Tag-arkiv: turister

Nye sexualitetsgebyrer på både aktive og passive turister

200 ekstra borgervæbnere vil patruljere overalt i hjemsognene

Den turistsæson, vi nu går ind i, skal sætte historiske rekorder som den mest velkontrollerede og indbringende nogensinde. Det største enkelte fremskridt får vi at se på sexualitetsområdet, hvor alle turister nu får gebyrskruen at mærke – også de lumpne passive typer, der tidligere år har knebet sig udenom på den ene eller den anden måde.

Turist01

Masturbation har vi ligesom kopulation af næsten enhver art (inklusive aktiviteter med husdyr, havlevende dyr og plantevækst) fået kontrol over, og gebyrindtægterne er vokset år for år. Men i turistskaren gemmer sig useriøse og bedrageriske invider, som i kraft af reel eller simuleret afholdenhed prøver at luske sig uden om deres bidrag til fællesskabet, udtaler Louis B. Knockel, der i vinterens løb har stået i spidsen for en en-mands turistgebyrreformkommission.

Turist02

Flere hundrede ranke unge borgervæbnere er efter den sejrrige afslutning på skærmydslerne med Kæltringsø gået ind i sexualitetskontrolarbejdet og har modtaget træning såvel i den fysiske kontrol som analysearbejdet og lussinghåndteringen.

Turist03

– Vi forventer indtægter mindst 50 procent over sidste års total, som løb op i 837,17 kr., proklamerer Louis B. Knockel, inden han begiver sig til Blodhavn Nordstrand for at deltage i en realistisk feltmanøvre sammen med de nyuddannede borgervæbnere.

Turist04

SE OGSÅ:

HenvTURISTPØBELEN

Brunmølle Udflugtskro udsat for groft bedrageri

JørnTidevandLOGO

“Vi havde tillid til, at det var ordentlige mennesker,” fortæller en tydeligt frustreret direktør Ludhorst Poppelkrage, der nu må imødese et betragteligt indtægtstab grundet ualmindeligt frække gæster, der efter flere overnatninger og udsøgte middage med rigelig drikkepetroleum og husets bedste rhinskvin forlod stedet uden at betale.

Kroko

Ikke nok med, at de vedvarende havde forlangt særligt udsøgte retter som fritteret bjergged og moset vildand med fyld af kødgranulat, de havde også den frækhed at stjæle samtlige kroens stearinlys og tømme skålen med blodkarameller, der stod på skranken i receptionen. Det blev senere konstateret, at der ligeledes havde været ubudne gæster i køkkenlageret, hvor stedets beholdning af hvid abe henkogt i ahornsirup syntes at være forsvundet sporløst.

Landhygge01

Gæsterne beskrives som et velnæret ægtepar af mellemeuropæisk herkomst, midt i halvtredserne, med en måske lidt tyndslidt aristokratisk patina, men tydeligvis vant til livet på de lakerede parketgulve. Kvinden beskrives som en anelse hysterisk, svær at forstå, men ellers harmløs og upåfaldende. Manden optrådte derimod brysk og befalende, med tendens til at ville befamle kroens kvindelige personale og ellers stikke lussinger ud og slynge om sig med spanske eder og forbandelser.

På værelset blev fundet en tom patronæske af mærket Ghüntherberg og en stak ubetalte regninger fra Holstebro Færgekro.

For oplysninger, der kan føre til pågribelse og afstraffelse af det bedrageriske ægtepar, udloves en festmiddag for to personer, værdi op til kr. 8,35.

SE OGSÅ:

HenvHalunkBARONFORBRYDELSE

Jubelgave nr. 23: DRONNINGEN AF BLODHØJ

SciFiHALUNKTITEL

Kapitel 1
“De må ikke ryge her,” skrattede den røde robot.
Cæsar Hansen drejede hovedet og stirrede irriteret på den mekaniske ordenshåndhæver. Hvor han dog afskyede Slubbotter.
“Vi befinder os på en tom gade. Hvem fanden kan jeg genere med den her?” Cæsar pegede på smøgen, der dinglede i hans mundvig.
Slubbotten nærmede sig knirkende.
“Den nye rygelov er trådt i kraft for 30 sekunder siden. Ingen tobak mellem klokken 05.00 og 22.00. Sluk cigaretten øjeblikkeligt, eller De vil fortryde det bittert.” Metalmanden knyttede sine næver.
“Okay, så…” Cæsar smed smøgen på asfalten og tværede den ud.
Den røde robot pegede anklagende mod den anden side af gaden. Den havde fået øje på en ung dreng, der luntede fløjtende af sted med en gummibold i favnen.
“Hvorfor er De ikke i skole, Kjeldsen?” brummede den mekaniske betjent hult.
“Fordi jeg hellere være herude og lege,” svarede drengen.
Slubbotten skrattede vredt og roterede med armene.
“Børn skal ikke lege, de skal undervises døgnet rundt, året rundt!”
Maskinen ringede straks efter et salatfad, der sekunder senere hentede og bragte drengen tilbage til Læringsanstalten, hvor han hørte hjemme.

Kapitel 2
Cæsar spankulerede trist ned ad fortovet.
“Alle disse regler,” sukkede han. “De gavner ingen. Kun øvrigheden. Det var bedre i gamle dage.”
Et vådt flyveblad lå på vejen, halvt dækket af nedfaldne løvblade.
»Er De træt af Pamperland – Tag til Kongeriget Blodhøj!« Måske var det et tegn.
En Slubbot spænede dampende og larmende efter en pensionist med et gangstativ.
“Hr. Haraldsen! De er anholdt er for ikke at betale daglige gebyrer på Deres mobilitetsaggregat. 14 dage i spjældet…”
“Åh, gudskelov,” udbrød pensionisten. “Så får jeg endelig noget ordentligt at spise!”
Cæsar Hansen samlede flyvebladet op. Han havde allerede taget en beslutning.
“Jeg må væk fra denne pamperstyrede dystopi.” mumlede han. “Af sted mod Kongeriget Blodhøj.”

Kapitel 3
Kongeriget Blodhøj var omkranset af en 20 meter høj mur af beton. Ved porten stod en vagt med en gigantisk muskedonner.
Cæsar Hansen nærmede sig varsomt og rømmede sig.
“Kan jeg komme ind? Må jeg være med?”
Vagten svarede med en dyb røst:
“Er De en pamper?”
Cæsar rystede på hovedet og viftede afværgende med hænderne.
“Ernærer De Dem udelukkende på det offentliges regning?”
“Jeg har da min værdighed!” svarede Cæsar Hansen.
“Støtter De meningsløse gebyrer og skatter og er interesseret i et totalt rygeforbud?”
“Næ, fy da føj!”
“Er de tilhænger af obligatoriske statsbestemte aktiviteter?”
“Uha, nej.”
Vagten nikkede og sænkede våbenet.
“Velkommen til Kongeriget Blodhøj!”

Epilog
Cæsar gik gennem den store jernport, og en ny verden åbnede sig for ham.
“Vær hilset.” En ung smuk kvinde i rødt skørt smilede bredt og gav ham et kindkys. “Jeg er dronningen af Blodhøj. Mit navn er Miranda Knockel.”
Dronningen tilbød ham en cigaret, som han gladelig tog imod.
“Lad mig vise Dem rundt,” sagde hun.
Cæsar Hansen var ved at besvime af ren fryd og benovelse. Han befandt sig i et utopisk paradis, hvor der måtte ryges cigaretter, og børnene legede dagen lang.
De folkevalgte sagde, hvad de mente, og overholdt deres løfter. Ingen embedsmænd opførte sig som marionetdukker for at få lønforhøjelser og fornemme stillinger i udlandet.
Her fik højtstående pampere deres straf i stedet for et gyldent håndtryk, og fængslet var ingenlunde en femstjernet luxusferie, men derimod en afstraffelsesanstalt, som det burde være.
“Her vil De føle Dem hjemme,” sagde dronningen og slog ud med armene.
Cæsar nikkede med den tændte smøg i flaben.
“Det gør jeg allerede, Deres Majestæt.”

Baryl Nidding Halunk:
DRONNINGEN AF BLODHØJ
1. udgave, 1. oplag
World Copyright 2014 by Halunk Enterprises & Village Fool Production, Inc.

Goldenturd

Vor unge mesterskribent, hr. Baryl Nidding Halunk, har foruden ovenstående mesterværk ydet uvurderlige bidrag til 13 af årets andre jubelkalendergaver.

Varm tak og stor hæder strømmer med rette imod ham. Allerede i 2012 blev han udnævnt til årets korrespondent, og al sandsynlighed taler for, at han nomineres til Nobellprisen 2015. Også ordenstegnet Namibias Løve og den bulgarske Korsridderorden med Dobbelt Gummibændelophæng er undervejs.

Følg hr. Nidding Halunks fortsatte hædersrute mod stjernerne her i avisen (og det er en ordre).

Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Totalkalenderoversigten
Avisens forside

Familien Svedegaard eneansvarlig for lokalt rekordklima

Videnskabelig dom afsagt

Med 99,87 procent sikkerhed er det nu videnskabeligt fastslået, at en enkelt familie kan gøres ansvarlig for de klimaforandringer, som gennem de sidste cirka 10 år har forvandlet Blodhavn, Usseldrup og Klamhuse sogne til subtropisk område.

Klima01

Det er den mangeårige hobbymeteorolog, fhv. kommunekasserer Q. C. Qualm, der efter grundige studier såvel i marken som ved skrivebordet derhjemme kan placere eneansvaret hos gårdejerfamilien Svedegaard, residerende på den ejendom nær Blodhøj, som de nulevende Svedegaarders oldefar, Hubert Mbeko Svedegaard (1804-1907) tog navn efter.

– Det er almindeligt kendt, at Hubert var indvandret fra Afrika og ofte talte med længsel om forholdene i Sahara, det frie liv på kamelryg osv. Hans temperament og medfødte temperatur er gået i arv ned gennem generationerne, og de tre søskende, som nu driver gården, afgiver mere overskudsvarme end ca. 40.000 normale nordvestjyder tilsammen. Selv ved midvinter damper det usundt omkring ejendommen, siger meteorologen i en kommentar til sin rapport.

Klima02

– Siden de tre blev voksne og for alvor gik ind i masturbationsidrætten, har vi set en uafbrudt stigende temperatur på egnen, og sammenhængen burde for længst være gået op for alle, også for mig.

Rapporten foreslår, at de nulevende Svedegaard-efterkommere udvises til et land syd for Middelhavet, men en talsmand for turistindustrien sagde sent i aftes, at dette kunne føre til en lokal erhvervsnedtur.

Klima03

– Situationen må regnes igennem og overvejes nøje, før noget besluttes, udtalte strandsexualitetsinspektør Joseph Schleimhuber-Svendsen. – En yderligere temperaturstigning på tre-fire grader vil være til gavn for bl.a. naturistbevægelsen og vil også gøre det muligt at udsætte tropefisk i de lokale farvande. Jeg har ikke noget mod torsk og rødspætter, men tiderne skifter, og vi bør følge med udviklingen.

SE OGSÅ:

HenvHalunkBORDELGED

Ranke venner på rejseeventyr i Levanten

To af avisens ædleste og mest rankryggede venner, hr. Eberhard Stürwolt og hr. Sverker Surströmming har i kraft af mange års opsparing og et korrespondentlegat på kr. 4,86 fra Den Knockelske Kulturformidlingskasse været i stand til at foretage en uforglemmelig eventyrrejse gennem Levanten.

Begge d’herrer er kommet forfriskede tilbage, og avisen har fået lov at kigge med i deres fotoalbum. De ses herunder (med en lokal vejviser, hr. Muammar al-Kamël i midten), stolt poserende ved et naturmindesmærke, der går under navnet “Profetens Finger”:

sverkerferiesoejle

Længere mod sydvest kunne disse vækster beundres:

sverkerferiekaktus

Landskabelige udsigter i særklasse, vandfald som ingen andre steder:

sverkerferievandfald

Og mystiske landskabsformationer, muligvis fra tidligere civilisationer:

sverkerferielandskab

Pragtfulde solnedgange, filtreret af smukke træer:

sverkerferiesolnedgang

Lokal transportform, ‘lej en struds’, som man nok kunne supplere med hos vore hjemlige sporveje:

sverkerferiestruds-dame

En mere udførlig beretning om d’herrers eventyr på fod- og pedalvehikelrejsen vil fremkomme, når deres familiers, tyendes og avlsdyrs første gensynsglæde er overstået.

SE OGSÅ:

HenvSTÜRWOLTREDDERAVISEN

Slubbertempel genrejses i forgyldt pragt og herlighed

Jubelreportage: Crass Børsting
Foto: Phellatrice Nathan m.fl.

En jubelnyhed, som Nordvestjylland sjældent eller aldrig har hørt magen til, blev i morges kl. 06.44 bekendtgjort på Stationspladsen i Nørre Usseldrup: Det storslubberttempel, der så tragisk nedbrændte for 21 år siden, vil blive genrejst i hidtil uset pragt, bladforgyldt og med tårn og balkoner, hvorfra vor landsdels slubberter kan indkaldes til møder og stævner.

Slubberttempel01

En lige så forbløffende nyhed er det, at manden bag templets genrejsning er den samme, som i sin tid blev dømt for at have ødelagt det. Han forsvandt ind i fængslets skygger, forhadt og foragtet som en folkefjende af værste slags.

Slubberttempel

Det drejer sig om den nu 43-årige Folbert Grüde, der efter 21 år bag tremmer vil rette op på sin dystre fortid. Som alle midaldrende og ældre landslubberter vil huske, var det Folbert, der under et midnatsmøde i Nordvestjysk Storslubbertselskab antændte en cigar i farlig nærhed af den fra kælderen opstigende tarmgas og dermed startede den eksplosionsagtige kædebrand, som endte med at lægge det historiske tempel i ruiner.

Slubbertforsamling

Slubbertbevægelsen har siden været henvist til skiftende mødesteder, hvilket har vanskeliggjort den hemmeligholdelse, som er en væsentlig del af den slubbertologiske ideologi. – Vi glæder os som børn til atter at have vores eget bevogtede stortempel, og den ydre forgyldning er ikke mere, end vi i kraft af vort samfundsvirke har fortjent, udtaler præsiderende storslubbertformand, fækaliegrosserer Jalbert C. Phimosis-Petersen, Klamhuse.

Slubbert før og efter

Templets ødelægger og redningsmand, Folbert Grüde, har under sit langvarige fængselsophold sammensparet 34,17 kroner, og denne kapital udgør byggefondens grundstamme. Egnens førstemand, Louis B. Knockel, supplerer med yderligere 6-7 kroner og et rundhåndet antal arbejdslussinger. Det nødvendige bladguld vil blive opkrævet ved sognegrænserne, når svenske og andre turister viser sig.

Slubbertlussingscene

– En ny morgen og en ny gylden dag oprinder for os alle, sagde redaktør Knockel, mens han strålende af glæde tildelte hr. Grüde en snes præcist placerede takkelussinger.

SE OGSÅ:

HenvNYSLUBBERT2

Hjemad pr. gummiflåde

HalunkLOGO

KÆLTRINGSØ AFSNIT 4:4

Bladhuset halede i morges et telegram, adresseret direkte til redacteur Knockel, op ved Blodhavn. Brevet er fra hr. Nidding Halunk. Han skriver:

Højtærede hr. Knockel

Hvis mit brev er vådt, beklager jeg dybt, men jeg var nødsaget til at sende en flaskepost frem for den vanlige fax. Mit tekniske udstyr er gået tabt. Jeg sidder netop nu i en gummibåd, jeg fandt begravet i strandkanten.

Da de indfødte fik nys om mit korrespondentembede og min plan om flugt, gik jagten ind på min person. Fakler og høtyve blev grebet.

Jagten på Halunk

Det var på et hængende hår, at jeg fik pustet flåden op og bakset den i vandet. Jeg måtte efterlade min kuffert på stranden. Moskusoksen Holm er gået under jorden.

Trods knubs og skrammer er jeg i god behold og ved godt mod.

Før jeg rejste til ferieøen, stillede De mig følgende spørgsmål:
“Er Kæltringsø et lødigt mål for en ferie?”

Mit svar er ja, hvis man er suicidal, kriminel eller dendrofil. Er man derimod ved sine sansers fulde fem, bør man dog holde sig langt væk fra dette såkaldte ferieparadis.

Jeg vil stærkt anbefale Dem at advare alle, De kender, om ikke at lade sig narre af det festlige flyveblad. Annoncen er milevidt fra sandheden. Læserne må vide besked.

Halunk_gummibåd

Jeg regner med at være tilbage i Blodhavn om et par dage. Jeg padler så hurtigt, det er muligt.

De mest trofaste hilsner til Dem, Deres hustru, tyende og husdyr fra
Deres altid tjenstvillige medarbejder

Baryl_signatur

REDAKTIONEL TILFØJELSE:

Avisens læsere kan nu trække vejret lettere. Hr. Nidding Halunk klatrede ved middagstid op på midtermolen i Blodhavn, noget udmagret og med furer i ansigtet, som bevidnede de trængsler, han havde gennemlevet. Men uforfærdet og klar til fornyet indsats.

De knockelske husdyr blev tilkaldt og flokkedes straks omkring vor ranke unge ven for at give ham varme og nyt livsmod. Samtidig blev en balje brun flæskevælling sat over ilden i bladhusets kælderkøkken. Resten af døgnet hører privatlivet til, men talrige nye værdikorrespondancer fra hr. Nidding Halunk vil bekræfte, at han har overlevet og snart vil være i bedre form end nogensinde.

Bemærk til slut: Al trafik til og fra Kæltringsø er suspenderet, og øens snarlige undergang i røg og flammer kan imødeses. Borgervæbningens ekspeditionskorps vil vise kæltringerne, hvad der sker, når man driver ondsindet gæk med den nordvestjyske befolkning og dens presse.

SE OGSÅ:

HenvHalunkKÆLT01

HenvHalunkKÆLT02

HenvHalunkKÆLT03

Tilbage til forsiden

Er der grund til bekymring, hr. Knockel?

HalunkLOGO

KÆLTRINGSØ AFSNIT 3:4

Min redegørelse er denne gang noget kortfattet. Jeg har ikke tid til at skrive udførligt, da de indfødte holder et vågent øje med mig. Alle virker mere offensive.

I går aftes affotograferede jeg øens hemmelige propagandavirksomhed og dennes bestyrelse. Det er her flyvebladene trykkes, pakkes og lastes på flyvemaskinerne.

Propaganda-bestyrelsen

For mig virker det som om, øboerne er ved at iværksætte en djævelsk plan. Det lugter råddent både i bogstaveligste forstand og i overført betydning.

Propagandavirksomheden

Nu spørger jeg Dem, ærede hr. Knockel, bør vi være bekymrede?

DEN KNOCKELSKE EXPRESBESVARELSE:

Allermest ærede unge ven

En syndflod af bekymring ville oversvømme Nordvestjylland, hvis Deres øjeblikkelige situation blev kendt i offentligheden. Absolut tavshed er derfor pålagt avisens personel, tyende og husdyr.

Redningsaktionen, som skal bringe Dem hjem fra Kæltringsø, kan heller beskrives nøjere, da den beror på overraskelsesmomentet. Lad mig blot sige, at Borgervæbningen er i alarmberedskab, og at alle lokale søtransportmidler i disse timer og minutter beslaglægges til formålet.

Hjælpen er på vej, hold ud og hold hovedet højt, unge ven! Deres fjender er også avisens fjender, og avisens fjender bliver altid før eller senere nedkæmpet og knust.

Med højagtelse signeret i denne alvorlige stund,
Deres

louissign

SE DEN DRAMATISKE AFSLUTNING HER:

HenvHalunkKÆLT04

 

Nødråb: Hvordan kommer jeg levende hjem fra voldskriminalitet, sexuelt vanvid, anarki og kaos?

HalunkLOGO

KÆLTRINGSØ AFSNIT 2:4

Efter et ubehageligt hotelbesøg undersøgte jeg øens byliv. Jeg prajede en taxa, hvilket viste sig at være mit livs værste beslutning. Det var først efter, chaufføren havde trykket gaspedalen i bund, at jeg opdagede, at han var en blind, enarmet og skødesløs slubbert. Førerhunden gav ham instrukser om retningen og forhindringer forude.

Den tøjlesløse hyrevognschauffør er øens transportansvarlige. Skal man transporteres, er det med ham bag rattet, i hans vogn til overpris. Jeg overlevede turen trods problemer med bremseklodserne.

Taxatur

Huse og forretninger falder sammen om ørene på mig. Intet fungerer. Strømmen afbrydes konstant, der er rovdyr i gaderne, befolkningen er utilregnelig. Dødeligheden er i vejret. Kæltringsø er knudepunktet for anarki og kaos.

En forbryder iført hestedragt springer rundt på øen og uddeler spontane skridtprygl i flæng. Han er hurtig og næsten umulig at undslippe. Krapylet har taget mig på sengen flere gange i dag.

Heste-forbryder

Naturområderne er heller ikke noget at prale af. Skovene hjemsøges af træbefamlere. På en kort spadseretur forvildede jeg mig ind i et dendrofilt swingerarrangement. Da de ville tvinge mig til at bedække en rododendronbusk, besluttede jeg mig for, at det var på tide at vende snuden hjemad. Kæltringsø er et dybt foruroligende sted.

Kæltringsø

Det er desværre gået op for mig, at der ingen transport er væk fra øen. Beboerne er ikke interesserede i, at turisterne rejser hjem. De skal blive her og smelte sammen med uordenen i en uhyggelig kaossymbiose. Jeg er tilsyneladende strandet mellem kriminelle, dendrofile, rovdyr og jammerlige sækkepibemusikanter. Det huer mig ikke.

Derfor har jeg allieret mig med moskusoksen Holm. Han har vist sig at være den eneste habile/stabile indfødt, jeg er stødt på gennem mit alt for lange ophold. Mod betaling er han yderst behjælpelig og en pålidelig bodyguard.

Oksen Holm

I første omgang vil jeg selv forsøge at hitte ud af en flugtmulighed, men i sidste instans må jeg bede hjemsognene om hjælp. Hvis bladhuset ikke hører fra mig efter et par døgn, bedes borgervæbningen sende et redningsfartøj.

GÅ STRAKS VIDERE TIL:

HenvHalunkKÆLT03

 

Livsfarlig turistfælde afsløres af avisens stjernereporter

HalunkLOGO

KÆLTRINGSØ AFSNIT 1:4

Gennem den seneste måned er der dukket festlige flyveblade op på gader og stræder i vore hjemsogne. De fra luften dalende tryksager har vist sig at være annoncer for rejser til et ferieparadis, beliggende langt ude i Vesterhavet, kaldet Kæltringsø.

HalunkKÆLTRINGSØ1-1

Min højtrespekterede overordnende Louis B. Knockel bad mig personligt drage til Kæltringsø for at afgøre, om stedet var lødigt nok til redaktørens og dennes hustrus sommerferie. Min opgave bestod i at sondere terrænet og løbende sende min tanker om turistmålet.

Jeg iførte mig mit fineste feriedress og pakkede det mest nødvendige i min kuffert: Min notatblok, skrivemaskine, mit fotografiapparat og min mobile telefaxmaskine. Da alt var klart, tog undertegnede af sted i det knockelske privatfly.

Knockelsk Privatfly 2

I går aftes ankom jeg til destinationen, og med det samme kan jeg fastslå følgende:
Kæltringsø er ikke, hvad den giver sig ud for at være. Her er livsfarligt.

Mærk Dem min ord. Øen rummer et særdeles skræmmende dyreliv, de fleste af de lokale er kriminelle, og maden er smagløs.

Kæltringsø

Da jeg tjekkede ind på hotellet, var det umiddelbare indtryk udmærket. Der var rent og pænt, servicen var i særklasse, og der lå sukkergodt på hovedpuden. Men der var noget mystisk ved stedet. Jeg var skeptisk. Det hele virkede for perfekt.

Min onkel Hermod Halunk har lært mig flere brugbare egenskaber i årenes løb, heriblandt metoder til fremsnusning af beviser på mine mistanker, samt evnen til at kunne gennemskue løgnere. Med disse værktøjer i rygsækken inspicerede jeg etablissementet.

Intuitionen talte sandt.

Efter en kort gennemgang af omgivelserne og snilde trickspørgsmål til personalet, konstaterede jeg straks, at jeg befandt mig på et nedrigt slyngelhotel.

Direktøren er en ækel rad, der laver ydmygende eksperimenter på de sovende gæster hver nat.

I aftes brød han ind i min suite og kørte en af sine ubehagelige påfund i stilling: Verdens første og største bemandede stikpille.

Bemandet Stikpille

Jeg tog ham på fersk gerning, da jeg lod, som om jeg sov. Havde jeg ikke slået øjnene op i tide og gjort anskrig – ja, så havde det varet år, inden jeg kunne sidde ned igen.

Det er tydeligt, at jeg ikke skulle tilbringe mere tid i disse lokaler. Jeg tog flugten og sidder i skrivende stund beskyttet i en affaldscontainer, hvori jeg har i sinde at overnatte resten af mit ophold.

Husk på én ting: Selv om mit liv er i fare, slipper jeg aldrig blokken og pennen. Alt skal dokumenteres.

Gå straks videre til næste dramatiske afsnit:

HenvHalunkKÆLT02