Salgs- og distributionsbetingelser står på bogens sidste side.
Bemærk også: Bogen vises og kan læses i de fleste browsere. For at gemme den på din computer skal du muligvis trykke på en download-knap som vist her:
Hils på det stolte og glade unge forfatterpar:
De første begejstrede anmeldelser er indløbet:
Kadaveropskæringens ABC! “Flammeskær over fækaliestabelen”! Jeg ville ønske at Don Martin kunne illustrere pragtværket. Man kan nærmest lugte den nervepirrende handling! Burde ligge på alle børn og andre sengeliggendes sengeborde. EBERHARD STÜRWOLT Samfundskulturanalytiker og professor ved Klamhuse Folkeuniversitet
Ikke siden “Døden på larvefødder” er dansk litteratur blevet beriget med noget så slagkraftigt – og så endda med en brav nordvestjyde i hovedrollen. Køb og læs, siger jeg bare, køb og læs! GYLLA PLUMOSIS Forkvinde, Nordvestjysk Sven Hazel-Selskab af 1991
Fede-Niels bind 5: JULEFEST PÅ HALUNKENBORG hentes her
UGENTLIGE LUSSINGER OG FESTMIDDAGE I NØRRE USSELDRUP
Folkelig jubel vil bølge hen over Nordvestjylland, efterhånden som alle erfarer, at vort kære gamle forsamlingshus Purgatorium nu omsider genåbner. Nyheden blev i dag kl. 07.34 udråbt fra indgangsportalen til forsamlingshuset, beliggende Difteritis Allé 4-6, Nørre Usseldrup.
Mange vil med sorg erindre, hvordan hovedbygningen blev lagt i ruiner af en tarmgaseksplosion for næsten 10 år siden. Et privat selskab, indkaldt til fejring af Lupus Rakkelots 101-års fødselsdag, havde indtaget helt uforsvarlige mængder af kålpølse, gæret roemos, blå drikkepetroleum og andet højeksplosivt materiale, og da fødselaren defækerede foran en flammende pølsegrill, startede det en kædeeksplosion af en voldsomhed, som forsamlingshusets bræddeværk ikke havde nogen chance for at modstå.
Eneste trøst efter ødelæggelsen var, at et stort antal Rakkelpotter gik med i købet.
Besindige og velmenende nordvestjyder har uafbrudt siden ødelæggelsen samlet materialer og økonomiske midler til Purgatoriums genopbygning. Brædder, tagblik, vinduesglas i forskellige farver, latrinspande og andet husgeråd er tilgået byggepladsen. Økonomisk nåede indsamlingen op over 300 kr., godt hjulpet af Den Knockelske Kulturfond, ligesom Louis B. Knockel personligt har støttet med tusinder af stimulerende arbejdslussinger.
Mandag bliver dørene så slået op til det genskabte folkelige mødested. Fast ugeprogram herunder:
Mødesalen med tilhørende garderobe-, køkken- og latrinfaciliteter kan på alle andre dage og tidspunkter lejes til såvel private som offentlige arrangementer, og huset vil således fungere i grundlæggeren Gingko Hæslings ånd. Hans portræt pryder i storformat salens endevæg.
Overlevende medlemmer af Rakkelpot-slægten kan dog ingensinde mere vise sig i Purgatorium, hverken som lejere eller deltagere i arrangementer af nogen art. Borgervæbningens kamphunde vil sammen med NVGT (Nordvestjysk Geriatrisk Tæskehold) beskytte lokaliteterne mod fremtidige trusler.
Efter endnu en modbydelig arbejdsdag med udskæring af klæbrig plantemad, løb Niels ud på et offentligt das på rutebilstationen og eksploderede ned i kummen med en højlydt klagen.
Man sagde at vegansk kost skulle være så godt for tarmsystemet, men plantefarsen som Halallandsen havde fodret ham og de øvrige medarbejdere med, havde ikke ført andet en dårlig mave med sig. Afføringen var klistret og brændende som organisk napalm. Fede-Niels humpede stakåndet ud fra toilettet.
Nu trængte han til noget lækkert og nærende til bugen. Derfor slog han et smut forbi sin stamgrillbar.
Han bankede sne af støvlerne og råbte: ”Stik mig tre gange fuldfed medister med knas og kompot og lad det gå lidt tjept. Jeg er deprimeret!
”Udsolgt,” svarede grillmutter. ”Vi har ikke mere kød i biksen. Det er blevet stjålet alt sammen, meeeen vi har fået udleveret gratis sojakikærte-pølser med majs og radiser. Det er lavet af plantefars. Det smager slet ikke som kød eller ligner kød. Vil du have et par stykker? De er lune endnu.”
”En bakke pomfritter, tak!” vrængede Fede-Niels.
Varme stænger blev langet over disken. Pomfritterne var bare ikke kogt i andefedt som de plejede, men derimod økologisk kokosolie. Fede-Niels fik kvalme, men han måtte spise, ellers kreperede han. De sidste par uger havde han også været seksuelt tørlagt, så han trængte i den grad til kvindeligt selskab. Hans kommende hustru, Zissy var udrejst til Djævleøen for at indsmigre sig hos hendes syge tante Fuzzy. Måske ville hun give arveforskud til at finansiere brylluppet.
Niels var altså alene hjemme hele november og december, måske også januar. Det var hårdt at leve i et monogamt langdistanceforhold. Han fik en tanke: Man var vel ikke utro hvis man befandt sig i hver sin tidszone?
”Giver du et put til at hjælpe på mit humør?” sagde Niels.
”Spis din mad, knægt.”
”Jamen, jeg trænger til varme.”
Grillmutter gav ham seks lussinger, og de flæskede kinder blev rødglødende.
”Værsgo. Det var gratis. Spis så.”
Niels forsøgte at dyppe en kartoffelstang i ketchuppen, men en flue fløj hen og irriterede ham hver gang, hvilket umuliggjorde projektet. Uden for vinduet stod en skikkelse og grinede ondt af ham.
Vil Fede-Niels nogensinde få dyppet pomfritten, og hvem er den mystiske skikkelse uden for grillbaren? Få svar på dette og meget mere i næste afsnit!
”Så er der plantefarsbrød med linsesovs og bønnepasta,” sagde Bebba Zwiebelkäse. Hendes mand Franko vrængede ved synet og den nedrige duft der susede op i hans næsebor. De fem børn hylede af skræk.
”Føj for satan. Nu har jeg været nede i kulminen og arbejde 14 timer. Jeg har brug for solid kost. Stik mig en rigtig bøf!”
”Det har vi ikke, Franko! Man kan ikke købe mere kød i december. Alt er forsvundet. Så du må spise det her!”
”Så må vi slagte hunden!”
”Du rører ikke Vovsebasse. Spis nu. Uden mad og drikke…”
”Drikke ja. Stik mig en snaps til at skylle denne mareridtsmiddag ned med.”
Franko drak to kopper snaps inden han tog en bid af den sunde, klimavenlige plantesteg.
”Jamen, føj for satan da også!” Han skyllede efter igen med en ny kop snaps. Flasken gik på omgang. Børnene måtte ligeledes ty til snapsen for at samle mod til at sætte retten til livs.
Manden, konen og børnene tog på skift en bid, gylpede, skyllede efter med snaps, jamrede og bad til Gud. Sådan fortsatte det til plantefarsbrødet var spist.
”I det mindste blev vi mætte,” hostede Bebba blå i hovedet.
”Jeg går i seng!” snerrede Franko og smækkede så hårdt med døren at de fækaliemalede juleplatter faldt af væggen. Lidt efter sprang han ud på dasset, for at presse en tyndtflydende fæcesstråle ud af kroppen.
”Jeg arme mand!”
Vil dette helvede nogensinde få en ende? Hvor mange flere familier må lide under det grønne kaos? Følg med i næste afsnit!
Klokken var 00.15. Fede-Niels havde siddet de sidste mange minutter og stirret hen mod et langbord i midten af flødeisfabrikkens lagerhal. Båndoptageren var tændt, men han havde ikke fået meget andet end gnæggen, smasken og høj latter. Ved bordet sad fire skruppelløse personer som Fede-Niels genkendte: Gurkerkongen fra Holstebro, den veganfeministiske lokalpolitiker Vulva Minke og Ringolf van Rakkelpot alias Onkel Vaffel, der åbenbart var undsluppet fra sit tugthusophold efter sine forbrydelser i Rynkepose Familiepark. Rachwald Halallandsen sad for bordenden. Han måtte være den store bagmand.
Rundt på gulvet lå alle de flæskestege som skulle have været ude i butikkerne, samt alt det andet kød der var forsvundet den sidste uge. Fra et hul i muren strømmede dræberfækalier i hobetal ind i hallen bærende på pølser, stege og koteletter, som de havde stjålet fra de private hjem, restauranter og butikker.
Niels lagde hurtigt to og to sammen. Skurkene havde fanget en flok dræberfækalier, modificeret dem og sendt dem ud efter borgernes kød.
Men hvorfor?
Fede-Niels fik svaret hurtigt. Skummel skurkejazz startede og Niels lyttede:
Alle:”For klimaets skyld, for klimaets skyld … Vi gør det kun for klimaets skyld!” Halallandsen:”De skal alle spise plantemad, og vi vil fjerne privatlivets fred!”
Vulva Minke:”Mere skat, og flere gebyr’ der er ingen midler vi skyr!”
Alle: ”For klimaets skyld, for klimaets skyld … Vi gør det kun for klimaets skyld!”
Onkel Vaffel:”Men selv vil vi spise lækkert kød, saftig pølse og bøf der er rød!”
Gurkerkongen:”Og vi rejser med osende fly, Vi har det godt i vort skattely!”
Alle:For klimaet skyld, for klimaets skyld. Vi gør det kun for klimaets skyld!” HAHA! For klimaet skyld, for klimaets skyld. Vi gør det kun for klimaeeeets … skyyyyyyyld!”
Fede-Niels stoppede båndoptageren og rejste sig op.
”Nu har jeg beviset,” tænkte han. ”Jeg må aflevere båndet til …
En æselpølse kom susende bagfra og ramte ham i baghovedet. Hans flæskede krop bragede ned i gulvet og Niels gav slip på ringmusklen. Den tynde afføring skød hul i underbukserne.
”Jeg fik ham!”
”Skaf ham af vejen! Han ved for meget.”
Fede-Niels blev løftet ud af fabrikken og længere ud i industrikvarteret. Her blev han efterladt i en gyde, bagbundet og nøgen. Genitalierne blev smurt ind i klæbrig, hundemad.
”Nu kan de herreløse dræberfækalier gøre en ende på ham. HA, HA, HA!”
Så forsvandt skurkene i snevejret.
I det fjerne opstod knurrende lyde. Glubske skabninger havde fået færten af den delikate lugt der omkransede penis.
Vil Fede-Niels få bidt forplantningsorganet af? Vil han nogensinde kunne advare befolkningen om den skurkagtige plan? Hvad skal der dog blive af os alle sammen?
”Hvad helvede er der nu galt?!” hylede Franko Zwiebelkäse fra sin lænestol idet strømmen i huset gik.
”De slukker for strømmen i hele Danmark de næste tre-fire dage. Sig mig, følger du ikke med, skattemand?”
”Hvorfor helvede slukker de for strømmen?”
”Det er vist nok på grund af krigen,” svarede Bebba.
”Hvilken krig?”
”Ja, den dér krig på den anden side af jorden. Den der ikke vedrører os.”
”Jamen, hvorfor fanden er det så min læselampe der skal slukkes?”
”Det ved jeg ikke. Spis nu en bønnebøf mere.”
”Det er sgu da bare så du selv slipper for den. Jeg har luret dig, Bebba!”
”Vil du i det mindste spise resten af ærtetærten, så børnene slipper? Tænk dog på børnene.”
”Jeg går i seng!” hylede Franko.
Men først skulle han på das. Diarré havde igen meldt sin ankomst. Denne gang brændte det endnu mere og et sekund lettede han fra brættet og bankede hovedet i loftet.
”Verdammt!”
Hvordan vil borgerne klare sig uden strøm de næste tre dage? Vil vi nogensinde se mere til Fede-Niels? Følg med i næste afsnit!
Onkel Vaffel hævede sablen og gjorde klar til at udskære Niels og Hartmut.
”Du slipper ikke godt fra det her!” råbte Hartmut med fråde i mundvigen.
Onkel Vaffel hev klovnemasken af. Ringolf van Rakkelpots ansigt var fyldt med sadistisk glæde. Han stirrede på dem med en nederdrægtig rakkelpotsk grimasse. Intens musik strømmede ned fra oven. Han svingede sablen og masken i takt:
Ringolf: Jeg er Onkel Vaffel, Vaffel, nu skal der sgu kød på gaffel’ jeg vil ikke ha’ tør falaffel, men Fede-Niels på mit juletaffel!
Djævlekor: Sving med sablen onde mand, vis dem hvad din klinge kan!
Han steppede intenst mens Niels og Hartmut langsomt nærmede sig sablens rækkevidde.
Ringolf: Alle frygter Onkel Vaffel …
”Ja, tak, så er det godt!” afbrød en stemme. En indtørret plantebøf susede gennem luften og ramte slynglen i ansigtet.
”Ad!” hylede Ringolf van Rakkelpot. Han snublede og faldt ned i kødhakkeren bag ham, der nådesløst transformerede ham til kattemad. En grov kødblanding med rester af klovnemaske og sabel blev hældt på festlige dåser.
”Hr. Zwiebelkäse!” udbrød Fede-Niels glad mens rebene blev løsnet. ”Du har reddet os!”
***
Uden for fabrikken pegede Hartmut på Franko.
”Niels og mig tager ud til Flødeisfabrikken og gør klar til bagholdsangrebet. Du finder Louis B. Knockel og fortæller ham alt. Han kan skaffe en hær af ranke personligheder,” sagde Hartmut. ”Mød os ude ved Fløs Flødeisfabrik om en time!”
Franko gjorde honnør med sin kulindsmurte hånd og løb gennem sneen.
Niels og Hartmut sprang ind i en taxa.
”Fløs Flødeisfabrik!”
”Jeg ikke tale dansk,” sagde chaufføren.
Efter primitivt tegnsprog lykkedes det at kommunikere med chaufføren og taxaen trillede langsomt gennem sneen.
I det tomme fabrikslokale på kadaverudskæringsfabrikken stod Plantefarsmaskinen og kørte på højtryk. Mere plastik, græs og kemikalier blev hældt ned i mundingen.
Onkel Vaffel nåede af gode grunden aldrig alt slukke for maskinen, så nu dampede den lystigt uden opsyn og blev langsomt omdannet til en tikkende bombe.
***
Kl. 06.00 om morgenen den 15 december åbnede butleren på Halunkenborg hoveddøren. Han fik øje på en lille gavekurv på dørtrinnet og læste det vedlagte kort:
Kære hr. baron
Jeg er desværre forhindret i at deltage i julefesten, men jeg har til gengæld skaffet en luxusflæskesteg. Gør mig den ære at servere den for dine gæster. Sprødsteg den ved 500 grader i tre minutter, så smager den bedst. Håber I får et brag af en fest.
De varmeste julehilsner fra Niels
Kan Franko nå at samle en hær? Kan taxachaufføren finde vej? Hvad sker der mon med den overophedede plantefarsmaskine, og vil baronen blive sprængt i luften?
Franko Zwiebelkäse kom hjem ved daggry d. 16 december, og satte sig i dagligstuen sammen med sin kone. Franko var faret vild i sneen, men nu var han endelig hjemme igen. Bebba havde holdt kaffen og kagen varm siden han tog af sted for to dage siden.
”Godmorgen. Hvordan gik det?” spurgte Bebba. ”Fik I reddet julen?”
”Til dels. Hartmut var holdt som gidsel i kosteskabet og onkel Vaffel røg ned i kødhakkeren…”
”Nå, da.”
”Nu er Niels og Hartmut taget ud til Flødeisfabrikken hvor de venter på forstærkning…”
”Var der ingen opgaver til dig?” spurgte Bebba.
Franko spærrede øjnene op.
”Lort i lommen! Det havde jeg glemt. Det var jo mig der skulle hente forstærkning. Den veganske føde gør mig dement!” Han rejste sig op og løb ud i entreén. I det samme han hev hoveddøren op, stødte han ind i en tynd skikkelse med en pakke i hånden.
”Baronen af Halunkenborg!” gispede Franko Zwiebelkäse. ”Hvad I alverden?!”
”Goddag, min gode mand. Jeg har en julegave til dig og din familie.”
***
Taxameteret kørte stadig mens Fede-Niels og Harmut Gaffelwaber ventede i vognen foran Fløs Flødeisfabrik. De havde snart siddet der et døgn.
”Hvor bliver forstærkningen af?” vrissede Hartmut Gaffelwaber.
”Jeg ved det ikke,” svarede Niels. ”Franko er pålidelig. Måske er han på toilettet. Plantemad kan slå et tarmsystem ud af kurs.”
”Vi kan ikke vente mere,” sagde Hartmut. ”Vi går ind nu.” Han prikkede taxachaufføren på skulderen. ”Kan vi købe et våben af dig?”
”Jeg ikke forstå dansk.”
Hartmut steg ud af bilen og trak chaufføren med ud.
”We need wæpøøøn. Bang, bang!”
”Bang, bang?” Chaufføren åbnede bagagerummet. Der lå en del pistoler og geværer. Niels og Hartmut tog et skydevåben hver og gik ind på fabrikken.
***
På kadaveropskæringsfabrikken et par kilometer derfra stod Plantefarsmaskinen stadig og kogte og dampede uden opsyn. Ventilerne var stoppet til og beholderen udvidede sig under det voldsomme tryk. Den kunne snart ikke mere.
Vil det lykkes vore to tapre helte at foretage en civil anholdelse af Plantebanden, eller vil de endnu engang blive bagbundet? Følg med i næste afsnit!
Fede-Niels og Hartmut Gaffelwaber sparkede døren op til Flødeisfabrikken og skød vildt omkring sig.
”I er anholdt,” skreg Fede-Niels. ”Hele bundtet!”
Rachwald Halallandsen trak en fjernbetjening ud af lommen og begyndte at trykke og dreje på knapperne. En flok dræberfækalier myldrede ind i bygningen med kurs mod Hartmut og Niels, som kravlede op på en trækasse. Pistolerne bragede mod fækalierne, som stadig myldrede fremad.
Niels prøvede at tæmme dem med sin kazoo men det virkede ikke.
”Din kazoo har ingen virkning på de her fækalier,” lød det fra Rachwald. “De er modificeret. Vi har indopereret microchips, så jeg kan fjernstyre dem. Hæ, hæ, hæ! Det er slavefækalier.”
”Det er sådan du får dem til at stjæle borgernes kød. Jeg havde det på fornemmelsen.”
Niels havde ikke flere skud i bøssen. I frustration kastede han pistolen opgivende gennem luften. Den ramte en stolpe, fløj en anden retning og slog fjernbetjeningen ud af bagmandens hånd.
”POKKERS!”
Fjernbetjeningen smadrede mod gulvet. Fækalierne var ikke længere underlagt Plantebandens magt. Fede-Niels lod kazooen gøre resten af arbejdet.
***
”I har ødelagt det hele,” hylede Rachwald Halallandsen, der var den eneste tilbage i hallen. Gurkerkongen og Vulva Minke var stukket af under tumulten og havde taget deres privatfly tilbage til Holstebro. Dem så man sikkert ikke mere til resten af julen. Den store bagmand begyndte at smile:
”Nåh, nej. Det er sandt. Den sidste del af planen er stadig i gang. Ha, ha.”
”Tal!” brølede Hartmut og pryglede ham i skridtet.
”Intet kan få mig til at tale. Auv!”
Fede-Niels frembragte et stykke plantebøf og pressede det mod Rachwalds læber.
”Åh, gud nej. Alt andet end vegansk kost,” skreg Halallandsen.
”Spyt ud eller smag din egen medicin.”
Bagmanden spærrede øjnene op, trak vejret ind og råbte:
”Vi har fyldt en flæskesteg med sprængstof og leveret den til baronen. Halunkenborg bliver bortsprængt til julefesten. På den måde vil der i fremtiden ikke vil være nogen modstand når vi indfører obligatorisk plantemad til resten af landet, mens vi selv spiser kød i smug! Oven på ruinerne af Halunkenborg opfører vi irritationens og korruptionens højsæde, Rakkelborg, hvor vi i fremtiden vil køre landet i sænk!”
Fede-Niels og Hartmut Gaffelwaber måbede.
”Vi må advare baronen inden det er for sent!” sagde Hartmut.
Fede-Niels proppede i vrede den ækle grønne substans i flaben på bagmanden, der tyggede med stort ubehag. Snart beklagede hans mave sig. Kroppen forsøgte af afstøde fremmedlegemet. I næste nu skød en brun fontæne ud gennem endetarmen på skurken. Kraften var så stærk at han slog en kolbøtte i luften og landede i den brune pyt.
”Du må redde baronen, Niels. Så slæber jeg denne forbryder ned på politistationen.”
Har Niels en chance for at stoppe flæskestegsattentatet? Er Halallandsen bekæmpet eller har han et sidste es i ærmet? Følg med i næste afsnit!
