Et mobilt luxushotel med plads til ca. 45 siddende og 70 liggende gæster vil hen over sommeren blive sat ind på de steder i vore hjemsogne, hvor behovet er størst.
Hotelvehiklet, som ses herunder, er indchartret fra vor tyske venskabsby Braunlage.
Mange flere jublende turisthyheder:
Retur til avisens forside
I storreportageserien ‘Kendte borgere i Sognet’ fortælles her om udvalgte medlemmer af familien Porcus- Andersen:
Fisnik Porcus-Andersen, tidligere imam, nu medlem af borgerværnet og Blodhavns frimurerloge (stormester af 4. grad) , har efter indtagelse af 300 g kogt bulmeurt, 4 hestepilsnere og udførelsen af det schröderske ritual, udviklet en ny indvielsesdramaturgi til logen. Til dette formål har han opdraget og dresseret Olfert. Olfert har tidligere gået med post.
Ritualet skal gøre landpøbelen interesseret i et weekend-medlemskab af logen.
Logebrødrene har anerkendt Fisnik som en fornyer og innovator af første orden.
Allerede da Fisnik var barn erkendte han de åndelige forbindelser mellem svin og menneske. Venner for evigt var ikke blot en talemåde.
Øffe gjorde senere karriere ved Klamhuse kafferisteri som smager, men endte ved en fejl som helstegt pattegris under brunvarefestivallen i Blodhavn 83. Det var efter at Øffe have doneret sin hårpragt til en parykmager, og efterfølgende desværre ikke blev genkendt på vejen hjem i bussen.
Fisnik fik en ny ven og ses her som ung på sommerferie i DDR 1987 hos onkel Hubert. Her hilser han kækt familien.
Fisniks mor Philomena Porcus-Andersen (født Spiegeleier) lærte den kildrende fornemmelse af frihed og forbindelsen til det indre svin at kende, ved de daglige rideture på familiesoen Lamis.
Hun blev i littererære kredse kendt for det filosofiske 3 binds storværk “Min kamp – Ornekastrering ved jævndøgn” , en allegori over H.C. Andersens liv i Slagelse.
Fisniks søster Fatima blev kunstner på dressurområdet, og hendes 2 trøffelgrises næser vakte beundring og misundelse i flere brancher. Sammen har de vundet konkurrencen ‘snus en grænseoverløber’ flere gange. Man skal aldrig være for fin til lidt svineri siger Fatima.
Fætter Edward, tidligere udstationeret i Bruxelles som lobbyist for bademåttebranchen, træner her grisen Mustafa som drosche.
Især under Blodhavn Brunvarefestival hvor al busdrift af sikkerhedsårsager er indstillet, har Mustafa haft meget arbejde, både med personhjemtransport og med at slæbe hestepilsnere til musikken.
SE OGSÅ:
Kvinden. der overlevede både vinterkrigen i Finland, Cubakrisen og finanskrisen, er død. Det var hendes ven gennem mange år, den forhenværende sværvægtsbokser og valutaeksportør Gunnar Trondheim, der ved kaffetid fandt enkefru Amalie Hybbelbanks afsjælede legeme, kun få døgn efter, at Nordvestjyllands højeste ære var tildelt hende.
Det var ikke ualmindeligt, at enkefruen bød på et glas årgangsmetanollikør, inden hun og Gunnar besteg det pedalvehikel, der bragte dem rundt i Blodhavn og omegn. Som Gunnar Tronheim fortæller:
“Amalie var en vidunderlig kvinde. Mange antog hende for at være selvoptaget, men hun var aldrig bange for at stoppe op og knalde et par opmuntrende lussinger ud, hvis vi mødte en ung landproletar, der gik og hang med næbbet. Det var også hende, der overtalte Borgervæbningen til at tage den legendariske Gylpegøj til sig, da den stod til bortskydning.”
Gunnar Trondheim tørrer en drilsk vanddråbe bort fra sin kind med bagsiden af sin enorme næve og fortsætter:
“Vi har på tragisk vis mistet en sand humanist og dyreven. Vores samfund er i forvejen ude i sin dybeste krise siden den store brunvarekonflikt, og så dette…” Han ryster opgivende på sit karseklippede hoved med braktuden og blomkålsørerne.
Overlæge ved infirmeriet på Blodhavn Fiskepulpfabrik, dr. med. og uden Frigga Hvirvelstorm, vurderer, at fru Hybbelbank døde som følge af de kvæstelser, hun pådrog sig, da hun på vej ned at trappen til vinkælderen efter friske forsyninger af metanollikør, pludselig blev overrasket af en for en kvinde i hendes alder fuldstændig uventet “erotisk tildragelse af særdeles fysisk karakter”, som dr. Frigga vælger at beskive fænomenet.
“Hun mistede ganske enkelt førligheden i bentøjet og blev pludselig fuldstændig blød i knæene,” afslutter en trist dr. Frigga.
Stemningen hos Blodhavn Borgervæbnings mandskab er forståeligt nok på et absolut nulpunkt. De hærdebrede mænd, der ellers aldrig mangler anledning til at fremkomme med en tåbelig kommentar, er tavse og knugede. De sidder i en rundkreds og holder hinanden i hænderne i hangarskibets mandskabskantine, mens de lytter til en piratudgave af “Vi voksne kan også være bange”, som Gylpegøj har anskaffet til lejligheden.
Gylpegøj selv er fuldstændigt knust over tabet af sin velgører og har låst sig inde i en blå trækasse, hvorfra der uophørligt høres høje gylpe og hulkelyde. Som overfænrik J. F. von Gyldenkerne udtrykker det:
“Lige nu er det svært at se, hvordan vi kommer videre, men vi må tage en dag og en kamp ad gangen, og så blive ved med det, og se, hvor det bærer henad – men lige nu slikker vi vores sår”.
DRAMAETS FORHISTORIE OG OPTRAPNING:
Tilbage til forsiden
Kapitel 1
– Kammerater, vi klarer os ikke meget længere. Undergangen er nær!
Nordvestjyske Landarbejderes Fællesorganisation var nede på 23 medlemmer. Fjernøstligt fremstillede maskiner og robotter havde gennem de seneste år erstattet næsten al menneskelig arbejdskraft, og formanden, Krassus Tolstoy-Termansen, holdt dundertale.
Der var kun syv til stede i salen, de fem af dem oldinge. Slunkne, tavse og dystre humpede de derfra efter en resultatløs time. Krassus smækkede sig selv et par lussinger på vej ned fra talerstolen.
Hans trofaste støtte og bedste ven, Hassan el-Bistan, sad tilbage sammen med ham i det halvmørke mødelokale. De drak lunkent øl, og skummet hang bittert i svælget.
– Jeg har et forslag, sagde Hassan. – Jeg drømte om det i nat.
Han forklarede sin plan i korte træk. Krassus’ ansigt lyste op i et smil for første gang i månedsvis.
– Vi gør det, sagde han. – Sejren eller døden!
Kapitel 2
Et par nætter senere sneg Krassus og Hassan sig ind på en robot, rev bagpladen af den og gav den nye instruktioner. Robotten kunne programmeres mundtligt, og de satte den til at bekæmpe andre robotter og selvstyrende arbejdsmaskiner.
Denne store, enkle idé havde ingen fået før dem. Jubelen bredte sig i den nordvestjyske landproletarbefolkning, mens maskiner destruerede maskiner, og nye, det vil sige gamle, manuelle arbejdsmuligheder viste sig.
Efter et døgns tid var kampen dog ude af de to rødgardisters kontrol, og en kortege af fremmede, hidtil usete gigantmaskiner, de fleste af dem fra Holstebro-egnen, rumlede hen over sognegrænserne.
Kapitel 3
Krassus og Hassan sad på træspritfabrikkens chefkontor og røg den afsatte direktørs cigarer, da de hørte endnu en bølge af selvstyrende monstermaskiner nærme sig.
– Til kamp! råbte Hassan. – Allahu Akbar!
De to rødgrønne helte styrtede ned ad trapperne og frem mod det gnistrende og buldrende maskineri.
– Dette er bedre, end vi havde håbet på, sagde Krassus til Hassan, da de var slået til jorden, og et 24-tons bæltekøretøj var på vej i rask tempo mod dem.
– Hvad mener du?
– Vi ville have sejren eller døden, men vi fik begge dele.
– Jeg forstår ikke, hvad du mener?
Knas, kronsj, krumpf, lød det, idet formandens brystkasse blev knust, og det var de sidste lyde, han gav fra sig.
Efterskrift:
Denne roman er en såkaldt dystopi, bygget op over en forestilling om, hvor galt det kan gå, hvis uansvarlige og utilregnelige kræfter slippes løs.
Dette vil naturligvis ikke få lov at ske i mine hjemsogne. For al sikkerheds skyld er en håndfuld landproletariske ledere og nogle af deres utilregnelige husdyr taget i forvaring og indtil videre anbragt i Blodhøj Saltmine.
Alle andre kan sove roligt. Herfor garanteres med min underskrift,
Nørre Usseldrup, december 2014
Gleb Gorki-Guldbrandsen
Høsten er rød
2. udgave, 1. oplag
Approberet og finjusteret af
Louis B. Knockel
Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Totalkalenderoversigten
Avisens forside
Efter sidste års skandaløse vehikelkrise har den jævne nordvestjyde i alt væsentligt stået uden selvstændige transportmuligheder. Denne tragiske mangelsituation afhjælpes nu takket være en opfinderkonkurrence, udskrevet af Den Knockelske Familiefond.
Konkurrencens vindere er:
De herover viste modeller er af fondsbestyrelsen belønnet med hver kr. 4,81 til videre udvikling, nr. 1 dog med kr. 7,16. Kun model nr. 5 er foreløbig sat i produktion. Nr. 7 er fremstillet i ét eksemplar og vil af sikkerhedsgrunde ikke blive replikeret.
For de øvrige gælder, at de ventes på markedet ca. 14. august 2021 ved middagstid. Ventelister er oprettet.
SE OGSÅ:
Jubeltransportreportage: Crass Børsting
Foto: Yollah Børsting, Siri Schneckelfritz m.fl.
For miljøets, økonomiens og den ranke morals skyld vil kollektiv transport i de kommende måneder og år blive dramatisk oprustet i vore nordvestjyske hjemsogne. Al tarmgas, som hidtil er forsvundet ud gennem landproletariatets buksebage, vil blive dirigeret ind i de transportmidler, der skal varetage opgaverne, og alle dertil egnede vehikler vil ligeledes blive forsynet med pedalaggregater til muskulær fremdrift.
Indledningsvis vil Nordvestjysk Landproletarforbund tilbyde daglig kørelejlighed fra Klamhuse og Nørre Usseldrup mod de talrige arbejdspladser i Blodhavn. Påstigning kl. 05.17 prc. i Klamhuse, 05.29 i Nørre Usseldrup, fælles hjemfart fra Blodhavn Midtermole kl. 21.04 prc.
Mange af vore private transportmidler sættes ligeledes ind i denne kampagne. Veltrænede husdyr skal færdes på sognevejene det meste af døgnet og således gøre mere nytte, end de hidtil har gjort.
Som overordnet transportkoordinator er indsat postmester R. Schneckelfritz, Vester Klamhuse, der siden 1989 har vist et fremragende talent for effektivisering af brevomdelingen. Mens 17 brevbude ved hans tiltrædelse udbragte ialt ca. 180 daglige forsendelser, er det nu 15 bude, der klarer ca. 191 forsendelser. Postvæsenets administration er i samme periode forøget fra 2 til 11 medarbejdere, men da de fleste af disse er masturbationsidrætsmænd med permanent orlov, er omkostningerne uden betydning.
Det samlede storprojekt er understøttet af Den Knockelske Samfundsfond med 8,76 kr. og flere tusinde tilrettevisende færdselslussinger.
SE OGSÅ:
MØDEBEFALING: Nordvestjysk Landproletar- og Småagrarforbund indkalder igen i år til et storslået 1. maj-stævne i Vester Klamhuse Grusgrav. Alle oppegående voksne landproletarer i Nørre Usseldrup, Klamhuse, Blodhøj og Jøderup Sogne giver møde og indmarcherer i kolonner, formeret efter alder og højde, fra de to vestlige adgangsveje til grusgraven.
Program
Kl. 16.55: Lussering påbegyndes. Ordinære proletariske kaskadelussinger ned gennem rækkerne.
Kl. 17.05: Forbundsformand Holbert Tannhals holder årets kamptale: “Respekt for den brune råvare og for os, der frembringer og forarbejder den”.
Kl. 17.25: Nordvestjyske socialisters nye luksusautomobil vil køre fire omgange på grusgravens rand.
Kl. 17.35: Aktionerende homofile landarbejdere synger fra hovedscenen, iført polstrede gummidragter.
Kl. 18.05: Holstebro Frivillinge Proletarlussingkorps introducerer sirupslussingen, et folkeopdragende nyt fremskridtsmiddel. De trænede lussatorer dypper kontinuerligt håndfladerne i sirup, hvilket giver kraftigere klask og en stærkt stimulerende vedhængskraft i tilbageslaget.
(Bemærk: Usseldrup Negervareimport har sponsoret 68 liter tyktflydende sirup til øvelser og opvisning, men det er på længere sigt for kostbart et arbejdsmateriale, og opfinderen Nathan Mandrik vil derfor forsøge at udvikle en lokal erstatning, baseret på omrørte sukkerfækalier, som kan indsamles efter familiefester, børneidrætsstævner, turistkageserveringer på stranden og andre begivenheder med sukkerholdig bespisning.)
Kl. 18.45: Aftenens underholdningshøjdepunkt. Den fra Sydamerika hjemvendte festproletar, banjovirtuosen og opvisningsmasturbanten Vidkun Plasma (udvandret i 1949), vil underholde og efterfølgende blive stegt over et bål af petroleumsvædede bildæk. Fagorganiserede landproletarer spiser gratis med, øvrigt publikum betaler kr. 0,14 for hver ske- eller gaffelfuld.
Sirupslussering fortsætter under spisningen, så langt råvare rækker. Blå drikkepetroleum til sædvanlig favorabel proletarpris.
Kl. ca. 20.55: Lussingdans og kollektiv festmasturbation til tonerne af Folmer Thorax Humørtrio med refrænsangerinden Fatwa G. Nielsen.
Kl. 22.05 prc.: Alt lys slukkes. Rask afmarch. Lussinger med kradsuldshandske til de sendrægtige. Fællessang under bortvandringen: “Vi priser dig, nordvestjyske sandjord”.
SE OGSÅ:
Klamhuse Maskinsmedie, som tidligere på året præsenterede den første store industrielle lussingmaskine, står nu klar med et nyt teknisk fremskridt til styrkelse af egnens erhvervsliv: En omkringkørende fækaliekoger, der også kan gøre tjeneste som suppekøkken.
Maskinen er bygget op om en cylindrisk beholder, der kan rumme 1600 liter frisk fækaliemasse. Omkring beholderen fyres med lyngtørv og halmbriketter, så de værdifulde råvarer kan bringes frem til den industri, der skal viderebearbejde dem, i rygende varm tilstand.
Efter en rask rengøring kan vognen om aftenen og i ferieperioder fungere som suppekøkken. Den tænkes indsat ved sommerens store idrætsstævner, ligesom svenske og andre turister ved Blodhavn Strand vil blive påbudt at købe hver en liter kødsuppe i døgnet fra beholderen.
Vognen er konstrueret af harpunskytte Bennie Krastus, Blodhavn, i samarbejde med egnens førende restauratør og mesterkok, hr. Ludhorst Poppelkrage, Brunmølle Udflugtskro. Den Knockelske Familiefond har støttet arbejdet med et stort antal opmuntrende lussinger og flere hundrede liter råfækalier til forsøgskørslerne.
SE OGSÅ:
Borgerbevæbningen havde forleden arrangeret de traditionelle og festlige forårsmanøvrer med efterfølgende traktement. En glædens dag for mange, store som små, turister, oldinge, fyrbødere, rullekoner, skafotsnedkere og karetmagere. Gode folk, der hvert år rørte ser frem til begivenheden med både tårer og smil.
Herunder ses Klamhuse 2. frivillige cykelkavalleri som kækt træder an med frisk luft i dækkene. Den reglementforeskrevne hasselkæp og en feltration af brunvarebeskøjter og kandiseret kallun leveres af Klamhuse Stormarketenderi, rullet ind i en praktisk feltmadras af ålegræs, og sat fast på cykelstyret.
En rullende overraskelsesbrigade (herunder) træner i punktering af zeppelinere og andre luftvehikler. Buerne er er specialfremstillet af hærdet pukkelhvalsbarde indsamlet ved Blodhavn ydermole.
Overlærer Balvin Haubitzer (stående til højre) inspicerer rækkevidden og træfsikkerheden.
Zeppelineren var venligst udlånt fra Klamhuse Aerodrom og cykelhandler Luboslaw Insemia, som også forestår den efterfølgende lapning.
Udkommanderet landpøbel og 11 bagersvende bugserer luftskibet på plads mellem skudsalverne.
Redaktør Knockel, i dagens anledning iført sin faders skudsikre forårshat, viser sit oldebarn, hvorledes man punkterer en barnecykel på 331 meters afstand.
Herunder: Denne model skyts drives af højkomprimeret tarmgas. Projektilkappen er styrket med forarmet brunvare, og apparatet er således ikke helt ufarligt for konstablerne uden oplæring og brug af foreskreven udstyr. Gasmaskerne ses her i en model af meleret brunvareflet.
En nyskabelse:
Ved øvelsen i år blev der der under ledelse af ingeniør Sverker Suhrströmming afprøvet nye anvendelser af materiellet. Både træfældning (3 skud pr. træ) og flisproduktion blev demonstreret med imponerende kraft og finesse.
Ingen skal sige, at ikke også kvinderne yder deres bidrag. Blandt andet som specialiserede i nærkamp mod de evindeligt udefrakommende subversive elementer som projektledere og konsulenter. Disse afslører sig ofte ved tvangsmæssig trang til, og udøvelse af ‘italesættelse’.
Enkefru Pruselia Buddingmølles bokseklub ’Valkyrien’ kan desuden tage modet fra enhver, der forestiller sig at overskride grænser eller tage sig andre ikke-aftalte friheder.
Blandt de inviterede gæster til at overvære øvelserne var også kommunalbestyrelsesmedlemmer fra Holstebro. Synligt imponerede var de, ja, tør man skrive ‘rystede’, og formodentlig dygtigt afskrækkede mod i fremtiden, at overskride deres vestlige sognegrænse uden gyldig hjemmel.
Ikke al øvelse foregår i marken. Her ses Redaktør Knockels modeltegninger af den muligt kommende skanse mod øst. Her for første gang offentliggjort, og på fejlfrit engelsk.
En mobil skanse bestående af stablede oldinge og krøblinge var først på tale, men det var i år ikke muligt, at indsamle nok frivillige til dagens afprøvning, da Lauenborg kro havde tyvstartet et arrangement med gratis rødbedevin og stuvet svineblære til alle over 136.
Herunder: Vi var mange der senere stillede op i køen til de eftertragtede lækkerier.
Alt i alt et dejligt arrangement.
Retur til forsiden
I morgen kl. 10.55 prc. afholdes det største og mest hæmningsløse vehikelræs i mands minde. Der tales naturligvis om Nordvestjysk Extrem-Grand Prix. En konkurrence, hvor alle kneb gælder.
Den heldige vinder får overrakt et eftertragtet luxuriøst ferievehikel, der både indeholder gaskomfur og destilleringsanlæg. Den perfekte vogn til udenlandsrejser.
Løbet begynder ved fækaliesiloen på Klamhuse Banke, hvor redaktør Louis B. Knockel personligt affyrer startpistolen. Når startskuddet lyder, sætter kombattanter i gang med direkte kurs mod den dansk-tyske grænse, der fungerer som målstreg.
113 gæve nordvestjyder har taget udfordringen op og er i disse timer i færd med at konstruere hver sit befordringsmiddel til væddeløbet. Fartøjerne er opfindsomme. Det samme gælder slagplanerne.
Mekanikerbrødrene Rusken, Rawn og Rawplugs Pungholm tager del i løbet med deres pedaldrevne kampvehikel. Brødene vælger som de fleste en offensiv strategi. – Vi har indsat et fuldautomatisk skydevåben i front, hvilket kan blive nyttigt, fortæller brødrene Pungholm.
Klamhuse Strikkeklub vil køre i en metandreven fællesbus. De i alt 13 kvinder, alle over 80 år, indtager kål under hele ræset, så motorerne kan blive forsynet med den tilstrækkelige energi. Oldingene vil i pressede situationer benytte deres gebisser og strikkepinde som kasteskyts.
Beredskabskollegaerne Franz Woms og Harlo Jolle håber på, at deres udrykningskøretøj kan bringe dem sejren. De mener begge, at stigen vil give dem en betydelig fordel. – Vi vil bruge den som en forlænget arm til at slå konkurrenterne af banen, lyder det fra brandmændene.
Fru Karlotta Sphagnum stiller op med en ventilationscykel, der er udstyret med to sidevindsfremstillere. – Forsøger man at overhale mig, vil man blive blæst til siden med voldsom kraft, erklærer en selvsikker fru Spagnum og tilføjer: – Det udlovede ferievehikel er så godt som mit!
Borgervæbningsofficiant Hector Schimmel satser på sin dynamiske hundekærre. – Mine firbenede venner er bidske og uinteresserede i et kompromis. Sejren er det eneste acceptable resultat.
Avisen ønsker alle 113 deltagere god vind.
Stemningen var anspændt i minutterne før start. Der blev spyttet, råbt skældsord og stirret stift på hverandre.
Da startskuddet lød, kørte participanterne målrettede og aggressive af sted. Der blev slingret, sparket og smidt glasskår på vejen. Allerede efter 20 meter styrtede tre kombattanter sammen.
Fækalier blev udsprøjtet for at blinde modparterne, og rumænsk folkemusik blev spillet for at svække livsmodet. Fokus lå på sabotage frem for fart.
Overraskende nok endte ostevender Roland Skjoldborg og sønnen William med at vinde løbet i deres enkle pedaltaxa.
Familien Skjoldborg valgte som de eneste en fredelig strategi: Tålmodighed.
– William og undertegnede kunne straks konstatere, at vores konkurrenter benyttede en stærkt destruktiv taktik. Vi besluttede os for at stoppe ved en landevejskro, hvor vi nød et herligt fire-retters traktement. Efter et enkelt spil bridge og et glas likør, fortsatte vi vores gøremål, fortæller en stolt hr. Skjoldborg og tilføjer:
– Vi passerede det ene bilvrag efter det andet med flere kvæstede og rasende modkombattanter. Det viste sig, at vi var de eneste tilbage med et intakt befordringsmiddel. Vi skyndte os derfor ikke med at komme i mål. Hastværk er lastværk.
SE OGSÅ: