Til julefest med Fede-Niels 20:24

FedeNjulxx

20. december 2026

På Halunkenborg var gæsterne mødt frem til den længe ventede julefest. Døren til gildesalen gik op og ind kom baronen af Halunkenborg, Baryl Nidding Halunk i egen høje, tynde person. Han svingede pegefingeren og orkesteret gik i gang med klaver, trompet og saxofon.

Baronen: Nu’ det tid et kalas,
fest og sang og julespas!
Jeg har taget festtøj på,
glatbarber’t fra top til tå!

Kor: Fra top til tå!

Baronen steppede med sine skinnende laksko hen ad langbordet til saxofonsoloen.

Baronen: ”Tag og spis, min kære ven
maden ryger sikkert op igen.
For vi spiser plantemad,
snup en sjus så bli’r du glad.

Kor: Så bli’r du glad!

Musikken stoppede og baron Nidding Halunk stillede sig for enden af bordet.

“Velkommen! Som I alle ved bliver det en kødfri jul i år. Men for et par dage siden fik jeg leveret en flæskesteg fra min ven Niels Vector Pungknockel. Er det ikke smukt?”

Folk i salen jublede.

”Han kunne desværre ikke selv deltage i aften, men…”

Døren bragede op og Fede-Niels tumlede ind i salen. Svedig, forpustet og savlende. Taxachaufføren havde kørt rundt med ham i noget der føles som dage. Fede-Niels måtte til sidst springe ud af vognen og tage resten af rejsen på de fede ben.

”Der er han jo alligevel. Velkommen til, Niels!”

Niels forsøgte at råbe vagt i gevær. Hele bygningen skulle evakueres, men han var forpustet. Ikke et eneste ord kunne han frembringe.

Baronen fortsatte sin tale:

”Men som jeg var ved at sige… bare fordi jeg er baron behøver jeg jo ikke opføre mig som en kommunist, og spise kødet selv, mens folket lider. Jeg har derfor doneret flæskestegen til en kødtrængende familie i lokalområdet, familien Zwiebelkäse. De har lidt nok. I dag spiser vi plantebøf med oprejst pande. Min butler har sat en grøn rædselssteg i ovnen. Den vil blive skamstegt i håb om at branketheden vil overdøve den sjælenedbrydende grøntsagssmag.”

“Bravo!” råbte gæsterne.

”Lad os alle sende en kærlig tanke til familien Zwiebelkäse, der i dette øjeblik hygger sig med en ægte flæskesteg. Skål.”

I det fjerne lød et gigantisk brag.

”Franko, Bebba, børnene … åh, nej…” Fede-Niels måbede og besvimede midt på dansegulvet.

Er familien Zwiebelkäse gået op i røg? Er Fede-Niels endt i koma, og hvornår dukker plantefarsen op?

Følg med når det hele spidser til i næste afsnit!

Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Retur til avisens forside

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*
To prove you're a person (not a spam script), type the security word shown in the picture. Click on the picture to hear an audio file of the word.
Anti-spam image