Tag-arkiv: rygning

Rygesalon genåbner på Blodhavn Centralbanegaard

Severini Eriksen LOGO

Efter længere tids istandstandsættelse genåbner den legendariske rygesalon i afgangshallen på Blodhavn Centralbanegaard. Stationsforstander Wlfred Oxenstjerne udtaler: “Vi har længe kæmpet for udbredelsen af kulfyrede damptog i Nordvestjylland, og vi ser genåbningen af rygesalonen som et supplement til vores målsætning om mere damp i lokalområdet. Vort motto er som bekendt “I røg og damp for Blodhavn – ryg og rejs”.

Tobaksvarer

Selve salonen er blevet indrettet med de allernyeste detaljer indenfor rygningen; herunder tobaksskabe med et righoldigt udvalg af diverse røgvarer. Der vil være tobaksprodukter til alle; herrer, fruentimmere, børn og oldinge. Rygesalonen åbner officielt onsdag kl. 07.03 prc., og dagen vil blive festligholdt med bl. a tale af formanden for Blodhavns Tobakssyndikat Cecil Pfaffenthal. Blodhavns Waldhorn- og Basunensemble vil herefter afspille første sats af Bachs pibekoncert.

Af hensyn til det rygende publikum er der etableret adgangskontrol til salonen. Den tidligere marmeladedronning og kalkundomptør, frk. Melissa Petersen fra Vestre Strøelse har fået tjansen som dørmand.

Melissa

Det skal nok blive en festlig dag i Blodhavn!

SE OGSÅ:

HenvRYGERKAMPAGNE

Retur til avisens forside

 

 

(Erik Severini fb 31102020)

4 fotos + cigarkasse Severini:

Alle nordvestjyske hjerter banker i glad forventning. Hr. Severini undlader beskedent at omtale sin egen store indsats til rygersagens fremme, men jeg kan røbe, at en specialfremstillet nordvestjysk cigar, bærende hans navn og rullet af bedste lokale brune råvarer, får premiere på salonens åbningsdag.

Nye tobaksautomater skal betjene børn og unge

Bjarlkram LOGO

I løbet af de kommende uger starter udskiftningen af de gamle tobaksautomater på Blodhavns realskole, SFO og øvrige daginstitutioner

Pensionereret tysklærer Horst Hubert Geilheimer, som på frivillig og ulønnet basis forestår udskiftningen udtaler: ”Hvis vi ønsker at opretholde en sund nordvestjysk tobakskultur, er det nødvendigt at starte med rygning i en tidlig alder. Vi må nok konstatere, at de gamle automater ikke længere er tidssvarende. Derfor bliver de nu skiftet ud til en helt ny model”

Tobaksautomater

Hr. Geilheimer udtaler videre: ”Alt går efter planen. Der vil være et bredt udvalg af tobaksprodukter. Lidt for enhver smag. Al tobak er naturligvis halalskåret. Vi har haft lidt udfordringer med at indkøre betalingsløsningerne. I starten vil det derfor kun være muligt at betale med kontanter – både rigsdaler, kroner og D-mark accepteres – eller betalingskort. MobilePay forventes at kunne bruges om et par uger, og på lidt længere sigt lancerer vi en mulighed for, at tobaksforbruget kan trækkes direkte fra de unge menneskers børneopsparinger. Det sidste sker i samarbejde med folkesparekassen“.

Foto fjernet

Hr. Geilheimer fortsætter: “Men det stopper ikke her. Vi barsler med en tobaksportal samt App’en ePot. Her vil der være mulighed for, at det mere modne segment vil kunne erhverve og nyde en lidt sjovere tobak”.

SE OGSÅ:

HenvRYGERKAMPAGNE

Retur til avisens forside

Naturfrembragte nordvestjyske cigarer vækker jubel

Mange års bedste rygernyhed kan hermed bekendtgøres for Nordvestjylland og resten af verden: Et lokalt seks-årigt tvillingepar, Josper og Jallah Schneckelfritz-Sørensen, Klamhuse Vestermark, frembringer fækalier af en sådan konsistens og tekstur, at de umiddelbart er anvendelige som cigarer.

Fækaliecigar01

Dette fysiologiske og økonomiske mirakel blev opdaget ved et rent tilfælde. Drengene er raske små spilopmagere, og da deres oldefar, fhv. landbarber Harding Schneckelfritz-Sørensen, en dag var ventet på besøg, lagde de en af deres cigarlignende faconfækalier parat i askebægeret ved siden af den gyngestol, hvori han plejer at sætte sig for at ryge. Fækalien havde forinden ligget til tørre og var blevet forsynet med et mavebælte fra oldefars seneste efterladte cigar.

“Jamen dog!” udbrød den gamle barber, da han havde tændt og inhaleret. “En ganske fortrinlig cigar. Kan det virkelig være Brugsens sædvanlige 21-øres mærke?”

Fækaliecigar02

Drengenes overstadige latter røbede sammenhængen, men cigaren var for god til at opgive, og Harding røg den til ende, mens fuldfed, aromatisk krydret røg bølgede omkring ham.

Hver dag siden er Jospers og Jallahs naturlige frembringelser blevet sikret og gemt. Det har vist sig, at en stabil og ensartet kost, bestående af roeblade, rå havregryn og røllikeafkog, er forudsætningen for de helt perfekte cigarer, så slik af enhver art, saftevand og lignende forekommer nu ikke længere i deres hjem.

Fækaliecigar03a

En stor del af landsdelens børn og unge er efterfølgende sat på streng diæt for at få afprøvet, om de kan gøre miraklet efter. “Det viser sig, at cirka hver tiende yngre nordvestjyde frembringer den helt rigtige, luftige og velkrydrede cigar,” oplyser dr. W. Prunkhorst, Klamhuse Husmandshospital. Han har påtaget sig at lede forsøgsarbejdet og ser positivt på de foreløbige resultater.

Fækaliecigar04

“Lyng- og tangcigarer har vi kendt gennem århundreder. Med fækaliecigarens tilkomst kan vi forhåbentlig snart bortspare de bekostelige produkter, der fremstilles af importeret tobak,” erklærer en ekstatisk dr. Prunkhorst.

SE OGSÅ:

HenvRYGERKAMPAGNE

Retur til avisens forside

 

Over 200 friske nye cigardrenge

Rygekampagne fejrer triumfer overalt i Nordvestjylland

Dette års kampagne for udbredelse af tobaks- og anden rygning har fået en mildt sagt forrygende start. Kampagneleder Josias Lumbago-Larsen, overlærer gennem 62 år ved Nørre Usseldrup Eksamensskole, har efter blot en uge registreret flere end 200 friske nye cigardrenge.

Foto fjernet

Kampagnen fortsætter på fuld kraft. Det er flere årtiers forsømmelighed, der skal indhentes, men nyt mod og forstærket optimisme må fylde vore hjerter, udtaler hr. Lumbago-Larsen.

Rygernyt

Louis B. Knockel har støttet det opdragende arbejde med talrige lussinger og en gavmild donation af de lyngcigarer, som medlemmer af hans husstand traditionelt tilvirker hen over vinteren. Hertil kommer nu et storslået nyt bidrag fra Knockel-familien. Den enbårne søn, Albert II Knockel, blev i morges kl. 05.37 udskrevet fra Svagbørnskolonien på Blodhøj og vil straks kaste al sin genvundne styrke ind på den sejrende side.

AlbertKnockel

Med røg og gnister sprudende fra majspiben, og med håndfladerne smurt ind i lussingcreme, skal unge Albert fremme den gode sag overalt i hjemsognene. Hvis en ikke-rygende turist kommer inden for rækkevidde, vil han eller hun også straks få en håndspålæggelse.

Rygernyt2

– Når rygefrekvensen blandt de unge er tilbage på 1980-niveau, vil hr. Lumbago-Larsen og jeg overveje andre kampagner, udtaler Louis B. Knockel. – Masturbationsidræt, lussingdans, insektdressur og alle de øvrige sunde og fornøjelige fritidssysler, som den opvoksende slægt gennem århundreder har dyrket, skal fremmes og genoprustes.

Familiehygge

SE HELE DEN RIGT ILLUSTREREDE KAMPAGNEPRÆSENTATION HER:

HenvRYGERKAMPAGNE

Mange flere nordvestjyske unge skal ryge

Rygoverligger

En rygekampagne af hidtil uset omfang blev i morges kl. 06.34 skudt i gang, da Louis B. Knockel på vegne af Danske Drenges Cigarlegat antændte en svært kalibreret knaldcigar, der detonerede med røde og grønne lyn og snart efter udspredte en tung, blåsort røg i næsten 50 meters omkreds.

Foto fjernet

Festligt og fornøjeligt så det ud for de flere hundrede tilskuere, men anledningen var alvorlig nok. Rygerne er i de seneste årtier blevet stadig færre.

rygerstatistik

– Det er nu, vi skal gribe ind, udtalte redaktør Knockel, – og det vil ske med alle tilgængelige midler. I særdeles er det vor opvoksende ungdom, der skal retledes.

Danske Drenges Cigarlegat støtter kampagnen med 24,19 kr., der vil blive omsat såvel i tobak som i de indensogns fabrikerede lyng-, tang- og tørveprodukter.

Se herunder en del af det righoldige propagandamateriale:

ryg1

 

Foto fjernet

Ryg6

ryg9b

ryg9c

På skoler og legepladser vil de yngste blive præsenteret for rygning i teori og praksis, og på ungdommens samlingssteder, f.eks. ved Klamhuse Brugsforenings gavl, hvor masturbationsidrætten dyrkes, vil alle over 15 år blive beordret til at ryge. Louis B. Knockel har sammen med flere af landsdelens førende lærerkræfter påtaget sig at gennemføre mindst 14 tvangsrygningsaftener i løbet af den udendørs sæson..

Kampagnen fortsætter, til rygningen i de yngste aldersgrupper er tilbage på 1990’er-niveau eller helst derover. Yderligere midler kan og vil om nødvendigt blive tilført.

SE OGSÅ:

HenvBØRNOGMAD