Myggedisciplinen har nået en revolutionerende fase. Det er nu blevet muligt at anvende de små blodsugere til bekæmpelse af turister, hvis ophold har varet alt for længe.
Dyrevennen og borgervæbningsofficeren Clæppert Hale har personligt trænet og disciplineret de i alt 1000 myg, der er blevet stillet til rådighed.
Insekthæren er opøvet i udelukkende at angribe turister. Myggene flyver målrettede rundt i terrænet efter bytte. Møder de almene borgere, styrer de udenom, men ser de en turist, går de straks i offensiven.
Inden de turistfjendske myg slippes ud i det fri, tirres de og fodres ikke flere timer før aktionen. På denne måde bliver kræene mere blodtørstige og ubehagelige.
– Visse turister tror, deres ferieophold i sognet er for sjov, men dette er alvor, udtaler hr. Hale bistert og fortsætte:, – Til en orientering tages det nye våben kun i brug i nødsituationer, hvor de mekaniske hjælpemidler eller de mange frivillige selvtægtsmænd skulle svigte. De bevingede stikkere fungerer som Plan B.
I morges ved daggry afprøvede borgervæbningen myggehæren på nogle svenske campister, der havde slået sig ned på Klamhuse Hede. Efter angrebet var turisterne chokerede, opsvulmede og på vej hjem i en ruf.
SE OGSÅ: