Kategoriarkiv: Nidding Halunk

Guldkalenderen blad 13: PHALLOS 14 PÅ RUMTUR OG RETUR

Guldkalender BANNER

Eksisterer der liv i rummet, og hvordan vil fremmede livsformer i givet fald smage i opbagt sovs? Disse spørgsmål udgjorde baggrunden for den epokegørende raketopsendelse, der i går fandt sted på Klamhuse Hede.

Borgere i og omkring hjemsognene stimlede sammen for at opleve den enorme Phallos 14-raket blive skudt i vejret. Det 35 ½ meter høje fartøj drives af besætningens fækalier og huser en stab af 25 frivillige ranke personligheder fra lokalområdet.

Opsendelse

Kaptajnen på skibet er den passionerede racerkører og fritidskrydderiobservator Wabel Nielsen, der selv har fremstillet rumskibet af forulykkede racerbiler, han igennem sin fem år lange karriere har indsamlet.

– Hele denne fantastiske rejse drejer sig om trangen til nye kulinariske smagsindtryk. Forstil Dem alle de delikate kræ, der kunne gemme sig i verdensrummet. Alternative slagtedyr. Skabninger, der bare venter på at blive tilberedt efter nordvestjyske principper, sagde hr. Nielsen en halv time før start.

Indersiden af fartøjet

Besætningen på Phallos 14 har medbragt det fornødne kommunikationsudstyr og vil have direkte kontakt med det Knockelske Bladhus. Vi bringer Dem yderligere detaljer fra rumrejsen så snart, disse foreligger.

SIDSTE NYT: Gigantreptil og ottebenet mastodont indfanget

Kl. 11.30 i dag modtog bladhuset en fax fra Kaptajn Nielsen indeholdende en frisk beretning:

“Vi er netop styrtet ned på en fremmed planet. Da vi trådte ud af befordringsmidlet, blev vi alle chokerede. Det er et uhyggeligt, goldt og ubarmhjertigt sted. Røg og skinger folkemusik forurener luften, der er besværlig nok at indånde i forvejen. Landingshjulansvarlig Larsen fik et nerve-sammenbrud, det samme gjaldt hr. Schneckelfritz og hr. Lambert. Mine raske og taktfaste lussinger klarede sagen.

Larsens nervesammenbrud

Vi er for et øjeblik siden stødt på lokale livsformer, der både ligner og agerer som mennesker, dog med et smaskende og hakkende sprog,” skriver hr. Nielsen bl.a.

Reptil

Efter at have fordøjet de mange sindsoprivende indtryk, begav kaptajnen og staben sig af sted i jagten på gastronomiske gevinster. Det varede ikke længe, før de opdagede to kødfulde dyrearter, et gigantreptil og en stærkt behåret ottebenet fætter.

Ottebenet mastodont

Ved hjælp af et forrygende samarbejde og et gennemtænkt flankeangreb, er begge dyr nu bedøvet og bagbundet.

ALLERSIDSTE NYT: Phallos 14 forlod aldrig Jorden

Sagen har taget en ny og helt anden drejning efter modtagelsen af den nyeste bekendtgørelse fra Phallos 14.

Efter 11 timer på den fremmede planet er det gået op for Kaptajn Wabel Nielsen og hans kollegaer, at de alligevel ikke befinder sig i verdensrummet, men blot i en trøstesløs landsby i Rumænien.

Kaptajn Nielsen anser den manglende slagkraft i rumskibets motorer samt en skævhed i skroget som problemets kerne. Raketten er simpelthen fløjet sydøstpå i en skarp bue, uden at mandskabet har bemærket det.

Wabel Nielsen tager dog ikke den uventede situation som et nederlag:

“Det er selvfølgelig ærgerligt, at vi på intet tidspunkt har forladt jorden,” skriver hr. Nielsen i sin fax. “Men vi har trods alt løst opgaven. Vi har fundet to fremmede dyrearter, som vi hurtigst muligt bringer hjem til de nordvestjyske suppegryder. Væsnerne smager sikket udmærket, selv om de er rumænske,” slutter kaptajnen.

Hr. Nielsen og besætningen tager toget hjem i morgen tidlig.

Mandskabet modtaget i triumf

Hornmusik og glædeslussinger ventede de 25 herrer, da de via lokomotiv ankom med lasten fuld af de to okkuperede giganter.

Jubelen ville ingen ende tage, da de indfangede monstrøse dyr blev udskåret, kogt til gullasch og fordelt mellem de fremmødte.

Bespisning

Efter fortæring af den velsmagende gryderet, modtog samtlige hjemvendte besætningsmedlemmer en tapperhedsmedalje for at klare over 11 timer i det rumænske land uden at miste alt livsmod.

– Det er klart, at vi i fremtiden må hente forsyninger i Rumænien. At aflægge landet en visit er derfor uundgåeligt. Vi skal glæde os over, at sognet rummer så mange modige og ranke personligheder som disse 25, udtalte egnens førstemand, Louis B. Knockel, efter at have hentet sin tredje portion ved buffeten.

Forrige kalenderblad  <<              Til avisens forside              >> Næste kalenderblad

Guldkalenderen blad 11: PÅ UDFLUGT MED HUSMODERFORENINGEN

Guldkalender BANNER

Fredag
“Hvad skal vi med mænd?” råbte holdlederen Vera Gnasttoft brysk. “INTET!”
Vi befandt os i vildmarken. Jeg og de øvrige seksten kvinder på holdet var forbløffede over hendes bitterhed.
“En moderne husmoder kan bygge sin egen bolig,” hylede hun. “Mænd har ikke eneret på håndværkets kunst.” Hun pegede på jorden. Her lå økser og save i forskellige former og størrelser.
“Jeg troede, vi skulle lære at strikke og stryge skjorter,” sagde en lyshåret kvinde i blomstret sommerkjole.

Tigerroman

“Kæft,” hylede Vera Gnasttoft og gav kursisten en ørefigen. Hun stirrede vredt på os alle:
“Kom så i gang. Vi skal have fældet træer og omdannet dem til brædder. Vi skal lave reb, grave huller, tænde bål og dræbe dyr en masse. Vi er alle moderne kvinder. Uafhængige af mænd.”
Det er ingen hemmelighed, at vi husmødre var bange for hende fra begyndelsen.

Lørdag
Vera Gnasttoft pegede på et stribet kattedyr, der fredeligt kom luntende på de frodige græsarealer.
“En moderne husmoder kan fange sin egen mad.” Hun løb mod tigeren, mens hun skreg:
“Jeg er en selvstændig kvinde. Mænd er ubrugelige.” Hun sprang op på ryggen af dyret og gjorde det tavst med en kniv i nakken.
“Vi spiser maden rå!” skreg hun og skar byttet op. Indvolde blev kastet ud i flæng til alle sider.
“Spis!” Vera bed af leveren. “Nutidens kvinde spiser blodigt kød. Mænd vil have det tilberedt. Vi gør det modsatte og æder det råt.”
Hun stirrede intenst på os med blod om munden og kniven i hånden. Vi valgte at følge hendes instrukser.

Søndag
Vi stod på en klippeafsats med udsigt over naturen.
“En moderne kvinde kan stå op at tisse…” Vera Gnasttoft stod rank og nøgen i morgensolens skær med urinen plaskende ud over det hele. “…uanset om det sviner eller ej.”
Jeg og mine medkvinder skævede til hinanden. Gnasttoft var helt fra den.
“Senere i dag vil vi overtage verdensherredømmet,” gnæggede hun. “Operation Ud Med Mand – Kvindeland.”
Fra et tornekrat kom en mandsperson humpende. Han havde sår og jord på kroppen.
“Vera for pokker,” jamrede han. “Kom nu hjem til mig. Jeg savner dig.” Det var, fandt vi snart ud af, hendes ægtemand. Han havde ledt efter hende længe.
“NEJ.” Hun lagde trodsigt armene over kors. “Jeg hader mænd.”
“Vi må da kunne tale om det, Vera.” Han satte sig på hug foran den nøgne urinerende kvinde. “Tilgiv mig.”
“En moderne kvinde har ikke brug for mænd!”
“Men jeg har brug for dig,” græd hr. Gnasttoft. “Jeg skal nok tage opvasken en gang om måneden. Bare du kommer tilbage.”
Vera Gnasttoft havde et vanvittigt skær i øjnene.
“En moderne kvinde er uafhængig af mænd.” Hun trådte væk og nærmede sig klippekanten “En rigtig kvinde er fri som fuglen…” Hun drejede hovedet og kiggede grinende ned i dybet. “…og hun kan flyve som fuglen!”
Vera greb et par bananblade og sprang ud fra klippen med baskende arme:
“Weeeeuuuu, weeeeeuuuuh!” Hun styrtede ned i intetheden med høj fart.
“Åh, nej,” hylede manden. “Degraderet til en enkemand! Hvad skal jeg dog gøre…”

Finale
Vi sprang alle sytten kvinder til for at trøste den stakkels grædende mand. Han kom sig hurtigt over tabet af sin kone, da vi alle var behjælpelige med tryghed, varme og skjortestrygning. Da han senere skulle vælge mellem os, var det umuligt:
“I er jo så dejlige alle sammen,” sagde han.
Jeg foreslog polygami. Emnet blev taget særdeles varmt imod af alle parter.

Hildur & Beppa Blodwaffel:
PÅ UDFLUGT MED HUSMODERFORENINGEN
2. udgave, 1. oplag
Approberet og færdiggjort af
Baryl Nidding Halunk

Forrige kalenderblad  <<              Til avisens forside              >> Næste kalenderblad

Guldkalenderen blad 9: HVEM ÆDER HVEM?

Guldkalender BANNER

Bordet var dækket, maden var varm, og alt tegnede godt. De skulle have frikadeller, blodpølse og steg med sprød svær. Et overflødighedshorn af stegt kød. Sådan var det hver dag.

Hannibal, Wagner og Ruth satte sig til bords.

“Lad os fortære det varme kød,” sagde Ruth glubsk.

“Hørt!” råbte Wagner og Hannibal i kor.

“I kan tro nej,” udbrød en fremmed stemme.

Kødspiserne vendte sig om i en synkron bevægelse.

Kannibalroman

I køkkendøren stod en kappeklædt skikkelse. Han stod rank med hænderne i siden og hatten kækt på sned.

“Åh, nej!” skreg de kor. “Det er Veganer-John!”

“Det er sandt,” kaglede den kappeklædte vegetar og gav Wagner et par på skrinet. “Og ingen af jer skal spise af kødet. Det bliver over mit lig!”

Hannibal hev en kniv frem, men det var nyttesløst. John slog den brat ud af hånden på ham.
De var trængt op i en krog.

“Nu skal I alle straffes for jeres synd!” grinede Veganer-John højt med en pistol pegende på dem.

Ruth så en mulighed. Hun greb et stykke flæsk og kastede det mod Veganer-John. Kødet landede i hans åbne mundtøj, inden han nåede at reagere.

John stivnede. Han tyggede varsomt, mens hans øjne lyste op i lykke.

“Hvad var det, du kastede i munden på mig?” smaskede han.

“Flæsk,” svarede Ruth.

“Og flæsk er kød?” mumlede John.

“Ja, flæsk er kød,” svarede Hannibal med et lille smil.

“Jeg kan lide det!” råbte John og satte pistolen tilbage i bæltet.

“Så skulle du prøve frikadellerne,” sagde Hannibal. “Tag plads.”

De satte sig ved bordet og gik i gang med måltidet.

John mæskede sig i det lækre varme kød.

“Mmm,” smaskede han. “Delikat og krydret. Jeg tror sgu, jeg konverterer til kødspiserne.”

Da fadene var tomme, gav John et stort ræb fra sig.

“Det er herligt, at du har fået øjnene op for kødets kvaliteter,” klukkede Wagner.

“Ja,” medgav Ruth lettet. “Så var der alligevel ingen menneskeliv, der blev ofret i dag.”

John stirrede på dem med et sindssygt blik.

“Apropos det …” Han rejste sig fra stolen. “Jeg har i særdeleshed fået smag for kød…”

John begyndte at grine hysterisk og hev sin pistol frem.

“…og jeg er stadig helvedes sulten!”

Benny Brønderslev:
HVEM ÆDER HVEM?
2. udgave, 1. oplag
Approberet og færdiggjort af
Baryl Nidding Halunk

Forrige kalenderblad  <<              Til avisens forside              >> Næste kalenderblad

Kulturnyt: Verdens bedste film dræber

HalunkLOGO

En autodidakt filminstruktør fra lokalområdet har gjort det umulige. Han har skabt verdens bedste spillefilm. Et mesterværk, der overgår alle andre film og har den stærke titel: Munden uden tænder. Dog har filmen en skæbnesvanger bivirkning. Den er dødelig.

Amatørfilminstruktør Halpert Plaks, der både er blind, døv og stum, havde ingen idé om, at den film han producerede for sjov, skulle gå hen at blive så overlødig, at seerne ville omkomme ved synet.

Filminstruktør

I aftes kl. 19.17 præcis mødte publikum talstærkt op i biografteateret “Nordvestpalads” på Blodhøj. 100 gik ind i salen, 11 kom levende derfra.

De overlevende biografgængere fortæller, hvordan samtlige personer gav slip på urin og fækalier inden for filmens første to minutter. Efter 20 minutter begyndte de vitale organer at give op og eksplodere.

Og da slutteksten kørte over lærredet, sad salen fuld af indsunkne skeletter indsmurt i pladdermasse og en grød af kød og flomme.

Filmdød

“Denne film er så fremragende, hvad angår billede, lyd, musik, skuespil og historie, at den menneskelig organisme i sidste ende giver op,” siger overlæge Morgan Knoldborg, der selv måtte forlade salen, efter at den ene hånd blev blå og brækkede af.

Efter sigende skulle filmen handle om en dyrlæge, der forelsker sig i en pungrotte. Men kræet er en svindler, der vil stjæle dyrlægens formue. En simpel historie pakket ind i millioner af sanseindtryk, som ingen tilsyneladende kan håndtere.

Filmoperatør

Redaktør Louis B. Knockel var selv til stede under forevisningen, og han kunne efter kort tid vurdere, at noget var galt.

“Min kæbe begyndte at hænge, og jeg blev midlertidigt lam i højre fod og smådøv på højre øre,” udtaler hr. Knockel der nåede at flygte inden filmen fik krammet på ham. Redaktøren er stadig chokeret over oplevelsen, men slår én ting fast:

“Filmen er et mesterværk og skal derfor ses af alle. I fremtiden må forestillingen brydes op i bidder, så man har en chance for at overleve. 115 pauser er vel ikke for meget forlangt.”

Annonce ØKSEMORD02

Tilbage til forsiden

Årets danske roman: Øksemord i feriekuplen

ANMELDELSE: FEM GULDPØLSER FRA LOUIS B. KNOCKEL

For første gang i 82 år vil jeg her give en ny dansk roman min anbefaling. Jeg har i tidens løb stiftet bekendtskab med værker af Morten Korch, Karen Blixen, Sven Hazel og andre af vore fremtrædende forfattere, men først nu føler jeg mig helt tilfreds.

Fremtidsdetektiver OMSLAG

Dette originale værk er fyldt med spænding og overraskelser. Far og søn ankommer til et feriested, og straks efter finder de et friskmyrdet offer. Risikerer de selv at smage øksen, er der gift i maden, og hvad er det i det hele taget for et mærkeligt bondsk miljø, de har købt sig adgang til?

Halunk portræt

Baryl Nidding Halunk er ophavsmand til “Øksemord i feriekuplen”. Læsere af nordvestjysk lokalpresse kender ham og følger året rundt med begejstring hans reportager og selvoplevede eventyr.

Læsere

Nu har vores store unge forfatter gjort det igen og i et format, hvor hans talent får helt frit spil. Hans roman fortjener vid udbredelse og al mulig medvind.

SAMLET BEDØMMELSE:

Guldpølser 5 af 6

Jeg tildeler værket fem guldpølser af seks mulige. Vi er tæt på de seks, men der mangler lidt husdyrmedvirken undervejs, og desuden skal en så ung forfatter stadig have noget at stræbe efter. Hans næste storværk imødeses!

Bedømt efter hukommelsen vil jeg give Sven Hazels “Døden på rågummisåler” tre pølser, Karen Blixens “Min bengalske farm” må nøjes med to, mens Morten Korchs mesterværk “Fætrene på Fjærtsmølle” får fire. Dette siger noget om værdien af Halunks fem pølser.

Bibliotekar

Mit råd til avisens læsere og alle gode venner (selv Holstebro får lov at være med i dag): Klik straks videre til forlagets hjemmeside, hvorfra bogen kan erhverves og i løbet af sekunder bringes til Deres hjem eller arbejdsplads.

Baryl Nidding Halunk: Øksemord i feriekuplen,
Nyt Dansk Romanforlag 2017,
vejl. udsalgspris incl. moms kr. 9,85.

Annonce ØKSEMORD02

Tilbage til forsiden

VERDENSHISTORIER: Jubelkalenderens blad 8

DET HERRENS ÅR 1492

Kære moder

Jeg håber det går godt derhjemme.
Her går det i hvert fald strygende. Som du ved har jeg ledt efter Indien og det skal jeg eddergrønthakkeme love dig for at jeg har fundet.
Da jeg kunne se fastlandet i min kikkert fyldtes jeg med glæde og begejstringen blev større da vi gik i land.
I det samme vi trådte ud på stranden fik et besætningsmedlem en tomahawk i tindingen.
Og fra det tidspunkt var jeg solgt. De indfødte var noget ganske særligt.
Sikke en velkomst. Jeg kan slet ikke få armene ned.
Disse indianere drønede med fjerprydelser rundt på heste og skød med bue og pil.
Sikke en kultur. Sikke et folkefærd.

De myrdede det meste af besætningen og tog resten, heriblandt mig, til fange.
Vi blev bundet til pæle og deres leder Løbende Stjernefrugt truede og tævede os med køller.
Det er forbløffende så forskellige kulturer kan være. Men interessant.
Nåh, men jeg brugte min charme mod Løbende Stjernefrugt og hans brødre, Siddende Panda og Skidende Mammut.
Til sidst blev vi så gode venner at jeg og de øvrige overlevende blev sluppet fri og fik lov til at sidde med ved bålet.

1492-columb

Her røg vi opium og dansede mens der fløj lyserøde elefanter rundt på himlen.
Indianerne blev så glade for mig at jeg fik mit eget navn, Dumme Svin.
Jeg spurgte om jeg ikke måtte få lov at se noget mere af Indien.
“Uk, uk, naturligvis!” råbte Masturberende Hest. Han ville gerne være turguide.

De førte mig ind i et specialkonstrueret befordringsmiddel, sådan en kasse med hjul. De er automatiserede og kaldes vist nok automobiler. De går helt vildt op i  maskiner herovre i Indien.
Nøj, hvor den larmede og røg.
Vi kørte ned ad en lang strækning og endte i noget der hedder Hollywood. Her er der en stor underholdningsindustri. Teater og sådan noget pjat.
Her mødte jeg andre stammer som skød med rifler og talte om frihed og spiste friturestegte kartofler.
Alt sammen meget eksotisk og spændende kan jeg sige dig.
Indien er et herligt sted men de er en smule tossede herovre.
Jeg tror at jeg vil give landet fem hatte.

Kærlig hilsen din,
Chrissermand

PS: Jeg kommer hjem inden din fødselsdag. Jeg har gaver med.

Forrige blad                       Næste blad

Retur til avisens forside

Gruopvækkende nyt: Spøgelsesautomobil hjemsøger byen

HalunkLOGO

Ingen kan længere føle sig sikker. Et tomt automobil er pludselig startet af sig selv og kører på nuværende tidspunkt rundt i gaderne til fare for alle.

Det gamle karrosseri gynger og knager, hjulene knirker, og fra bilen lyder et uhyggeligt skrig, som udelukkende kan komme fra det hinsides.

Genfærdsvognen har raseret flere forhaver og offentlige pladser. Voldsomme er de materielle skader, men så sandelig også de personlige. 12 borgere meldes foreløbig kvæstet.

I følge lokale optegnelser viser det sig, at vognens ejer var den nyligt afdøde Elliot Plakkenborg. En hensynsløs racerkører, bankrøver og yogainstruktør. Han afgik ved døden i en omgang russisk roulette i fjor, og det siges, at han nu er vendt tilbage fra graven for at hjemsøge landevejene og gøre livet surt for de levende.

“Man kan ikke gå i fred mere. Jeg var lige kommet ud fra pornoforretningen på hjørnet med favnen fuld af højlødig lecture da jeg blev jagtet af dette … dette … motoriserede gespenst,” udtaler Marlo Halsbølle, Klamhuse Nord.

Spøgelsesauto02

En af sognets talrige iværksættere har måske en løsning på problemet. Den lokal numerolog, heksedoktor og amuletsælger Klakholm Ry-Hansebasse siger, at den eneste måde man kan beskytte sig mod spøgelset er ved at købe amuletter i hans butik, Hansebasse Amuletgesjæft K/S. Hver amulet koster kr. 789,50 og giver efter mandens udsagn: en beskyttende aura mod spøgelsesbilen.

“Jeg sælger dem ikke for pengenes skyld. Det er udelukkende for at hjælpe og beskytte andre,” fastslår hr. Ry-Hansebasse.

Spøgelsesjægeren Igor Mortis-Mortensen har valgt at tage kampen op mod byens nye trussel.

“Nogen bliver simpelthen nødt til at fange spøgelset, give det en røvfuld og sende det tilbage til helvede, hvor det hører hjemme,” siger den entusiastiske spøgelsesjæger. “Bare rolig. Jeg ordner det.”

Personligt mener jeg som avisens reporter, at der er noget uldent ved hele dette scenarium. Der er noget, der ikke er som det skal være. Kan det passe, at et spøgelse er skyld i dette ragnarok?

Jeg følger op på sagen hurtigst muligt.

Seneste nyt: Spøgelsesjæger påkørt

Spøgelsesjægeren hr. Mortis-Mortensen, der ville tage kampen op mod den uhyggelige poltergeist, er ikke længere i blandt os. For en time siden blev han offer for det hensynsløse genfærd.

Han havde ellers forberedt sig grundigt til møde med spøgelset. Han havde iført sig sine åndemanerbriller og sin beskyttelseshat af alufolie. Hr. Mortis-Mortensen stillede sig klar på hovedgaden og begyndte at danse sin åndedans, mens bilen nærmede sig med 200 km/t.

“Vig bort, lede genganger!” var mandens sidste ord, inden han blev torpederet af det ustoppelige befordringsmiddel. Nu er han selv draget over til det hinsides.

Æret være hans minde.

Spøgelsesauto03

Samtidigt er salget af amuletter hos Hansebasse Amuletgesjæft K/S steget markant. Og mærkeligt nok ser de ud til at virke som lovet. Bærerne af disse amuletter bliver ikke længere chikaneret af Elliot Plakkenborgs genfærd.

Noget siger mig, at jeg må grave dybere i denne sag.

Seneste nyt: Hr. Nidding Halunk stopper falsk spøgelsesforbryder

Mysteriet er løst. Der har ikke været tale om et spøgelse, men derimod en lusket slubbert. En plattenslager, som jeg personligt arresterede.

Noget gik op for mig for halvanden time siden. Bilen kunne jo sagtens være fjernstyret. Det måtte være sådan.

Men hvem sad med fjernbetjeningen? Hvem ville få noget ud af at genere hele byen og påkøre den pålidelige spøgelsesjæger hr. Mortis-Mortensen?

Svaret er: Klakholm Ry-Hansebasse. Han var den eneste, der havde fået noget ud af hele denne krisesituation. Manden har i lang tid døjet med lav omsætning i sin amuletforretning. Nu var salget ufatteligt højt.

Spøgelsesauto04

Jeg lavede en simpel baggrundsundersøgelse af Klakholm Ry-Hansebasse. Det viser sig, at han har skiftet navn fjorten gange i løbet af tre måneder. Hans rigtige navn er Billy Ravlsmølle Dunhild jr. En mand, der siden han var fem år gammel har eksperimenteret med fjernstyring af motoriserede køretøjer.

Nu vidste jeg, hvem forbryderen var. Jeg manglede blot at tage ham på fersk gerning.

Først måtte jeg finde ud, af hvorfra han styrede bilen. Det måtte være på et højt punkt med en udsigt over hele byens vejnet.

Så slog det mig: Vandtårnet. Bilen havde hele tiden befundet sig inden for rækkevidde af vandtårnet.

Straks cyklede jeg derud, kravlede op ad stigen og ventede på, at forbryderen ville vende tilbage. Der gik 45 minutter, før han dukkede op.

“Jeg bliver millionær!” jublede han, mens han kravlede op på vandtårnets top med en fjernbetjening.

“De kan tro nej,” svarede jeg og slog manden ud med en bedøvende ørefigen.

Fra nu af kan alle færdes trygt på gaden. Spøgelsesbilen var et ondsindet trick, og den skyldige står nu i gabestok på Torvet frem til slutningen af næste måned. Det er tilladt at kaste rådne tomater, fækalier og døde dyr på bedragerens ansigt.

SE OGSÅ:

HenvHalunkHYREVOGN01

Udlejningsdrama: Hustyran okkuperer landbovilla

HalunkLOGO

Ægteparret Iver og Ragnhild Plump besluttede i sidste måned at leje deres gæsteværelse ud. Hvad kunne gå galt? Svaret er ALT.

De havde hængt en annonce op nede i Brugsen, og allerede et kvarter efter bankede det på døren. Manden på dørtrinet præsenterede sig som hr. From. Han sagde med det samme:

“De skal vide noget om mig. Jeg er fra Kæltringsø, men jeg er ikke som de andre. Mig vil De ikke mærke meget til.”

Ægteparret gav hr. From en chance og lod ham flytte ind. Han virkede harmløs, men de tog fejl, så forbandet fejl.

Hyggevilla

“Det gik op for mig, at vi havde begået vores livs største fejltagelse, da jeg åbnede barskabet,” lyder det fra en rystet Iver Plump. Synet der mødte ham var forfærdeligt. Alkoholen var forsvundet.

Hr. Plump konfronterede straks hr. From, men han svarede blot:

“Jeg er afholdsmand, så derfor må der ikke indtages alkohol i dette hus!”

Hr. og fru Plump gjorde gæsten opmærksom på, at det var deres hus og deres regler, men det var nyttesløst.

“De må respektere min livsstil,” svarede hr. From. Mareridtet var begyndt.

Det viste sig, at hr. From også var veganer. Han gik igennem hele køkkenet og spisekammeret. Æg, mælk, bøffer, bacon, kyllingelår og andre animalske produkter blev smidt ud på møddingen for at gøre plads til salat, gulerødder og rosenkål.

“Kød er ikke længere lovligt i dette hus!” fastslog hr. From. “Jeg laver husreglerne nu. Kaninfoder til alle. Ingen tobak, kaffe eller spiritus. Alle under dette tag skal have samme livsstil som mig, ellers bliver de straffet.”

Hr. From

Iver og Ragnhild Plump troede ikke, det kunne blive meget værre end det, men det blev det, for hr. From inviterede sine venner og familie til at flytte ind i huset. Alle veganske afholdsmænd – og dendrofile, som det snart viste sig.

“Samtlige af vores stueplanter blev forulempet,” fortæller Ragnhild Plump. “Det var skrækkeligt, men det var vores egen skyld. Det var jo os, der lukkede tølperen ind til at begynde med.”

Efter ugers chikane råbte hr. Plump:

“Ud af mit hus nu!”

“Deres hus? Ha! Det er vores hus nu,” lød svaret. Øjeblikket efter blev ægteparret sparket ud af deres eget hjem. Kæltringene beslaglagde simpelthen matriklen og placerede Kæltringefanen på taget.

Erhardsang

Det så sort ud for ægteparret, men slaget var ikke tabt endnu. Iver Plump havde nemlig fået en genial ide.

Han stillede en rejsegrammofon ude i forhaven og startede rædselsnummeret »Dybbøl mølle maler stadig«.

De ventede lidt og lod musikken gøre sin virkning. Skrig og jamren kunne høres inde fra huset, og snart strømmede forbryderne ud af døren og forsvandt mod horisonten i løb.

Borgervæbningen mener, at familien Plump måske har fundet den bedste forsvarsmetode til dato. Grammofonpladen med rædselsnummeret vil de næste døgn blive sat i masseproduktion og sendt ud til alle sognehjem.

SE OGSÅ:

HenvHalunkKÆLT01

 

ÅRETS STØRSTE STJERNER

Jubelkavalkade med stjerneregn over vore helte og heltinder

enkefruen

Årets femenhalvstjernede heltinde er enkefru Rulmina Olga Schwanzhauer (f. Padborg), Fiselund Krat, fhv. økonoma og dårekisteforvalterinde. Fr. Schwanzhauer har haft fast plads på hæderslisten siden 1979, kun afbrudt af årene 1997-2001, da hun praktiserede som trommedansende naturlæge i Chicago.
Enkefru Schwanzhauer står som et forbillede for ungdommen i Fiselund Krat og nærliggende landsbyer, idet hun igennem snart fire menneskealdre har virket som vort stolte dagblads måske mest produktive læserbrevsskribent. Intet emne har været for undseligt eller for lokalt for hendes hvasse pen. Under oliekrisen i 70’erne stod enkefru Schwanzhauer egenhændigt for op mod 85% af avisens indtægter, idet læserbreve (dengang som nu) tryktes mod et beskedent gebyr på kr 9,17 per linje, samt kr 44,02 for hver yderligere påbegyndte helside. Det kan ikke understreges kraftigt nok hvor stor betydning disse sidste 10-14 sider af avisen har haft som isolering og brændsel for flere generationer af nordvestyjyder, idet enkefru Schwanzhauer med sine rundhåndede bidrag til avisens drift på snedig vis har holdt brændselspriserne nede i Nordvestjylland.
Fremhæves bør især enkefru Schwanzhauers indlæg omkring Dansk Returpant af 17. maj i år, der for første gang nogensinde bragte avisen over 96 sider på en hverdag.

blodhavn-restaurant

Fem stjerner (heraf halvanden fra gummihjulfabrikant Michelsen) til familien Yerngumme for en unik kulinarisk indsats. Brødrene Fellah og Gubert Yerngumme har sammen med mesterkokken Almgod Gruhs (t.h.) åbnet en succesrig brunpølse- og roefoderrestaurant på Blodhavn Midtermole.  De ses her i det nyindrettede lokale 5 min. før åbning. Ådsler til forarbejdning ligger bag fotografen, dækket af et lag aviser (som i øvrigt også i snittet og fritteret tilstand indgår i flere af menuerne).

Operasangerinde

Et femstjernet hurra for operasangerinden Gylda Peckelwaffel, som efter en strubeoperation i oktober nu atter (med tilførsel af trykluft fra puddelhundedrevet kompressor) kan underholde i Nr. Usseldrup Bedehus, på Blodhavn Nordstrand og hvor der ellers måtte være bud efter hende.

Storbaby

Ligeledes fem stjerner til landhusmoder Bibsen Olemand, Klamhuse Vestermark, som i maj nedkom med babyen Hugo IV Olemand. I løbet af sit første halve år var Hugo vokset til over 200 gange sin fødselsvægt og -højde, og en folkeindsamling måtte iværksættes for at fremskaffe de enorme mængder pladdervælling, han dagligt konsumerer.

BrungufP

Fire en halv stjerne til Brunmølle Udlugtskro, som  igen i år har sat besøgsrekord med 21.349 spisende gæster, der tilsammen konsumerede over 40 tons brunt kødfoder plus tilbehør i form af hakkede kålroer, hestepilsner, blå drikkepetroleum m.v.

Akademikerbolig

Fire stjerner til Nordvestjysk Akademisk Boligselskab, der har erhvervet og renoveret denne ejendom på Blodhøj Banke og dermed skaffet husly til 41 akademiske flygtninge fra Holstebro, som ellers ville have været henvist til at overnatte i lærredstelte eller under gummimarkiser på Blodhavn Nordstrand.

Forbryderalbum02

Én (og kun 1) stjerne til Klamhuse Borgervæbning, som i årets løb fik bortskaffet sølle to af de 25 sværvægtsforbrydere, der står på den aktuelle udryddelsesliste. Det kan og skal gøres meget bedre i det kommende år.

Familiejubel
Lad os slutte i bedste stemning med fem en halv stjerne til avisens medarbejdere, som året igennem har trodset vejr og vind, modeluner, smålige irettesættelser, lavtflyvende husdyrfækalier og mange andre forsøg på censur for at give os sandheden, hele sandheden og kun sandheden. Det lykkedes. Landproletariatets jubelråb er den fortjente belønning, som netop nu kan høres hen over hjemsognene.

SE OGSÅ:

HenvHalunkPHALLOS14

Hyrevognsdramaet, 2. og sidste del

HalunkLOGO

Vinden var bidende kold og markerne golde, men selv om alt virkede håbløst, måtte jeg komme hjem i levende live.

Jeg havde gået omtrent fem kilometer, da jeg stødte på det første livstegn. Et slidt muldyr ved navn Rasputin.

Jeg overtalte kræet til at befordre mig ind til den nærmeste by, hvis jeg til gengæld ville skaffe det arbejde i Nordvestjylland.

Dyret bragte mig gennem det faretruende land, og jeg endte til sidst ved en rasteplads, hvor vogn 13 ½ stod parkeret. Den falske taxachauffør stod uden for bilen i færd med at bedække et frodigt egetræ. Manden var dendrofil og kunne tydeligvis ikke stå for fristelsen, da han så det prægtige træ.

Mens skurken forgreb sig på planten, sneg jeg mig ind i bilen og informerede borgervæbningen om hele situationen gennem hyrevognens kommunikationsanlæg. Dernæst gemte jeg mig i bagagerummet.

Da den ækle herre var færdig med sine befamlinger, satte han sig ind i vognen og kørte tilbage til Danmark uden viden om den blinde passager.

Borgervæbningen ventede på forbryderen, da han nåede frem til Nørre Usseldrup. Han var dog ikke så let at fange. De næste to timer er nu kendt som den mest halsbrækkende biljagt i dansk i historie.

Biljagt

Han drønede gennem byen, over markerne og rundt på sognevejene mens jeg blev slynget rundt i bagagerummet. Udrykningskøretøjer satte jagten ind på bæstet, men han var for hurtig og for snedig. Til sidst fik borgervæbningen ram på vogn 13 ½ med et velrettet skud fra en fækaliekanon. Bilen roterede ubarmhjertigt mange gange og endte i en grøft.

Ordensmagten kom styrtende hen til vraget for at arrestere forbryderen og redde mig ud. Den kriminelle havde brækket begge arme og slået ti tænder ud, mens jeg selv slap med et par skrammer og et blå øje.

“Der er krig på vej. Bare vent!” skreg pamperen, før han blev kørt væk i et salatfad.

Mon han taler sandt? Burde vi opruste hr. Knockel?

KNOCKELSK BESVARELSE OG UDSKRIVNINGSORDRE

Svaret er et ubetinget ja. Denne hyrevognspamper er uden tvivl forbundet med de fjendtlige kræfter, som De, hr. Nidding Halunk, tidligere så tappert har opsøgt, afsløret og til dels nedkæmpet.

Mobiliseringsordrer er udgået, og opstilling af krigsmateriel foregår i disse timer. Detaljer kan naturligvis ikke røbes, men til brug for landsdelens fækalieartilleri må alle nordvestjyder nu aflevere al tilgængelig brunvare, såvel den i hjemmene oplagrede som de friske kilotons, der befinder sig i kroppene. Tiden er inde, kampen må kæmpes, nu!

SE DRAMAETS FØRSTE DEL HER:

HenvHalunkHYREVOGN01