En af årets store lokale sportsbegivenheder blev kl. 09.11 i morges skudt i gang, først med et beskedent bjæf fra en signalpistol, straks efter med brag og hylen fra hundredevis af raketter, såvel krudt- som dynamit- og tarmgasladede.
Ligesom de foregående 17 sæsoner sluttede stævnet uden en klar vinder, idet ingen af deltagerne nåede at køre banen rundt tre gange, inden deres vehikler havarerede.
Cirka 5000 tilskuere måtte gå hjem med uforrettet sag, men dog i højt humør efter at have overværet, hvordan Louis B. Knockel trak hjelmene af samtlige deltagende cykelryttere og tildelte dem hver en byge af raske lussinger. Også mekanikere, konstruktører og sponsorer fik knockelske kindheste, inden stævnet sluttede kl. 09.34.
SE OGSÅ: