EN RØV I BRAND
På taget stod en enkelt vagt som jeg pacificerede med den sidste rest tarmgas. Lufttrykket væltede ham så han knaldede hovedet ind i gelænderet og mistede bevidstheden.
”Af sted,” sagde Harlo og kravlede ind i kabinen. ”Fuld fart frem.”
Svævebanen satte af sted i højt tempo. Vores manøvre blev straks opdaget og en alarm gik i gang. Rakkelpotter strømmede ud af Hotel Store Bob som krigsparate hvepse. Alle var bevæbnede med slangebøsser som de skød knaldperler efter os med.
Det hjalp dog ikke for vi kom sikkert ned til jorden.
”Vi klarede det,” sagde jeg og hjalp Harlo ud af kabinen. ”Gennem grotten. Ned til badekarret!”
”Så stop dem dog!” ”Skyd dem!” lød det bag os.
Da vi nåede til nedstigningen til tunnelsystemet så jeg over min skulder, hvordan Rambuk Rakkelpot begå en fatal fejl. Han skød en knaldperle direkte ind i den gigantiske Sorte Lubert.
Pr. refleks kastede jeg mig over min grandonkel og vi tumlede ned i tunnelsystemet sekundet før hele klippeøens top eksploderede.
Mens vi sejlede hjemad kunne vi se hvordan øen stod i lys lue, og fedtede røgmasser vældede op mod himlen. Der kunne umuligt være nogen overlevende.
Hjemme på Halunkenborg fik vi os en sjus, serveret af min husholderske, enkefru Sofie Lorensen, og dertil en velfortjent tangcigar efter den hårde rejse.
”Det var ærgerligt at familien Rakkelpot stjal alle dine værdier,” sagde jeg.
Harlo nikkede, mens et et snedigt smil bredte sig i hans gamle sømandsfjæs.
”Pengene fik de. Men Rektalrubinen fandt de aldrig! Den er gemt et særligt sted som de ikke har tænkt på at lede.”
”Hvor?”
Harlo trak benklæderne af og jog sine rynkede oldingehænder op i rectum og gravede en selvlysende rubin ud af tarmsystemet.
Harlo havde en stærk psyke. Han havde haft rubinen siddende begravet i sit indre siden 1955. Der findes ikke mange modige og stålsatte mænd som ham.
En måned senere rejste vi tilbage til Slubberts Rev for at undersøge skaderne. Hotellet stod der endnu trods eksplosionen. Familien Rakkelpot havde haft spenderbukserne på og opført bygningen i sprængsikkert materiale. Heldigt for os. Kun ruderne var trykket ud.
”Nu hvor alle mine penge er smidt ind i hotellet her, burde jeg bruge det til noget. Hvad med at vi to sætter det i stand og slår dørene op for alle nordvestjyder? Et nyt sommerferiemål?”
”Skål på det.”
Ja, De læste rigtigt! En færgerute er allerede ved at blive etableret til Slubberts Rev og på fredag åbner Hotel Halunk for betalende gæster. Enkefru Sofie Lorensen vil efter direktiver fra Harlo og mig stå for den daglige drift.
(SLUT)
Retur til avisens forside
