Herunder følger den med spænding imødesete rapport om min rejse til Mars, som jeg håber avisens tusindtallige læserskare vil få fuld fornøjelse af.
Efter vor lange rejse, samt vellykkede landing, kunne vi som forventet konstatere, at planeten Mars’ overflade mestendels udgøres af en trøstesløs og gold ørken. Atmosfæren er tynd og indeholder en gasart, der har nogenlunde samme lugt som opkast. Det var derfor begrænset hvor lang tid vort forskerhold under ledelse af professor Tantalus Onager havde, til at tage de nødvendige prøver, og gøre eventuelle videnskabelige opdagelser.
Det lykkedes dog hurtigt hr. Onager at konstatere, at det tynde lag af støv, der dækker planeten, er et helt nyt grundstof, som jeg derefter omgående navngav bræksit. Nogle meter under overfladelaget stødte vi desuden på hårdt bræksit, som den unge prøveindsamler Barfoed Ørlesen, som ses på billedet til højre, herefter sattes til at udtage stykker af med sin medbragte lommekniv.
Imedens videnskabsfolkene arbejdede, gik jeg og den resterende besætning på opdagelse. Få hundrede meter fra vort eget landingsmodul fandt vi i vraget af det tarmgasdrevne rumfartøj Prutnik resterne af den forulykkede sovjetrussiske kosmonaut Dmitri Hovski-Snovski (1874-1982), som vi medbragte på hjemrejsen, og under kredsløbet om Jorden nedkastede over Sibirien, sammen med et gavekort på 100 dobbelte kondolencelusseringer, som deres nuværende statsoverhoved er yderst velkommen til at indløse, ved personlig henvendelse på mit konsulatkontor, åbent hver 3die fredag i sommerhalvåret, mellem kl. 11:47-12:24prc.
Den tapre kosmonaut Hovski-Snovski (til højre), og hans skæbnesvangre rumskib.
Til vor endnu større forbløffelse fandt vi senere på vor vandring en ensomt beliggende, skurlignende konstruktion ude midt i ødemarken. Hvad kunne mon dette være? Havde der eksisteret indfødte intelligensvæsner på Mars, eller havde andre intelligensvæsener besøgt stedet før os? Den sidste tanke var en kende bitter, men nu var vi her jo, og så var det bare med at finde ud af så meget som muligt under vort kortvarige ophold. Inde i skuret fandt vi nede i en fordybning nogle kunstværker, som vi straks transportede tilbage til Hartmann-1 for nærmere analyse.
Men hvem er portrætteret på disse tavler, vist herunder? Er det primitive guder fra en svunden civilisation, eller afdøde højtstående personer i et socialt hierarki? Det eneste vi ved med sikkerhed er, hvad vi kunne læse på bagsiderne.
Ronald Fusk og Martin Brormand stod der.
Kaj Foch-Offstat og Herman van Rumpe-Øje.
Denne kolossale etnografiske opdagelse eliminerer enhver tvivl om eksistensen af liv andetsteds i rummet, og må forventes som minimum at indbringe Gustenhuse Amatørarkæologisk Selskabs årlige flidspræmie på kr. 2,66.
Men vi skulle jo også nå hjem til finalen i Negerfaktor 2019, så vi pakkede alt vort grej, startede løfteraketterne og satte kurs mod Jorden. Vi oplevede et mindre uheld under landingen, hvor dog heldigvis kun 13 af vore 21 besætningsmedlemmer omkom som følge af fladtrykning. Langt værre var det, at min pålidelige gamle spadserestok knækkede. Men efter oprydningen samt en times spontane velkomstlussinger og almindelig folkejubel, kunne vi med lettelse kalde D.R.A.M.s storstilede projekt en total og ubetinget succes, over hele linien.
Dartvados længe leve! Hurra x 9 prc. Og så det lange: Hurraaaaaaaaaaaah!
På billedet ses jeg ved Statsministeriet på Dartvados, hvor jeg ved en ceremoni modtog Marstur-Batørkorset af 1. Grad i 24 karat guld, med brillianter, samt 10 flasker Jamaica-rom.
I min takketale citerede jeg i al beskedenhed fra mit eget populistiske manifest fra 1927 “Fra Enevælden Til Almenvellet – Og Tilbage Igen (Hurtigst Muligt)”, idet vi jo må erkende, at alle væsentlige beslutninger om vor livsførelse hér på planeten skal og bør træffes af de allerbedste iblandt os, og ikke af alle mulige papirnussere, bureaukrater, socialister, proletarer eller landsbytosser (d’herrer ærede læserne dog ikke inkluderet).
Derefter lod jeg min gode ven hr. Ølmert Fap lussere samtlige øvrige tilstedeværende 8 gange (dobbeltlusseringer til medlemmerne af regeringen), inden vi tog tilbage til konsulatet for at slappe af med vore 76 kvindelige husassistenter, og nyde al den herlige spiritus. Hjem, kære hjem.
Vi håber i øvrigt gennem diverse forædlingsprocesser at kunne omdanne hårdt bræksit til anvendelse i militærindustrien, eller minimum som alternativ eller supplement til brunvare. Mere herom følger ved snarligste lejlighed.
SE OGSÅ:
