Smøreolie skyld i livsfarlige nordvestjyske eksplosionslussinger

HalunkLOGO

Lussinger har alle dage været sunde for krop og sjæl, men i det sidste døgn er flere borgere eksploderet under lussering. Det viser sig, at de uhyggelige eksplosionslussinger alle er opstået ved brug af en klæbrig lussingsmøreolie, der kunne købes af en omrejsende kræmmer, Bertil Minefeldt, for kr. 1,50 pr. flaske.

Eksplosionsluss01

Den omtalte håndolie skulle to gange dagligt påsmøres håndoverfladen. Formålet var at forbedre slagstyrken og kvaliteten af de afgivne lussinger, men virkningen har vist sig at være en helt anden. Uddeles der lussinger med produktet påsmurt, vil lussator og lussant eksplodere i samme øjeblik hånd og kind mødes. Alt i en radius af to meter vil blive sprængt til ukendelighed.

Eksplosionsluss02

– Har man påsmurt produktet på håndfladen skal man straks lægge hænderne i blød i letsaltet vand i en time og derefter påsmøre muldyrgødning for at fjerne alle spor af den livsfarlige håndolie, lyder det fra lussingeksperter.

Eksplosionsluss03

Raske unge fra lussingkorpset vil de følgende dage køre rundt med kærre og indsamle de farlige produkter fra sognehjemmene. Når dette er gjort, vil alle flasker blive bortsprængt sammen med kræmmer Bertil Minefeldt.

Med indrykning af denne lødige reportage byder vi folkeoplysningens højt begavede unge ven, hr. Baryl Nidding Halunk, velkommen tilbage i den genrejste avis.

4 tanker om "Smøreolie skyld i livsfarlige nordvestjyske eksplosionslussinger"

  1. Pingback: Vovehals springer ned på madras fra 5 meters højde | Landsbytossen.dk

  2. Pingback: Familiekannibalisme i teori og praksis | Landsbytossen.dk

  3. Pingback: Over 200 friske nye cigardrenge | Landsbytossen.dk

  4. Pingback: Kalenderblad 21: E. Malje | Landsbytossen.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

*
To prove you're a person (not a spam script), type the security word shown in the picture. Click on the picture to hear an audio file of the word.
Anti-spam image