Færgen fra Blodhavn til Swakopmund i Namibia er et miljørigtigt og klimabevarende maritimt storvehikel. Den fremdrives af passagerernes tarmluft, en lille rapsoliefyret hjælpemotor og især af et par hundrede motionscykler i gigantskibets bug.
Hernede sidder de to kidnappere som galejslaver. De synger og fløjter i takt med opsynsmandens piskesmæld. Der er lang vej til Namibia, og goplesuppen morgen og aften smager måske ikke af luksuskrydstogt, men skibet vil nå frem, og efter yderligere et par hundrede ture op og ned ad Atlanten bliver de måske i moden alder prøveløsladt.
“Jamen, hvor er du sød. Sid stille her. Vi er venner. Du skal bare lige drikke lidt af det her.”
Bruno Pølle havde modtaget sin første forsøgsmus, og her sad den på bordet i det trange køkken, som var hans laboratorium. Vinduet ud mod verden var sømmet til med rå brædder, og han anede stadig ikke, hvor han befandt sig, men han arbejdede.
“Drik så, Mikkel,” sagde Bruno og skubbede en underkop med gråhvid blended væske over mod den smukke lille gnaver.
Ved siden af underkoppen stod en pakke kiks og et stykke ost, havarti, som havde været på tilbud i et supermarked. Bruno lænede sig tilbage og ventede. Ville hans forsøgsdyr reagere, ville hans første forsøg på at genskabe slægtens historiske og hemmelige afføringsmiddel virke?
“Det er kraftedme på tid, at der sker noget,” lød det fra hans fangevogter, ham den høje ondskabsfulde, der altid lugtede af urin.
Svaret kom fra køkkenbordet. Hidsige gnavende lyde, mens Mikkel i løbet af sekunder høvlede forbløffende mængder af ost og kiks i sig. Mindst halvdelen af sin egen vægt fik han ryddet af vejen, inden han sank sammen, oppumpet og abnorm at se på.
“Og hvad fanden skal det så forestille?” sagde gangsteren.
På afføringsmiddelfabrikken Pølle Expres og mange andre steder i Nordvestjylland herskede nu på fjerde døgn en trykkende stemning.
“Vi har givet dem, hvad de bad om,” sagde Lupus Pølle. “100 kroner og den hemmelige opskrift.”
“Jeg har tænkt over det,” svarede Arnulf Pølle, slægtens overhoved og fabrikkens generaldirektør, “og jeg har læst noget om emnet kidnapping. Forbryderne bliver ved med at forlange mere og mere. Og som regel – jeg kan næsten ikke få det over mine tørre gamle læber – men som regel kommer deres gidsel ikke tilbage i god behold.”
“Du mener…?”
“Ja,” sagde Arnulf.
“Duen med opskrift og penge fløj mod Holstebro.”
“Holstebro er næsten altid ondskabens moderskød,” lød det fra Arnulf.
“Men hvad gør vi så?”
“Det må være slut med at defækere i benklæderne. Der skal mere til.”
ERHVERVSREPORTAGE fra vor medarbejder, fr. Rositha Vindbeuthel Drøbelfetichist
I den tidligere margarinefabrik på Klamhuse Hede har en af byens mest innovative iværksættere igangsat et yderst spændende og meningsfyldt projekt. Det drejer sig om en opfindelse, der dels kan løse et alvorligt miljøproblem for egnens haver, dels sætte lediggængere i sving med noget nyttigt.
Byens mangeårige svinebarber Saddam P. Brönndächsel har gennem længere tid syslet med sin farmors store diesel-kødhakkemaskine, og ved hjælp af den samt en hårtørrer og et kasseret hobbyatomkraftværk har han ved et tilfælde fundet frem til en metode, hvorved man kan omdanne dræbersnegle til et appetitvækkende smøreprodukt med næsten ingen bismag.
Det var egentlig en opfindelse til effektivisering af af fækalieproduktfremstillingen, vor opfinder var på jagt efter, da en lille flok dræbersnegle forvildede sig ind i maskineriets dele. Sneglene gennemgik en simpel biokemisk proces, som Saddam P. Brönndächsel hurtigt og snarrådigt fik udnyttet og sat i system.
De gamle haller, der tidligere i nært samarbejde med Nørre Usseldrup Lighus anvendtes til margarineproduktion, syder nu af liv igen. Saddam P. Brönndächsel har i samarbejde med Nordvestjysk Jobcenter igangsat en tvangsaktivering af egnens arbejdsløse. 350 raske og rørige unge mænd og kvinder har pludselig fundet ny mening med deres tilværelse.
Hver morgen kl 4.45 lyder margarinefabrikkens gamle malmklokke, og det myldrer ind med glade og arbejdsvillige folk. Nogle samler dræbersnegle i omegnens haver, mens andre styrer og tilser den avancerede produktion. Et hold arbejdere er travlt beskæftiget med at emballere det smørbare snegleprodukt i karduspapirspakker og på paller, og på laboratoriet arbejdes der med nye smagsvarianter. Til efteråret vil både en smørecreme med hundemælkssmag og en med spildoliearoma være tilgængelige i dagligvarehandlen.
Det er, som de fleste vil vide, ikke første gang vi kan iagttage Saddam P. Brönndächsels bemærkelsesværdige opfinderevner. Han har tidligere stået for konstruktionen af en saunaklub drevet på tarmgasser, og ligeledes en særdeles vellykket blodpølseproduktion baseret på affald fra Klamhuse Husmandshospital.
Førstkommende fredag kl. 09.31 prc. bliver Blodhavn anløbet af “Global Adventurer”, verdens største og mest moderne krydstogtskib.
Turisterne kommer i land i hold af ca. 11.000 personer for at opleve lussingdans, mudderbrydning og andre lokale traditioner. De vil købe vore berømte, næsten splintfri fyrretræsdildoer og lignende souvenirs som knojern, spytbakker og nakkekamme af hønseknogler. Omsætning og folkeliv i havnen vil blomstre som aldrig før.
Skibets balance opretholdes meget omhyggeligt ved at tvinge alle passagerer ned på de undersøiske og to-tre andre nederste dæk og presse dem sammen langs en midterlinje, når bølgegang gør det nødvendigt. Overbygningen består i øvrigt mest af bølgepap og bambusfiber og vejer derfor ikke nær så meget, som den ser ud til.
Når “Global Adventurer” efter nogle muntre døgn skal videre, får vi lokale mulighed for at købe billet til Hjarnø i Horsens Fjord, Peenemünde i Østersøen og derefter et spændende krydstogt op ad de russiske floder. Priser fra kr. 291,24 for ståplads, kr. 386,32 for hængekøje i 24-personers kahyt.
NU OGSÅ FÆRGE TIL SYDVESTAFRIKA
Endnu et maritimt eventyr kan vi se frem til: Genåbning af færgefarten Blodhavn-Swakopmund (Namibia). Denne rute vil blive besejlet af et lidt ældre fartøj, som er ombygget til at imødekomme nutidens grønne og bæredygtige krav.
Færgen “Onan Lubbert” fremdrives dels af sejl, dels af to gigantiske skovlhjul, koblet til hundredevis af motionscykler, således at passagerernes muskelkraft døgnet rundt gør maksimal nytte. Af samme grund vil man på rejsen få en særligt nærende kost, baseret på foderroer, brun budding og sildehovedpostej. Sejltiden til Swakopmund vil, afhængigt af vind- og strømforhold, være tre til fire måneder.
Den Knockelske Erhvervsfond støtter begge projekter med kontante tilskud, udlån af feltmadrasser og et stort antal turistlussinger.
Nordvestjylland kan atter trække i førertrøjen, når det gælder moderne persontransportteknologi. Opfinderen hr. Elun Mosk, søn af statshusmand Mozart Mosk-Mortensen, præsenterer lørdag kl. 08.36 på Klamhuse Hede en epokegørende ny elektrisk ridehest. Det mekaniske ride- og trækdyr har fået navnet Pisla, og det præsenteres i samarbejde med Klamhuse Maskinsmedie.
“Det smukke dyr fremdrives af en elektrisk elastikmotor, der kan give en tophastighed op til 27 km/timen på jævne underlag. Rækkevidde med fuldt opladet batteri er ca. 34 km, ligeledes afhængigt af terræn samt temperatur og andre eksterne faktorer,” fortæller vor stolte opfinder.
“Den allerstørste nyhed er dog, at vi har udstyret hesten med en mekanisk hjerne, der sætter den i stand til selv at finde vej overalt i Nordvestjylland. Den har ligeledes lært at respektere andre trafikanter, og der er kun sket enkelte mindre uheld i testperioden,” oplyser hr. Mosk. “Den lappeskrædder fra Vester Usseldrup, der klagede over et brækket ben og fire udsparkede tænder, havde selv i beruset tilstand fremprovokeret et sammenstød. Lyt ikke til ham!”
“Når hesten er sat i serieproduktion, forventer vi at kunne sælge den for ca. 899 kr. Saddeltøj, smøreolie, pedaldrevet batterioplader m.v. tilkøbes separat. Vi kalder den Pisla for at gøre opmærksom på, at den udstyres med en urintank, så den ligesom andre træk- og ridedyr kan udsprøjte duftende gul natursaft overalt, hvor den kommer frem.”
Jeg var omringet af Cirkus Rakkelpot og efter at de havde fjernet mit falske skæg og turban, gik det op for dem hvem de stod overfor.
”Halunk!” vrængede de.
”Buk dig forover og modtag den rakkelpotske straf!” råbte dværgen, mens raketpenissen blev kørt i stilling og albinobrødrene satte sig bag rattet. Hvis der ikke snart skete et mirakel, ville jeg blive rektalt torpederet af tre spirituspåvirkede slyngler i en overdimensioneret penis.
”Vent!” råbte sprechstallmeisteren. ”Jeg har en bedre plan!”
”Sig frem, familieoverhoved!” råbte hele forsamlingen og gik på knæ. ”Tal til os, mægtige, gamle Pølle!”
”Som alle her i forsamlingen ved, sniger vi os ind på Bladhuset ved daggry og slipper de uanede kræfter løs fra Undergangens Underbukser, men vi mangler en syndebuk. En oplagt kandidat er Baryl Nidding Halunk. En trofast medarbejder som efter sin baronstatus er blevet korrumperet af det celebre stjernestøv. Magten steg ham til studenterhuen og han blev vanvittig. Derfor ville han forpeste den nordvestjyske folkepresse og dens medarbejdere. Hæ, hæ.”
”Når man finder Deres forkullede studenterhue og en skriftlig tilståelse på atomsikkert gummipapir, vil beviserne være uomtvistelige. I Deres tilståelse, vil De fortælle hvordan De har løjet om Rakkelpot-Dynastiet og at de selv er rigtig led lemmedasker.”
”Kom til Pølle, mine børn, så vi sammen kan skrive et brev og sætte gang i en smædekampagne mod den tynde, blege journalistimitator.”
Liggende bagbundet på Vammelmoses våde jord så jeg til mens tilståelsesbrevet blev digtet i fællesskab. Senere blev jeg tvunget til at underskrive.
Til sidst blev jeg smidt ind i en cirkusbus og kursen var sat mod Bladhuset.
Hvordan sagen udviklede sig kan De læse i den sindsoprivende slutning!
Som overskriften antyder, er der noget som nager mig ved hele denne sag. Ingen af de 13 opfindere må nærme sig det sorte hul for at standse det vederstyggelige vakuum.
Borgervæbningen er ligeledes blevet forvist fra området af en flok mænd i sorte jakkesæt og solbriller. De siger at de er udsendt af regeringen. At det er en sag større end den lokale øvrighed kan overkomme. De fortæller at det kun er Rakman Elpotto, der i samarbejde med negertrioen Shismabæbæ, kan stoppe katastrofen. Hvis andre blander sig vil der opstå en kædereaktion der fremskynder ragnarok.
For mig lyder det dybt usandsynligt, men der er også et andet problem. Når jeg står på et bakkedrag flere kilometer væk og holder øje med de såkaldte eksperter, så sidder de bare og drikker mælkebøttekaffe og ryger halmcigarer ved et opstillet havebord. De laver ikke andet udover at spille røvhul og fandango. Det ser mere ud til at de venter på noget. Eller nogen. Ingen frygt at spore.
Hvis man befandt sig ved siden af et glubsk, langsomt voksende sort hul, ville man så ikke være en smule nervøs? Ville man ikke straks forsøge at lukke det i stedet for at holde kaffeslabberas og spille hasard ved et medbragt havebord? Jeg tror det er på tide, at jeg begiver mig ind på området og ser mig lidt omkring.
Hr. Nidding Halunk følger op på sagen, klik straks videre til
Stemningen i hjemsognene er trykket efter visheden om det altødelæggende sorte hul, der om ganske kort tid vil pulverisere den virkelighed vi kender. Men selvom panikken har bredt sig er der tværtom flere lokale opfindere der har genvundet virkelysten.
”Jeg har i flere måneder ikke vidst hvad jeg skulle fordrive tiden med, men nu ved jeg det. Jeg skal lukke hullet. Det er min skæbne,” sagde opfinderen Rolak Schwap, der vil forsøge at konstruere en prop som han kan forsegle det sorte hul med.
”Pjat,” siger et andet lokalt geni, Lumpert Lingo. ”Det skal lukkes med min massagemaskine!”
Den unge opfinder har bygget en mageløs massagemaskine der tilsyneladende skal massere området omkring hullet, så det til sidst lukker sig i.
Ideerne, teorierne og de praktiske løsningsforslag er mange. 13 forskellige opfindere har lovet at står klar med løsningsmaskiner i overmorgen, hvor de sammen vil køre mod Vammelmose Muddersø og tage sig af problemet. Vil det lykkes dem?
Hr. Nidding Halunk følger op på sagen, klik straks videre til VAMMELMOSE AFSNIT 1 2 3456789
