Tag-arkiv: eksplosion

Dartvados’ Undergang

Den Store Homoh-Ka’als Rejsning (Op Fra Dybet)

EisenmannDartvadosLOGO3

Kære Knockel, og alle d’herrer ærede læsere!

Eventyret er slut, det glorværdige ørige Dartvados er nu en saga blott.

Lad mig indledningsvis hurtigt berolige Dem allesammen: Min egen person, konsulatets uvurderlige erotiske postkortsamling, samt petriskålen med Orla Zinzüeghs DNA, er bragt i sikkerhed.

Medens De indtager fire til seks store glas beroligende drikkepetroleum, vil jeg fortælle Dem hele den grufulde og dramatiske historie.

Undergang01

Hele den autistiske negergeni-familie Onager omkom ulykkeligvis i den tragiske eksplosion på Undervandsbræksitgenerator 4, ved Dartvados’ Videnskabelige Institut Til Militærindustriens Fremme. Denne forfærdelige begivenhed efterlod ikke alene hele projektet i et limbo, men forårsagede også seismiske rystelser, hvorved primitive urkræfter blev frigivet fra havets bund.

Undergang02

Som forudsagt i den præ-historiske caraibiske voodoo-profeti, rejste Den Store Homoh Ka’al sig i al sin majestætiske rædselsvælde fra sin æonlange slummer i det mørke dyb. En ulykke kommer som bekendt sjældent alene, og jeg fik ydermere på nogenlunde samme tid stjålet min velocipede fra konsulatets VIP-parkeringsplads. Det gigantiske monstrum (altså ikke vehiklet) blæste herefter en lyserød miasma ud over hele øen, inden det igen forsvandt sporløst i bølgerne. Da den opståede panik blandt befolkningen nogle timer senere var nedkæmpet ved hjælp af kraftige nationale disciplinærlusseringer, faldt der igen en slags ro over landet.

Undergang03

Dagen efter kunne det imidlertid konstateres, at hele øen var overrendt af gadeklovne i svømmefødder, bevæbnet med lavementspumper! Borgere blev væltet omkuld, fastholdt, og fik store mængder klovneserum injiceret rektalt.

Dette stred selvsagt imod ordensbekendtgørelsen, og vi måtte derfor udkommandere vore militærstyrker, for at få sat en stopper for dette uappetitlige og samfundsnedbrydende uvæsen. Desværre var der slet ingen respons fra vore normalt pålidelige negertropper, der enten havde taget flugten, eller med vold var blevet klovnificeret af den invaderende overmagt.

Undergang04

Jeg selv oplevede at blive fysisk overmandet af disse utilbørlige narre, og på uværdig vis kastet i fængsel, og derefter frataget mine lorgnetter, lommelærke samt barbérgrej. Dette var jo i sig selv helt uhørt og ganske uanstændigt, og disse vanvittige marxistiske bajadser skulle da så sandelig også komme til at fortryde deres handlinger. Dette kan jeg sige med sikkerhed, idet hele øen på min specifikke ordre for en måned siden blev systematisk mineret med bræksitsprængladninger – blot i tilfælde af noget lignende.

Undergang05

Ved hjælp af astrodefækatorisk selvaffyring sked jeg mig under et fingeret fængselsoprør over muren og ud i friheden, til min ventende bræksit-ubåd, som derefter fragtede mig helskindet hjem til Danmark. Det var ganske enkelt for farligt at opholde sig på øen, længere.

Undergang06

Men hvad med befolkningen? Skulle de herefter for stedse lide under dette groteske klovneregime, eller var det mere nådigt og humant, om jeg blot lod hele øen detonere…?

Beslutningen var let; jeg trykkede resolut og uden samvittighedskvaler på den røde knap, der for evigt og med et kæmpebrag udslettede Dartvados fra jordens overflade. Derefter satte jeg kursen mod min hjemstavn, vel vidende, at jeg i kraft af min uangribelige karaktér og mandsmod havde forhindret ubeskrivelige fremtidige menneskelige lidelser.

Undergang07

Hér ses jeg selv, netop tilbagevendt til Gustenhuse By, i centrum for den hjertelige modtagelse af min egen ydmyge person, foran H. G. Hoffmanns beværtning, i Store Kæfertstræde.

Undergang08

Efter et muntert drikkelag, inklusive gensidige velkomstlusseringer, var der traditionel nordjysk afslapning og cigarrygning i det grønne, blandt djærve mænd af den helt rette støbning.

Leve Gustenhuse! Leve Knockel! Leve Kongen! Og længe leve Danmark! (Hurra x 9 prc.)

Må det være mig tilladt hermed definitivt at afslutte mine meriter med nedenstående skønne strofer fra V. Røvlenbergs nationalepos “Mit Kære Gamle Land” (1920).

“Der findes jo klovne som ej vil os det godt;
De vandrer iblandt os, og siger “båt-båt”.
De kommer med strid og araberkomplot;
Blot nyde de vil, vor rabarberkompot.

Med alskens gøgl de altid prøve;
Fra vuggen did, de sutter røve.
Men i vort skjold de finde løve,
Og vi mod fjenden aldrig tøve!

– I mit kære gamle land.”

Ærbødigst,
fhv. Kgl. Konsul og Overborgmester (med meget mere),
Hartmann Stahl-Eisenmann,
Landstedet Krads Mølle,
Ådselsherred,
Gustenhuse Sogn.

Gratis addendum:
Hvordan det gik alle de øvrige, siden hen

Drengen Barfoed Ørlesen blev jo desværre glemt på Mars, da vi rejste hjem. Men der er vittterligt krummer i knøsen, og der er ingen som helst grund til at tro, han ikke skulle kunne klare sig alene, deroppe, endda på ubestemt tid.

Min kære korpulente negerven Ølmert Fap blev kvalt i flødeskumskager ved sin egen 112-års fødselsdagfest, men der er ingen grund til at begræde dette faktum, idet det var sligt han levede hele sit liv, og nøjagtigt sådan han selv ønskede at dø.

Dr. Heineken Sæbbelin gik bort efter længere tids kløe i næsen, der viste sig at skyldes, at en tarantel havde lagt sine æg i de store hulrum, medens han sov. Da der gik hul på æggene, myldrede de giftige små araknider ind i mandens hjerne, og tilføjede ham en dødelig dosis gift.

Koburn Pabst fra D.R.A.M. blev tilbudt, og accepterede på stedet, stillingen som reservejulemandsassistent i oliestaten Aber Dabei, hvor han dog stadig har sin første reelle arbejdsdag til gode.

Finkbine Nommsen druknede i sin maniske rengøringsildhu under den årlige rensning af konsulatets septiktank, som en pryd for sit fag, og et smukt eksempel til efterfølgelse.

Slari Bartfast rejste efter den vellykkede Mars-ekspedition selv på opdagelse i Verdensrummet, i en modificeret Nilfisk-støvsuger, og derom kan De jo passende læse, andetsteds.

Den elskelige hr. Tafatman Handy blev under sin offentlige friluftsmorgendefækation snigmyrdet bagfra med muskedonner af fætteren til Bjarne Hash, den postmoderne postnihilist og postmedarbejder Jerne Brast, der derefter rettede sit våben mod sig selv, skød ved siden af, ladede muskedonneren igen, og ramte, i andet forsøg. Hovedet er til dato stadig ikke fundet.

SE OGSÅ:

henveisenmanndaarekiste01

Retur til avisens forside

Pludselige eksplosionsagtige dødsfald ryster landsdelen

Chokreportage: CRASS BØRSTING
Foto: GYDA PLUMWABER, NORDVESTJYSK HUSMANDSARKIV m.fl.

En bølge af pludselige, eksplosionsagtige og dødbringende tarmgasulykker har i de seneste døgn fremkaldt sorg og bestyrtelse overalt i vore hjemsogne. Blandt ofrene er prominente personligheder fra den politiske, forretningsmæssige og kulturelle elite, men også talrige jævne nordvestjyder er gået op i røg og flammer, når de rutinemæssigt satte sig på hug ved den hjemlige latringrube.

¨Flatulensdød01

Storsognerådssekretær Gamborg Flabert, Vester Usseldrup, var en af de første, der flækkede med et brag efter indtagelse af en kålgryde med tilhørende flæsk og pølse på Brunmølle Udflugtskro.

“Han er kommet her som gæst gennem årtier, og der har aldrig tidligere været problemer med defækeringen,” udtaler etablissementets værtinde, fr. Mussa Waffelkäbe. “Han plejer at vende syngende tilbage fra latrinskuret og bestille chokoladebudding til dessert. Vi begræder tabet af en god ven og en loyal kunde.”

Flatulensdød02

En af landsdelens mest elskede festfigurer, den 91-årige Onkel Lallah, borgerligt navn Lars Ferkel-Frederiksen, omkom under lignende tragiske omstændigheder efter at have indtaget et par røgede kulmuler på Midtermolen i Blodhavn.

“Det ene øjeblik stod han og tørrede fedt af underansigtet, straks efter flækkede han i bunden, og resterne af ham spredtes ud over havnebassinet,” fortæller chokerede vidner.

Flatulensdød03

Onkel Lallah efterlader tre hustruer, 11 børn og 15-20 mellemstore husdyr, som alle var afhængige af hans showbusiness-indtægter. Datteren Nullah og svigersønnen Bob vil indtil videre opfylde hans kontraktlige forbindelser og optræder første gang ved Idrætsmasturbationsforbundets årlige friluftsparade lørdag formiddag kl. 06.17 prc. på Klamhuse Hede.

Ofrenes antal menes at overstige 20. Talrige andre har pådraget sig kvæstelser, og lokalt sundhedspersonel står magtesløst og uden forklaring på de pludselige tarmeksplosioner.

Flatulensdød04

“Mit bedste råd er, at vi alle vender tilbage til vore bedsteforældres hovednæringsmiddel: Savsmuldsbrød og mælkebøttebladssalat,” udtaler den førende lokale ekspert, ernæringsfysiolog Nathan Schinkenhäger, Blodhøj. “I samarbejde med Nordvestjysk Landproletarforbund har jeg oprettet et folkekøkken, hvor man for en meget billig pris kan spise sig mæt i disse pålidelige egnsspecialiteter. Eksploderer man alligevel, er det på den ene eller den anden måde ens egen skyld.”

Avisen følger situationen nøje og vender tilbage med mere ernærings- og eksplosionsnyt, så snart det foreligger.

SE OGSÅ:

HenvHalunkFRITURESTEGES

Tilbage til forsiden

Brunkager til hele Jylland

Butthead LOGO

Taersk Oils brunvarelagertanke på Blodhøj er her til formiddag eksploderet. Det var en gigantisk oplagring af prima fast afrikansk brunvare, der gik op i flammer.

Ved et uheld havde brunmassen forgasset sig ved en for høj lagertemperatur, og dette kombineret med overtryk i pumpeaggregatet førte til katastrofen.

Brunkage til alle

Heldigvis blev en nærliggende lagertank med fritureolie samtidig antændt, så det endte med tonsvis af friturestegt brunkage. Borgmesteren uddeler derfor gratis smagsprøver til hele den jyske befolkning.

gl. brandmænd

Taersk Oils pressechef udtaler: “Det er det første og eneste uheld, vi har haft med vores afrikanske twinpipes siden etableringen. Uheldet vil ikke berøre udbetalingen af 135% dividende til vore aktionærer ultimo næste uge.  Vi takker byens frivillige brandkorps for slukningsarbejdet. Hvis hjælpen var kommet hurtigere frem, havde katastrofen nok ikke fået denne lykkelige afslutning.”

SE OGSÅ:

HenvButtheadHUSET

Faldstammekollaps løser royal gåde

JørnTidevandLOGO

Tidligt på eftermiddagen i går kollapsede faldstammen på Hotel Blodhavn. Der havde gennem længere tid været en del knirken og knasen fra selvsamme installation, og brugen af hotellets selvskyllende klosetter på etagerne over stueplan var blevet indstillet allerede dagen i forvejen.

Dette skulle imidlertid vise sig at være en skæbnesvanger beslutning. Tekniske undersøgelser peger i retning af, at der har fundet en egentlig implosion sted, forårsaget af, at den i forvejen svækkede konstruktion pludselig manglede det indhold, der ellers havde givet den en vis støtte og afstivning.

Hotel02

Både kong Hilbert og hans kongelige højhed kronprins Folmer har inspiceret ulykkesstedet og udtalt deres støtte til de omkomnes familier. Den triste historie fik dog heldigvis en uventet og mere munter drejning, da Kong Hilbert ved tilfældighedernes indgriben genfandt sit gebis i pluddermassen ved faldstammens fod.

Kongen kunne fortælle, at han tydeligt huskede, hvorledes han ved gallapremieren på den muntre musical “Den behårede snemand” i pausen havde forspist sig voldsomt i blommegrød og solide portioner af kransekager med fyld af kødgranulat. Han var senere samme aften blevet antruffet nøgen og uden gebis i et af hotellets værelser, hvor han efter at havde udtømt det kongelige maveindhold nu forsøgte at gengive overturen til “Den flyvende hollænder”, frit fortolket for 2-strenget guitar og en noget anløben baryton.

Det tililende hotelpersonale havde først efter nogen tumult fået ham bundet fast i en solid lænestol og givet ham en stikpille med 60 mg Stesolid, hvorefter han øjeblikkeligt var faldet i dyb søvn.

Kongeslægt01

Indtil afvigte lørdag har det således været lidt af en gåde, hvor det kongelige gebis havde forputtet sig, og der havde gennem længere tid hersket en stemning af gensidig mistro personalet imellem. Direktøren havde derfor set sig nødsaget til at uddele adskillige serier af opmuntrende og motiverende lussinger, for på den måde at holde arbedsdisciplinen i top. Især de yngre kvindelige medarbejdere havde nydt godt af direktørens omsorgsfuldhed og afklapsende personalpleje.

Kongen var tydeligvis berørt og meget taknemmelig for at genfinde sit fine tandsæt, og efter en hurtig rystetur i en cocktailshaker med 50% drikkepetroleum, kunne han atter brillere med sit berømte tandsmil.

Følgende vers er senere blevet set, skrevet med blækblyant på flere af hotellets toiletvægge. Kongen har dog i sin udstrakte grad af storsind valgt at betrage skriverierne som en spøg, idet han ikke bliver decideret nævnt ved navn i dem, og derfor mener at være anonym, hvorfor verset som et kuriosum her gengives ucensureret og i sin fulde ordlyd:

Når man som jeg på Ulrich råber,
lidt i stil med andre tåber
og i stride strømme,
sin kongebug vil tømme,
må jeg ej på skylleknappen trykke
– før jeg ved, om jeg kan tygge.

(Alle rettigheder, herunder retten til opsætning som scenemusical, forbeholdes.)

Approberet625

Retur til forsiden

Bladhusets lynkrig mod slubbertbaron

HalunkLOGO

Snedig fælde redder nordvestjysk folkepresse

Vort elskede bladhus, der i så mange år har bidraget til den nordvestjyske oplysning og moral, har i de seneste dage været tæt på undergang. Lørdag morgen fik sognet besøg af den magtsyge baron von Häkkelfeldt, hvis intentioner langt fra var fredelige.

Baronen ankom til hest ledsaget af et slæng af lumske banditter. Hans forehavende var klart fra begyndelsen:

– Jeg beslaglægger hermed Det Knockelske Bladhus! Alle bedes forlade bygningen, så nedrivningen kan indtræffe. Jeg agter at placere min ferieresidens på netop denne grund.

Naturligvis ville jeg, bladets betroede storjuniorkorrespondent, og det øvrige personel ikke lade en anmassende slumpukkel okkupere og destruere en af Nordvestjyllands mest driftige virksomheder. Derfor barrikaderede vi og hr. Knockel os i bladhuset. Døre og vinduer forseglede vi indefra med brædder og møbler.

Baronforbrydelse01

Efter et døgns tid tyede baronen til umenneskelige metoder. Da det ikke lykkedes ham at ryge os ud, ville han ramme os ved hjælp af hungersnød. Bladhusets forsyningsvogne med de daglige cigarer, pilsnere og kødfoder blev standset, mens varerne tømtes i afløbet.

Dette var dråben, der fik vort bæger til at flyde over.

– Kammahrahter! råbte en kampklar redacteur Louis B. Knockel, så det rungede i lokalerne:
– Baronen har lagt sig ud med de forkerte. Befolkningen støtter os. De vil ikke se vort nyhedsorgan styrte i grus. Hvis denne adelspamper vil have krig, så skal han få krig!

Ranke personligheder rundt om i byen blev kontaktet via fax, brevdue og telefon. Sammen med dem blev en snedig slagplan lagt.

Baronforbrydelse02

Det var klart for os alle, at afskummet ikke kunne tales eller prygles til fornuft. Der var kun én udvej tilbage: Eksplosiver.

Venner og allierede, som befandt sig ude i marken, kørte til banelegemet ikke langt fra bladhuset og anbragte diskret den fælde, der skulle vise sig at blive Baron von Häkkelfeldt og hans otte lakajers endeligt.

Planen var genial. Det er ingen hemmelighed, at dekadente adelsmænd og andre aristokrater har to svagheder: Bespisning på det offentliges regning og heste.

Baronforbrydelse03

En luxusbuffet og en hesteattrap blev placeret som madding. Nu var der intet andet for end at vente på, at krybet skulle gå i fælden. Det varede blot 15 minutter, før krapylet fik nys om den gratis middag og den lystigt svedglinsende krikke ved banen.

Baronen og hans kumpaner gik straks i gang med at forgribe sig på hesten og buffeten. De opdagede aldrig, at kræet var forlorent og fyldt til bristepunktet med krudt, sorte luberter og kobbersøm.

Baronforbrydelse04

– Vi må takke vore venner i hele området for at fjerne baronen fra jordoverfladen. Uden jer havde avisens dage været talte, udtaler en lettet hr. Louis B. Knockel.

SE OGSÅ:

HenvHalunkLUBERT

 

Slubbertempel genrejses i forgyldt pragt og herlighed

Jubelreportage: Crass Børsting
Foto: Phellatrice Nathan m.fl.

En jubelnyhed, som Nordvestjylland sjældent eller aldrig har hørt magen til, blev i morges kl. 06.44 bekendtgjort på Stationspladsen i Nørre Usseldrup: Det storslubberttempel, der så tragisk nedbrændte for 21 år siden, vil blive genrejst i hidtil uset pragt, bladforgyldt og med tårn og balkoner, hvorfra vor landsdels slubberter kan indkaldes til møder og stævner.

Slubberttempel01

En lige så forbløffende nyhed er det, at manden bag templets genrejsning er den samme, som i sin tid blev dømt for at have ødelagt det. Han forsvandt ind i fængslets skygger, forhadt og foragtet som en folkefjende af værste slags.

Slubberttempel

Det drejer sig om den nu 43-årige Folbert Grüde, der efter 21 år bag tremmer vil rette op på sin dystre fortid. Som alle midaldrende og ældre landslubberter vil huske, var det Folbert, der under et midnatsmøde i Nordvestjysk Storslubbertselskab antændte en cigar i farlig nærhed af den fra kælderen opstigende tarmgas og dermed startede den eksplosionsagtige kædebrand, som endte med at lægge det historiske tempel i ruiner.

Slubbertforsamling

Slubbertbevægelsen har siden været henvist til skiftende mødesteder, hvilket har vanskeliggjort den hemmeligholdelse, som er en væsentlig del af den slubbertologiske ideologi. – Vi glæder os som børn til atter at have vores eget bevogtede stortempel, og den ydre forgyldning er ikke mere, end vi i kraft af vort samfundsvirke har fortjent, udtaler præsiderende storslubbertformand, fækaliegrosserer Jalbert C. Phimosis-Petersen, Klamhuse.

Slubbert før og efter

Templets ødelægger og redningsmand, Folbert Grüde, har under sit langvarige fængselsophold sammensparet 34,17 kroner, og denne kapital udgør byggefondens grundstamme. Egnens førstemand, Louis B. Knockel, supplerer med yderligere 6-7 kroner og et rundhåndet antal arbejdslussinger. Det nødvendige bladguld vil blive opkrævet ved sognegrænserne, når svenske og andre turister viser sig.

Slubbertlussingscene

– En ny morgen og en ny gylden dag oprinder for os alle, sagde redaktør Knockel, mens han strålende af glæde tildelte hr. Grüde en snes præcist placerede takkelussinger.

SE OGSÅ:

HenvNYSLUBBERT2

Folmer K. Bryde brændt op under masturbation

Chokreportage og nekrolog: Crass Børsting
Foto: Vidkun Schneckelfritz

En af Nordvestjyllands kendte og respekterede opvisningsmasturbanter, den 84-årige venstrehåndsspiller Folmer K. Bryde, selvantændte i aftes under en øvetime ved  Brugsens gavl i Nørre Usseldrup.

Folmers kammerater og medspillere fortæller, at han efter en halv times ihærdig indsats begyndte at afgive røg og sveden lugt, ikke blot fra underlivet, men også stødvis ud af mund, næse og ører.

Få øjeblikke senere var han omspændt af orange og lilla flammer.

FolmerBryde

– Det var et frygtindgydende syn for os andre, men jeg tror egentlig ikke, at Folmer selv opdagede noget. Han spillede til det sidste, siger holdlederen, Onan K. Ussing, Klamhuse Vestermark.

Et lokalt bombefly, der netop var sendt af sted på straffetogt mod Holstebro, blev vinket tilbage, og mandskabet om bord forsøgte at slukke branden i Folmer med nedkastning af de våde fækalier, der ellers var bestemt for socialistiske mål i storbyen.

Flyet mistede balancen efter et skarpt dyk over Brugsen og havarerede sekunder senere på Usseldrup Fælled. Useriøs fækaliemasse i bombelasten menes at være årsag til styrtet.

Redningsfly

Nekrolog: Folmer Krassus Bryde var masturbationsidrætsmand hele sit liv. Han viste lovende takter allerede i begyndelsen af 1940’erne, da han debuterede på et juniorhold under ledelse af den navnkundige disciplinærmasturbant Harald N. Knockel (1846-1951).

Folmer overvejede en professionel karriere og fik flere tilbud fra sydamerikanske arenaer, men valgte at fortsætte som amatørspiller og at lægge sin professionelle arbejdsindsats i fækalieindustrien, hvor han avancerede fra æltetruget til en betroet post som brunvaremester i afdelingen for håndsorterede ædelvarer.

Privat levede han de sidste år i et smukt og trofast parforhold med schæfertæven Eulalia Klamhuse XXIV, som straks efter bisættelsen af de slagger, der blev tilbage af hendes herre, vil blive bortauktioneret.

SE OGSÅ:

HenvDIGTEREKSPLOSION

Krydderiinspektør selvantændt: Giv agt for Den Sorte Lubert

HalunkLOGO

Efter indtagelse af specialpeberfrugten Den Sorte Lubert gik krydderiinspektør Ranco Skammel i morges op i røg.

Hr. Skammel har selv fremavlet chilipeberen med den mørke skorpe i fri natur. I morges valgte han at prøvesmage resultatet af flere års arbejde. En beslutning, der blev fatal for den 72-årige sagkyndige inspektør.

Lubert01

Temperaturen i ofrets legeme steg med rasende fart, og sekundet efter var han omkranset af flammer.

Flere øjenvidner beretter, hvordan hr. Skammel kom løbende som en levende fakkel ned ad Plantagevej, baskende med armene og højtråbende: “Giv agt for Den Sorte Lubert!”

Lubert03

Behjælpelige borgere sprang til med vand, ildslukkere og salve, men da det endelig lykkedes at kvæle ilden, var det for sent. Peberfrugten havde fået bugt med vor mangeårige, højt ansete krydderiinspektør.

Efter at have gennemsøgt området beslaglagde Borgervæbningen de resterende 147 Sorte Luberter.

“En nærmere undersøgelse viser, at chilierne er særdeles velegnede som kasteskyts. Ved kollision med solide overflader eksploderer de med voldsom kraft. Sogneforsvaret kan atter optimeres,” konstaterer en talsmand for borgervæbningen og tilføjer: “Vi må takke den nu afdøde hr. Skammel for at fremavle naturens svar på en håndgranat.”

Lubert02x

Ranco Skammels udbrændte kadaver begraves på søndag. Alle er velkomne til ceremonien, hvor der trakteres med småkager og metanol-likør.

SE OGSÅ:

Krumborgroman

Kendt digter eksploderet under kollektive nudistøvelser

Kulturreportage: Crass Børsting
Foto: Fatwa Brusck m.fl.

En af Nordvestjyllands største kulturpersonligheder, digteren Abdul Brusck, eksploderede i går ved 14-tiden efter nogle timers intensiv nudistgymnastik, som han praktiserede sammen med venner og tilhængere i sin pragtvilla på Blodhøj. Mindst otte lokale nøgengymnaster, alle i 70’erne og 80’erne, er omkommet.

Digtereksplosion01

Abdul Brusck var født i Islamabad, Pakistan. Efter et skibsforlis 1938 drev han i land på Blodhavn Nordstrand og var her så heldig her at blive fundet og adopteret af papirhandler Arnold Brusck (1851-1949) og dennes hustru Hansigne, født Habermas (1922-). 

Digtereksplosion04

Unge Abdul fik en lærlingeuddannelse i papir- og fyldepennebranchen, og herfra var der ikke lang vej til en litterær løbebane. De første 80 af hans ca. 130 digtsamlinger udkom på faderens forlag, og man vil fra disse huske folkelige, sangbare vers som “Her er vid, og her er lune, her er alle pølser brune”.

Digtereksplosion03

Fra sine tidligste dage var han en ihærdig nudist, og ikke mange andre end familie og nærmeste venner har nogensinde set ham med tøj på.

Burning House in Winter

Katastrofen i går indtraf efter nogle timers kollektiv nøgengymnastik i herskabsboligens havestue. Abdul Brusck havde som sædvanlig beordret en halv times masturbation til afslutning på øvelserne, og åbenbart har der ikke været anvendt tilstrækkeligt med glidemiddel. En forbipasserende så ude fra vejen, at først Brusck, derefter et par af de andre gamlinge brød i brand, og et øjeblik senere var alt et flammehav.

ALLERSENESTE NYT:
Oldinge selvantændte i protest
mod lussingbesparelser

Den kollektive masturbationsbrand, der opslugte digteren Abdul Brusck og et antal af hans aldrende venner var ikke en ulykke, men en velovervejet protest mod den seneste tids besparelser på offentlig lussingforsorg.

Lussingbesparelse01

Et efterladt, versificeret protestskrift fra hr. Brusck redegør for den afmagt og ydmygelse, han og andre har følt, efter at deres sognebetalte lussingpleje blev skåret ned til 16 slag om ugen. Omkvædet lyder:

Min kind er hul og sjældent rød,
nu går jeg mod den visse død.

Håndskriftet er under tydning og vil blive offentliggjort i sin helhed , så snart digterens hovedarving, kalkunhønen Rinso XIV af Klamhuse, har givet sit samtykke.

SE OGSÅ:

HenvNYELUSSINGTYPER

 

Arno Angst savnes efter brunvare-eksplosion

Politisk katastrofereportage: Crass Børsting
Foto: Ludhild Børsting m.fl.

Et af Nordvestjyllands politiske fremtidshåb, storfavoritten til at blive generalguvernør over Usseldrup, Klamhuse, Blodhavn og Jøderup sogne, den 58-årige fækalieforvalter og lussinginstruktør Arno Angst savnes og frygtes spredt over flere kvadratkilometer efter en eksplosionsulykke kort før middag.

Arno Angst besøgte som led i sin valgkampagne Jøderup Brunmølle, hvor et nyinstalleret, højteknologisk maskineri kan omdanne næsten ethvert råstof til standardiseret nordvestjysk brunmasse.

Angsteksplosion01

Sammen med opfinderen, tidligere slagteridesinfektør Olbert Waffelhuber, havde han konsumeret et par arbejdsprøver i form af chokoladekonfekt, og alle skulle nu se, hvordan maskineriet i fuldt format kunne omdanne en polstret sofagruppe og et automobil af mærket Wartburg 312 HT til industriel brunvare.

En ejendommelig, rumlende lyd bredte sig i fabrikshallen og samtidig begyndte Arno Angsts mellemgulv ifølge et af de overlevende vidner at udvide sig, som om han blev pumpet op med trykluft.

Angsteksplosion02

Det påfølgende brag kunne høres over store dele af Nordvestjylland, og hverken hr. Angst eller hans kampagneleder, dr. Gilding Mabuse, er set siden.

– Tabet er smerteligt, men ikke uopretteligt, udtaler brunvaresagens og egnens førstemand, redaktør Louis B. Knockel. – Vi indkalder en ny, lidt yngre kandidat og fortsætter fremad mod de samme lysende mål. Jeg kan med det samme afvise, at den skandaleramte hr. Lalle Birk Lallesen får nogen chance for at vende tilbage.

RubenAngst

En særlig bekymring samler sig om møllen og dens hundredetallige medarbejderskare. De fleste er dog allerede i gang med opsamling ude i terrænet af fragmenteret brunmasse og andet organisk materiale, som kan nyttiggøres.

– Jeg vil støtte denne indsats med tusinder af lussinger, lover Louis B. Knockel. – Vi fortsætter i døgndrift, indtil brunvaresituationen atter er normal. Alle gode kræfter, herunder en nyudviklet mekanisk elefant, sættes ind for at redde såvel eksporten som forsyningen af det lokale marked.