Idet vi i øjeblikket oplever et veritabelt statsfinansieret bygge-boom på Dartvados, finder vi os nødsaget til at indskærpe vore medborgere den absolutte nødvendighed, at vore forhåndenværende aktive håndværkere til enhver tid bør og skal behandles med den alleryderste imødekommenhed, respekt og generøsitet. Deres hårde, uundværlige og landsgavnlige arbejde udføres til vor hele nations fælles bedste.
Vi har til dette formål ladet indspille følgende propagandasingle, som De er velkommen til frit at dele med Deres ærede læsere, såvel som i det øvrige offentlige rum.
Jeg ser nogle mænd med en rejsning,
Jeg ser, at pøblen ordner det.
Jeg ser dem gøre vinkel-svejsning.
Ser det, hver evig eneste dag…
Bliv nu færdige, guys,
Snart kommer Tækker-Leif.
Så’ der mad nu, all-right!
Jeg ser mit lokum overflyder,
Jeg ved, det bli’r til en monsun…
Ringer til V.V.S.-Mogens,
Ellers, så bliver det min ruin…
Bliv nu færdige, guys!
Det er ikke lækkert, nej…
Der er mad nu, all-right!
All-right!
[Mellemspil, hvorunder de syngende indtager mindst 5 stk. Røde Tuborg og ihukommer hr. Th. Stauning, medens de gennemlusserer samtlige tilstedeværende, alt efter behov]
Håber du har dit lort i vatter.
Håber, at du har penge nok…
Ellers, så ringer jeg til fætter,
Så ka’ du få ” jæn å’ æ’ øi’ ”!
Jaah, bliv nu færdige, guys,
For så drikker svend og bejds.
Så’ der mad nu, all-right!
Bliv nu færdige, guys,
Det’ færdigt arbejd’, nice!
Så’ der mad nu, all-right!
Knockelsk taksigelse og opfordring:
Varm tak, hr. Fap, igen i dag. Hele Nordvestjylland vil synge med på disse djærve vers.
Når tropeøens elitehåndværkere atter får arbejdstid til overs, kan vi bruge en 40-50 mand til opførelse af vort nye kulturcenter “Knockolodium Castle” på Blodhøj. Projektskitse herunder:
Lad os i fortrolighed tale nærmere om aflønning, beskænkning, disciplinering osv.
På genhør og talrige ærbødige hilsner til Dem, hr. Fap, og Deres landsmænd fra
Det er sørgeligvis netop kommet os for øre, at vor gamle vestjydske bonkammerat Pis-Vagn ikke er mere.
I forbindelse med afviklingen af Vagns jordiske efterladenskaber, har man konstateret, at manden end ikke tilnærmelsesvis besad kongens mønt, hvorfor vi nu anstændigvis anmoder om offentlighedens hjælp til at berede vor ven en nobel jordefærd.
Derfor opfordres avisens ærede læsere til at investere hver kr. 0,02 i følgende støttesingle, således at Vagn kan blive stedt til hvile på proper og miljømæssigt bæredygtig facon næstkommende torsdag på Gustenhuse Kødvarefabrik, kl. 07:47prc.
Ære være Vagns minde, og her er melodien, alle synger med på:
Jeg er pisker,
I Skide Spande;
Den ajleste af strande.
Fra mit lille piskerhus,
Kan jeg høre skrævets brus,
Og vestenvindens sus…
Ak, men pisset kom på ration,
Og mine prutter røg på auktion,
Så nu har jeg kun minderne tilbage…
Om de go’e, gamle dage…
Da jeg ku’ blande…
Pis
I Skide Spande…
Mange timer og minutter,
Imedens at fiskerne de prutter,
Der var væde i mit sind…
Når den stride vestenvind
Sprøjted’ tyndskid mod min kind.
Ak, men pisset kom på ration,
Og mine prutter røg på auktion,
Så nu har jeg kun minderne tilbage…
Om de go’e, gamle dage…
Da jeg ku’ blande…
Pis
I Skide Spande…
(Interludium harmonicum – De opfordres til at indtage en halv flaske snaps og tygge en skrå, medens De lusserer Deres kone, børn samt husdyr)
I min sjæl er jeg fisker.
Alle kalder mig pissevisker.
Nok en stryger ind om land…
Dog længes jeg her fra min strand,
Hen mod det gule vand…
Ak, men pisset kom på ration,
Og mine prutter røg på auktion,
Så nu har jeg kun kinderne tilbage…
Og de go’e, gamle dage…
Da jeg ku’ blande…
Pis
I Skide Spande…
Ak, men pisset kom på ration,
Og mine prutter røg på auktion,
Så nu er der kun kvinderne tilbage…
Oh, de go’e, gamle dage…
Da jeg ku’ blande…
Pis
I Skide Spande..
Overskuddet ved denne støttesang doneres næsten ubeskåret til Pis-Vagns begravelsesfond. På forhånd tak for deres generøse bidrag!
Herunder følger den med spænding imødesete rapport om min rejse til Mars, som jeg håber avisens tusindtallige læserskare vil få fuld fornøjelse af.
Efter vor lange rejse, samt vellykkede landing, kunne vi som forventet konstatere, at planeten Mars’ overflade mestendels udgøres af en trøstesløs og gold ørken. Atmosfæren er tynd og indeholder en gasart, der har nogenlunde samme lugt som opkast. Det var derfor begrænset hvor lang tid vort forskerhold under ledelse af professor Tantalus Onager havde, til at tage de nødvendige prøver, og gøre eventuelle videnskabelige opdagelser.
Det lykkedes dog hurtigt hr. Onager at konstatere, at det tynde lag af støv, der dækker planeten, er et helt nyt grundstof, som jeg derefter omgående navngav bræksit. Nogle meter under overfladelaget stødte vi desuden på hårdt bræksit, som den unge prøveindsamler Barfoed Ørlesen, som ses på billedet til højre, herefter sattes til at udtage stykker af med sin medbragte lommekniv.
Imedens videnskabsfolkene arbejdede, gik jeg og den resterende besætning på opdagelse. Få hundrede meter fra vort eget landingsmodul fandt vi i vraget af det tarmgasdrevne rumfartøj Prutnik resterne af den forulykkede sovjetrussiske kosmonaut Dmitri Hovski-Snovski (1874-1982), som vi medbragte på hjemrejsen, og under kredsløbet om Jorden nedkastede over Sibirien, sammen med et gavekort på 100 dobbelte kondolencelusseringer, som deres nuværende statsoverhoved er yderst velkommen til at indløse, ved personlig henvendelse på mit konsulatkontor, åbent hver 3die fredag i sommerhalvåret, mellem kl. 11:47-12:24prc.
Den tapre kosmonaut Hovski-Snovski (til højre), og hans skæbnesvangre rumskib.
Til vor endnu større forbløffelse fandt vi senere på vor vandring en ensomt beliggende, skurlignende konstruktion ude midt i ødemarken. Hvad kunne mon dette være? Havde der eksisteret indfødte intelligensvæsner på Mars, eller havde andre intelligensvæsener besøgt stedet før os? Den sidste tanke var en kende bitter, men nu var vi her jo, og så var det bare med at finde ud af så meget som muligt under vort kortvarige ophold. Inde i skuret fandt vi nede i en fordybning nogle kunstværker, som vi straks transportede tilbage til Hartmann-1 for nærmere analyse.
Men hvem er portrætteret på disse tavler, vist herunder? Er det primitive guder fra en svunden civilisation, eller afdøde højtstående personer i et socialt hierarki? Det eneste vi ved med sikkerhed er, hvad vi kunne læse på bagsiderne.
Ronald Fusk og Martin Brormand stod der.
Kaj Foch-Offstat og Herman van Rumpe-Øje.
Denne kolossale etnografiske opdagelse eliminerer enhver tvivl om eksistensen af liv andetsteds i rummet, og må forventes som minimum at indbringe Gustenhuse Amatørarkæologisk Selskabs årlige flidspræmie på kr. 2,66.
Men vi skulle jo også nå hjem til finalen i Negerfaktor 2019, så vi pakkede alt vort grej, startede løfteraketterne og satte kurs mod Jorden. Vi oplevede et mindre uheld under landingen, hvor dog heldigvis kun 13 af vore 21 besætningsmedlemmer omkom som følge af fladtrykning. Langt værre var det, at min pålidelige gamle spadserestok knækkede. Men efter oprydningen samt en times spontane velkomstlussinger og almindelig folkejubel, kunne vi med lettelse kalde D.R.A.M.s storstilede projekt en total og ubetinget succes, over hele linien.
Dartvados længe leve! Hurra x 9 prc. Og så det lange: Hurraaaaaaaaaaaah!
På billedet ses jeg ved Statsministeriet på Dartvados, hvor jeg ved en ceremoni modtog Marstur-Batørkorset af 1. Grad i 24 karat guld, med brillianter, samt 10 flasker Jamaica-rom.
I min takketale citerede jeg i al beskedenhed fra mit eget populistiske manifest fra 1927 “Fra Enevælden Til Almenvellet – Og Tilbage Igen (Hurtigst Muligt)”, idet vi jo må erkende, at alle væsentlige beslutninger om vor livsførelse hér på planeten skal og bør træffes af de allerbedste iblandt os, og ikke af alle mulige papirnussere, bureaukrater, socialister, proletarer eller landsbytosser (d’herrer ærede læserne dog ikke inkluderet).
Derefter lod jeg min gode ven hr. Ølmert Fap lussere samtlige øvrige tilstedeværende 8 gange (dobbeltlusseringer til medlemmerne af regeringen), inden vi tog tilbage til konsulatet for at slappe af med vore 76 kvindelige husassistenter, og nyde al den herlige spiritus. Hjem, kære hjem.
Vi håber i øvrigt gennem diverse forædlingsprocesser at kunne omdanne hårdt bræksit til anvendelse i militærindustrien, eller minimum som alternativ eller supplement til brunvare. Mere herom følger ved snarligste lejlighed.
Sommerens store turist-parringslejr på Blodhavn Nordstrand vil i år blive suppleret med et delvist overlappende internationalt badestævne samme sted.
Velklædte og muntre afrikanere er flokvis på vej til Blodhavn.
Tusinder af badende og kopulerende strandgæster fra hele verden vil i de dage og nætter, stævnet får lov at vare, fylde den nordvestjyske sommerluft med sang, latter og jubelskrig.
Holstebros socialistiske overklasse repræsenteres bl.a. af den 12-årige borgmesterdatter Hibiscus Hasselkäpp, der takket være
væksthormon kan deltage på lige fod med langt ældre badegæster.
– Øjeblikkelig tilmelding er nødvendig på grund af de genitalietatoveringer, der skal fungere som adgangstegn. Tatovørerne (to omskolede grovsmede, født hhv. 1929 og 1934) har jo kun en begrænset kapacitet, lyder det fra turistsagens førstemand, redaktør Louis B. Knockel.
Yngre masturbationsidrætsmænd under opsyn af deres tropsfører, O.K. Stalin-Schleimhuber (kasketbærende).
– Jeg deltager personligt i overvågningen af de to festlige begivenheder, og jeg kan love, at der ikke vil blive sparet på kaskadelussingerne i de døgn, der kommer. Også et par højtydende lussingmaskiner vil være i drift langs kysten.
Masturbation vil som hovedregel være tilladt under stævnet, men naturligvis kun i de kontrollerede og gebyrbetalende varianter.
Blodhavn Nordstrand er i forvejen populær hele sommeren igennem,
og øjeblikkelig tilmelding må derfor anbefales.