ser tv eller læser aviser, kender mig. Dovne Lubbert er ikke bare et navn, det er et begreb og en artsbetegnelse. Manden, der i en alder af 43 kan fremvise fem akademiske diplomer og aldrig har udført så meget som en times lønnet arbejde. (Hm, en tilståelse: Som 11-12 årig ryddede jeg somme tider naboens fortov for sne. Min indsats blev honoreret med småmønt samt saftevand og kage.)

Men hvordan blev barnet med skovlen til dovne Lubbert? Hvorfor er mit lille, arrige ansigt, mit fedtede fuldskæg og min tilgroede halvandenværelses lejlighed blevet nationale symboler?

Svaret skal findes på en ø i Stillehavet.

Habertroman

Efter som 32-årig at have erhvervet en kandidatgrad i socialantropologisk kulturgeografi modtog jeg et EU-stipendium til to års studier af parringsvaner på Amuha-Amuha, en ø i Stillehavet 900 km sydvest for Hawaii.

Allerede ved ankomsten blev jeg klar over, at amuha-amuha folket havde en levende tradition for ihærdig og hyppig parring. Mine observationer godtgjorde, at de faktisk ikke foretog sig ret meget andet.

Snart blandede jeg mig i de indfødtes aktiviteter. Jeg kunne parre mig med et udvalg af smilende og velskabte brune piger for 1 Euro (omvekslet til lokal valuta: 4,17 amuha-bonga) i timen, og mit stipendium rakte til 731 døgns kontinuerlig parring, kun afbrudt af måltider, søvn og en halvårlig telefonsamtale med familien derhjemme.

Den 732. dag kom der ingen smukke brune piger ind ad hyttens dør, og den 733. dag blev jeg tidligt om morgenen vækket af en lille fedladen herre, iført kasket, shorts og gummisandaler. Han præsenterede sig som øens penisinspektør og forlangte at få mit avlslem forevist. Efter befingring, opmåling og fotografering af dette erklærede han, at det var uværdigt til at gøre tjeneste på Amuha-Amuha.

Min ungdom var forbi. Fire supplerende akademiske grader, bistandshjælp i spandevis og udødelig national berømmelse ventede dovne Lubbert under Danmarks grå himmel, men det store eventyr – det lå bag mig, lige så uigenkaldeligt som naboens sneskovl.

Nu kender du sandheden om dovne Lubbert. And that’s all, folks. There isn’t any more.

Forrige kalenderblad  <<              Til avisens forside              >> Næste kalenderblad

Guldkalenderen blad 5: MIDNATSFORESTILLING

Guldkalender BANNER

Regnen silede ned, da hr. og fru Bromholt ankom til Algade og stod ved biografteatrets nedslidte facade. De havde valgt at se en udenlandsk film ved midnatsforestillingen.

“To billetter til Middag hos Morfar,” sagde hr. Bromholt til den ældre herre i billetlugen.

Gamlingen så på ægteparret med frygt i øjnene.

“Er De klar over, at den er bulgarsk? En dogmefilm oven i købet?”

“Selvfølgelig,” brummede hr. Bromholt overlegent. “Min hustru og jeg er særdeles begejstrede for det finkulturelle og ynder at se film fra hele verden.”

“Meget vel,” svarede oldingen. “Det bliver på eget ansvar…”

Biografroman

Gæsten fandt sin tegnebog frem.

“Næ nej,” udbrød billetsælgeren. “Jeg kan ikke tillade mig at kræve penge for dette makværk.”

Hr. Bromholt fnøs og tog imod billetterne. Ægteparret marcherede indenfor arm i arm med næserne i sky. Salen var tom.

“Vi er åbenbart de eneste kulturelle individer i byen,” påpegede hr. Bromholt.

“Heldigt for os.” Konen pegede frem. “Så kan vi sidde på sofarækken.”

De satte sig til rette.

“Hvor vover han at kritisere et filmværk, han tydeligvis ikke har forstand på,” snerrede manden.

“Rolig, Thormod. Vi kan jo ikke forvente, at alle har en fornem universitetsgrad inden for samfund og kultur og besidder evnen til at analysere en film.”

“Men det har vi, Gerda,” smiskede han og kærtegnede hendes kind.

Salen blev mørk. Filmen gik i gang med et irriterende stykke balkanmusik. Ved et middagsbord sad tretten personer sad og spiste rå koteletter, spillede blokfløjte og spyttede og savlede. To harer parrede sig midt på bordet.

“Åh, gud. Hvad er det dog vi er gået ind til!” skreg fru Bromholt.

Den ældste ved bordet var rød i hovedet og havde en sort moustache. Han kiggede sjofelt mod den fjerde mur og pegede hånligt mod ægteparret i salen.

Middagsselskabet og harerne kravlede ud af lærredet og stod nu foran hr. og fru Bromholt. De trommede på deres bare maver og talte på et sprog, der lød som en motor, der var ved at sætte ud.

Den jammerlige film var blevet til virkelighed.

“Han advarede os, men vi ville ikke høre,” skreg hr. Bromholt. Han sprang hen mod en dør, der foroven var mærket med et grønt UD-skilt. Han ruskede i dørgrebet, men det var som boltet fast.

Den gamle mand fra filmen hev fru Bromholt op fra sædet og inddrog hende i en pinlig bulgarsk vals. Det lignede en sindssygt underlødig folkefest.

“FÅ DET TIL AT STOPPE!”

Støvler blev kastet.

“DETTE ER ET MARERIDT!”

Trebenede geder hoppede ud i salen til dem og besørgede på gulvet.

“VI ER HAVNET I SKÆRSILDEN!”

Men ægteparret kunne intet stille op, for der var stadig syv timer tilbage af den bulgarske kunstfilm.

Max Sandemo:
MIDNATSFORESTILLING
2. udgave, 1. oplag
Approberet og færdiggjort af
Baryl Nidding Halunk

Forrige kalenderblad  <<              Til avisens forside              >> Næste kalenderblad

Guldkalenderen blad 4: ALLE MOD LALLE

Guldkalender BANNER

– Hej Børge, hej Nobbert! Så er det lige straks ud i terrænet på vintermanøvre!

– Det kan du satme tro, det er, lød svaret fra den nærmeste af de to kulderystende landproletarer. De stod foran Nørre Usseldrup Bedehus, iført hjelme og vadmelskofter med påsyede grads- og duelighedstegn. Åndedrættet dampede fra deres mundtøj. Morgenhimlen var jerngrå, temperaturen minus tolv.

Lalle Birk Lallesen smilede halvvejs op til ørerne. Gennem måneder havde han prøvet at blive medlem af Nørre Usseldrup Borgervæbning, men det var ikke nemt for en professionel pamper, der talte tv-dansk og aldrig havde haft et regulært job.

Mosesroman

Men Lalle blev ved. Et af hans få bemærkelsesværdige karaktertræk var stædighed. Han ville med i den borgervæbning. Det var her, man mødte uforfalskede nordvestjyder med hår på brystet, typer som Børge Brækhage og Nobbert Nossehund, der sammen med deres kammerater og forfædre gennem generationer havde værnet sognegrænsen og sørget for lov og orden på Usseldrup-egnen. Personligt gik Lalle ind for åbne grænser og planlagde en fremtid som overpamper ude i den store verden, men først skulle han støbe sit folkelige fundament, og et gruppefoto med Børge og Nobbert og de andre efter endt manøvre ville være et betydeligt aktiv.

Flere var kommet til, og udstyr blev hentet op fra bedehusets kælder. Børge Brækhage bandt en orangefarvet, reflekterende vest om Lalles overkrop.

– Kan jeg ikke få en lidt flottere uniform? spurgte pamperen.

– Til næste år, hvis du holder så længe.

Lalle smilede rutinemæssigt. Han måtte skifte beklædning, inden der skulle tages billeder.

– Den vej, sagde Nobbert Nossehund og pegede mod Usseldrup Galgebakke. – Og det foregår i løb!

Lalle fik et dunk i ryggen og satte i luntetrav. Jeg skulle have deltaget i planlægningsmødet i aftes, tænkte han, men når der nu var gratis pampermiddag med champagne på Hotel Decadence i Holstebro… tja, så måtte man jo vælge.

Han gispede op ad den stejle bakke. Hvor blev de andre af? Og hvor var fjenden?

Pflumpf! lød det nær hans højre øre. En bombe var fløjet forbi ham og klaskede nu ind i den frosne bakkeside. Gullig damp og brunt pladder sprøjtede fra nedslagsstedet. En umiskendelig stank af latrin bredte sig.

Lalle snurrede rundt. Seks fækaliekanoner var rettet mod ham. Tunge drøn lød dernede fra, og i næste sekund havde hans orangeklædte brystkasse taget mod den første fuldtræffer. Han væltede bagover, mens beskydningen fortsatte. Hundredevis af kilo omrørt, stinkende pladdermasse slog ned over ham. De brune klatklager sejlede gennem den kolde luft og ramte med uhyggelige, tungt plutrende lyde. Hver anden gang var det hans krop eller hoved, der blev tilsølet.

I den hårde frost varede det ikke længe, før brunkagerne størknede og begyndte at danne skorpe. Lalle lå under et frostpanser af organisk lava, da borgervæbnerne kom trampende op mod ham.

– Det klarede du sgu rigtig pænt, sagde Børge Brækhage. – Nu mangler du kun urinprøven, så er du aspirantmedlem med en halv stjerne på skulderen til næste år.

– Urinprøven?

En metallisk zippende lyd fra 24 lynlåse fortalte ham, hvad den prøve gik ud på.

Forrige kalenderblad  <<             Til avisens forside            >> Næste kalenderblad

Guldkalenderen blad 3: RØDHÅREDE PIGER ER VERDENS BEDSTE SUPPEKØD

Guldkalender BANNER

Mangemilliardæren Nelson von Bergenwald var ude på en frisk cykeltur i den sydlige del af kannibaldistriktet, da han fik øje på hende. Den rødhårede skønhed.

Hun var bundet til en træpæl og ventede på at blive smidt i suppegryden.

En flok tandsmilende negere dansede rundt om gryden, mens de sang:

Rødhårede piger er verdens bedste suppekød – nydes med en kande øl og en gnalling hvedebrød …”

Negerromanforside

Stands!” udbrød Nelson von Bergenwald og viftede afsindigt med arme og ben. Han måtte stoppe dem. Hun var den smukkeste kvinde, han havde set, og skulle derfor ikke havne i en afrikaners suppe. Nej, hun skulle være hans hustru. De skulle leve sammen til deres dages ende.

Jeg køber den rødhårede,” råbte Nelson og rettede på sin tropehat.

Hun er ikke til salg!” svarede den sorte kannibalkonge straks.

Måske denne vil få dig til at overveje?” Mangemilliardæren fiskede et uvurderligt halssmykke frem fra inderlommen.

Kannibalen tog imod smykket og studerede det gnæggende.

Du har overtalt mig. Snup hende bare.”

Nelson og befriede kvinden fra pælen.

Min snut,” klukkede han. “Du skal blive min kone. Vi to skal leve af kærlighed og kildevand … og mine milliarder naturligvis.”

Åh, hvor er det dog dejligt,” kvidrede skønheden.

Vi skal leve i mit fyrstelige palæ med over 25 soveværelser og den frodigste have på flere tønder land. Er det ikke pragtfuldt, min kære?”

Jo,” hvinede hun. “Det vil glæde mig. Det vil så sandelig også glæde både Olfert, Dosmine, Magda, Rambert og Bob. De vil elske det nye hus.”

Hvad snakker du om, kvinde?” Nelson kunne ikke lide den retning samtalen var på vej mod.

Mine børn, selvfølgelig.”

Rigmanden kneb øjnene sammen.

Min gamle mor og min onkel Henry vil også synes om det nye hjem. Jeg regner da med, at de flytter med. Det bliver da ikke noget problem, gør det vel? Du sagde selv, at der var over 25 soveværelser, ikke sandt? Rigeligt med plads til hele familien. Det bliver hyggeligt!”

Nelson vendte sig om mod den sorte mand:

Jeg må skuffe dig, gamle dreng. Handelen annulleres med øjeblikkelig virkning. Behold hende!”

Nelson hev halskæden ud af kannibalens sorte hænder og flygtede på sin cykel.

Om jeg begriber det. Skulle jeg forsørge hele hendes familie? Fandeme nej. Har hun ingen ære i livet?”

Blexen

Mine varmeste anbefalinger medgives. Dette er afrikansk realisme på højeste niveau.”
Karen v. Blexen, fhv. safarikøkkenbestyrer

Peruna Padborg:
RØDHÅREDE PIGER ER VERDENS BEDSTE SUPPEKØD
2. udgave, 1. oplag
Originaltitel: Wasichana nywele nyekundu ni bora supu nyama
Approberet og færdiggjort af
Baryl Nidding Halunk

 

Forrige kalenderblad  <<             Til avisens forside            >> Næste kalenderblad

Guldkalenderen blad 1: MIT DAGLIGE HELVEDE

Guldkalender BANNER

“Åh, Gud!” Frøken Patricias rædselskrig kunne høres i hele kontorbygningen. “Balancen passer ikke!”

Regnskaberne på bordet begyndte at ryste voldsomt. Kvinden var i chok. De øvrige medarbejdere gispede.

Chefen hr. Højbakke sprang op fra sin stol.

“Flygt, min kære. Inden straffen kommer!”

En dyb, ondsindet stemme brølede som et tordenvejr over dem alle:

“I har vækket Ubalancens Hævner. Jeg kræver mit offer for denne sløsede tilgang til regnskaberne!”

Store gennemsigtige hænder samlede sig i grønlig tåge foran dem. De krogede fingre pulserede som edderkoppeben og ragede ud efter frøken Patricia.

Skattegyser

Hr. Højbakke sprang frem og trak kvinden til sig, inden grabberne fik ram på hende.

“Kom så. Vi må væk!”

“Jeg dvæler ikke før jeg har fået mit offer!”
 brølede gespenstet nådesløst.

Hele personalet flygtede ned ad gangen, men havnede i en blindgyde. Kontorbygningen lignede desværre en labyrint takket være moderne homofile arkitekter. De ækle hænder nærmede sig langsomt den skræmte flok.

“Hvad gør vi?” jamrede frøken Patricia og trykkede sig ind til hr. Højbakkes solide brystkasse.

“Ha, ha, ha!” Hænderne var nu uhyggeligt tæt på.

Døren til toilettet åbnede sig pludseligt. Ud trådte den unge praktikant Didrik. Han stod mellem medarbejderne og de svævende grønne hænder.

“Hvad er der los?” spurgte han forvirret.

Alle åndede lettet op, da spøgelseshænderne flåede Didrik til sig og kvaste ham til en klumpet grød af knogler og kød. Ubalancens Hævner havde fået sit offer og forsvandt som dug for solen.

Resten af personalet kunne vende tilbage til arbejdsopgaverne. De havde overlevet endnu en dag på kontoret.

Hvad ville morgendagen byde på? De klogeste af dem læste en ganske bestemt netavis for at finde det mulige svar.

Bibba Skodhus
MIT DAGLIGE HELVEDE
2. udgave, 1. oplag
Approberet og færdiggjort af
Baryl Nidding Halunk

Tilbage til avisens forside            >> Næste kalenderblad

Jul i Den Gamle Brunkagefabrik

Stahl-EisenmannLOGO

Vi borgere i Gustenhuse har som årets Julefortælling valgt at bringe understående reportage til alle velestimerede og anstændige personer (af begge køn) uden for sognets grænser, til glæde og inspiration.

Brunkagefabrik01
1. Brunvaren indsamles ved defækation blandt byens yngre medborgere og transporteres til fabrikkens store tørlatrinanlæg. Børnene medvirker frivilligt, under hensyntagen til internationale regler, selvfølgelig underlagt vore egne stolte arbejdsmarkedstraditioner.

Brunkagefabrik02
2. Herefter kanaliseres brunvaren og køres ud til pølser gennem et sindrigt underjordisk valsesystem, drevet af en kæk albansk gut og et energisk muldyr, der grundet sin styrke og temperament er blevet erklæret uegnet til dyrebordeldrift.

Brunkagefabrik03
3. Stænger af kompakteret brunvare stykkes herefter ud, og i fabrikkens kælder vil raske, unge knøse med deres medbragte lommeknive skærer dem ud til de velkendte lækre, liggasovnsbagte småkager.

Brunkagefabrik04
4. På fabrikkens laboratorium eksperimenteres bl.a. med udskæring af det færdige produkt i forskellige fantasifulde former. Dette foregår i Tølperforeningens regi, hvorfor der ikke budgetteres med nogen former for personaleomkostninger. Den fortærede del af den overskydende produktion genanvendes fra afdelingens fællesdas efter endt 18-times vagt.

Brunkagefabrik05
5. Af hensyn til de store krav til produktionen, samt til opretholdelse af arbejdsmoralen og tempoet på fabrikken, har man i Julemåneden formedelst en dagløn på kr. 4,53 hyret orgelvirtuos Ove Særling til i endeløst loop at spille sit marathonstore klassiske “Julemedley”, medens produktionen pågår. Klik herunder og lyt med!

BrunkagefabrikMUSIK
Denne meromkostning financieres iøvrigt ved salg til diverse kundekredse i Fjernøsten af overflødige hornhinder fjernet fra Gustenhuse Blindeinstituts brugere.

Brunkagefabrik06
6.
“Bjældeklang, bægerklang,
Livet er en sang!
Børnene får skidetrang,
Nu Julen er i gang!

Hej!

Hjertet bliver blødt som dun,
Alt i stuen lun.
Mo’er steger vor kapun,
Mens vi knaser kagen brun.”
(V. Røvlenberg)

Brunkagefabrik07b
7. “Sikken voldsom trængsel og alarm!
Det er koldt, og der skal tømmes tarm.
Blødbrunvaren den skal revses ud;
Det må gøres inden Kjørmes Knud!

Brunkagefabrik08
8. “Midt på torvet sidder der en purk.
Hvad mon laver denne lille skurk?
Strax han bliver til fabrikken sendt,
Mavesækken skal bli’ endevendt!”
(V. Røvlenberg)

Brunkagefabrik10
9. Også ved juletid er den fælles velfærd på spil. Tænk blot på alle vore landsdækkende kunder af det bedre borgerskab… og yd så jeres bedste for brunkagefabrikken og vort kære, gamle sogn!

Med ønsket om en glædelig jul samt et velsignet og overskudsgivende nytår
fra Deres alles meget hengivne

Hartmann

SE OGSÅ:

HenvEisenmannDARTVADOS

Tilbage til forsiden

Ung kunstner i knibe

EKSPRESBREV FRA BLODHAVN

Kære far og mor

Jeg vil bare fortælle, at jeg nu har været tre uger i Blodhavn, hvor maleren H. M. Gasser frembragte de allerbedste af sine billeder. Byen er stort set uforandret fra dengang. Alle mennesker er venlige og hyggelige, og jeg nyder opholdet, bortset fra et lille problem. Nej, faktisk tre små problemer.

Blodhavn m pile

Jeg har lejet et gavlværelse med en fin udsigt (pil nr. 1), men det koster 1,19 kr. i døgnet og 34 øre ekstra, hvis man skal have en varmedunk med i seng. Jeg er i restance for 3 nætter og fryser bitterligt.

Nede ved havnen ligger værtshuset “Den Slimede Ål” (pil nr. 2). Et folkeligt og fornøjeligt sted, hvor man også træffer mange søde piger. Desværre har jeg nu oparbejdet en regning på kr. 21,16, så jeg kan indtil videre ikke komme ind. Det er deprimerende og ødelæggende for min skabertrang.

Blodhavn husvært 02

Ikke langt derfra finder vi byens største arbejdsplads, Blodhavn Fodermølle (pil nr. 3). I gavlen er indrettet en butik, hvor arbejderne og andre kan købe livets fornødenheder, herunder selvfølgelig “Omrørt brunt kødfoder nr. 01″ og “Flydende fiskepulp nr. 14” på dåse. Drikkepetroleum og tangcigarer er der også på hylderne. Min konto i butikken viser et forfaldent tilgodehavende på kr. 36,39 plus tilskrevne renter på 2,1 pct. pr. påbegyndt døgn. Jeg kan ikke helt regne ud, hvad det bliver, men nok omkring en halvtredser.

Blodhavn maleri

Hvis I oprigtigt ønsker, at jeg skal blive en lige så stor kunstner som H. M. Gasser, må I allersnarligst telegrafere mindst 150 kr. til min adresse: Gylbert Pungknockel c/o husdyrbøddel Jollah Gaffelwaber, Grønnestræde 11, Blodhavn C.

Kærligste hilsner, og husk nu: Det haster!

Jeres Gylbert

P.S. Gasser-maleriet tilhører en af mine lokale venner, hr. von Lauenborg, som jeg også skylder både penge og tak. Jeg kommer nok til at bede jer om mindst 200 kr. Jeg ved, at I begge er invalide, og at far nok ikke har så langt igen, men kan I ikke sælge jeres tre-hjulede cykler og/eller vinterfrakkerne?

SE OGSÅ:

HenvMALERABEKURSUS

Retur til forsiden

Personlige hilsner fra ø-paradiset Dartvados

AVISENS NÆRE VEN ER FLYTTET TIL EKSOTISKE HIMMELSTRØG

Stahl-EisenmannLOGO

Højstærede Hr. Knockel!

Jeg fremsender følgende epistel pr. flaskepost, idet jeg håber Golfstrømmen gunstigt med tiden vil levere den i intakt og tilnærmelsesvis læselig tilstand.

Jeg har oplevet den utrolige ære at blive tilbudt det ansvarsfulde hverv som dansk konsul for øen Dartvados! Selvsagt har jeg på stedet ydmygt accepteret dette generøse tilbud.

Dartvados01

Kongerigets fhv. konsul, den ualmindeligt meget ærede hr. Frigast Brandertsen, pådrog sig for flere år siden en sjælden tropesygdom, der nu har nået en sådan fremskredenhed, at denne ikke længere kan varetage sit daglige ansvarsfulde embede.

Dartvados02

F. Brandertsen i sin swimmingpool. Lidelsens omfang, omend tydelig, har ikke taget humøret fra den gamle hædersmand, der nu tilbringer sit otium med perlefiskeri og cirkusoptræden.

Dartvados03

Min ærede ledsagerske, frk. komtesse Missegnubber blev desværre blæst væk under stormen Rema, der ramte øen for få uger siden. Hun blev under en shoppingtur løftet til havs af en voldsom vind, og er ikke set siden. Dusør på kr. 0,04 udloves for bjærgningen af hendes kostbare paraply, der i sin tid var en gave fra afdøde regnelærer ved Gustenhuse Skolevæsen, hr. adj. Matt E. Maticksen (1877-2012).

Dartvados04

Hertillands ernærer den gemene befolkning sig primært ved trælsomt slæberi af enhver art. Som vist på billedet, får øproletarerne dagen til at gå med at transportere sandsække fra den ene ende af øen til den anden. Dette tjener det specifikke formål at holde dem i en konstant tilstand af fysisk beredthed, i tilfælde af fremtidigt egentlig profitabelt arbejde eller krigstilstand, samt at forhindre diverse løsslupne og samfundsskadelige tendenser, som resultat af idel fjol og meningsløs lediggang, i dagtimerne.

Dartvados05

Når deres 16-timers arbejdsdag er til ende, rettes negerbærernes nakker og rygge skånsomt ud ved hjælp af den på billedet demonstrerede geniale mekanisk-ergonomiske opfindelse.

Dartvados06

De hjemmegående husmødre modtager ugentlig besøg fra Sundhedsmyndighederne, der under muntre og musikalsk akkompagnerede øvelser udretter skrutryg, og anden dårligdom. Altsammen til yderst overkommelige priser, mellem 0,02-0,08 DASK (DArtvados SKejser) pr. konsultation.

Dartvados07

Imedens kan øens bedre borgerskab divertere sig med aktiviteter såsom lovlig offentlig strandkopulation.

Dartvados08

Skulle alkoholindtaget blive en anelse overdrevet, kan denne samfundsklasse altid regne med en gratis og yderst pålidelig transportordning tilbage til deres respektive bopæle.

Dartvados09

I det hele taget er tilværelsen her så såre let og ubesværet, at det ikke tåler sammenligning med det hovedkuldsplagede Gustenhuse Sogn. Med kolleger som disse er alting for en leg at regne. Jeg har nu endelig som kgl. økonsul fundet mit lod, min mission, og mit mål i livet!

Så til alle I kære, erigerede borgere I Gustenhuse Sogn, og alle andre gode venner: Begræd mig ikke; jeg vender ej tilbage.

Thi som poeternes poet (saligen hr. V. Røvlenberg) jo skrev, i sit episke 2.367-siders digt: Den Tørstige Mand og Havet (1913) (og som formodentlig stadigvæk kan erhverves formedelst kr. 0,06, i Pastor Helvedesilds Boghandel, under strengt opsyn åben hver anden fredag i Advent, mellem klokken 11:32 og 12:46, prc.):

“Farvel, o, gamle Rheumatisme!
Kusinekomsammens glade Gny;
Adjø Ligtorn, Gigt og Katekisme,
Jeg blive vakt, som født paany!

Thi hér vil varme Vinde suse,
Og hér skal Alkoholen bruse!
Flaskens Aand min nye Muse;
Med Veemod mindes Gustenhuse.

Under Palmeblades sval jeg, skygg’li’,
I Haciendaens lune Læ,
Aflægge mig, ret sat og hygg’li’,
Min æred’ Bagdels br… B. [her er fugt trængt ind i flaskeposten]

Saa, far nu vel, du gamle Egn!
Du raske Svend, du Mø forleg’n,
Du kække Knøs. du muntre Degn,
Jeg Skæbnen følge vil: min egen.”

Dartvados10

Allerærbødigst,
Deres gode Ven,
Kgl. Dansk Konsul for Dartvados, og Tilstødende Koralrev

Hartmann Stahl-Eisenmann

P.S.: En sidste hilsen fra undertegnede til den mandlige ikke-marxistiske danske ungdom:

Dartvados11

Retur til forsiden

Uforglemmelig storkavalkade: Jensen-Banden før og nu

FOLKEKULTUREL FESTDAG I KLAMHUSE

Lørdag klokken 13.41 prc. har endnu en familiefilm i den folkekære Jensen-Banden-serie premiere i Klamhuse Kino. For 21. gang sender instruktøren Erik Gnalling sine tre raske nordvestjyder ud på eventyr, og titlen, “Jensen-Banden i Nordkorea” lover, at vi skal på langfart.

Billetter bestilles og forudbetales i Klamhuse Brugsforening. Priser fra kr. 0,78 for en ståplads incl. 1 velkomstlussing.

JensenBanden PLAKAT

I anledning af filmpremieren bringer avisen herunder (med tilladelse fra den 98-årige instruktør) en kavalkade af højdepunkter fra de uovertrufne nordvestjyske fornøjelsesfilm:

Movie01

Året er 1969, og den allerførste film, der ganske enkelt hedder “Jensen-Banden” får premiere i grusgraven på Klamhuse Hede. På grund af en fagforeningsstrid optræder de tre hovedpersoner kun som sorte silhouetter på det hvide lærred, og instruktøren har i stedet hidkaldt indiske skuespillere, som i rekordfart (godt hjulpet af lussinger og hasselkæppeprygl) tilegner sig nordvestjysk sprog og adfærd.

Filmen bliver — behøver vi at nævne det? — en bragende succes og vises stadig en gang om ugen i bulgarsk stats-tv.

Filmkonversation

I 1971 får et hungrende publikum lov at opleve  “Jensen-Banden på springtur”. Den faglige strid er løst, så de tre bandemedlemmer kan nu optræde i fuld figur og med konstant grinende ansigter, men ved et teknisk uheld går filmens lydside til grunde, og den forsynes derfor med tale- og tankebobler. Herover ses Gylmert Poppelgreve som skurken Onkel Jokum over for den senere så kendte sangerinde Gilda Prunkhorst, der spiller hans niece Polly.

Movie02

Vi springer frem til filmseriens nr. 12, den internationale storsucces “Jensen-Banden skyder vildt omkring sig”. Filmens idé og manuskript havde instruktør Gnalling købt under en ferierejse til Gaza, og den er stærkt præget af mellemøstlig voldskultur.

Movie04

Man må gerne gentage en succes, men man skal ikke gå over gevind. En af de få fejltagelser i Erik Gnallings lange karriere var “Jensen-Banden og de russiske zombier” fra 1991. Dels var der igen problemer med lyd og musik, dels fremkaldte filmen spontan opkastning hos mere end halvdelen af publikum, og de fleste biografer tog den derfor af plakaten efter første forestilling. (Den cirkulerer dog stadig på videomarkedet, især i Østeuropa og Sydamerika).

Movie08

Med “Jensen-Banden bliver forlovet” fra 1993 kom serien tilbage i den rette folkekomediestil. De tre bandemedlemmer spiller terninger om en smuk, langbenet sejlsportspige — og som så ofte før ender de i kachotten, hvor overbetjent Crassus tildeler dem festlige kropsprygl med våde og/eller indfedtede gummiredskaber.

Movie05

Instruktør Gnalling er fulgt med tiden. Film nr. 20 kom i fjor og havde en eksistentiel og samfundskritisk tendens: “Jensen-Banden kan snart ikke mere”. Trofaste tilhængere frygtede, at det var et stopsignal, men det handlede om afføringsproblemer i mange varianter. Herover ses bandemedlem Gubbis barnebarn Freddie på en undergrundsstation i London. Serien var i sandhed blevet global.

Movie07

De fleste af filmene er genindspillet i Bulgarien med lokale medvirkende. Materialet tilpasses vilkårene dernede. Dette er den hæsblæsende action-forfølgelsesscene i slutningen af “Jensen-Banden gi’r den gas”. 

Til lykke til instruktøren og hans trofaste stjerner, der med så stort talent og overskud af humør har bragt nordvestjysk mentalitet ud over verden — og på gensyn i Klamhuse Kino lørdag kl. 13.41 præcis!

SE OGSÅ:

HenvORLA150ÅR