Kategoriarkiv: Nidding Halunk

Højadeligt dødsfald: Hertugen af Vammelmose er gået bort

NekroLOGOHalunk

Sognet har mistet en af sine højest rangerende personligheder, den folkekære Augustus von Teufelkäse, hertug af Vammelmose.

Dødsfaldet har chokeret både mennesker og dyr og spredt en sørgmodig stemning, samt diarré i hele området.

Nekro 15

Eftersom pedellen på palæet havde en fridag var hertugen selv kravlet op på spiret af palæet for at justere TV-antennen. Grundet en frisk fugleklat, mistede han grebet og styrtede ned mod gårdspladsen.

Det var dog ikke det drabelige fald der slog ham ihjel. Hertugen var så heldig at lande på sin butler og slap med en forstuvet ankel.

På vej mod skadestuen skete der noget forfærdeligt. En rumænsk teatertrup i en ombygget skolebus kolliderede med hertugens vehikel og slyngede det i den nærmeste skovsø. Heldigvis slap han endnu en gang med skrækken.

Den statelige og robuste verdensmand måtte blaffe sig resten af vejen til skadestuen. Da han endelig ankom og satte sig i venteværelset, spiste han en blodkaramel som desværre satte sig på tværs i luftrøret. Til hans held befandt han sig på et hospital og en sygeplejerske kom ham til undsætning.

Efter en lang og strabadserende eftermiddag nåede Augustus von Teufelkäse tilbage til palæet tidsnok til aftenkoncerten i radioen. I samme øjeblik han satte sig i lænestolen gav kroppen op og han åndede ud for sidste gang. Han døde i en alder af 166 år.

Bisættelsen vil foregå i Vammelmose sø i morgen. Hertugen bliver sendt ud på vandet i en gigantisk tømmerflåde af krydsfiner som herefter optændes med en flammende pil, afskudt af en frivillig fra Nordvesjysk Bueskytteforening.

Himlen har fået en ny funklende stjerne. Farvel, Deres adelige højhed, og tak for alt.

SE OGSÅ:

HenvNekroAsinussen

Retur til avisens forside

 

Dødsfald: CALORIUS BLANKHANE

NekroLOGOHalunk

Fatal flatulens: Kålforvalter knust af kållavine

Kålforvalter Calorius Blankhane er ikke længere iblandt de levende. Den højtelskede, respekterede og ikke mindst dygtige borger måtte lade livet da en hel lagerbygning med flere millioner tons kål styrtede over den sagesløse mand.

Nekro05

Hr. Blankhane var i færd med at inspicere beholdningen og prøvesmage de forskellige slags kål, hvilket blev fatalt. Forvalteren havde indtaget så meget kål at methan-mængden i hans legeme steg til et overmenneskeligt niveau. Da han ville lette trykket og lade gassen sive ud, endte det i en så massiv og tøjlesløs gasudledning at bygningen måtte give op. Prutten blev målt til vindstyrke 14.  De to praktikanter og fejedrengen nåede ud i tide.

Nekrolog:

Calorius Blankhane blev født i 1901 i Vammelmose Muddergrøft. Familien var kålbønder og han fik derfor kål ind med modermælken. Efter en kort uddannelse fra 1917 til 1990 var han klar til at tage ud på arbejdsmarkedet som kålforvalter. Et arbejde han var stolt af.

Manden var kendt for sit næsten tandløse smil, den lune humor og en manglende højre hånd, der blev skåret af ved en fejl i en råkostulykke i 1989.

Hr. Blankhane elskede kål. Uheldigvis tog den livet af ham. Æret være hans minde.

Bemærk:

På søndag kl. 07.55 begynder begravelsen. Kl. 08.00 slutter den. Efterfølgende trakteres der med kåldolmere, halmcigarer og gul hestepilsnere.

SE OGSÅ:

HenvNekroGALFRANDS

Retur til avisens forside

Limfabrikant og tyr knust af godstog

NekroLOGOHalunk

Den 71-årige limfabrikant Gilbert Perlehans blev i dag kørt over af et 900 meter langt godstog da han ville demonstrere sit nyeste limprodukt.

Nekro03
En stolt hr. Perlehans blev på sin  40-års fødselsdag udnævnt til æresmedlem
af Nordvestjysk Masturbationsidrætsforbund.

Han havde for sjov limet sin penis fast på ryggen af en tyr, og det var ikke muligt for ham at løsrive sig, da kræet gik amok og løb rundt med den stakkels limfabrikant som passager i en uhyggelig omgang dødsrodeo. Dyret fortsatte ud på banelegemet hvor mand og tyr blev torpederet af et godstog indeholdende 70.000 tons hård afføringsmasse til byggeindustrien.

Stort er chokket, stor er sorgen. Men størst er ydmygelsen. Gilbert var en mand der helligede sit liv til at holde sammen på ting, og endte sine dage fragmenteret og spredt for alle vinde. Trist.

Gilberts fascination af lim begyndte i en alder af 4 år hvor han sniffede sin første limstift. I løbet af sin barndom limede han flere af sine kæledyr og familiemedlemmer sammen og da han blev 12 opstartede han Perlehans Limfabrik.

Gilbert var kendt i lægemiljøet da han ofte frekventerede skadestuen når han kom til at lime sin hånd fast til sit underliv.

For ti år siden påkørte han en pølsevogn i sin bil. Han var på vej til skadestuen da han ved et uheld havde limet øjenlågene til.

Gilbert var limen der holdt sammen på det nordvestjyske folk.

Farvel, gamle dreng.

SE OGSÅ:

HenvNekro01

Retur til avisens forside

Børnebogsforfatter tabte pusten

NekroLOGOHalunk

Det meddeles netop nu at den højtprofilerede børnebogsforfatter Per Røsti bortgik på den mest meningsløse måde under en 72 timer lang skriveproces.

Trist er hans død men endnu mere tragisk er det faktum, at han ikke nåede at færdiggøre sin letlæsningsbog “Gilbert i Swingerklubben.” En bog som utallige skolebørn har set frem til at læse.

Den flittige forfatter arbejdede så intensivt på sit manuskript at han simpelthen glemte at trække vejret og omkom midt under det næstsidste kapitel hvor det var allermest spændende. Han nåede kun at skrive 13.000 sider.

Nekro06
Intensitet og seriøsitet lyste dag og nat ud af hr. Røstis ansigt.

Hustruen beretter at Per var så fokuseret og medrevet af sin egen historie at han ikke havde blinket med øjnene i over fire timer. Øjenæblerne tørrede ind. Kort efter holdte han ikke længere på afføring eller urin. Til sidst glemte han helt at trække vejret, hvilket var det sidste søm i kisten.

Konen opdagede hans afsjælede hylster bøjet over skrivemaskinen. De sidste ord han nåede at nedfælde var erkendelsen af sin egen undergang:

“Nu ser jeg lyset … dette bliver min død, åh ak og ve. Hvad skal jeg dog stille op. Nu bliver jeg hentet. Færgemanden fjerner fortøjningen. Intet kan forhindre denne tragiske hændelse. Jeg …”

Per Røsti begyndte sin forfatterkarriere for to år siden og nåede at udgive 122 bøger. Han var kendt og elsket i det litterære miljø men også på masturbationsscenerne, hvor han vandt den gyldne hånd flere år i træk. Han mestrede 79 sprog og kunne spise to pund østers på fem minutter.

Røsti GLYPTOTEKET
Denne succesroman inspirerede til hundredevis af skulpturknusninger.

En verdensmand, en legende og et geni har forladt sit kødelige hylster i en alder af 56 somre.

Per Røsti efterlader sig sin hustru Ebba, 18 børn, en vædderkanin og en tusindtallig læserskare i dyb fortvivlelse.

Den anerkendte forfatterkollega Mambert Mango bliver i skrivende stund fløjet ind fra sin ferie i Zimbabwe for at indgå et samarbejde med undertegnede så det sidste kapitel af Per Røstis svanesang kan blive færdiggjort.

Flere lødige romantitler her

80-årig navlemodel eksploderet efter kønsskifte

NekroLOGOHalunk

Danmark er blevet en navlemodel fattigere. Tangus Klaphage er ikke længere iblandt os. Han forlod denne jord grundet en spontan overgæring i kroppen, der førte til en eksplosion foran Kønsskifteklinikken.

Allerede som 5-årig følte Tangus Klaphage sig utilpas i egen krop. Det var dog først for seks måneder siden på sin 80 års fødselsdag at der var økonomisk råderum til at gennemgå den første kønsskifteoperation. Tangus skiftede køn fra mand til hjort.

Efter blot fem minutter som hjort skiftede han mening og lagde sig under kniven på ny.
Sækkepibe, jaguar, pulverslukker, valmuemark, karamelstang, elefantfod og bordtennisbord er få eksempler på de køn som Tangus Klaphage i perioder identificerede sig som, og derfor lod sig omdanne til.

Nekro01
Tangus efter en af de utallige kønskifteoperationer.

78.912 kønsskifteoperationer på et halvt år blev det til. En imponerende livsbedrift.
I dag kunne kroppen uheldigvis ikke længere holde til de konstante kropsjusteringer. Tangus var netop trådt ud af Kønsskifteklinikken som en kombineret kalkun-, katte- og hønsekødstærtekønnet, da kroppen gav op og eksploderede midt på åben gade og tilsølede alle forbipasserende i en lunken gummikødmasse.

Tangus var en ven af folket og vil blive savnet.

Når oprydningsholdet har skrabet resterne af Tangus sammen, vil den blævrende substans blive sendt videre til kødfoderfabrikken og vil i fremtiden fungere som smagsforstærker.

SE OGSÅ:

Henv Hjemsogne16112019a

Retur til avisens forside

Pryglejul på Knockelborg, afsnit 23:25

“Rane Rakkelpot!” råbte Lambert, da han og hæren trådte ind på gårdspladsen. “Jeg har folket på min side. Overgiv Dem omgående!”

Døren åbnedes, og den flæskede skurk trådte ud, kun iført g-streng og lussinghandsker. Folket kom med tilråb.

“STILHED!” tordnede Rane og der blev ro i sognet.

Han trådte ned foran Lambert og sagde: “Lad os afgøre dette på gentleman-manér. Jeg, Rane Rakkepot udfordrer Lambert von Rundknockel til lussingduel.”

Alle gispede, og Lambert skar tænder:

“Jeg accepterer! Vinderen får slottet med alt indhold og Willy Best som personlig hofnar.”

De to mænd bevægede sig ud fra slottet og kravlede nøgne op på hver sin stolpe der stod solidt plantet i voldgravens bund. Stolperne havde en meters afstand til hinanden og stak fire meter op over vandoverfladen.

Lambert slog først. Ranes kindflæsk vibrerede, men hans gigantkrop stod fast. Rane kvitterede med en lussing så hård, at greven næsten mistede bevidstheden.

* * *

På afstand stod Bob og Willy og heppede på hver sin kombattant.

“Rane! Rane!” råbte Willy.

“Hvorfor hepper du på den mand? Han er min far, men selv jeg kan se at han er bims.”

“Han har lovet begge dine søstre til mig,” sagde Willy Best med et liderligt smil.

Bob svarede prompte:

“Der er vist noget far har glemt at fortælle dig. Mine to søstre er ikke kvinder fra naturens side, men derimod to mænd der identificerer sig som kvinder. De går i nederdel, javist, men har begge fuldskæg, penis og klunkepose …”

“Lort i lommen,” jamrede Willy. “Jeg må bede om syndsforladelse hos grev Lambert, så jeg kan få Gylla tilbage…”

“Det løb er kørt,” svarede Bob. “Hun er min dame!”

* * *

Det tog et stykke tid for chaufførchimpansen at genkende Rane Rakkelpot. Men efter 2 minutters lussingduel gik det op for aben, at den flæskede mand på stolpen var selvsamme person der havde hugget hånden af den.

Aben skreg hysterisk, bukkede sig ned og pressede en hård fækalieklump ud i sin eneste hånd. Aben havde alle dage haft pinefuld, skarp, knoldet afføring, hvilket kom den til gode i dette skæbnesvangre øjeblik.

I det Rane hævede sin højre hånd for at give grev Lambert nådesstødet, kastede aben den knivskarpe fækalie af sted. Den borede sig igennem skurkens hånd, som et brunt missil.

Rane Rakkelpot hylede og væltede ned i voldgravens klumpede vand med et gigantisk plask der tilsølede alle i nærheden i det hørmende fluidum.

“Hil grev Lambert von Rundknockel!” jublede folket.

* * *

Da greven kom ned til folket, blev han lykønsket af Fridolph, Lullah og Benito Schneckelfritz-Frederiksen.

“Jeg har besluttet at blive en bedre greve,” råbte han. “Jeg vil være mere forstående, tilgivende og morsommere!”

Da Bob hørte denne bemærkning, nærmede han sig som et rovdyr.

“Jeg er Bob Rakkelpot,” sagde han. “Jeg ved du hader min familie, men vil du ikke nok gøre en undtagelse? Jeg vil så gerne giftes med din dejlige datter. Mage til lækkerbisken skal man lede længe efter. Jeg be’r dig. Gør Bob glad!”

“De er og bliver en Rakkelpot,” mumlede greven.

“Jeg er villig til at lægge Rakkelpotnavnet bag mig. Hvis De har fem minutter, kan vi holde et møde. Dig, Gylla og lille Bob her. Jeg har så meget at byde ind med. Humør, loyalitet og … en klækkelig børneopsparing …”

Greven smilede ved tanken om penge:

“Nu har jeg lige lovet at være et mere tilgivende menneske. La’ os holde det møde, nu De spørger så pænt!” Han spejdede rundt i den feststemte folkemængde. “Men hvor er Gylla?”

* * *

Pamperadvokaten barrikaderede sig i tårnværelset med sit gidsel. Han smed Gylla på sengen, trådte ud på altanen og skreg til folkemængden nede på gårdspladsen:

“Man lovede mig en ung kone, men jeg er blevet snydt gang på gang. Det er mig, der er ofret i hele denne affære! Jeg har haft en erektion siden jeg ankom til slottet. Se selv!”

Han trak bukserne ned og afslørede sit svulmende lem. “Det er den værste jul nogensinde. Jeg betragter mig i henhold til nordvestjysk aftalelov og familieret som gift med dig, Gylla, og ægteskabet skal fuldbyrdes nu!”

(Fortsættes her)

Pryglejul på Knockelborg, afsnit 20:25

Lambert von Rundknockels klunkepose og rektal-terræn var grundet de stramme skrævende underbukser degraderet til en blødende krigszone. Til hans held havde Knockelborgs økonomiske forlis resulteret i, at han ikke havde skiftet underbukser i flere uger.
Kombinationen af de desperate benspark og den ophobede blod-, urin- og svedmængde på det mørnede stof fik til sidst materialet til at give efter, så han styrtede med ansigtet ned i kældergulvet.

“Jeg er fri,” kaglede han og spyttede en tand ud.

Den forpinte greve greb en tom vinflaske og smadrede bunden, så han nu stod med et faretruende stikvåben. Han trak benklæderne af for at lufte penis efter mishandlingen og løb derefter ovenpå, for at generobre sit palæ.

“For Knockelborg,” skreg han og fægtede med vinflasken. Han gispede ved synet af det nyrenoverede og møblerede slot.

“Hvor er det smukt? Det er et julemirakel.”

Øjeblikket efter gik hoveddøren op, og en muskuløs bodybuildertype, kun iført ble, bevægede sig indenfor. Over højre skulder bar han et to meter langt læderkors. I venstre hånd, to pund salt og en bibel.

“Mit navn er dr. Cunnilingus. Jeg er eksorcisten. Beklager ventetiden. I hvilket lokale mærkes de overnaturlige fænomener mest. Kommer der afføring ned ad væggene? Bliver der stønnet nede fra toilettet? Svar mig, lille du.”

Sekundet efter gik køkkendøren op, og ud traskede Rane og Willy. De var ikke glade for at se greven.

* * *

Mens Gylla dansede nøgen for penge, mærkede hun en elektrisk impuls strømme fra vaginalåbningen og hele vejen op til øjnene. Hun fik et klarsyn.

Gylla så sin fader blive forvist fra Knockelborg af tre mænd. Den ene var Rane Rakkelpot, som hun ellers så godt kunne lide. Den anden var Willy Best. Den tredje kendte hun ikke. Det gik op for hende, hvordan det hele hang sammen. I hendes fravær havde de to slyngler indgået et samarbejde om at overtage Knockelborg. Hvis hun var blevet hjemme, var dette aldrig sket. Komtessen slog øjnene op.

“Åh, gud. Mit barndomshjem bliver omklamret af mørke!”

Hun måtte gøre noget. Hun så på uret på væggen. De to penisvisere påpegede at hun først havde fri om så mange minutter, at hun var nødt til at udføre to danse mere, for at undgå lussinger af diskoteksbestyreren.

Da hun var færdig, fik hun fat i Bob, der netop havde kastet den sidste berusede kunde om på møddingen.

“Min fader er i knibe. Vi må redde ham og Knockelborg!”

* * *

“Din …. din … din …” hvæsede greven og hævede vinflasken.

“Er der nogen der gider at fortælle mig hvor dæmonuddrivelsen skal foregå, inden jeg dør af spænding?!” brummede eksorcisten.

Rakkelpot smilede bredt, pegede på Lambert og skreg:

“Han er gespenstet! Hjææælp!”

“Du milde! Jeg synes nok at jeg mærkede hvordan det trak i mit rectum.” Dr. Cunnilingus kastede biblen i ansigtet på greven, der fløj tilbage med et hyl.

“Vig bort, stygge poltergejst!”

Rane, Willy og dr. Cunnilinugs pryglede løs på Lambert von Rundknockel med flad hånd og kastede salt i hans skridtsår.

“AUUUvvuuuuh!” hylede greven af smerte.

De tre mænd greb Lambert, bandt ham fast til læderkorset og bar ham ud fra slottet. De marcherede helt hen til skovbrynet og placerede ham der i snevejret.

“Her skal han hænge til skræk og advarsel for andre ånder, dæmoner og nisser,” råbte eksorcisten og gik tilbage mod slottet.

Rakkelpot lænede sig ind mod Willy Best.
“Og hvis vi er heldige, bliver han ramt af et vådeskud fra krybskytterne,” klukkede han.

Mens de tre mænd gik tilbage til slottet, hang Lambert von Rundknockel nøgen på korset og jamrede:

“Er dette dagen hvor Knockelborg går under? Er det min tur til at drage til himmels? Vil jeg, arme mand, blive reddet, inden mine testikler fryser af?”

(Fortsættes her)

Hygge øl pibe tobak gammel bonde

 

Pryglejul på Knockelborg, afsnit 17:25

Disc-jockeyen startede nummeret “Dansevise”. Gylla så sig omkring. Greven havde altid forbudt hende at smide tøjet for penge, men i aften følte hun trangen til at fortsætte sit ungdomsoprør. Hun greb rapsolien fra bardisken og vimsede op på scenen mens hundredevis af kåde gæster med nissehuer stirrede elskovslystne på hende.

De mange timers balletundervisning kunne bruges nu. Hun kombinerede dansetrinene med bevægelser hun havde set i en seksualundervisningsdokumentar. Hun trak de adelige klæder af og smurte sig ind i olie. Stemningen, temperaturen og lydniveauet fra tilskuernes masturbation steg i lokalet.

“Gylla! Gylla! Gylla!”

Da hun gik ned fra podiet og tog sin pandafrakke på igen, nærmede Bob sig med store øjne.

“Gift dig med mig, nu!” sagde han.

“Jamen, Bob dog,” svarede Gylla.

“Da jeg så din olieglinsende krop oppe på scenen i de forskellige positioner, fik jeg lyst til at skride fra dette skodjob, gifte mig med dig, dyrke hed elskov ude ved pissoiret og derefter flygte i en åben sportsvogn til Fyn!” glammede han ekstatisk.

“Åh, Bob!”

“Åh, Gylla! Lad os finde diskotekspræsten!”

* * *

På vej ned ad Knockelborgs kældertrappe stødte advokat Willy Best ind i en fedladen mandsperson.

“Mine juleglæder forsvinder! Min kommende hustru og mit arbejdsvehikel er forsvundet. Og nu hører jeg uhyggelige lyde nede fra kælderen. Hvad er det der sker?”

Rakkelpot puffede ham ovenpå, trak ham hen til hoveddøren og åbnede. Ind marcherede 113 ivrige håndværkere i selebukser.

“Hep, hep, hep, hep …” sang de i takt.

Over deres hoveder begyndte et musicalnummer at spille.

“Det skal jeg sige Dem!” Rane Rakkelpot nærmede sig Willy og brød ud i sang:

“Hør nu her min jura-ven.
Nu skal jeg fortælle Dem,
hvad der sker i aften her på slottet.
Jeg er Rane Rakkepot!
Og jeg er husets nye drot.
For Lambert han er blevet skrottet!”

Rane greb Willy og trak ham gennem lokalet hvor håndværkerne synkront lappede revnerne i væggene med tyggegummi, og afstivede konstruktionen med solide stolper af genbrugspap. Bevægelserne var perfekt koreograferede.

“Hep, hep, hep, hep!”

Spotlyset i loftet fulgte de to herrer rundt gennem forhallen.

“Men grev Lambert, hvor er han?
Denne spinkle, ækle mand,
ham har jeg da kørt af banen.
Men hør nu her, hr. Willy Best.
De er ikke mer’ en gæst,
for De skal hjælpe mig med planen.”

Saxofonsoloen begyndte og de to herrer lavede nogle improviserede dansetrin medens stannioltapet og lædergulvtæpperne blev rullet ud.

Rane fortsatte:

“Hvis du gi’r mig penge nu,
skal jeg finde dig en fru.
Mine døtre du kan hverve.
Jeg ka´ gør’ dig til baron
Og min datter som din kon’.
Du får den anden i reserve!”

Musikken stoppede og Rane rakte hånden frem mod advokaten.

“Hvad siger du, Willy?” Sveden piblede fra den flæskede pande.

“Hvem kan sige nej til to koner?” Willy løsnede op i et liderligt smil og gav sin nye svigerfar hånden. Julen var reddet.

(Fortsættes her)

Pryglejul på Knockelborg, afsnit 11:25

“Smukt,” sagde Willy og satte sig på sengen ved siden af Gylla. “Hvem er denne Bob?”

“Manden som mit hjerte tilhører,” sukkede Gylla. “Men nu skal jeg giftes med Dem. ØV, ALTSÅ! Gylla og Willy lyder forkert. Gylla og Bob lyder som en stemt festguitar.”

Advokaten så eftertænksomt ud i luften, iinden han kiggede på hende med et venligt udtryk:

“Du har ret,” sagde han og nikkede. “Jeg ringer til navnekontoret og skifter navn til Bob omgående.”

“Jamen,” klynkede Gylla. “Det var ikke det jeg m…”
“Ingen årsag, min kære. Så bliver du alligevel gift med en Bob. En kombineret jule- og bryllupsgave fra mig.”

“Willy. Jeg …”

Kald mig bare Bob!” Han kyssede hende med sine herpesramte slyngellæber.

* * *

Klonk, klonk, klonk! Rane bankede på urinreaktoren med jævne mellemrum, så det lød som om han lavede noget. Det hele var et led i en større plan.

“Hvad er det for noget humbug!” Greven trampede ned i kælderen. “To dage?! Vrøvl. De får 17 minutter! Vend Dem om, så jeg kan se Dem i øjnene når jeg disciplinerer Dem!”

Den falske håndværker drejede sig om og stirrede tilbage med et fandenivoldsk smil.

“De ser bekendt ud,” sagde Lambert von Rundknockel. “Har jeg pryglet Dem før?”

“Det kan man godt sige.” Rane fjernede sin forklædning og gav greven en olfert.

“Rakkelpot?” gispede Lambert chokeret. “Det skal De få betalt!”

“Knockelborg tilhører mig,” gnæggede Rane. Han placerede grevens underbuksekant på et rusten søm på murstensvæggen et godt stykke over jorden. Lambert dinglede hjælpeløst, medens det strammede omkring rectum og testiklerne.

“Jeg skal nok få fat i Dem og deres familie, Rane Rakkelpot!”

(Fortsættes her)

Pryglejul på Knockelborg, afsnit 4:25

“Money, money, money!” skreg chimpansen.

Grev Lambert skar en grimasse. Temperaturen mellem slottets nøgne kampestensmure var under frysepunktet, men sved dryppede fra hans røde ansigt.

“Søde lille papa,” kvidrede komtesse Gylla. “Kan du ikke lige betale den væmmelige chauffør, så vi slipper af med ham?”

“Betale, betale! Det er efterhånden det eneste ord, jeg hører fra morgen til aften! Hvad skal jeg betale med?”

“Jeg foreslår penge.”

“Det er dem, vi ikke har flere af, tossede tøs! Du har været på schweitzisk kostskole og derefter tilbragt to et halvt år som volontør på en negleklinik i Vollsmose. Du aner intet om penge, selvforsørgelse eller overlevelse i vore dages økonomiske helvede.”

“Money, money, money!” bjæffede den uniformerede menneskeabe.

“Har vi et lille problem her?” lød det fra døren. En herre i 50-års alderen, iført lang mørk frakke med pelskrave, trådte nærmere. Han medbragte en dokumentmappe. Da han så komtesse Gylla, lyste hans læderagtige ansigt op i et øre-til-øre-smil. Øjnene var bittesmå og sorte som stenkul.

“Jeg har længe ønsket at gøre Deres bekendtskab,” sagde han, idet han greb hendes hånd og kyssede den smaskende.

“Hvem er den mand?” spurgte Gylla sin far.

“Vores nye advokat, dr.jur. Willy Best, Holstebro, søn af den berømte storjurist, dr. Werner Best. Hvis nogen kan redde Knockelborg, er det ham.”

“Money, money, money!” Aben klaskede hænderne i gulvet.

Advokaten åbnede sin mappe. En bleglilla dildo, en sammenklappelig ridepisk og et tykt bundt grønne pengesedler kom til syne.

(Fortsættes her)