Kategoriarkiv: Fest

Klamhuse Brownie Open: Kom og vær med!

STORSLÅET NORDVESTJYSK FÆKALIEDYST MED FLOTTE PRÆMIER

Ærede venner, nordvestjyder såvel som tilstrømmende brunvareentusiaster i alle aldersklasser!

Tiden er inde til Klamhuse Brownie Open, den store årlige fækaliedyst, der sidste år samlede 321 deltagere og et tusindtalligt publikum.

Brunvareudpølsningen foregår på gennemsigtige kummer under nøje opsyn af erfarne nordvestjyske kontrollanter, og overdommer er fækaliesagens nestor, Harding Z. Pungknockel (f. 1931, startede som fækaliesorteringslærling i 1945 og har været ved faget uafbrudt siden).

Produkterne bedømmes på konsistens (herunder især sammenhængskraft), kulør, størrelse og vægt samt ikke mindst facon. Pølser med et originalt kunstnerisk udtryk er altid publikumsfavoritter.

Når bedømmelsen er overstået, vil de vindende tre afleveringer blive indlemmet i samlingen på Fækaliemuseet i Gustenhuse. De stolte finalister udmærkes med statuetten “Den Gyldne Oskar”, fækaliesagens mest eftertragtede trofæ, og nr. 1 får derudover et livsvarigt frikort til Styrtlatrinen på Blodhavn Nordstrand.


Alle andre konkurrenceprodukter kan handles frit, og ikke så få bidragydere har grundlagt en professionel eller halvprofessionel karriere her.

Dysten indledes lørdag morgen kl. 08.31 prc. i Nr. Usseldrup Fritidscenter og fortsætter, indtil sidste deltager har skilt sig af med allersidste klump af sit værdimateriale. Det kan vare op til halvandet døgn, før de endelige domme afsiges, og der kan naturligvis købes lokale naturforfriskninger i centeret. Den Knockelske Kultur- og Turismefond støtter arrangementet med 16,78 kr. samt et stort antal stimulerende lussinger (herunder også kropslussinger til fremme af udstødningsprocessen).

Vel mødt, alle raske og godt optankede piger og drenge!

SE OGSÅ:

Retur til avisens forside

Årets præmiepubæ: En strålende brun vinder

LOKALE PRAGTFÆKALIER BEDØMT OG RANGORDNET

FINALIST # 5: UKENDT. Denne storpølse af usædvanligt kraftig kaliber kom til verden på Klamhuse Husmandshospitals fødegang. Den burde have været balsameret, men det skete ikke, og på grund af nedbrud i hospitalets pedaldrevne computer kan vi desværre ikke oplyse nærmere om den fødende kvinde. Hvis hun melder sig og gentager kunststykket, vil hun opnå sin velfortjente offentlige hæder.

FINALIST # 4: LOLA PLUFFELWABER. Den kendte popsanger og psykoterapeut frembragte efter 72 timer på specialdiæt en 60 cm lang pragtpølse i ét helt stykke. Hendes stolte fader, gedeavler Lubbert Pluffelwaber, Klamhuse Vestermark, dokumenterede straks miraklet og kunne også udtale sig anerkendende om lugt og smag.

FINALIST # 3: OLE RØVHUL. Ingen finale uden et drankerindslag. Dette år var det Blodhavn Proletarbodegas stamgæst Ole Røvhul, der med en brun eksplosion gjorde sig særligt bemærket. Han betaler stadig af på gælden.

FINALIST # 2: LALLE BOBB, 19-årig konditorlærling med smag for de brune lækkerier. Hans forældre, venner og arbejdskolleger kan med stolthed betragte ham her i finalen.

FINALIST # 1, ÅRETS VINDER: PYLLE KRUMHANS. Endnu et bidrag, som viser os, at lokal ungdom er oplagt til pubæspas året rundt. Ovenstående er valgt ud af 37 vellykkede selfies fra den 16-årige efterskoleelevs kamera.
Vi ønsker Pylle til lykke med trofæet (herunder) og den medfølgende kontantpræmie på kr. 7,39, som udbetales i 6 månedlige rater.

HAR MAN AMBITIONER om at deltage i næste års folkelige brunvaredyst, kan man med fordel studere nedenstående skema. God fornøjelse og fuldt tryk fremad, venner!

Retur til avisens forside

Kalenderblad 21: BRUN TRIUMF

“Ja ja, vi skal nok få styr på det!” skreg oldingehjemsforstanderinde, fr. Eulalia Peckelgren.


“Stil jer roligt i kø ved nærmeste toilet, så løser det sig alt sammen!”

Imens var Arnulf, Lupus og Bruno Pølle i rask tempo på vej tilbage til afføringsmiddelfabrikken i deres pedaldrevne firmavehikel.

“Denne dag bliver historisk,” gryntede Arnulf.

Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Retur til avisens forside

Kalenderblad 20: SKÅL, KÆRE OLDINGE!

“Kære gode oldinge, velkommen til dette års julefrokost på Klamhuse Proletariske Luxusoldingehjem. Som I kan se, er der bjerge af flæsk, pølse og 14 slags tilbehør på bordene, og vi starter som sædvanlig med en skål. Glædelig jul, hip hip hurra!”


Ragnhild Pølle, lussingterapeut på hjemmet, havde holdt festtalen. Oldinge og personale drak af den gråhvide velkomstdrik.

“Nu sker det,” hviskede lille Bruno. Han lå sammen med Arnulf og Lupus på et lavt tørreloft med udkig gennem en ventilationsrist ned i spisesalen.

Og ganske rigtigt. Alle langede til fadene i et vanvittigt tempo. Maden passerede ikke tallerkenerne, men blev skovlet direkte ind i de åbne munde. Flæsk, pølse, budding, roemos, savsmuldsbrød – lige meget, hvad det var, lynhurtigt forsvandt det.

Så lød første knald under et af bordene. Snart efter et til, og man anede en gnist dernede i mørket. Skrig og brøl kunne høres, mens endetarmene udsendte deres selvantændende eksplosive gas og straks derefter syndfloder af brun pladdermasse.

De tre iagttagere på loftet trak sig baglæns for undslippe stanken.

“Hvad siger I så? spurgte lille Bruno. “Er det godt nok?”

Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Retur til avisens forside

Kalenderblad 3: EN UHØRT FRÆKHED

– Har I så forstået det? lød en brølende stemme. – Lille Bruno er forsvundet!

Dyster stilhed bredte sig i spisesalen. Knive og gafler holdt op med at klirre. Brunkål, stribet flæsk og kraftigt kalibreret bratwurst lå urørt på tallerkenerne, og det eneste man nu hørte, var stødvis luftafgang fra begge ender af de forsamlede kroppe, som alle tilhørte medlemmer af familien Pølle.

Arnulf Pølle, slægtens overhoved, bredte armene ud. Lidelse og angst var præget i hans skarpnæsede gamle fjæs.

– Kroen og dens nærmeste omgivelser er afsøgt, og Blodhavn Borgervæbning er alarmeret, så hvad gør vi mere? Lille Bruno ville aldrig gå fra os uden varsel. Hvad kan der være sket?

– Æh, host host, jeg har en besked, netop indleveret…

En mørkebrun mand i stribet tjeneruniform nærmede sig, høfligt foroverbøjet. Kroens mangeårige overtjener Lumumba Baluba-Børgesen fremrakte en sølvbakke, hvorpå lå en konvolut. Arnulf flænsede den op og læste højt:

– Jeres lille darling er kidnappet. Vi kræver løsepenge, mindst 47,39 kr. samt opskriften på Pølle Express.

Et gysende gisp lød fra alle tilstedeværende. Pølle Express var det afføringsmiddel, der gennem generationer havde dannet grundlag for slægtens velstand og anseelse. Den dybt hemmelige opskrift kendtes i dette årti kun af Arnulf og hans nevø, kemikeren Lupus Pølle.


Midt i salen stod det bortførte barns moder, Rigmor Pølle, med åben mund og tårer sprøjtende ud af øjnene.

– En uhørt frækhed, brølede Arnulf. – Klar til kamp, alle brave Pøller! Her skal smækkes lussinger med jernhandske!

Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Retur til avisens forside

Kalenderblad 2: HVOR ER LILLE BRUNO?


Righoldige køkkendampe sendte budskaber om kål, flæsk, kryddersovs og pølseguf ind i kroens spisesal.

– Vi er fremme, lad festen begynde! udråbte Arnulf Pølle. – Lad os som vor ædle stamfader æde, drikke og være en glad Pøllefamilie, til den affjedrede hjemtursbus kommer og henter os.


I sin egenskab af slægtens nulevende overhoved havde Arnulf plads for bordenden, og ved hans side sad yndlingsbarnebarnet, lille Bruno med det kloge hoved og den store opfindsomhed.

– Pølle pølle pølleguf, sang drengen. – Lad os guffe i en ruf. Pilsner gurgle, halsen skylle, det er festdag for en Pølle!

Stedet hvor de var samlet, Brunmølle Udflugtskro, holdt som altid, hvad den lovede. 22 munde gumlede om kap på de lokale specialiteter, og fik man en klump i halsen, kunne den hurtigt fjernes med hestepilsner og koncentreret blå drikkepetroleum.

Døren i spisesalens endevæg førte ud til en balkon over kroens latringrube. Herfra lød stemmer og glad latter, når festdeltagerne side om side gjorde plads til mere af alt det gode.

Et par timer var gået, da Rigmor Pølle, vidunderbarnets moder, trak Arnulf i ærmet.

– Hvor er lille Bruno? sagde hun.

– Ude og lege, foreslog bedstefar. – Ude og skille sig af med restprodukterne, og måske sidder han også og leger lidt med dem.

– Jamen, jeg har ledt oppe og nede. Han er ingen steder.

Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Retur til avisens forside

Kalenderblad 1: FESTEN SKAL BEGYNDE

– Så skønt, at vi igen i år samles 1. december, blotter vore hoveder og lægger en krans ved familiens historiske monument. Tak til vor stamfader og dem, der fulgte efter, æret være deres minde!

Ordene skar gennem den kolde luft over Klamhuse Hede, hvor en god snes af Pølle-slægtens medlemmer var samlet foran en gigantisk brunrød granitfækalie med denne inskription i soklen:

PHLUMBERT PÖLLE
1.12.1798 – 24.12.1901
Rejst af stolte efterkommere

– Vi råber hurra, tre korte og tre lange, og udveksler de traditionelle festlussinger, sagde Arnulf Pølle, og dermed var dagens mindetale afsluttet.

Unge og gamle sendte skyer af rimtåge ud af mundene, mens hurraråbene gjaldede, og straks efter lød muntre klask fra de gavmildt omdelte fladhåndsslag. Alle, taleren medregnet, fik kinderne farvet røde.

– Så danner vi kolonne, befalede Arnulf. – Brunmølle Udflugtskro venter!

Han selv, ældste mandlige Pølle, gik i spidsen, rank og skarpnæset, iført fåreskindspels og tilhørende klaphue. Ved sin højre hånd havde han lille Bruno, et livligt og begavet oldebarn. De to var som alle andre i følget efterkommere af den navnkundige Phlumbert Pölle, der engang i 1820’erne indvandrede fra Braunlage i Tyskland og etablerede sig som som savbladsmusiker, bondebarber og lappeskrædder.

Glade og sultne vandrede oldefar og lille Bruno fremad mod udflugtskroen, hvor denne dag skulle festligholdes med brun mad i overflod, hestepilsner og drikkepetroleum.

Drama og ulykker ventede, men smilene i deres røde ansigter tydede ikke på den mindste anelse herom.

Næste kalenderblad

Retur til avisens forside