Kategoriarkiv: Moderne teknik

Videnskabsreportage: Hovedkuldsbacillen overvundet

Stahl-EisenmannLOGO

Det er med stolthed og stor lettelse, at jeg kan offentliggøre følgende meddelelse fra hr. Staniol Lakmussen: “Eureka! Vi har løst gåden! Hurra! Hurra! Og skål, allesammen! Undtagen marxister…!”

Ja, det er sandt. Nu er hovedkuldsbacillen, denne fæle trussel mod vor sognevelfærd, endelig nedkæmpet, og forklaringen følger her:

Bacille8

Kontorchef ved Gustenhuse Platfodsregister, den rimeligt ærede hr. Gudbrand Rimkrat, som ses på ovenstående billede, afgik for nogle år siden ved døden, af hovedkulds. Han nåede at testamentere sit legeme til videnskaben, subsidiært sæbeindustrien, men ved et tilfælde blev hans hoved forbyttet på Gustenhuse Sindssvageanstalts forskningslaboratorium og i stedet anvendt til julesylte. Dette har imidlertid ikke på nogen måde vist sig at forsinke de Lakmussen-Lacksenske eksperimenter, hvis detaljer jeg dog ikke ser nogen umiddelbar grund til at dvæle nærmere ved, her lige inden aftensmaden.

Bacille2

Lad mig blot hermed oplyse, at man fandt fuldgod anvendelse for det alternative specimen: det nyslagtede præmiesvin Grøffe. Grisehvisker Gébert Lorth fremviser på billedet denne ornes optøede og frisk genopvågnede hovede. Bemærk kreaturets kvikke og årvågne øjne.

Billedet er beskåret, således at Lorths hovede ikke vises, idet synet af dennes deforme og frastødende ansigtstræk i adskillige fortilfælde har vist sig endog særdeles opkastningsfremkaldende.

Bacille3

Ved et simpelt lykketræf forefandtes Gudbrand Rimkrats kadaver stadigvæk på Gustenhuse Sæbefabriks kølelager. Det var ved succesfuld kirurgisk sammensætning af disse to dele, at eksperimentet endelig lykkedes. Hovedkuldsbacillen overlever ikke længere tids nedfrysning!

Bacille4

Grøffe Rimkrat gør nu god nytte som sanitær medarbejder ved herretoilettet på Gustenhuse Svineslagteri, hvor det bliver til mangt et kært og rørende gensyn med diverse slægtninge, i form af nyleveret ferskbrunvare.

Bacille 5

Således vil også sognets kæle- og bordeldyr opleve fornyet anvendelse, blot der hurtigt og effektivt sørges for nedfrysning af de vitale kropskomponenter.

Bacille 9

Ved hjælp af disse koldluftskompressorer har projektgruppen Lakmussen-Lacksen beredt vort sogn en unik mulighed for at komme hovedkuldsproblemet til livs, een gang for alle. Sognerådet har derfor besluttet at nedfryse hele Gustenhuse i 6 måneder.

Bacille 1 x

Sognet vil fra næstfølgende tirsdag kl. 08.46 prc. være indkapslet i en (her på en tredimensionel datamatillustration demonstreret) Negativ Termisk Brunvarekuppel (NTB), med henblik på at fastholde sognet i frossen dvale i et halvt år.

For Tølperforeningen er der tale om dobbelt gode nyheder, idet den borthældte kirsebærvin fra sidste jul nu til december vil kunne pumpes op igen fra gadekæret. Og vigtigst af alt: Hovedkuldsplagen er endelig besejret!

Bacille 7

Medens temperaturen langsomt falder til det ønskede niveau, vil vi i Gustenhuse sørge for diverse distraktioner og underholdning, herunder pigtrådsreggaeduoen Wa’fanden? (“vi spiller til vi stivner!”), som leverer den musikalske underholdning under selve nedfrysningsprocessen. Der kan bl.a. ses frem til en akustisk coverudgave af den berømte schlager “Virus og Bakterier”:

Bacille Bjørn SPIL

Til alle vore landsmænd (på nær arbejdsløse og marxister), venner, samt sympatisører, ønskes et dybtfølt: “Godnat, og sov godt!”.

Bacille 6

Det skal blot tilføjes at jeg personligt ikke vil deltage i denne folkerenselsesproces, idet jeg desværre sammen med Komtesse Missegnubber er blevet pålagt et diplomatisk ærinde til den karaibiske øgruppe Dartvados, ironisk nok af præcis 6 måneders varighed, og iøvrigt med ansvar for sognekassens nuværende kontantbeholdning, stor kr. 176,88.

Så det er med meget stor sorg jeg nu forlader min hjemstavn og går pligtens tunge vej!

SE OGSÅ:

HenvEisenmannFREMSKRIDTSBØLGE

Kulturnyt: Verdens bedste film dræber

HalunkLOGO

En autodidakt filminstruktør fra lokalområdet har gjort det umulige. Han har skabt verdens bedste spillefilm. Et mesterværk, der overgår alle andre film og har den stærke titel: Munden uden tænder. Dog har filmen en skæbnesvanger bivirkning. Den er dødelig.

Amatørfilminstruktør Halpert Plaks, der både er blind, døv og stum, havde ingen idé om, at den film han producerede for sjov, skulle gå hen at blive så overlødig, at seerne ville omkomme ved synet.

Filminstruktør

I aftes kl. 19.17 præcis mødte publikum talstærkt op i biografteateret “Nordvestpalads” på Blodhøj. 100 gik ind i salen, 11 kom levende derfra.

De overlevende biografgængere fortæller, hvordan samtlige personer gav slip på urin og fækalier inden for filmens første to minutter. Efter 20 minutter begyndte de vitale organer at give op og eksplodere.

Og da slutteksten kørte over lærredet, sad salen fuld af indsunkne skeletter indsmurt i pladdermasse og en grød af kød og flomme.

Filmdød

“Denne film er så fremragende, hvad angår billede, lyd, musik, skuespil og historie, at den menneskelig organisme i sidste ende giver op,” siger overlæge Morgan Knoldborg, der selv måtte forlade salen, efter at den ene hånd blev blå og brækkede af.

Efter sigende skulle filmen handle om en dyrlæge, der forelsker sig i en pungrotte. Men kræet er en svindler, der vil stjæle dyrlægens formue. En simpel historie pakket ind i millioner af sanseindtryk, som ingen tilsyneladende kan håndtere.

Filmoperatør

Redaktør Louis B. Knockel var selv til stede under forevisningen, og han kunne efter kort tid vurdere, at noget var galt.

“Min kæbe begyndte at hænge, og jeg blev midlertidigt lam i højre fod og smådøv på højre øre,” udtaler hr. Knockel der nåede at flygte inden filmen fik krammet på ham. Redaktøren er stadig chokeret over oplevelsen, men slår én ting fast:

“Filmen er et mesterværk og skal derfor ses af alle. I fremtiden må forestillingen brydes op i bidder, så man har en chance for at overleve. 115 pauser er vel ikke for meget forlangt.”

Annonce ØKSEMORD02

Tilbage til forsiden

Gammel Mordgåde Endelig Opklaret

Stahl-EisenmannLOGO

Det er med stolthed, at vi i Gustenhuse Kriminalhistoriske Arbejdsgruppe gennem rationel deduktion nu kan erklære en ubehagelig gammel lokalsag for værende fuldstændig opklaret.  Nærmere bestemt: Det brutale mord på frøken Gumlor Hoer i Blodhavn, sommeren 1985.

Mord01

Gumlor Hoer var i forvejen kendt fra ’70er-pornoindustrien. Hun medvirkede således med udmærkelse i den prisbelønnede filmproduktion “Also Sprach Zarathustra” – på dansk: “Således Sprak Sarahs Trusser” – der i øvrigt også havde deltagelse af vor navnkundige Orla Zinzüegh.

Mord02

Den forfærdelige scene efter udåden: Den nøgenbadende prostituerede, Gumlor Hoer, sidder hovedløs og i dødschokket forstenet tilbage på klipperne ved Blodhavn Marina. I baggrunden bulgarske og russiske krydstogtskibe. Alle om bord havde været så berusede på gerningstidspunktet, at deres vidneudsagn ikke kunne tillægges værdi.

Mord03

Lokaldadaisten Bjarne Hash arresteredes umiddelbart herefter i Rygehytten på Gustenhus Hede og bragtes til grundig afhøring i kælderafsnittet på Gustenhuse Sindssvageanstalt.

Overlæge Gack E. Lacksens forgæves forsøg på ved anvendelse af forskellige alternative terapeutiske metodikker at dechifrere dette umiddelbart kaudervælsk lydende nonsens, endte desværre i det rene ingenting:

“TYT TYT TYT, FIT FIT FIT, BUM! AHU AHI AHO…DYT BOT, PLOP!”.

Efter sit vellykkede flugtforsøg gennem den sikrede anstalts gårdlatrin kastede Hash sig i desperation i døden fra Gustenhusbjerg Udkigstårn, iført kardinalkostume. Politiet henlagde herefter sagen som “delvist opklaret”. Tilbage stod kun den mistænktes besynderlige udsagn. Der måtte simpelthen klogere hoveder til, af hensyn til gådens endelige løsning!

Mord09

Ved hjælp af kyndig udefrakommende assistance, velvilligt og til rimeligt honorar leveret af den utrolig meget ærede negertranslatør Mbingo N’Gongo Skrigesen, Jr., lykkedes det imidlertid at oversætte dette tilsyneladende volapyk, eller, om man vil, “sorte snak”, således:

“Jeg kækt hendes hoved’ nedsmed,
et sted, dér hvor fuglene sjunge.
Og rakte i retning derned,
derefter min bags brune tunge.”

Denne, omend kryptisk formulerede udtalelse blev herefter anset for en form for tilståelse.

Mord05

Ved renovationen af friluftslatrinen udenfor husvildebarakkerne på Gustenhuse Vestre Losseplads fandtes i 2017 hovedskallen af et endnu ikke identificeret kvindelig…

Mord06

…tilligemed en funktionsdygtig muskedonner fra Svenskekrigene, som vi naturligvis logisk antager stammer fra selvsamme forbrydelse.

Mord08

Brunvareminør Olfacht-Smelleriksen, som gjorde det rædselvækkende fund.

Mord04

Det var med et våben som dette, og antageligvis en fysisk fremtoning ikke ulig den på billedet, her fremvist af P. Løkke, fra Gustenhuse Sogns Friskytteforening, at B. Hash udførte sin uhyggelige misdåd.

Hermed konkluderes, at Bjarne Hash vitterligt var for skyldig at regne, og at forbrydelsen nu må anses for værende til fulde opklaret!

Som en – trods alt – poetisk afslutning på hele denne grusselige affære, citerer jeg respektfuldt fra V. Røvlenbergs mesterlige “Skolerim for 3die Klasse” (1922):

Med dit fine unge Hoved’,
Bør og skal du bli’e til noget.
Men hvis dit Ho’ed ej noget kan,
Ej brug’s det skal, i dette Land!

Thi kan du blot med Ho’det guffe,
Ret slemt vil du din Slægt jo skuffe!
Så tænk dog med dit Hoved’, ja;
Saafremt det ej skal trille af!

Ugerningen samt de efterladte objekter betragtes af et enigt Gustenhuse Sogneborgerråd som en del af områdets væsentlig Kultur- og Kriminalhistoriske Kanon (KKK), og udstilles i perioden fra onsdag kl, 08:45, til og med tredje mandag efter fuldmåne kl. 16:45 prc. i Sognemasturbastionscentralens kælder, hvor der i den forbindelse formedelst entré kr. 0,07 desuden fremvises engelsksprogede fremtidsspionfilm og serveres gul hestepilsner til alle korrekt påklædte og på klokkeslæt præcist fremmødte, i øvrigt gratis for alle hankønspersoner under 11 år. Kvinder og børn af marxistiske, handicappede eller arbejdsløse forældre er naturligvis uanset alder på det allerstrengeste forment adgang.

Til alle andre: vel mødt!

MERE KRIMINALDRAMA HER:

HenvØKSEMORDanmeldelse

Retur til forsiden

Larmo-Sagaen: Tilbage til de Gamle Dyder!

EN VÆGTERS BEVÆGENDE HISTORIE, 3. OG AFSLUTTENDE DEL
(Se 1. del her og 2. del her)

Larmo3-01

På billedet ses et udsnit af Gustenhuses brede befolkning i indigneret protestmarch mod forholdene i byen i 1988. Forandringens vinde blæste gennem gaderne, og tiden var nu kommet til en gigantisk folkerejsning. Alle var vi jo nu engang i samme seng, og alle fremviste hårdhed, villighed, udholdenhed, fleksibilitet og styrke på et hidtil uset niveau. Der krævedes selvopofrelse som aldrig før. Byens fremtid var på spil!

Larmo3-02

Blandt de mange frivillige sås raske unge kvinder fra landbruget, der gladeligt tog del i den genopbyggende fase. “Hellere to tjenende ånder end én onanerende tjener!” som min salig bedstefader Fridolin Tannhäuser von Rasselschlüssel sagde i sin tale til mit 75-års jubilæum.

Larmo3-03

Al useriøs og sogneskadelig ageren kom under afvikling i disse år, og det blev også slut med den uautoriserede husdyrkopulation. Nu skulle der for alvor styr på begivenhederne!

Larmo3-04

Under ledelse af vor åndelige og fysiske førerskikkelse, allerærværdigste hr. Stahl-Eisenmann, blev Sognets økonomi gennemgået helt ned i detaljen, og blandt de deraf følgende, utallige og helt nødvendige effektiviseringer og besparelser sås for eksempel den kombinerede anvendelse af ressourcer fra overfiskeriet med diverse opgaver indenfor det offentlige.

Larmo3-05

Al ikke-lusseringsmæssig korporlig afstraffelse fandt herefter sted på husdyrbordellerne, ved hjælp af skidtfisk og ledige cirkusmedarbejdere. På denne geniale facon løstes mange sociale problemer samtidigt. Der kom atter gang i den stagnerende økonomi, og balance blev opnået i sognebudgettet.

Larmo3-06

Mit fineste øjeblik i tjenesten var, da jeg i 1993 egenhændigt indfangede Tranumulven ved hjælp af denne snedige forklædning og den af Staniol Lakmussen udviklede mekaniske fangarm, som på billedet ses demonstreret af undertegnede.

Larmo3-07

Bæstet havde over en årrække nedlagt i dusinvis af fåreavler Bähmanns bordelracehusdyr, og gennem dets blodige hærgen opskræmt lokalbefolkningerne udi det nordvestjyske. For min ydmyge præstation modtog jeg i al beskedenhed Gustenhuse Hønseavlerforenings Årslegat på kr. 1,33 samt fire bakker nylagte æg à 6 stk. pr. bakke. Ikke dårligt for en simpel, gammel vægter.

Larmo3-08

Staniol Lakmussens unge assistent Alky Mistelsen udviklede efter anmodning fra Gustenhuse-SS (den Sanitære Sognemyndighed) en genial opfindelse til bevarelse af husholdningsfækalier. Det skulle være helt slut med meningsløst brunvarespild. Grundet loven om patentbeskyttelse kan jeg desværre ikke gå i nærmere detaljer.

Larmo3-09

Revselsesretten blev, tilligemed selvtægt, i 1989 ved enstemmighed under Sognerådets Ekstraordinære Nødforsamling gjort lovpligtig. Man var herefter som medborger i Gustenhuse under strafansvar forpligtet til at lussere børn, kvinder, oldinge, festnegre, uduelige mandspersoner (døde såvel som levende), husdyr, vegetation, apparater og automatiserede vehikler, ved blot det mindste tegn på opsætsig adfærd, slendrian, fjol, eller blot begrundet mistanke herom.

Larmo3-10

Vore mandlige medborgere fik hurtigt rettet ind i forhold til det nye sogneparadigme. Man hørte allesteds og til egen store tilfredsstillelse i døgndrift de raske klask af en by i fremgang!

Det er således med sindsro, at jeg, Larmo Rasselschlüssel, aftræder mit sekellange embede som vægter i kære, gamle Gustenhuse. Mit arbejde er fuldbragt, og byen og sognet kan nu se en lys fremtid i møde!

Larmo3-11

Larmo Rasselschlüssel nyder sit velfortjente otium i hjemmet, Havekolonien Skadefryd bag det for længst nedlagte Gustenhuse Friluftskrematorium.

Lad os alle, her i afskedens vemodige stund, sammen med Larmo istemme den traditionelle danske Vægtersang, med moderne tekst af afdøde V. Røvlenberg (andet samt sidste vers):

Hov vægter! Klokken er slagen 12

Det var ved midnatstide,
brunvaren den blev født.
Til gavn Alverden skide,
hvad ellers var forødt.

Vor klokke er slagen tolv!
Med tarme og rø’ev,
af hjertet prøv;
befal dig Gud i vold!

Hov vægter! Klokken er slagen 5

O, store morgenstjerne!
Vor byrd’ i Verden hér,
tålmodelig vi gerne
aflægge, som vi bæ’er.

Vor klokke er slagen fem.
Kom kun, vare brun!
Hold stuen lun;
oplys vort hus og hjem!

Gustenhuse længe leve! Hurra x 9! Præcist!

SE OGSÅ:

HenvEisenmannLARMOVÆGTER

Henv Eisenmann Larmo 2

Tilbage til forsiden

Larmo-sagaen afsnit 2: Krisetider og forråelse

Stahl-EisenmannLOGO

EN VÆGTERS ERINDRINGER (se afsnit 1 her)

Efter årtiers uafbrudt vækst og den nyvunden økonomisk frihed blandt selv vore usleste medborgere, fulgte desværre generel løssluppenhed og en katastrofal mangel på disciplin. Overskuddet soldedes op på intetsigende modefænomener og eksperimenteren med nymodens bevidsthedsudvidende substanser. Borgerne hungrende efter noget nyt, tabubelagt og spændende, og lod hånt om de etablerede samfundsnormer. Resultatet blev – helt forventeligt – en absolut kulturel og social deroute.

Larmo 2-01

Herover ses Gustenhuses første opiumshule. Rygehytten på Gustenhuse Hede startede som et socialt eksperiment, men udviklede sig lynsnart til et gigantisk problem.

Larmo 2 02

Euforiserede medborgere slumrer på tragisk vis ind i psykedelisk døs. De uhyrlige bivirkninger ved denne aktivitet fulgte de involverede misbrugere gennem livet, indtil det blev vedtaget at tvangsindlægge dem på Gack E. Lacksens sanatorium, hvilket synes at have løst problemet, idet man aldrig siden hørte fra de pågældende patienter.

054582:The 'Mail' Cup Seaton Burn Halliday Fred 1912

Her ses et eksempel på resultaterne af de frygtelige stoffers indflydelse på den menneskelige organisme: en narkotikapåvirket medborger dratter død om midt på Hovedgaden.

VINDUESKIGGERPLAGEN I 1978

Larmo 2 04

Da de første sort/hvide fjernsynsapparater kom i handelen i slutningen af halvfjerdserne, var det ikke alle medborgere beskåret at eje et sådant luksusforbrugsgode.

Fascinationen af de levende billeder var enorm, og det blev således en kolossal byrde for ordensmyndighederne i Gustenhuse at bortvise diverse hæmningsløse personer fra respektable familiers stuevinduer, hvor lureriet nærmest blev for en folkebevægelse at regne.

Larmo 2 05

Den direkte transmission fra par-VM i masturbation i 1978 var dråben, der fik bægeret til at flyde over. Den danske deltagelse ved den populære duo Hans Lange-Lem/Hack Pickemann, kommenteret af den navnkundige Gunner Rée, var simpelthen for stor en fristelse for selv normalt lovlydige borgere, der stod klinede til vinduerne for at følge deres helte i aktion.

Larmo 2 06

Normale modforanstaltninger såsom lussinger og bøder hjalp ikke, og først da mørklægningsgardinerne fra Besættelsestiden var fundet frem, blev der igen nogenlunde ro om privatlivets fred i de små hjem.

MASSEHYSTERI, DA BÄHLERURNEN KOM

Larmo 2 07

Den ene folkepsykose blev naturligt fulgt af den næste, og efter plejehjemsforgiftningen af 1979 opstod en nærmest vanvittig efterspørgsel efter urner, da vor kirkegård i forvejen led under katastrofal pladsmangel, og Gustenhusmose samtidig var underlagt strikse regulativer iht. Brunvareudvindingsdekretet.

Derfor oplevede byen dette år en veritabel folkevandring til isenkræmmer Klinkbergs udsalg på Skrammeltoften 8, hvor folk stod i lange køer for at erhverve sig den nye fashionable Bählerurne – uigenkaldeligt sidste skrig – som dengang kostede hvad svarede til min egen udbetalte ugeløn: hele kr. 1,76.

Larmo 2 08

Det eneste kendte eksemplar af vasedrejer Bählers mesterværk, som endnu ikke er i anvendelse. Foto med tilladelse fra Fækalmuseet.

Gustenhuse Aviationsforenings Liggasballon måtte en overgang tages helt ud af anvendelse, grundet mangel på drivmiddel. Kremationsdillen var blot endnu et symptom på en kedelig samfundsudvikling, og det skulle desværre blive endnu mere grelt i gode, gamle Gustenhuse.

SVEND PHÆKALI — DEN GALE HYPNOTISØR

Larmo 2 14

Denne afskyelige charlatan havde let spil i disse retningsløse år. En storforbryder, i ondskab kun overgået af Gustenhusebandens medlemmer, fandt hurtigt fodfæste i vort sogn, og drev i et helt år sit perverse og utugtige spil med diverse godtroende kvindfolk.

Den sensationshungrende befolkning mødte velvilligt frem til de groteske forestillinger, der fandt sted efter solnedgang, i gyllespreder Svinbergs storlade.

Larmo 2 15

Her ses en situation fra en af dr. Phælkalis populære aftenseancer, hvor assistent S. Maddersen ved gentagen slagpåvirkning med forhammer brækker et massivt stykke fossilbrunvare oven på en hypnotiseret og rigidt udspændt kvindelig figurant. Det var under en sådan demonstration, at katastrofen uvægerligt måtte ske.

Larmo 2 16

Svinbergs lade eksploderede, og antændte Den Store Hedebrand, hvilket selvfølgelig førte til yderligere genvordigheder. Det var i sandhed travle tider i Gustenhuse.

BRANDDASKERINVASIONEN I 1980

Larmo 2 09

Her ses blot lidt af den store katastrofe. I hundredevis af hektar afgrøder og skov brændte, og ilden lå længe derefter og ulmede.

Larmo 2 10

Vort lokale frivillige brandvæsen gjorde en upåklagelig indsats, men fik desværre aldrig helt styr på efterslukningen. Vi måtte ydmygt anmode offentligheden om hjælp.

Larmo 2 11

Desværre var der ingen styr på begivenhederne. Fra nær og fjern væltede det ind med godhjertede frivillige, der uden faglig kyndighed forrettede mere skade end de gjorde gavn.

PAPIRMANGELEN

Larmo 2 13

Tabet af de mange naturressourcer, herunder store mængder træmasse, betød et meget hårdt slag for de trykte lokalmedier, herunder ikke mindst billedpornografien.

Indsamlingen af gamle erotiske magasiner blev en prioritet, og det var sørgeligt at bevidne, hvorledes mangen en medborger yderst modvilligt og med tårer i øjnene indleverede deres fine samlinger, for at sikre den fremtidige produktion.

Larmo 2 12a

Der blev dog hurtigt rådet bod på det manglende udbud, og qva et forbilledligt samarbejde mellem lokalpressen og de yngre kvindelige medborgere kom der atter varer på de nederste hylder.

BESØG AF DEN NORDAMERIKANSKE NEGERDELEGATION I 1982

Larmo 2 17

Den meget ærede George W. Johnson med følge inspicerede Gustenhuse i 1982. På fotografiet ses viceborgmester Igno Randt overrække Gustenhuses Æresdiplom For På Klokkeslæt Præcist Fremmøde til den amerikanske kulturattachés stedfortræder, da hr. Johnson desværre måtte gå på toilettet, mens billedet blev taget.

Hvad så disse honoratiores da under deres diplomatiske visit?

Larmo 2 18

En by i forfald…

Larmo 2 19

…tarvelig opførsel… uværdig fremturen… holstebroisk gadeuorden… vandalisme… manglende respekt for autoriteter…

Larmo 2 20

…elendighed og menneskelig degradation i allehånde afskrækkende former.

Det var ikke vor by værdigt, og det kunne ikke længere ignoreres, at Gustenhuse havde alvorlige problemer. Desværre kunne amerikanerne ikke dy sig for at markere deres utilfredshed med oplevelsen i form af denne satiriske musikalske indspilning, som opnåede en 117.-plads på Dansktoppens hitliste, mellem 23.06. og 24.06.1982:

Larmo 2 musik

Denne kulturelle begmand var jo et kolossalt hak i selvforståelsen. Så galt stod det til med andre ord til i vort kære hjemsogn, på daværende tidspunkt. Selv negrene lo af os! Det var så sandelig tid til forandring.

(Den lokalhistorisk relevante grammofonplade (Dolypor, NW-34-6473b), kan i brugt tilstand, ubegrænset oplag, erhverves formedelst kr. 0,02, i marskandiserforretningen, Gammel Ragelsesgade 4c. Bytte er også en mulighed, især s/h fotografier og private filmoptagelser af badende unge piger har interesse. Kontakt borgmesterkontoret, spørg efter Hartmann).

VÆGTER OG HÆDERSMAND, HR. LARMO RASSELSCHLÜSSEL VIL
INDEN 
LÆNGE AFSLUTTE SINE ERINDRINGER MED ET 3. AFSNIT

SE OGSÅ:

HenvEisenmannLARMOVÆGTER

HenvEisenmann LARMO 3

Retur til forsiden

En bølge af fremskridt skyller ind over Gustenhuse

Stahl-EisenmannLOGO

HØJTEKNOLOGISK OG SOCIALT JUBELNYT

Foråret så sagte kommer, som digterpræsten skrev. Vi hér i Gustenhuse og Omegn er i vanlig stil velforberedte til håndteringen af de kommende lokaludfordinger, når gletscheren engang har trukket sig tilstrækkeligt tilbage.

Billede 0 (1)

Vor projektgruppe under kyndig ledelse af professor i social og teknisk innovation, den ærede hr. Staniol Lakmussen,  har således med ekspertbistand fra Deres ydmyge undertegnede, samt andre repræsentanter for byens absolutte intelligentsia, i de kolde vinterstunder arbejdet hårdt og kreativt på at fremkomme med diverse løsninger til, og dermed forberede borgerne på, allehånde relevante fremtidige problemstillinger i vort kære Sogn.

Et repræsentativt udvalg af resultaterne bringes i nedenstående:

Billede 1 (12)

Efter gentagne anmodninger fra vægter Larmo Rasselschlüssel o. a., er det nu endeligt besluttet at udskifte byens murværk i op til 2 meters højde med sten gjort i højeksplosiv kompaktbrunvare. Dette skal hindre de mange vagabonder og dagdrivere i, i tide og utide, at sidde, stå og læne sig op af byens bygninger, og gnide deres beskidte og lusebefængte tøj op af facaderne. Den ønskede effekt heraf ses i eksemplet herunder, og man må sige, at den geniale løsning er tofold.

Man slipper således af med begge problemer på én gang.

Billede 2 (10)

Dette omfattende projekt er pt. ufinancieret, idet man trods adskillige alvorlige anmodninger endnu ikke har modtaget afregning for sidste års eksport til Jan Mayen af natriumklorid fra Gustenhuse Saltsø. Når beløbet på kr. 22,54 er indgået, vil renovationsarbejdet omgående blive påbegyndt.

Billede 3 (10)

Til afhjælpelse af de sædvanlige gener i forbindelse med forkølelses- og influenzaepidemier, har Lakmussen opfundet en mucuspose, der, såfremt korrekt anvendt, som demonstreret på nedenstående billede, vil skåne den syge for hudløshed i og under næsen, hovedpine, samt andre bivirkninger ved overdreven næsepudsning.

Billede 4 (11)

Posen kan rumme op til 5 liter snot, slim, bussemænd og andre uønskede partikler. På- og afmonteres nemt, og derefter bindes enderne til en knude. Den fyldte og forseglede, bionedbrydelige pose kastes under diverse ukvemsytringer efter eget valg, i retning mod Holstebro.

Billede 5 (10)

Komtesse Missegnubbers interessante forslag om nøgenhjemmehjælp i Ældreforsorgen er vedtaget, på forsøgsbasis. I første runde vil dette dog udelukkende tilgodese undertegnede, der frivilligt har meldt sig som forsøgsperson. Det er aftalt, at feedback indrapporteres d. 23. juni, 2019, kl. 8:47 prc.

Billede 6 (9)

Endnu et regulært kolumbusæg fra Lakmussen og co. I erkendelse af de nyopståede behov for højere frekvens i adspredelsestilbuddene til borgerne, er det besluttet af samkøre følgende arrangementstyper:

Egns- og Klubmesterskaber i Individuel, Par- og Holdonani, antikvitetsmesser, samt pigtrådskoncerter. På denne måde kan der, under den overordnede titel: “Pik og Platter“, afholdes 3 gange så mange begivenheder årligt i Sognemasturbationscentralen.

Billede 7a

Som en af konsekvenserne af de nye sognebeklædningsregulativer ses herover den nyudviklede husmoderhat, som alle sådanne individder under strafansvar påkræves til alle tider at bære, i det offentlige rum.

Der er vedtaget bøder på kr. 0,04, tilligemed 15 lussinger til hver side af hovedet, ved førstegangsovertrædelser, og herefter regulær pryglestraf i gentagelsestilfælde.

Dobbeltstraf for marxister og arbejdsløse er naturligvis en selvfølge.

Billede 8 (9)

I forbindelse med de kommende atomprøvesprængninger på Gustenhuse Hede, som vi her i Sognet varetager på vegne af Den Nordkoreanske Folkerepublik, har vi produceret en ny serie beskyttelsesbriller til kreaturer, der fastnittes til dyrets hoved i begge sider, for at forhindre øjenskader og psykisk betingede krøluldstab.

Billede 9 (7)

Til fordel for Vesterhavsgruppens paranormale forskningprogram har Lakmussens tekniske afdeling udviklet et ekstrasensorisk lydaggregat, der skal kunne opfange signaler fra Klabautermanden.

Desværre har man til dato ikke opfanget nogen kohærente meddelelser af den art, men der er alligevel mange positive reaktioner på det nye tiltag.

Billede 10 (5)

Sluttelig en trafikal nyskabelse: Det vil blive pålagt Tølperforeningens frivillige medlemmer at bære den på billedet viste hovedbeklædning, der har til formål at dokumentere og registrere alle hastighedsovertrædelser på Sognets gader og veje. For at komme dette tiltagende uvæsen til livs, vil alle køretøjer, der ikke overholder mindstekravene til fart og gesvindighed, pålægges bøder efter et dalende proportionsprincip. Jo langsommere der køres, desto større bliver bøderne.

Apparatet kan fotografere i begge retninger, og der er indbygget rygerkupé og transistorradio, samt en 10-liters tank indeholdende gul hestepilsner. Der budgetteres med en merindtægt ved denne ordning på ikke under kr. 15,48 årligt.

SE OGSÅ:

henveisenmannkirsebaervin

Tilbage til forsiden

VERDENSHISTORIER: Jubelkalenderens blad 21

DET HERRENS ÅR 1969

Endelig var det lykkedes. De havde vundet rumkapløbet mod russerne. Ha, ha, ha, hvor kunne de lære det, de skide bolsjevikker.
Det amerikanske rumfartøj sænkede sig langsomt og placerede landingsstellet i støvet. Nu var de officielt i mål. Jubelskrig og klapsalver fra astronauterne bredte sig i kabinen.
“Vi har nået Månen. Vi har ret til hånen!”

1969-marslanding

Døren gik op og ud trådte hr. Amstrong i fuld ornat i selskab med sine kollegaer. Alle som en havde de et veltilfreds smil om munden. Kaptajnen huggede fanen ned i sandet og sagde.
“Dette er et lille skridt for bette mig men et kæmpe hovedspring for hele menneskeheden!”
Erhvervspraktikanten Fridolin kravlede ud af døren som den sidste og hoppede ned i det røde sand.
“Øh, chef,” sagde han da han havde kigget en ekstra gang på underlaget
“Hvad er der?” sagde hr. Amstrong irriteret.
“Jeg tror ikke vi er på Månen.”
“Sikke noget pjat!” svarede hr. Amstrong. “Hvor skulle vi ellers være?”
“På Mars,” svarede Fridolin forsigtigt.
“Knægten har ret,” sagde hr. Aldrin chokeret. “Sandet er helt rødt!”
“Åh, gud nej!” jamrede hr. Amstrong. “Det er en katastrofe!”
De havde ramt ved siden af. Ret meget endda.

1969-astronaut

Astronauterne jamrede i forbitrelse og i løbet af sekunder gav de sig hver især i kast med selvdisciplinerende lussinger men kunne ikke ramme ansigtet da rumhjelmen var i vejen.
Klonk … klonk … klonk.
Praktikanten forstod ikke deres tungsindighed.
“Jamen, det er da ikke så dårligt,” sagde han. “Nu er vi kommet længere end vi havde drømt om.”
“Nej for helvede,” hylede Amstrong. “Verden har set frem til at vi lander på Månen. Hvis verden opdager at vi har ramt forkert vil ingen længere stole på vores træfsikkerhed. Hvis vi ikke engang kan ramme Månen med en sølle rumraket hvordan skal vi så få folk til at tro på at vi kan ramme fjenderne med et bombemissil?”
Hr. Aldrin nikkede medgivende.
“Vi har fejlet totalt …”
Øjeblikket før kaptajnen rev sin hjelm af i ren og skær sørgmodighed og skam for at gøre en ende på det hele sagde Fridolin:
“Videooptagelserne der bliver sendt tilbage til Jorden er i sort-hvid, ikke?”
“Joh,” sagde de alle i kor. “Er du dum?”
Praktikanten slog ud med armene og svarede:
“Hvad er så problemet? Ingen kan se forskel på om vi har været på Mars eller Månen.”
Resten af mandskabet stod et øjeblik stille, så drejede de sig alle om mod den unge knægt.
Ideen var genial.
Jublen, bifaldene og glædesskrigene ville ingen ende tage.
Selvfølgelig. En lille hvid løgn skadede jo ikke.
Hr. Aldrin klappede Fridolin på skulderen og Amstrong lænede sig op ad flaget med et tandsmil.
“Kan I mærke det? Jeg tror sgu det går hen og bliver en ganske god dag alligevel.”

Forrige blad                       Næste blad

Retur til avisens forside

SE OGSÅ:

HenvHalunkPHALLOS14

VERDENSHISTORIER: Jubelkalenderens blad 18

DET HERRENS ÅR 1937

Som en gigantisk blåhval i havet svævede LZ 129 Hindenburg i al sin pragt over himlen.
Ydersiden bestod af lette materialer: flamingoplader, pap og plastik og indersiden rummede ufattelige mængder tarmgas. En sindrig konstruktion med mange fremtidsmuligheder.
Piloterne og passagerne sad med deres cigarer og sjusser og hyggede sig. Men ak, infernoet var på vej.
Dybt inde i lastrummet stod en hemmelig kasse tilhørende nationalmuseet. Et nedkølet urmenneske som skulle udstilles på en fornem verdensudstilling.
»Opbevares konstant nedkølet,« stod der på skiltene, men det tog luftskibspersonellet sig ikke af.
Under rejsen steg varmen i lastrummet til tropetemperatur hvilket fik det kolde legeme til at tø.

1937-hindenburg-interior

“Bob, Bob!” råbte hulemanden Bob i det samme han slog øjnene op. Han kravlede frisk som aldrig før ud af kassen og strakte sit veludhvilede korpus.
Han stod i sit fineste puds af mammutpels og bjørnetænder.
Det havde været dejligt med en lille lur på nogle tusinde år men nu måtte han i gang med sine daglige gøremål.
Bob skulle bygge en hule, gå på jagt og finde nogle kællinger at befamle.
Så mange opgaver, så lidt tid.
Bob så sig omkring i det dunkle lastrum. Her kunne han sagtens få det hyggeligt.
“Byg, byg,” sagde Bob da han havde fundet det perfekte sted af slå lejr. Han opførte prompte en hule af pap, træ og stof.
Maven rumlede.
Før han satte sig til rette måtte han hellere finde noget ædelse at stoppe i kæften. Han havde ikke spist i gud ved hvor mange år.
“Rumle-larm i bugen,” udbrød Bob og så søgende rundt.
“Bok, bok, booook!” lød det længere inde i lastrummet. Der var dyr i nærheden.
Han fik øje på et jernbur med en høne.
“Nam nam,” jublede hulemanden Bob og klappede i hænderne.
Forsigtigt åbnede han jernburet og løftede hønen ud.
“Smack, smack!” råbte han i det han bankede fjerkræet til døde med sine bare næver.
Blod over alt. Han kunne eventuelt lave hulemalerier senere.
Bob stirrede ned på hønen og vrængede.
“Kold, kold, ad, ad.”
Hulemanden Bob gik ind for den sprødstegte mad. Hvem i alverden spiste kold rå høne? Ikke Bob.
Han samlede brædder og stof i en bunke og satte sig ned med to tørre faconfækalier som han slog mod hinanden.
TUCK … TUCK!
Gnister fløj til alle sider og straks var der gang i bålet.
“Ild, ild,” lo Bob mens flammer bredte sig mellem materialerne.
Tilberedningen kunne begynde. Han stak et jernrør i røven på hønen og pegede den ind i bålet der nu havde nået en uhyggelig størrelse.
VUUUUUUSH!

1937-02

Bob stod uden for det nedbrændte luftskib Hindenburg sammen med de overlevende passagerer fra katastrofen.
Bob havde overlevet ved et sandt mirakel ved at benytte en presenning som faldskærm.
Desværre fik han ikke reddet måltidet med ud.
Efter denne sindsoprivende oplevelse trængte han til et par sjusser og kvindeligt selskab.
Mens udrykningskøretøjer flokkedes om ulykkestedet forlod Bob området. Han endte i storbyen hvor han fandt et værtshus med billig sprut og kællinger. Bodegaen mindede ham om grotten hvor han var vokset op. Mørkt, fugtigt og indelukket.
“Bob er hjemme!” jublede han.
Og i disse snuskede lokaler sidder Bob stadig den dag i dag.

Forrige blad                       Næste blad

Retur til avisens forside

VERDENSHISTORIER: Jubelkalenderens blad 15

DET HERRENS ÅR 1903

Wilbur og jeg havde så tit drømt om at flyve som fuglen på himlen. Mange idioter havde gjort forsøget før os men alle med ubrugelige resultater.
Næh, hvis nogen kunne klare opgaven var det os to.
Vi satte os ned og lavede de nødvendig udregninger og tegnede en skitse til en flyvemaskine. Det var jo pærelet hvis vi da for helvede havde haft noget arbejdsro!
Ser De, vores overbo, Gerry Rakkelpot hedder han, forstyrrede os konstant. Han dansede hele tiden. Det lyder måske harmløst men det var ikke uskyldigt ballet. Han trampede hårdt i gulvet så det støvede ned i vores fyldte sherryglas.
Men vi fik da til sidst lavet en arbejdstegning og vi kunne med stor lettelse rykke ud i værkstedet hvor der var ro.

1903-rakkelpot

Pinen var dog ikke ovre.
Da vi nogle dage senere sammensatte motoren i vores værksted, ja så kom hr. Rakkelpot gudhjælpeme fjorten gange indenfor en time for at låne en kop sukker til sin kaffe. Vi har altid været høflige og kunne selvfølgelig kun sige ja. Men det var med en hvis mistro for hvem fanden putter flere kilo sukker i sin kaffe?
Næste dag da vi kom tilbage for at færdiggøre motoren opdagede vi hvordan alt vores værktøj var byttet rundt. Intet var hvor vi havde lagt det.
“Gid fanden havde Gerry Rakkelpot,” hylede vi i kor.
Vi styrkede nerverne med et par glas sherry hver og fortsatte arbejdet.
Vi skruede, borede, hamrede og svejsede skelettet sammen. Propellen og landingshjulene blev monteret og alt tegnede ganske godt lige indtil motoren skulle startes for første gang.
Det osede og boblede og vi måtte springe i dækning før det var for sent. Motoren brændte simpelthen sammen.
KABUUUUUM!
Nogen havde hældt sukker i brændselskammeret så hele maskineriet karamelliserede og eksploderede. Så fandt vi da ud af hvad han skulle bruge alt det sukker til.
Vi blev enige om at låse værkstedet hver nat efter dette sabotagenummer. Og der kom da heller ikke flere attentater fra overboens side.
Den 14. december stod vi stolte ved siden af vores færdige flyvemaskine. Men testflyvningen gav ikke de bedste resultater. Grundet tekniske problemer var vi kun i luften få sekunder.
Jeg havde en mistanke om at Gerry Rakkelpot var med i spillet men værkstedet havde jo været aflåst. Desuden havde vi ikke set meget til manden de sidste par uger.
Den 17. december var småfejlene justeret og vi var klar til et nyt forsøg.
Vi startede maskinen og kørte af sted på landingshjulene.
Lidt efter lettede vi.
“Den virker edersprøjteme!” råbte vi i kor. “Vi flyver!”

1903-wright

Vores sejrshyl blev imidlertid afbrudt af en forfærdelig motorstøj bag os. I bakspejlet kunne vi se noget nærme sig med høj hastighed.
“En flyvemaskine?” jamrede min broder. “Jamen, det kan jo ikke passe!”
En meget større, langt mere avanceret og elegant flyvemaskine halede ind på os og fløj op på siden af vores prototype.
Til vores skræk sad Gerry Rakkelpot i egen irriterende person i cockpittet med en cigar i munden. På siden af flyet stod der: Rakkelpot Airlines.
“Davs, gutter. Se hvad jeg lige har flikket sammen,” råbte han i en megafon. Med et grin gassede han op og overhalede os totalt før han fløj længere og længere opad og frem.
Snart var han kun en prik i horisonten på den triste grå decemberhimmel.

Forrige blad                       Næste blad

Retur til avisens forside

VERDENSHISTORIER: Jubelkalenderens blad 8

DET HERRENS ÅR 1492

Kære moder

Jeg håber det går godt derhjemme.
Her går det i hvert fald strygende. Som du ved har jeg ledt efter Indien og det skal jeg eddergrønthakkeme love dig for at jeg har fundet.
Da jeg kunne se fastlandet i min kikkert fyldtes jeg med glæde og begejstringen blev større da vi gik i land.
I det samme vi trådte ud på stranden fik et besætningsmedlem en tomahawk i tindingen.
Og fra det tidspunkt var jeg solgt. De indfødte var noget ganske særligt.
Sikke en velkomst. Jeg kan slet ikke få armene ned.
Disse indianere drønede med fjerprydelser rundt på heste og skød med bue og pil.
Sikke en kultur. Sikke et folkefærd.

De myrdede det meste af besætningen og tog resten, heriblandt mig, til fange.
Vi blev bundet til pæle og deres leder Løbende Stjernefrugt truede og tævede os med køller.
Det er forbløffende så forskellige kulturer kan være. Men interessant.
Nåh, men jeg brugte min charme mod Løbende Stjernefrugt og hans brødre, Siddende Panda og Skidende Mammut.
Til sidst blev vi så gode venner at jeg og de øvrige overlevende blev sluppet fri og fik lov til at sidde med ved bålet.

1492-columb

Her røg vi opium og dansede mens der fløj lyserøde elefanter rundt på himlen.
Indianerne blev så glade for mig at jeg fik mit eget navn, Dumme Svin.
Jeg spurgte om jeg ikke måtte få lov at se noget mere af Indien.
“Uk, uk, naturligvis!” råbte Masturberende Hest. Han ville gerne være turguide.

De førte mig ind i et specialkonstrueret befordringsmiddel, sådan en kasse med hjul. De er automatiserede og kaldes vist nok automobiler. De går helt vildt op i  maskiner herovre i Indien.
Nøj, hvor den larmede og røg.
Vi kørte ned ad en lang strækning og endte i noget der hedder Hollywood. Her er der en stor underholdningsindustri. Teater og sådan noget pjat.
Her mødte jeg andre stammer som skød med rifler og talte om frihed og spiste friturestegte kartofler.
Alt sammen meget eksotisk og spændende kan jeg sige dig.
Indien er et herligt sted men de er en smule tossede herovre.
Jeg tror at jeg vil give landet fem hatte.

Kærlig hilsen din,
Chrissermand

PS: Jeg kommer hjem inden din fødselsdag. Jeg har gaver med.

Forrige blad                       Næste blad

Retur til avisens forside