Det er for dårligt at Abelonerne dominerer og har beslaglagt så meget,

Deres primitive og brutale adfærd har nemlig fordrejet

Ærbødigheden til selve livets struktur,

Og de går for let hen over klodens mangfoldige natur,

Dengang i forhistorisk tid da de skilte sig ud fra de andre aber,

Og udklækkede ideer om høvdingemagt og mesterskaber.

Deres tro på egne evner og viden er en meningsløs farce,

De er ikke nogen guddommelig race,

Ligner mere en slags krapyl som bilder sig ind

At de kan styre og forudsige alt – selv vejr og vind,

Men deres forvarsler passer kun for de nærmeste dage

Det gælder også når de vil se sig tilbage

Fordi deres beregninger bygger på knudrede planer

Hvor det hele er fastsat af de dårlige vaner,

Som Abelonernes høvdinge i årevis har benyttet

Sig af – imens de sørgede for selv at være sikkert beskyttet,

Af vagtpersonale i skudsikre veste,

Som påstår de kan og vil – det bedste.

Imens de føler sig hævet højt over alle klodens andre arter

Og undertrykker hensynsløst – selv deres egne sammenspiste parter.

Høvdingene har sat sig tungt på klodens basale resurser,

Som de kræver betaling for af Abelonerne – til tårnhøje kurser.

De ter sig som om hele kloden er deres – og ikke sin egen,

Deres storhedsvanvid har hele tiden været i vejen,

For klodens mangfoldighed af levende former

Blev påduttet tyrannernes syntetiske normer

Fordi de fundamentale krav selve livet stiller

Blev druknet i høvdingenes selvoptagede storheds griller.

De vil også afgøre alt hvad Abelonerne skal gøre – og dyrke,

Tyrannerne presser sig på med uformindsket styrke.

De blander sig selv i de mindste detaljer

Og deres indgriben afstedkommer mange brutale bataljer

Af voldsomme stridigheder og slagsmål

Hvad der lige netop er høvdingenes formål,

Fordi det giver grobund for rettergang og heltedyrkelse

Og understreger nødvendigheden af deres troppers styrkelse.

Det er vigtigt for høvdingene at advare om dødsfjender som truer,

Så Abelonerne dukker sig skræmte og gruer,

Uden fjender har de ikke brug for at blive skærmet

Og det er den joker høvdingene gemmer i ærmet.

I fortiden var det slemt – men i nutiden er det blevet værre,

Fordi Abelonerne er nemme at lokke – desværre –

Til at rette sig efter de forbud og regler der gælder,

Uden at se de fleste er fælder,

Som låser dem fast på begrænsede skinneveje

En placering som gør dem både skræmte og feje.

Så de godtager høvdingenes falske løfter,

Som i virkeligheden ikke er andet end dybe kløfter,

De fik gravet i kanten af deres fastlagte skinner,

 Anbragt så de modvillige nemt glider af og forsvinder,

Bare de får et lille skub,

Fra de lovlydige som ikke ser de er ofre for fup.

De systematiske tidstabeller blev gjort til tidsmaskiner

Som blev væltet ud over Abelonerne og endte som rutiner

Og i nutiden hvor alt er pris og datomærket

Er tidspresset og pengevæsnets tvang blevet mere forstærket.

SE OGSÅ: