Ærbødighed og respekt omgav den amerikanske milliardær Humbert Q. Pungknockel, da han i går og i forgårs besøgte sine forfædres nordvestjyske hjemstavn.
Humberts oldefar, Jokum Z. Pungknockel, udvandrede omkring år 1900 til amerikansk pølse- og flæskeindustris hovedstad Chicago. Med sig havde han et svendebrev fra Klamhuse Kødfoderfabriks pølseafdeling samt en urokkelig sund sans for forretning. “Man giver ikke en 25-øre ud uden at være sikker på at tjene en krone,” lød hans motto.
Efter nogle år som pølsemester i en etableret virksomhed startede Jokum for sig selv og blev snart kendt som opfinder af hestepølsen, fårepølsen og den savsmuldsberigede svinepølse. I nyere tid den landsdækkende virksomhed indført miljøvenlige råvarer som insekter, fintmalet grus og ekstraherede fedtstoffer fra Chicagoegnens kloakker.
Virksomhedens våbenskjold vidner om det nære forhold til naturlige processer.
Med fabrikant Pungknockels tilladelse bringer vi også en af hans nyeste reklamefilm, vist på landsdækkende amerikansk TV:
Millardærens rundrejse på forfædrenes hjemstavn blev afsluttet med en storslået offentlig pølsemiddag i Slubbertlogens festpyntede lokaler.
Køkkenchef Bartram Languster har den sjældne evne at kunne forene nordvestjyske råvaretraditioner med kulinarisk nytænkning. Man kan bestille bord (telefon Klamhuse 28y) eller blot lade sig inspirere af Brunmølle Udflugtskros pragtfulde festmenuer. Giv mundvandet frit løb!
Salgs- og distributionsbetingelser står på bogens sidste side.
Bemærk også: Bogen vises og kan læses i de fleste browsere. For at gemme den på din computer skal du muligvis trykke på en download-knap som vist her:
Hils på det stolte og glade unge forfatterpar:
De første begejstrede anmeldelser er indløbet:
Kadaveropskæringens ABC! “Flammeskær over fækaliestabelen”! Jeg ville ønske at Don Martin kunne illustrere pragtværket. Man kan nærmest lugte den nervepirrende handling! Burde ligge på alle børn og andre sengeliggendes sengeborde. EBERHARD STÜRWOLT Samfundskulturanalytiker og professor ved Klamhuse Folkeuniversitet
Ikke siden “Døden på larvefødder” er dansk litteratur blevet beriget med noget så slagkraftigt – og så endda med en brav nordvestjyde i hovedrollen. Køb og læs, siger jeg bare, køb og læs! GYLLA PLUMOSIS Forkvinde, Nordvestjysk Sven Hazel-Selskab af 1991
Fede-Niels bind 5: JULEFEST PÅ HALUNKENBORG hentes her
UGENTLIGE LUSSINGER OG FESTMIDDAGE I NØRRE USSELDRUP
Folkelig jubel vil bølge hen over Nordvestjylland, efterhånden som alle erfarer, at vort kære gamle forsamlingshus Purgatorium nu omsider genåbner. Nyheden blev i dag kl. 07.34 udråbt fra indgangsportalen til forsamlingshuset, beliggende Difteritis Allé 4-6, Nørre Usseldrup.
Mange vil med sorg erindre, hvordan hovedbygningen blev lagt i ruiner af en tarmgaseksplosion for næsten 10 år siden. Et privat selskab, indkaldt til fejring af Lupus Rakkelots 101-års fødselsdag, havde indtaget helt uforsvarlige mængder af kålpølse, gæret roemos, blå drikkepetroleum og andet højeksplosivt materiale, og da fødselaren defækerede foran en flammende pølsegrill, startede det en kædeeksplosion af en voldsomhed, som forsamlingshusets bræddeværk ikke havde nogen chance for at modstå.
Eneste trøst efter ødelæggelsen var, at et stort antal Rakkelpotter gik med i købet.
Besindige og velmenende nordvestjyder har uafbrudt siden ødelæggelsen samlet materialer og økonomiske midler til Purgatoriums genopbygning. Brædder, tagblik, vinduesglas i forskellige farver, latrinspande og andet husgeråd er tilgået byggepladsen. Økonomisk nåede indsamlingen op over 300 kr., godt hjulpet af Den Knockelske Kulturfond, ligesom Louis B. Knockel personligt har støttet med tusinder af stimulerende arbejdslussinger.
Mandag bliver dørene så slået op til det genskabte folkelige mødested. Fast ugeprogram herunder:
Mødesalen med tilhørende garderobe-, køkken- og latrinfaciliteter kan på alle andre dage og tidspunkter lejes til såvel private som offentlige arrangementer, og huset vil således fungere i grundlæggeren Gingko Hæslings ånd. Hans portræt pryder i storformat salens endevæg.
Overlevende medlemmer af Rakkelpot-slægten kan dog ingensinde mere vise sig i Purgatorium, hverken som lejere eller deltagere i arrangementer af nogen art. Borgervæbningens kamphunde vil sammen med NVGT (Nordvestjysk Geriatrisk Tæskehold) beskytte lokaliteterne mod fremtidige trusler.
Efter endnu en modbydelig arbejdsdag med udskæring af klæbrig plantemad, løb Niels ud på et offentligt das på rutebilstationen og eksploderede ned i kummen med en højlydt klagen.
Man sagde at vegansk kost skulle være så godt for tarmsystemet, men plantefarsen som Halallandsen havde fodret ham og de øvrige medarbejdere med, havde ikke ført andet en dårlig mave med sig. Afføringen var klistret og brændende som organisk napalm. Fede-Niels humpede stakåndet ud fra toilettet.
Nu trængte han til noget lækkert og nærende til bugen. Derfor slog han et smut forbi sin stamgrillbar.
Han bankede sne af støvlerne og råbte: ”Stik mig tre gange fuldfed medister med knas og kompot og lad det gå lidt tjept. Jeg er deprimeret!
”Udsolgt,” svarede grillmutter. ”Vi har ikke mere kød i biksen. Det er blevet stjålet alt sammen, meeeen vi har fået udleveret gratis sojakikærte-pølser med majs og radiser. Det er lavet af plantefars. Det smager slet ikke som kød eller ligner kød. Vil du have et par stykker? De er lune endnu.”
”En bakke pomfritter, tak!” vrængede Fede-Niels.
Varme stænger blev langet over disken. Pomfritterne var bare ikke kogt i andefedt som de plejede, men derimod økologisk kokosolie. Fede-Niels fik kvalme, men han måtte spise, ellers kreperede han. De sidste par uger havde han også været seksuelt tørlagt, så han trængte i den grad til kvindeligt selskab. Hans kommende hustru, Zissy var udrejst til Djævleøen for at indsmigre sig hos hendes syge tante Fuzzy. Måske ville hun give arveforskud til at finansiere brylluppet.
Niels var altså alene hjemme hele november og december, måske også januar. Det var hårdt at leve i et monogamt langdistanceforhold. Han fik en tanke: Man var vel ikke utro hvis man befandt sig i hver sin tidszone?
”Giver du et put til at hjælpe på mit humør?” sagde Niels.
”Spis din mad, knægt.”
”Jamen, jeg trænger til varme.”
Grillmutter gav ham seks lussinger, og de flæskede kinder blev rødglødende.
”Værsgo. Det var gratis. Spis så.”
Niels forsøgte at dyppe en kartoffelstang i ketchuppen, men en flue fløj hen og irriterede ham hver gang, hvilket umuliggjorde projektet. Uden for vinduet stod en skikkelse og grinede ondt af ham.
Vil Fede-Niels nogensinde få dyppet pomfritten, og hvem er den mystiske skikkelse uden for grillbaren? Få svar på dette og meget mere i næste afsnit!
”Så er der plantefarsbrød med linsesovs og bønnepasta,” sagde Bebba Zwiebelkäse. Hendes mand Franko vrængede ved synet og den nedrige duft der susede op i hans næsebor. De fem børn hylede af skræk.
”Føj for satan. Nu har jeg været nede i kulminen og arbejde 14 timer. Jeg har brug for solid kost. Stik mig en rigtig bøf!”
”Det har vi ikke, Franko! Man kan ikke købe mere kød i december. Alt er forsvundet. Så du må spise det her!”
”Så må vi slagte hunden!”
”Du rører ikke Vovsebasse. Spis nu. Uden mad og drikke…”
”Drikke ja. Stik mig en snaps til at skylle denne mareridtsmiddag ned med.”
Franko drak to kopper snaps inden han tog en bid af den sunde, klimavenlige plantesteg.
”Jamen, føj for satan da også!” Han skyllede efter igen med en ny kop snaps. Flasken gik på omgang. Børnene måtte ligeledes ty til snapsen for at samle mod til at sætte retten til livs.
Manden, konen og børnene tog på skift en bid, gylpede, skyllede efter med snaps, jamrede og bad til Gud. Sådan fortsatte det til plantefarsbrødet var spist.
”I det mindste blev vi mætte,” hostede Bebba blå i hovedet.
”Jeg går i seng!” snerrede Franko og smækkede så hårdt med døren at de fækaliemalede juleplatter faldt af væggen. Lidt efter sprang han ud på dasset, for at presse en tyndtflydende fæcesstråle ud af kroppen.
”Jeg arme mand!”
Vil dette helvede nogensinde få en ende? Hvor mange flere familier må lide under det grønne kaos? Følg med i næste afsnit!
Klokken var 00.15. Fede-Niels havde siddet de sidste mange minutter og stirret hen mod et langbord i midten af flødeisfabrikkens lagerhal. Båndoptageren var tændt, men han havde ikke fået meget andet end gnæggen, smasken og høj latter. Ved bordet sad fire skruppelløse personer som Fede-Niels genkendte: Gurkerkongen fra Holstebro, den veganfeministiske lokalpolitiker Vulva Minke og Ringolf van Rakkelpot alias Onkel Vaffel, der åbenbart var undsluppet fra sit tugthusophold efter sine forbrydelser i Rynkepose Familiepark. Rachwald Halallandsen sad for bordenden. Han måtte være den store bagmand.
Rundt på gulvet lå alle de flæskestege som skulle have været ude i butikkerne, samt alt det andet kød der var forsvundet den sidste uge. Fra et hul i muren strømmede dræberfækalier i hobetal ind i hallen bærende på pølser, stege og koteletter, som de havde stjålet fra de private hjem, restauranter og butikker.
Niels lagde hurtigt to og to sammen. Skurkene havde fanget en flok dræberfækalier, modificeret dem og sendt dem ud efter borgernes kød.
Men hvorfor?
Fede-Niels fik svaret hurtigt. Skummel skurkejazz startede og Niels lyttede:
Alle:”For klimaets skyld, for klimaets skyld … Vi gør det kun for klimaets skyld!” Halallandsen:”De skal alle spise plantemad, og vi vil fjerne privatlivets fred!”
Vulva Minke:”Mere skat, og flere gebyr’ der er ingen midler vi skyr!”
Alle: ”For klimaets skyld, for klimaets skyld … Vi gør det kun for klimaets skyld!”
Onkel Vaffel:”Men selv vil vi spise lækkert kød, saftig pølse og bøf der er rød!”
Gurkerkongen:”Og vi rejser med osende fly, Vi har det godt i vort skattely!”
Alle:For klimaet skyld, for klimaets skyld. Vi gør det kun for klimaets skyld!” HAHA! For klimaet skyld, for klimaets skyld. Vi gør det kun for klimaeeeets … skyyyyyyyld!”
Fede-Niels stoppede båndoptageren og rejste sig op.
”Nu har jeg beviset,” tænkte han. ”Jeg må aflevere båndet til …
En æselpølse kom susende bagfra og ramte ham i baghovedet. Hans flæskede krop bragede ned i gulvet og Niels gav slip på ringmusklen. Den tynde afføring skød hul i underbukserne.
”Jeg fik ham!”
”Skaf ham af vejen! Han ved for meget.”
Fede-Niels blev løftet ud af fabrikken og længere ud i industrikvarteret. Her blev han efterladt i en gyde, bagbundet og nøgen. Genitalierne blev smurt ind i klæbrig, hundemad.
”Nu kan de herreløse dræberfækalier gøre en ende på ham. HA, HA, HA!”
Så forsvandt skurkene i snevejret.
I det fjerne opstod knurrende lyde. Glubske skabninger havde fået færten af den delikate lugt der omkransede penis.
Vil Fede-Niels få bidt forplantningsorganet af? Vil han nogensinde kunne advare befolkningen om den skurkagtige plan? Hvad skal der dog blive af os alle sammen?
”Hvad helvede er der nu galt?!” hylede Franko Zwiebelkäse fra sin lænestol idet strømmen i huset gik.
”De slukker for strømmen i hele Danmark de næste tre-fire dage. Sig mig, følger du ikke med, skattemand?”
”Hvorfor helvede slukker de for strømmen?”
”Det er vist nok på grund af krigen,” svarede Bebba.
”Hvilken krig?”
”Ja, den dér krig på den anden side af jorden. Den der ikke vedrører os.”
”Jamen, hvorfor fanden er det så min læselampe der skal slukkes?”
”Det ved jeg ikke. Spis nu en bønnebøf mere.”
”Det er sgu da bare så du selv slipper for den. Jeg har luret dig, Bebba!”
”Vil du i det mindste spise resten af ærtetærten, så børnene slipper? Tænk dog på børnene.”
”Jeg går i seng!” hylede Franko.
Men først skulle han på das. Diarré havde igen meldt sin ankomst. Denne gang brændte det endnu mere og et sekund lettede han fra brættet og bankede hovedet i loftet.
”Verdammt!”
Hvordan vil borgerne klare sig uden strøm de næste tre dage? Vil vi nogensinde se mere til Fede-Niels? Følg med i næste afsnit!
