Månedsarkiv: februar 2015

Hjælp ofrene for den flyvende fallos

Støttekoncert og opvisning  i Blodhavn næstkommende søndag kl. 15.05 prc.

JørnTidevandLOGO

Fleskum Herred Borgervæbnings 7. battalion af ruhårede gravhunde har (efter at vagthavende via motorordonnans modtog den forfærdelige nyhed om gårdhundene i Blodhavn Herred, der under overflyvningen af det vibrerende falliske vehikel blev hensat i en så ekstrem grad af desperation og forvirring, at der forekom flere tilfælde af selvpåført skambidning) besluttet at gennemføre en støtteopvisning.

Dachs02

På programmet står eksercits med tændte fakler og indlagte varierede serier af trampolinspring for enkelthund, rappelling fra luftvehikel og til slut en dramatisk tårnlinedans fra taget over silotårnet på Blodhavn Fiskepulpfabrik uden sikkerhedsnet, iført skotsk kilt og med synlig sækkepibe. For at det ikke skal være løgn: Også med indlagte luftlussinger. En detalje, der vist ikke skulle være set tidligere i Blodhavn.

Fleskum landeværnsmøde

Overskuddet vil ubeskåret gå til dækning af de udgifter af veterinær art, der opstod som følge af vehikeloverflyvningen. Der vil i den forbindelse ikke blive sondret mellem stambogsførte hunde og bastarder.

I pauserne vil Anders fra Sønder Tranders underholde med harmonikasammenstød og en eksperimentel blanding mellem kædedans og mandestrip.

Fleskumplade

Pedellen fra Storvorde Latrinskole har udført en serie fluxus-installationer i en blanding af fåretalg og brunvare på lamineret elmetræ, som han har skænket til formålet, og som vil blive bortauktioneret efter opvisningen.

I den forbindelse vil der være et let traktement med vand, serveret i skåle, lakridspiber og hundekiks ad libitum, sponsoreret af fækaliebaron Hvidtjørn og frue.

Louis B. Knockel støtter arrangementet med sin tilstedeværelse og knap fire hundrede velrettede lussinger. “I disse svære tider må vi alle stå sammen, og jeg betragter Fleskum-hundene som førsteklasses kampfæller,” udtaler han.

SE OGSÅ:

HenvTidevandFLYVENDEFALLOS

 

 

Blodhavn Pyrotekniske Institut bag sensationel videnskabelig landvinding

JørnTidevandLOGO

Så er det endeligt og entydigt bevist, at kejthåndede finske mænd med rødt hår og stritører udvikler tarmgas med en stærkt forøget brændværdi. På den rette diæt, som man på BPI (Blodhavn Pyrotekniske Institut) ikke ønsker at afsløre den nøjagtige sammensætning af, men hvor surkål, chili, bønner, svedsker og udsøgte fornærmelser indgår, er det lykkedes at forøge molekyletætheden i kulstofatomerne med 62%, sammenlignet med almindelig tarmgas – og der er ved forsøg i partikelaccelerator opnået hastigheder, der får andre gasmolekyler til at se ud, som holdt de parkeret.

Finsk tarmgas

“Det er nu muligt, uden videre modifikation, at erstatte gammel ineffektiv drivgas med denne nye supergas, hvilket fx betyder, at vi kan forøge den effektive rækkevidde af Borgervæbningens kanoner med over 50%, blot de får friske pakninger, således at de kan holde til trykforøgelsen. Man skal dog påregne at veksle mellem løbene lidt oftere, på grund af den forøgede varmeudvikling,” beretter manuduktør ved BPI, Uffe Pikstøj-Skram, der er til dagligt er kendt som UP-S.

Tarmgas02

“Det er jo ofte sådan, at konflikter presser videnskaben til nye landvindinger, og konflikten med Kæltringsø har ikke været nogen undtagelse,” siger UP-S, der erkender, at det i perioder har været op ad bakke med gasudvindingen. Det var en opgave at opdrive det nødvendige antal finner med de rette kvalifikationer, men her har det Finske Institut for Livsstilsforskning i Helsinki været en glimrende samarbejdspartner.

Reelt set handler det om en viden, der har været kendt i hundreder af år i Finland, hvor der så længe, man kan huske tilbage, har været håndhævet den regel, at der max måtte være 2 mænd af den type ad gangen i en almindelig brændefyret sauna. Var der flere, kunne der under ugunstige omstændigheder opstå en kritisk massefylde i atmosfæren i saunaen, og hele foretagendet forandredes så lynhurtigt fra at være en hyggelig optakt til weekenden til noget, der på sørgelig vis varede et godt stykke ind i den efterfølgende uge.

Artilleri

Der har været andre mindre gasudvindingsforsøg med personer fra andre etniske grupperinger, men ingen er kommet op på siden af finnerne. I et tilfælde skulle der bruges så uforholdsmæssig mange kik-ærter og hvidløg i diæten, at budgettet hurtigt blev overskredet.

“Vi forventer at være oppe på fuld gasbeholdning inden udgangen af denne måned, og at bruge den resterende del af året, på at eksperimentere med nye anvendelsesmuligheder for “Yksi-gas” som produktet kommer til at hedde,” afslutter UP-S.

HenvJAKKERENS

Retur til forsiden

HMS Knockel melder: Klart skib

Dramatisk nyt om kampen mod den flyvende fallos

JørnTidevandLOGO

Med en god portion indædt stålsathed og en vilje langt ud over det sædvanlige er det lykkedes mandskabet at få Borgervæbningens flagskib, HMS Knockel, gjort kampklart på rekordtid. Som gammel Blodhavnslubbert har selveste smadremanden nu medt sig frivilligt til togtet.

“Je smadrer krafteme det lille lorte vehikle, den skal døøø…” skreg Smadremanden, da han entrede HMS Knockel. Det var lige præcis den motivation, besætningen havde brug for. Gylpegøj fik ordre om at komme ud af trækassen og tage tyve armbøjninger og så eller skure hangarskibets dæk og pudse alle vinduer og alt synligt messing.

HMSKnockel

Skibet ligger p.t.  for anker i Blodhavn Havn, med fækaliereaktorene i tomgang, og afventer nærmere ordrer.

Under stor hæder og højtidelighed blev enkefru Amalie Hyppelbanks afsjælede legeme her til morgen sejlet, eller måske rettere cyklet ud til hangarskibet, hvor det blev taget ombord.  Fru Hybbelbank var anbragt i en faldskærmscontainer, der var svøbt i Borgervæbningens kampfane, og anbragt på en lille slæbepram, der i dagens anledning var betrukket med stemningsfuldt blank sort velour. Prammen blev trukket efter en sort tandemvandcykel, betjent af Gunnar Trondheim og en tilfældigt udpeget tankpasser, der fejlagtigt havde fået den ide at bruge Blodhavn Hovedgade til at flanere i.

Kampfly

Fru Hyppelbank vil, når HMS Knockel når åbent farvand, modtage en maritim begravelse under fuld honnør, så rygtet om, at hun skulle indgå i proviantbeholdningen, er derfor pure ondsindet opspind. Folkene på HMS Knockel vil roligt kunne sige “ja tak” til en portion af den sammenkogte middagsret. Den indeholder kun det kødgranulat, den plejer, forklarer hovmesteren, der ikke vil have sit navn frem, men som til daglig er kendt som Aage Langeland.

“Vi afventer egentlig kun de sidste friske forsyninger af fækalieammunition og så kong Hilberts endelige ordrer til afgang. Hans kampfly er allerede ombord, så vi er så klar, som vi næsten kan være”, fortæller overfænrik J.F. Gyldenkerne og tager et ordentligt hiv af lakridspiben.

Fallossanger

SE ALLE AFSNIT AF FLYVENDE FALLOS-DRAMAET:

HenvTidevandFLYVENDEFALLOS

HenvTidevandFLYVENDEFORTSAT

HenvTidevandFLYVENDE03

Tilbage til forsiden

Flyvende fallos kræver sit første dødsoffer

Tabet af hædret enkefrue spreder sorg og krisestemning

JørnTidevandLOGO

Kvinden. der overlevede både vinterkrigen i Finland, Cubakrisen og finanskrisen, er død. Det var hendes ven gennem mange år, den forhenværende sværvægtsbokser og valutaeksportør Gunnar Trondheim, der ved kaffetid fandt enkefru Amalie Hybbelbanks afsjælede legeme, kun få døgn efter, at Nordvestjyllands højeste ære var tildelt hende.

tandem2

Det var ikke ualmindeligt, at enkefruen bød på et glas årgangsmetanollikør, inden hun og Gunnar besteg det pedalvehikel, der bragte dem rundt i Blodhavn og omegn. Som Gunnar Tronheim fortæller:

“Amalie var en vidunderlig kvinde. Mange antog hende for at være selvoptaget, men hun var aldrig bange for at stoppe op og knalde et par opmuntrende lussinger ud, hvis vi mødte en ung landproletar, der gik og hang med næbbet. Det var også hende, der overtalte Borgervæbningen til at tage den legendariske Gylpegøj til sig, da den stod til bortskydning.”

Flyvende03a

Gunnar Trondheim tørrer en drilsk vanddråbe bort fra sin kind med bagsiden af sin enorme næve og fortsætter:

“Vi har på tragisk vis mistet en sand humanist og dyreven. Vores samfund er i forvejen ude i sin dybeste krise siden den store brunvarekonflikt, og så dette…” Han ryster opgivende på sit karseklippede hoved med braktuden og blomkålsørerne.

Overlæge ved infirmeriet på Blodhavn Fiskepulpfabrik, dr. med. og uden Frigga Hvirvelstorm, vurderer, at fru Hybbelbank døde som følge af de kvæstelser, hun pådrog sig, da hun på vej ned at trappen til vinkælderen efter friske forsyninger af metanollikør, pludselig blev overrasket af en for en kvinde i hendes alder fuldstændig uventet “erotisk tildragelse af særdeles fysisk karakter”, som dr. Frigga vælger at beskive fænomenet.

“Hun mistede ganske enkelt førligheden i bentøjet og blev pludselig fuldstændig blød i knæene,” afslutter en trist dr. Frigga.

Foto fjernet

Stemningen hos Blodhavn Borgervæbnings mandskab er forståeligt nok på et absolut nulpunkt. De hærdebrede mænd, der ellers aldrig mangler anledning til at fremkomme med en tåbelig kommentar, er tavse og knugede. De sidder i en rundkreds og holder hinanden i hænderne  i hangarskibets mandskabskantine, mens de lytter til en piratudgave af “Vi voksne kan også være bange”, som Gylpegøj har anskaffet til lejligheden.

Gylpegøj selv er fuldstændigt knust over tabet af sin velgører og har låst sig inde i en blå trækasse, hvorfra der uophørligt høres høje gylpe og hulkelyde. Som overfænrik J. F. von Gyldenkerne udtrykker det:

“Lige nu er det svært at se, hvordan vi kommer videre, men vi må tage en dag og en kamp ad gangen, og så blive ved med det, og se, hvor det bærer henad – men lige nu slikker vi vores sår”.

DRAMAETS FORHISTORIE OG OPTRAPNING:

HenvTidevandFLYVENDEFALLOS

HenvTidevandFLYVENDEFORTSAT

Tilbage til forsiden

Brunmølle Udflugtskro udsat for groft bedrageri

JørnTidevandLOGO

“Vi havde tillid til, at det var ordentlige mennesker,” fortæller en tydeligt frustreret direktør Ludhorst Poppelkrage, der nu må imødese et betragteligt indtægtstab grundet ualmindeligt frække gæster, der efter flere overnatninger og udsøgte middage med rigelig drikkepetroleum og husets bedste rhinskvin forlod stedet uden at betale.

Kroko

Ikke nok med, at de vedvarende havde forlangt særligt udsøgte retter som fritteret bjergged og moset vildand med fyld af kødgranulat, de havde også den frækhed at stjæle samtlige kroens stearinlys og tømme skålen med blodkarameller, der stod på skranken i receptionen. Det blev senere konstateret, at der ligeledes havde været ubudne gæster i køkkenlageret, hvor stedets beholdning af hvid abe henkogt i ahornsirup syntes at være forsvundet sporløst.

Landhygge01

Gæsterne beskrives som et velnæret ægtepar af mellemeuropæisk herkomst, midt i halvtredserne, med en måske lidt tyndslidt aristokratisk patina, men tydeligvis vant til livet på de lakerede parketgulve. Kvinden beskrives som en anelse hysterisk, svær at forstå, men ellers harmløs og upåfaldende. Manden optrådte derimod brysk og befalende, med tendens til at ville befamle kroens kvindelige personale og ellers stikke lussinger ud og slynge om sig med spanske eder og forbandelser.

På værelset blev fundet en tom patronæske af mærket Ghüntherberg og en stak ubetalte regninger fra Holstebro Færgekro.

For oplysninger, der kan føre til pågribelse og afstraffelse af det bedrageriske ægtepar, udloves en festmiddag for to personer, værdi op til kr. 8,35.

SE OGSÅ:

HenvHalunkBARONFORBRYDELSE