Kategoriarkiv: Forsvar

Rumvehiklet Hartmann-1 er nu på vej mod Mars

EisenmannDartvadosLOGO3

PROJEKT D.R.A.M., tredje og afgørende afsnit

Kære ven og redaktør!

Nu da vort rumfartsprojekt er gået ind i sin allersidste, kritiske fase, er det med stor fornøjelse at jeg hermed sender Dem sidste nyt til gratis udbredelse blandt Deres ærede læsere.

Rumvehikel 01

Ved hjælp af indrykning i nordvestjydske lokalmedier af reklamer såsom ovenstående, lykkedes det næsten vore dygtige videnskabsfolk at indsamle tilstrækkeligt med nødvendig sprængkraft, i form af højlødig dansk proletarbrunvare. Derfor sendes herfra en varm og hjertelig tak til hr. værkfører B. Æ. Ajlesen, og alle gode medarbejdere ved Fjertislev Anti-Opstipationsselskab I/S, for deres utrolige smidighed og velvilje.

Rumvehikel 02

Desværre blev vi jo også nødsaget til at slagte samtlige dyr i Dartvados Zoologisk Have, for at stimulere den nødvendige nationale massedefækation.

Rumvehikel 03

Grundet en pludselig opstået koleraepidemi blandt vor pygmæbefolkning, og den efterfølgende løbende tilgang af store mængder flydebrunvare, sattes vore robuste plejehjemsbeboere på en kolossal opgave med Forceret Fordøjelsesmæssig Brunvarekonvertering (FFB). Men alle bækkener små fører jo som bekendt til én stor å.

Rumvehikel 06

Fra naboøriget Puhamas har vi yderligere fra formanden for Bræts-Forbundet, masturbationskoordinator Jack Feddersen, opnået den ære at modtage en hel uåbnet æske med kompakte brændselsstænger til anvendelse i vort landingsmodul, når vort marsfartøj engang som planlagt skal vende tilbage fra sin rumfærd.

Rumvehikel 07

Ligeledes har vi fra vore samarbejdspartnere på Tarmuda, under ledelse af hr. Filibuster Munnlorth fra Brandskids-Partiet, modtaget moralsk opbakning i form af en kollektiv synkron nationalfjært fra strand og med vindretningen, der til stor folkelig jubel kunne både høres og lugtes hertillands. Vi er vore naboer stor tak skyldig for den fine, kammeratlige gestus!

Rumvehikel 04

Herover ses vort rumvehikels primære energikilde, den brune boks, indeholdende ultrakomprimeret astrobrunvare, under forsigtig transport til montagefabrikken ved affyringsrampen.

Rumvehikel 05

Ved nænsom håndtering af hyggefixer Slari Bartfast, der som bekendt reparerede den famøse lækage i det transsylvanske gaskompagnis rørledning i 1894, vil dette videnskabelige vidunder berede os en stabil fremdrift mod planeten Mars.

Rumvehikel 08

Begejstrede sorte folkemasser jubler under afsendelsen af Hartmann-1, som i læsende stund allerede vil have forladt Jorden og den omkredsende måne på sin episke rejse mod det endelige mål.

Rumvehikel 09

Som den eneste oplagte kandidat til at forestå denne fantastiske rejse, har det været mig magtpåliggende at træde i charachteer, og tage kommandoen over H-1. Derfor er jeg ikke længere at regne som jordbo; og må det være mig tilladt i den forbindelse at citere hr. V. Røvlenbergs udødelige vers, med tilføjelser af mig selv:

“Sig nærmer tiden, da jeg må væk,
jeg hører vinterens stemme;
thi også jeg er kun her på træk
og haver andensteds hjemme.

Til fjernere steder min færd nu går,
brunvaren min rejse vil fremme;
snart Dartvados’ fane i marsjord står,
ej mennesker Hartmann får glemme!”

Rumvehikel 10

Efter anvisning fra professor Terminus Onager har jeg valgt at medbringe min gode konsulat-overfrakke, til beskyttelse mod strålingen fra Van Halen-bæltet, samt min gamle pålidelige stok (som ses på billedet), til nedkæmpning og/eller pryglning af eventuelle opsætsige, uforskammede marsianere.

Til vi ses igen: Lev vel (på nær marxister)!

Med ærbødige hilsener,
Deres ufravigeligt loyale,
Hartmann

D.R.A.M.-PROJEKTETS AFSNIT 1 og 2  >>>  KLIK HERUNDER

HenvEisenmannMARS

HenvEisenmannRUMPROJEKT02

Retur til avisens forside

 

Kampen om den røde rubin 23:25

Onkel Philberts og Pula Skogmos duet sluttede i samme øjeblik de nåede frem til det afsides liggende reservesommerhus på Klamhuse Hede. Der var lys i vinduerne. Benni rejste sig op i campingvognen og mærkede svimmelheden.

“Inden vi går i gang,” prustede han og satte sig ned igen. “Burde vi måske advisere til Norge at den røde rubinring er vendt tilbage til sin rette ejermand … øh … kvinde …. Jeg tror de fleste ville fortrække fred frem for krig.”

“Et problem mindre ville være på sin plads!” medgav onkel Philbert og gav sin abe et stykke saltlakrids.

“I har rett,” sagde Pula Skogmo og løftede røret til campingvognens transportable telefon. Hun drejede et nummer og forklarede sin sag til den norske øvrighed.

“Jah, det er sant. Jeg har funnet ringen. Avbryt krigen! Javist!”

* * *

“Endelig!” jublede doktor Svend Skogmo Storjætte, da det efter timers asen og masen lykkedes ham at lirke ring-etuiet op. Han rettede ryggen og smilede sjofelt til Lydia. “Rubinen er min.”

Han løftede fiskekrogen fra æsken.

“NEJ!” brølede han og stirrede på Lydia. Hans ansigt var rødt af raseri. “Hvor vover I at snyde mig igen.” Han marcherede hen til det forskrækkede pigebarn med sin kniv. “Nu dør du sgu. Jeg vil ikke finde mig …”

“Chef?” afbrød Brutus.

“HVAD ER DER?!” Svend Storjætte skreg og drejede sig aggressivt.

“Det banker på døren.”

“Svend?” kaldte en stemme udenfor. “Luk meg inn!”

Doktorens ansigt blev glat.

* * *

Benni kiggede hurtigt på sit Rolex-ur.

“Tror du virkelig, at Pula kan overtale Svend til at løslade min forlovede?” spurgte han og stirrede på sommerhuset. “Det er tyve minutter siden hun gik ind.”

Onkel Philbert rystede på hovedet og smøgede ærmerne op.

“Nej,” sagde han. “Der må andre boller på suppen. Jeg går ind nu. Hvis jeg ikke er tilbage om fem minutter, så er jeg i astronomiske problemer.”

Onkel forlod den guldlakerede campingvogn og sneg sig op til sommerhuset. Han kravlede op på taget og manøvrerede sig ned gennem skorstenen.

Sveden bredte sig på Bennis pande mens han holdt øje med viserne på sit armbåndsur.

1 minut …

2. minutter …

3. minutter …

4 minutter …

5 minutter …

Der var intet livstegn fra hverken Lydia, Pula eller Onkel Philbert.

Benni stirrede på aben Mångki der sad ligegyldigt og pillede ved sit scrotum og sin ringmuskel.

“Hvad gør man ikke for kærlighed,” mumlede Benni og gik ud i den vandkolde aftenluft. Et vindstød var ved at sende ham på en flyvetur, men han genfandt fodfæstet.

Benni marcherede hen til det skogmoske sommerhus og trak sin Colt. Han vendte den i hånden. Når han ikke kunne skyde, kunne han idet mindste slå med legetøjsvåbenet.

Han tog en dyb indånding og rettede på sit silkeslips. Han og Lydia havde været udsat for forfærdelige ting de sidste døgn. Nu skulle det have en ende. Doktor Storjætte måtte betale for sine synder.

“Det slutter her,” snerrede Benni og tog i dørhåndtaget.

* * *

Den unge erhvervspraktikant Hugo Rakkelpot gik formålsløst rundt på den norske militærbase, der havde kanoner og raketter rettet direkte mod Nordvestjylland. Hæren var ved at opruste til angrebet på Danmark næste morgen.

“Boom, boom, booom,” sagde Hugo og slog hænderne sammen som et mekanisk abelegetøj. Han glædede sig til at fyre raketter af. Han havde kun set sådan noget på film. Han syntes at eksplosioner var vildt spændende.

Men pludselig lød der råb.

Seniorgeneral Knut Blodfjeldsøsters løb ud på pladsen og viftede med arme og ben.

“Stop. Vi må ikke skyte!” brølede han. “Avbryt! Ingen krig. Pula har lige ringet fra sin sommerhytta på Klamhuse Hede. Hun har funnet den røde rubinen!”

Soldaterne jublede af glæde. Et nationalklenodie var tilbagebragt.

Hugo Rakkelpots underlæbe bævrede.

“Nei, nei,” jamrede han og stampede i jorden. Han havde sådan glædet sig til fyrværkeriet og nu var der ingen krig alligevel. “Boom boom.”

Den unge mand krabbede hen til en affyringsrampe og tastede koordinaterne ind på Pula Skogmos reservesommerhus, Klamhuse Hede. Et enkelt brag var bedre end ingenting.

Hugo trykkede på affyr.

“Boom,” smaskede han og begyndte at masturbere.

* * *

Brutus stod og ventede lige inden for døren. Benni hævede pistolen i vejret klar til at slå men mærkede straks et par store kolde næver om sin nakke. Karloff havde været udenfor.

Brutus slog Benni i maven og Karloff trak hans benklæder ned til anklerne, så han væltede ind på trægulvet.

Lydia skreg. Svend Storjætte havde en skinnende kniv mod hendes strube.

“Slaget er tabt, hr. Borgwald-Bertelsen. Overgiv dig.”

* * *

“Så endte det lykkeligt alligevel,” sagde doktor Svend Skogmo Storjætte ti minutter senere, mens han marcherede frem og tilbage foran sine fire gidsler.

Benni, Onkel Philbert, Lydia og Pula sad fastspændt på hver sin stol med gummireb.

Svend løftede den røde rubin som han havde vristet fri fra Pulas hånd.

“Rubinen er min og snart er mine fjender inklusive min rædselsfulde og ikke mindst talentløse ekskone død og borte.” Han knipsede med fingrene og de to håndlangere kom gående med en gigantisk injektionssprøjte.

“Hvad er det?” spurgte Lydia skræmt.

“En perfekt symbiose mellem kolera og salmonella,” grinede Svend hysterisk. Vanviddet lyste ud af øjnene. “Når jeg er fløjet til Argentina vil I alle sammen sidde hjælpeløse her i hytten og skide jer selv ihjel. Ha ha.”

Onkel Philbert sad upåvirket. Han klukkede for sig selv.

“Det er ikke spor morsomt,” hviskede Benni.

“Jo, for hjælpen er på vej,” sagde Philbert.

“Hvem?”

“Min abe,” hviskede han. “Mångki kan man regne med. Selv om jeg tabte ham i kortspil til Bax tidligere i dag, så vendte den frækkert hjem igen med en fiskemave. Sådan er Mångki. Trofast og betænksom.”

Benni kiggede hen mod vinduet og fik øje på et grinende abeansigt der blev trykket ind mod den kolde vinduesrude.

* * *

Samtidig, flere hundrede kilometer væk, svævede det brune skrækmissil over dansk farvand med kollisionskurs mod Nordvestjylland. Uret tikkede. Om 18 minutter og 24 sekunder præcis, ville det lille sommerhus på Klamhuse Hede med tilhørende svømmepøl blive jævnet med jorden.

17 minutter… 16… 15…

(World copyright 2018 by Baryl Nidding Halunk and Louis Bælum Knockel.
All rights reserved, stage musical imminent.)

 Raket

Mere info om raketvidenskab

Flux videre til afsnit 24

Retur til avisens forside

Kampen om den røde rubin 24:25

Mångki trak et par skridt baglæns og mønstrede sin hær. Ikke siden Waterloo 1815 havde man set en mere tilfreds og sejrssikker krigsherre, og i modsætning til kejser Napoleon havde Mångki såvel en fuldkommen plan som styrkerne til at gennemføre den her og nu.

”Poppa,” sagde aben ved hjælp af tegnsprog til den største af de tre mastiff-hunde, der afventede ordrer, ”du kaster dig mod døren. Dine 91 kilo vil forvandle den til kvas. Og du, Buster, stormer ind som den første af blodhundene for at redde din herskerinde. Derefter er I to en halv blodhund pr. assisterende gangster og tre mastiffer til at bakke op bag frontlinjen og beherske slagmarken. Klar til angreb?”

18 vågne, ivrige hundeøjne sendte det ønskede svar.

”Så er det nu!” signalerede Mångki med sine lange fingre.

Poppa knuste døren, som om den havde været lavet af papmaché (hvad den muligvis også var), og Buster sprang ind i rummet som den første af de rasende blodhunde. Endnu et afsæt, så var hans tommelange, kridhvide og sylespidse hjørnetænder inden for bideafstand af doktor Svend Skogmo Storjættes strube.

De to hjælpegangstere blev angrebet simultant af hver sit par blodhunde, mens mastifferne, store som løveunger i konfirmationsalderen, bevogtede døre og vinduer.

”Kast ned jer, lig fladt og stille!” skreg Pula til sin forhenværende mand og hans usle håndlangere. ”Ellers er I dødsens!”

Mångki skred ind i lokalet med samme brede grin, som Napoleon ville have fremvist, hvis begivenhederne 18. juni 1815 havde udviklet sig lidt anderledes.

Onkel Philbert kiggede på sin abe, og klare tårer løb ned over hans kinder.

”Jeg tvivlede ikke et sekund på dig,” sagde han. ”Nu letter vi anker og fløjter afgang. Husk ringen, Pula!”

194 sekunder senere befandt alle sig i den noget overlæssede campingvogn, der atter blev trukket over Klamhuse Hede af blodhundene. På gulvet lå doktoren og hans mænd fladt udstrakt og tæt sammen som sardiner i en dåse, mens mastifferne gispede og savlede over deres struber.

Lydia og Benni holdt om hinanden, endeløst kyssende og smiskende, mens onkel Philbert af diskretionsgrunde kiggede ud af vognens bagrude.

”Halløjsa!” råbte han. ”Her kommer en nytårsraket, en af de større, og noget for tidligt!”

En lys prik på himlen havde vokset sig dramatisk stor og glødende. En raket med en hale af ild var i løbet af sekunder kommet til syne, og den ramte med nådesløs præcision ned i sommerhuset. Kabum, sagde det. Campingvognen skælvede, da trykbølgen nåede den, og Philbert kunne skimte hvid røg fra et dybt hul i heden.

”Brandvæsenet kan blive hjemme,” konstaterede han. ”Her er intet at slukke og intet at redde.”

* * *

Sejrsfesten på Blodhavn midtermole fik et format, som ingen nordvestjyde nogensinde havde set magen til.

Borgervæbningens hornorkester kørte, højlydt spillende, på cykler forrest i processionen. Nordvestjysk Masturbationsforbunds elitehold, ligeledes taktfast spillende, marcherede bag musikken. Derpå fulgte storsognerådets, Brunvareforbundets, Landproletaralliancens og Slubbertlogens ledende medlemmer, og i hælene på dem kom den almene pøbel i dansende festhumør.

Hædersgæsterne var de sidste på molen. Pula, Philbert, en strålende Lydia med sin fader, Bax IX Lubbert, under den ene arm, og Benni under den anden. Endeløs jubel ombølgede dem.

Til allersidst trillede guldcampingvognen frem, trukket af muskelhunde og med en vinkende abe på taget.

Alle ansigter minus tre lyste af begejstring. Doktor Svend, Brutus og Karloff sad yderst på molen i hver sit katapultsæde.

Hornorkesteret spillede champagnegaloppen, og på den sidste tone gav Mångki tegn til, at folkets fjender skulle kastes langt ud over det mørke ocean.

(World copyright 2018 by Baryl Nidding Halunk and Louis Bælum Knockel.
All rights reserved, stage musical imminent.)

Jul 2018 titel afs24

Mere info om nordvestjysk festivitas

Flux videre til 25. og sidste afsnit

Retur til avisens forside

Den store fest på Dartvados

EisenmannDartvadosLOGO3

Højstærede hr. Louis og kære trofaste læsere!

Så er 5 ugers konstant fejren her på Dartvados – desværre – tilendebragt. Det blev efter de første par yderst vellykkede dage i forståelig eufori besluttet at forlænge festlighederne på ubestemt tid, eller indtil forsyningerne slap fuldstændigt op, hvilket sidste jo så uheldigvis blev tilfældet.

Ikke desto mindre må disse 35 dages uafbrudt fryd, glæde og lykke karakteriseres som den væsentligste sammenhængende periode i øens kulturmæssige historie. Således er det med stor stolthed, at jeg i nedenstående knivskarpe fotomontage af hr. Dibert Späckbrädt, med ledsagende tekst af mig selv, kan føre d’herrer ærede læsere gennem nogle af den just svundne, men dog så uforglemmelige tids absolutte højdepunkter.

Vor dygtige fotograf skal i øvrigt også roses for sin utrolige tilbageholdenhed med hensyn til sin personlige alkoholkonsumption i perioden, hvor det lykkedes ham konstant at holde sig mellem 2-3 promille, hvilket forklarer den høje billedkvalitet.

Dartvfest01

Detonationen af dinosaurfækalien Pupu Puu-Pu i vulkankrateret gik planmæssigt, endda med under de forventede 50 dødsfald til følge, og festen startede officielt med Kranka Foas voldsomme eruption som startsalut.

Dartvfest02

I den forbindelse blev det i øvrigt af mig enstemmigt vedtaget at ændre Dartvados’ nationalhymne til ovenstående gode, gamle danske revue-klassiker.

Dartvfest03

Så var festen ellers i gang, og særloven om obligatorisk tobaksrygning og alkoholkonsumption, under strafansvar, og for alle øboere uden undtagelse, trådt i kraft. Dette viste sig, som man måske kan fornemme på billederne, ikke at udgøre noget særligt problem.

Dartvfest04

På dansebeværtningen Dr. Grin var der i dén grad gang i gakkelakkerne som aldrig før, og trægulvet måtte i løbet af perioden udskiftes hele 3 gange, grundet nedslidning og den uhæmmede opkastning samt defækation blandt gæsterne.

Dartvfest05

Jazzorkesteret “Papa Doc’s Rytme-Eksplosion” var det helt store tilløbsstykke, og det er blot beklageligt, at disse næsten utrættelige musikanter så tragisk afgik ved døden af udmattelse, inden vi nåede at afregne deres honorarer.

Dartvfest06

For det ældre befolkningssegment vankede der firdobbelt-op til alle mænd (venstre side), og der var gratis candyfloss (lille str.), lavet af friskhøstet neger-anusbehåring, tilsat Prutra-Sweet, til alle kvinder over 114 år (højre side). Ekstra dinglebær, dyppet i første-klasses indsmuglet jamaica-rom, kostede kun 0,03 DASK. Det samlede beløb for denne extravagance var på forhånd modregnet i alderspensionen, men tanken tæller vel også. Og populært, dét var det.

Dartvfest07

Til fordel for ungdommen og turismen blev der lynhurtigt af professor Fidibus Onager til lejligheden opfundet og indført hvad der skulle vise sig at være de yderst populære TRL’lere (Transportable Rejse-Ludere), som man fra første dag kunne finde i alle øens butikker, på offentlige kontorer og skoler, endda til særdeles overkommelige priser. Ligeledes til fri afbenyttelse på hoteller, idrætspladser, strande, i junglen, eller som souvenir til hjemrejsen.

Dartvfest08

Til opretholdelse af god ro og orden havde vi mod rimelig betaling udkommanderet specialstyrker under ledelse af negerhøvdingen Plaffi Bongo-Bongo, og disse levede til fulde op til deres gode renommé, idet de med ganske få undtagelser helt undlod at åbne ild mod folkemængderne. Desværre var det ikke helt uundgåeligt med sådanne magtdemonstationer, men det skal ingenlunde lægges disse professionelle og dybt pålidelige folk til last, at ialt 47 personer omkom under diverse disciplinære massenedskydninger. Så kan man blot lære at opføre sig ordentligt!

Dartvfest09

Mere fredeligt gik det for sig under den store negerstafet, hvorunder en brunvarecylinder skulle løbes øen rundt på rekordtid, hvilket under diverse trusler om personlige repressalier naturligvis lykkedes til fulde. Magen til sportspræstation har ikke fundet sted på Dartvados, siden det i 1876 lykkedes storvildtjæger hr. oberst Carrabihn Hagebösse at nedlægge samtlige dyr over alm. hundestørrelse på hele øen, i løbet af bare én eneste kardinalbrandert.

Dartvfest10

I kulturens tjeneste lod Orla Zinzüegh sig frivilligt kannibalisere under indspilningerne til filmen “De Nøgne Og De Døde”. Der blev forinden udtaget vævsprøver af den store skuespiller, og ved hjælp af tarmgasdrevne DNA-turboinkubatorer forventes en ny, frisk Orla at være klar allerede om 5-10 år til rollen som Lille Per i den kommende storslåede familiefilm: “Far Til 4 Møder Læderfjæs”.

I det hele taget endte vor spontant mangedoblede festuge som en gigantisk begivenhed, der bør få den øvrige verden til at spærre øjnene op i beundring. Vi var til dato førende indenfor caraibisk naturpudsecreme, men nu er vi også at betragte som et internationalt kulturelt fyrtårn, som ingen andre lande længere kan sidde overhørig! Dartvados længe leve! Hurra x9. Præcist.

Dartvfest11

Men vi kan og må jo ikke glemme vort gode, gamle land, og vi hyldede som afslutning på festen vor kommende regent ved istemning af ovenstående glade fællessang.

Med ærbødige hilsner, samt svære tømmermænd, Deres hengivne
Hartmann

SE OGSÅ:

HenvEisenmannDARTVADOSFEST

Tilbage til avisens forside

Latrinært nytårskup afværget

EisenmannDartvadosLOGO3

Kære Knockel!

Som det muligvis allerede er kommet Dem og Deres ærede læsere for øre, kan jeg hermed bekræfte, at et blodigt énmandskupforsøg på vor ø netop ved koldblodighed, rettidig indgriben samt stor militær overlegenhed nu er blevet totalt nedkæmpet!

Nytårskup01

De dramatiske begivenheder er foreviget i nedenstående film fra krigskorrespondent og kolonidyrekopulationsinspektør, hr. Dibert Späckbrähdt:

NytårskupSPILFILM

Med uundværlig assistance fra begge kamphelikoptere fra det ugandiske luftvåben, som dog desværre blev nedskudt, lykkedes det imidlertid at eliminere truslen fra den sindsforstyrrede, revolutionære énmandshær, rødgardisten, gaderapperen og terroristen Tiger Mafia.

Baggrunden for revolten er på skrivende tidspunkt stadigvæk uklar, men kan muligvis findes i det sørgelige faktum, at negerlatrinen på naboøen Tarmuda tidligere på året grundet for store vedligeholdelsesomkostninger af sparehensyn desværre har måttet nedlægges. Dette har således været for meget for de kollektivistiske tarmudanere, som sandsynligvis derfor ved brystsvømning har overført en svært bevæbnet person, med henblik på uden forudgående skriftlig henvendelse at indtage vort eget særdeles veldrevne og funktionsdygtige betalings-negerlatrin.

Nytårsoprør00

For som V. Røvlenberg jo skrev i sin selvbiografiske nøgleroman Bruno Brunvardt Bruhn-Bruunsen: Et Pottelevned (12.871 sider, 1922-24):

“Hvorend her i Verden en Mand monne skide,
ét skal alle Mennesker snart få at vide:
det være sig fattig, det være sig rig;
hvis ej Mand får skide, da blive der Krig!”

Nytårskup02

På dette foto ses til venstre en purung Tiger Mafia sammen med Marx Pishaar (1871-1967), den navnkundige revolutionære Holstebrodreng, også kendt under dæknavnet “Che Guevara”, under demonstrationen på naboøen Tarmuda af en maskinpistol for terrorbevægelsens alleryngste børnesoldater.

Det er dog antagelig ikke alle læserne bekendt, at Pishaars alias opstod ved et tilfælde, da han altid havde for vane at forklare sine soldater at de skulle huske at checke deres geværer. “Check gevær, ja… Check gevær, ja…”. Dette blev forvansket fonetisk til “Che Guevara”, da tarmudanegrene ikke rigtig kunne udtale -ck, æ eller j, og navnet blev således hængende. Det gjorde Pishaar også i 1967, da han efter udleveringen til dansk retsforfølgelse og retfærdig dom som bekendt af sparehensyn henrettedes i forbindelse med flaghejsningen ved sommerhestevæddeløbene i Pandrup.

Nytårskup03

Som tak for deres brave indsats, og som en art kompensation for tabet af de tvende kampluftvehikler, blev de overlevende heroiske ugandere af mig personligt administrativt tildelt øen Tarmuda, med henblik på indførelse af obligatorisk tobaks- og alkoholkonsumption, strandonani, cricketspil og friluftsdefækation (iøvrigt i vilkårlig rækkefølge).

Nytårskup04

Herefter stod den så på en opfriskende omgang fællesbadning med gensidige kammeratlige vandlussinger i det herlige caraibiske havvand, under strengt opsyn af øpræsident og voodoopræst Dinga-Dinga Uhadada (som ses på nedenstående fotografi).

Nytårskup05

Nytårsfreden hersker således atter på Dartvados, og tilbage står faktisk kun at sende et varmt ønske herfra, om et velsignet Nytår til alle I kære venner derhjemme, i det gode, gamle land, fra alle os, hér i den nye verden!

Med stor lettelse, allerærbødigst, Deres loyale ven,
Konsul H. Stahl-Eisenmann

SE OGSÅ:

HenvEisenmannDARTVADOS

Redningsgave til nordvestjyske familier: Moderne bombely

PRISER FRA KR. 2,31/MD. (Sponsoreret indlæg)

Under et studieophold i Blodhavn Slubbertloges medlemsbibliotek har certificeret gipsmester Jalbert Q. Schneckelfritz, Klamhuse Vestermark, fundet amerikanske fotos og teknisk dokumentation, der nu sætter ham i stand til at udbyde den ultimative familieoverlevelsesgave: Et bombely.

Bombely

“I disse år, hvor Holstebro koger af pøbeloptøjer, og hvor den næste turistsæsons fækaliegriseri aldrig er langt borte, har hjemsognenes familier et mærkbart behov for at kunne lukke sig inde i en tryg og kontrolleret atmosfære,” udtaler gipsmesteren.

Bombely02

“Et bombely med plads til en typisk familie på 12-16 medlemmer samt 8-10 mellemstore husdyr kan opføres for et par hundrede kroner. En nedgravet model med forstærket loft til imødegåelse af fjernøstlige atombomber bliver lidt dyrere, men kan så til gengæld også bruges som terrasse og solbadningsplatform. I samarbejde med Klamhuse Folkesparekasse tilbydes finansiering fra kr. 2,31 om måneden.”

Alle henvendelser rettes til gipsmester Schneckelfritz personligt. “Jeg advarer mod useriøse kopiprodukter som f.eks. dem, der udbydes af Usseldrupegnens Halmpladefabrik. Vil man have tryghed for familien i tider som disse, må man ikke gå på kompromis.”

Byggeindustri

SE OGSÅ:

HenvSLUBBERTTEMPEL

Guldkalenderen blad 23: KLIPPING I LADEN ÅR 1286

Guldkalender BANNER

Mordet på Erik Klipping har været et mysterium i hundredvis af år. Hvem myrdede ham og hvorfor? Et nyopdaget dagbogsuddrag fra monarkens personlige hjælper, Elmer Poppelpakke, kan måske lede os i den rigtige retning:

22. november 1286

Der er sket noget forfærdeligt i nat.

Kongen og jeg havde lige været på jagt i det jyske land. Hans majestæt var i sit es. Han havde sablet alle de dyr ned, han kunne finde, hvilket mundede ud i over 300 arter.

Finderup ill

De fleste var for store til at tage med hjem, men jeg havde bakset de andre op på en kærre som jeg med besvær trak af sted efter mig. På ladet var der grævlinger, pind- og vortesvin, ulve, harer, rotter, geder og lækatte, bare for at nævne nogle stykker.

I mellemtiden var et voldsomt uvejr brudt ud. Vi blev drivvåde.

“I tørvejr!” råbte kong Klipping og klaskede sin krikke i nakken.

Den vrinskede og galopperede ud over marken. Jeg fulgte efter så godt jeg kunne med kærren uden at tabe de mange jagttrofæer.

Der lå en afsides stald lige foran os. Her kunne vi søge ly for natten.

“Jeg okkuperer denne lade,” skreg hans majestæt og hoppede af hesten. “Det må jeg godt, thi jeg er kongen!”

Han slog porten op og smed sig i en høstak. Jeg gennede hesten indenfor, parkerede vognen med de døde dyr og lukkede porten.

“Stik mig noget vin, min kære stikirenddreng,” befalede han.

Inden jeg nåede at finde drikken frem, lød der stemmer udenfor.

“Han er i laden. Jeg så ham gå derind,” skreg en mand.

“Det svin må betale for sin ugerning. Lad os stikke ham 56 gange!” sagde en anden.

“Hørt,” brummede en tredje.

Erik Klipping gik i panik.

“Herre jemini,” hylede han. “Det er en revolution. De vil forråde den danske drot. Jeg må gemme mig.”

“Hvorfor gemmer De dem ikke bare i den der bunke hø,” foreslog jeg og pegede hen i hjørnet.

“Det var dog en latterlig plan …” vrængede kongen, men han fik et listigt smil på læben. “Måske så latterlig, at den kan ske at virke. Jeg gør det!”

Han gemte sig i høet. Halmen var et fortrinligt dække.

Stalddøren gik op med et brag, og i døråbningen stod tre vrede mænd i regnen med stikvåben: En høj, en lav, og en flæsket.

“Hvor er den nedrige svumpukkel,” råbte den højeste. “Han har slagtet vores kvæg, vores geder og høns. 99 dyr. Han har nedtrampet vores afgrøder med sin hest. Vi var selvforsynende bønder. Det har han ødelagt. Hvem fanden tror han, han er? Kongen?”

Den laveste pegede på mig med sin kniv.

“Hvor er han?”

“Øh … han … æh,” stammede jeg.

“Fortæl os det eller dø,” brølede den fede.

Jeg begyndte at ryste. Jeg måtte finde på noget …

“Sig til de forpulede pøbeldyr, at jeg stak af til hest for fem minutter siden,” råbte kongen fra høstakken.

Det var et glimrende forslag, som sikkert ville have virket, hvis det ikke havde været for, at alle i Finderup Lade kunne høre hans kommentar …

Forrige kalenderblad  <<              Til avisens forside              >> Næste kalenderblad

Guldkalenderen blad 22: GÆSTER FRA RUMMET ÅR 2028

Guldkalender BANNER

Slask! Slask, slask og kladabask, afsluttet med et mekanisk spark i bagdelen ned ad slidsken, ud i den fri luft.

Nathan Mandrik rejste sig, rødkindet og smilende efter nogle stimulerende minutter i pryglomaten på Klamhuse Vestermark.

Han havde selv i sin ungdom opfundet dette prægtige sundheds- og disciplinbefordrende maskineri. Formålet var, at alle nordjyder effektivt og til en billig pris kunne modtage fuldfigurprygl, og her på Klamhuse Vestermark arbejdede pryglomaten stadig døgnet rundt, året rundt.

2026 apokalypse

Mandrik begav sig hjemad over de vinterfrosne marker. På lang afstand blev han hilst af glammen og hyl. Husstandens to puddelhunde fornemmede, at han var på vej, og gjorde opmærksomme på, at de var sultne.

Trods årtiers succes som opfinder havde Mandrik det svært i disse år. Fødevarer var rationeret, og mange aftener måtte han og hundene dele et par fåreører eller en skål gelatinerede gedehaler. Danmarks befolkning var vokset til 11 millioner, og størstedelen af fødevarerne blev tvangseksporteret til Sverige, hvor 47 millioner munde skulle mættes.

– Sådan er vilkårene, sagde statsministeren, Harry bin Moffat. – Vi må alle, inshallah, ofre os i en højere sags tjeneste.

Bræddehytten lyste foran Nathan som et skib i natten. Én ting manglede hjemstavnen ikke: Elektricitet. Nathan havde opfundet verdens første urinkraftværk og bygget det nede i Blodhavn af et par gamle traktorer og en badekabine. En spandfuld ordinær husholdningsurin rakte til flere ugers el-forbrug i hele forsyningsområdet.

Hvis driftsleder Peckelfritz bare ville lade være med at blande råvaren op med gæret husdyrurin, tænkte Nathan Mandrik, idet han standsede foran hytten med de nu hysterisk glammende hunde.

I det samme flammede vesthimlen op, og i nogle lange sekunder var landskabet, så langt øjet rakte, badet i skingrende, citrongult lys, changerende over i det carryfarvede, mens det klingede af.

Braget kom et øjeblik senere. Orange flammer og fed sort røg bølgede op over horisonten, mens Nathan hylede om kap med sine pudler. Hans kraftværk, den lysende krone over hans livs indsats, var ødelagt af useriøs urintilførsel.

* * *

– Her kom det signal, vi har ventet på!

Qwylxr-Zlyck-Zpatr vendte alle tre øjne mod kollegerne i rumskibet.

– Landsæt plufrz-bhryx, og gør det nu! Landsæt dem alle sammen!

Ekspeditionen fra planeten Bzylfxik-Vugx havde til opgave at omdanne Jorden til fiskebassin for et galaktisk turistbureau. Et par wzolgx-yxgr var sendt i forvejen med instruks om at fyre en kraftig urinbombe af, når tiden var inde til at påbegynde arbejdet. De var braget ned i Tunguska i Sibirien i 1908, men det havde Qwylxr-Zlyck-Zpatr og hans kolleger ikke fået nogen melding om.

Nu befandt ekspeditionen sig over Jylland, og i løbet af få minutter landede 239 plufrz-bhryx, som øjeblikkeligt begyndte at destruere og bortgrave alt, hvad de mødte på deres vej.

I København troede statsminister bin Moffat, at der var tale om et lokalt bondeoprør, og han tilkaldte militærhjælp fra den islamiske republik Sverige, men nabolandets aldrende Saab-jagerfly var ikke noget match for plufrz-bhryx og rumekspeditionens øvrige våben.

Frisk fiskevand skyllede ind, hvor jyder gennem årtusinder havde levet. Enkelte fund blev sendt op til rumskibet med henblik på, at de senere kunne vises frem i museerne hjemme på Bzylfxik-Vugx. Et af dem var en tilhugget sten med denne inskription fra midten af 900-tallet: Knok-Knok ristede disse runer til eget minde. Ranke Knok var stenenes herre.

– Den er smuk, men tung, erklærede Qwylxr-Zlyck-Zpatr, da han greb om den med sine lyslilla tentakler. – Den kan fungere som ballast på rejsen hjem.

Han stuvede stenen til side og fik i samme øjeblik en melding sydfra. Lillebæltsbroerne var ikke bare overskredet, men opspist på vejen. Hans 239 plufrz-bhryx arbejdede sig i eksemplarisk tempo frem mod Odense og resten af verden.

Forrige kalenderblad  <<             Til avisens forside            >> Næste kalenderblad

Guldkalenderen blad 15: SLUT PÅ ARMSLATTENHED

Guldkalender BANNER

Klamhuse Armerstatningsinstitut slog i dag dørene op for at behandle den armslattenhed, der har bredt sig i lokalområdet.

HalunkLOGO

Flere borgere har fået så slatne og jammerlige arme, at de ikke længere er i stand til at uddele en simpel lussing. En sørgelig udvikling mener Dr. Mowgli, stifter af det nyåbnede behandlingssted.

Dr. Mowgli

– En lussing er et disciplineringsværktøj, et led i humørspredning og medvirken til en forhøjet livskvalitet. Hele vort samfund er bygget op omkring kindklask. Vi må værne om værdierne og råbe vagt i gevær, erklærer Dr. Mowgli og tilføjer: – Alle fortjener et par klaskevenlige arme.

Skulle De, kære læser, være så uheldi,g at Deres arme er blevet slaskede og umedgørlige som udkogt spagetti, så er håbet ikke ude. Dr. Mowgli tilbyder for den nette sum af kr. 74,50 at erstatte umulighederne med to friske og funktionsdygtige proteser med livagtig gummibelægning og bevægelighed.

Den hurtige og effektiv behandling eksekveres således:

Behandling03

Patienten møder op på klinikken og modtages af de to lesbiske klinikassistenter, Mamse og Albana Dukkert, der trakterer med sandkage og likør.

Kokos køres i stilling

Når doktoren er klar, føres patienten ud i baggården, hvor krokodillen Kokos venter. Krybdyret er parteringsansvarlig og assisterer Dr. Mowgli under alle operationerne. Trods et voldsomt mundtøj formår Kokos at præstere et forbløffende præcisionsarbejde. Snorlige udskæringer på millimetermål. En egenskab, der har givet den tilnavnet Panserskalpelen.

Behandling01

Når armene er bidt af og fortæret af Kokos, påmonteres de to nye ved hjælp af et armpåsætningsapparat, fremstillet af brødrene Kahllun.

Behandling02

De forlorne legemsdele er udstyret med et pumpesystem, som man kender det fra vandpistoler. Inden uddeling af lussinger bøjer man underarmen frem og tilbage i et rask tempo. Jo mere der pumpes, desto kraftigere bliver slaget.

– Jeg vil kalde det et af de seneste 100 års største fremskridt, udtaler egnens disciplinære førstemand, Louis B. Knockel. – Min hustru Vera, der i går knap nok kunne jage en flue væk fra sit eget ansigt med brug af begge hænder, smækker nu efter en hurtig og næsten smertefri operation atter raske, muntert syngende lussinger overalt i vor virksomhed og ude blandt folk, hvor hun færdes.

Forrige kalenderblad  <<              Til avisens forside              >> Næste kalenderblad

Ydre Nederens storhed og fald

Gaffelbiter LOGO1

En kort historie om vort skønne og højtelskede Storsogns væsentligste byer og vigtigste områder, begyndende med den nordlige del. Jeg vil understrege, at jeg kun er en ynkelig amatør, men drevet af en stor passion for Storsognets historie. Altså undskylder jeg eventuelle fejl på forhånd. De må alene stå for min egen regning.

Ydre Nederen var i adskillige år – helt fra vikingetiden – en væsentlig havneby med et rigt ånds- og handelsliv. Grundet dens stilling som Storsognets vigtigste havneby havde den et stort samkvem med det øvrige Nordeuropa og var i 1400-tallet endda på tale som et potentielt medlem af det Nordeuropæiske Hansestadsforbund.

Som en vigtig søfartsby udviklede Ydre Nederen en stor prostitutionsindustri, som gradvist – men sikkert – gjorde byen yderst populær blandt embedsmænd og andre af den tids ”djøfere”. Byen var således en kort overgang på tale som hovedstad for hele den nation, i hvilken den lå.

YdreN 01x

Byen led voldsomt under en brand i 1855 og mistede en stor befolkningsandel – bl.a. grundet fraflytning, dødsfald som følge af røgforgiftning samt det faktum, at mange bordeller lukkede pga. brandfare og en større rotteplage.

Da den sydligere by, Blodhavn, fik udbygget sin havn, blev denne by – blandt andet grundet dens attraktive og yderst populære sandstrande – en vigtigere havneby og således mistede Ydre Nederen gennem årene sin tidligere så vigtige position til Blodhavn.

Blodhavn havde i århundreder været et populært badested for rige Nr. Usseldrup-boere, der havde deres sommerresidenser her. Byen havde også en lille havn, men blev dog først en søfartsmetropol, da Ydre Nederens notabiliteter slog deres kærlighed på stedet efter den tidligere nævnte storbrand i 1855, – en brand, der kan betegnes som Ydre Nederens endelige storhedsfald.

Byen Nederen (umiddelbart syd for Ydre Nederen) kan føre sin historie tilbage til vikingetiden, da området blev gjort til sognets nordligste forsvarsmæssige bolværk mod krigeriske stammer fra nord. Ungersvende fra Nr. Usseldrup, der måtte tjene som soldater, blev sendt til Nederen.

Etymologisk set kommer navnet Nederen fra den på den tid hyppigt brugte sætning: ”skal du tjene nordpå, hvor nederen”. At komme til Nederen var altså ikke populært – det var ikke attråværdigt, at blive sendt dertil.

YdreN 02

Den dag i dag står inskriptionen ”Hvor nederen” at læse på den monumentale statue af den ukendte soldat på Knockel Plads (fransk: Place de Knockel) i Nr. Usseldrup.

Som et forsøg på at ændre Nederens omdømme – og for at øge moralen blandt soldaterne – grundlagde den tids myndigheder byen Nedre Nederen. En by bestående hovedsageligt af kroer og bordeller, hvor mangen en ungersvend kunne more sig med lystige skønjomfruer, der enten var rejst til området fra omkringliggende sogne, så de kunne tjene en skilling, eller var kidnappede fra fjernere egne.

Nr. Usseldrup var i århundreder (og helt frem til i dag) det ubestridte kulturelle midtpunkt i Storsognet. Dette skyldes bl.a. det Knockelske dynasti, hvis overhoved fra sin udkigspost på øverste etage af Det Knockelske Hus i mangfoldige år (og også den dag i dag) drev de Knockelske Blade, som alle individer i Storsognet abonnerede på (i dag har netudgaven dog desværre næsten udkonkurreret papirudgaven).

De Knockelske Blade er et mediemæssigt imperium uden sidestykke i Storsognets historie – bl.a. pga. mediets evne til at spidde den politiske og erhvervsmæssige top, samt de mange afslørende og infiltrerende historier fra Nr. Usseldrups kriminelle underverden.

YdreN 03

Nr. Usseldrups position skyldes den popularitet byen opnåede pga. dens disciplinære magt. Fra gammel tid måtte folk stille sig op på lussingpladsen, når de skulle korrekses for deres fejltagelser og synder. Dette blev – som mange sportsgrene – en særdeles populær aktivitet at beskue. Måske pga. den katarsis effekt, der ligger i at se andre modtage en gedigen dragt prygl, men naturligvis også pga. den opdragende effekt, det havde – og har – på tilskuerne.

Byen Klamhuse blev grundlagt af bønder fra Storsognets sydvestlige kornkammer, som ikke kunne forlige – endsige identificere – sig med den dekadente livsstil i Storsognets hovedbyer Blodhavn og Nr. Usseldrup. Den landlige almuebefolkning så et behov for et sted, hvor de kunne samle de institutioner, de havde brug for; kirker, sportshaller, skoler, ældrecenter og et sygehus. Den dag i dag har byen en særdeles pietistisk og from kultur. F.eks. er det ikke normalt at byens unge drikker, danser og lytter til rockmusik. De går i stedet til sport, går i kirke og synger salmer.

Storsognets sydligste by på grænsen til de fjerne og ukendte egne hedder Øster Halme. Dens vækst kan hovedsageligt tilskrives den mur, som én af sognets ledere engang fik den idé at bygge. Byen er i dag et handelsmæssigt knudepunkt med stor grænsehandel og indvandring fra de fremtrængende horder sydfra. Disse horder ønsker sig naturligt nok et visum til vort skønne og højtelskede Storsogn.

YdreN 04

Der er så meget mere at fortælle – og det er jeg sikker på, at jeg og andre vil gøre i fremtiden.

Redaktionen takker ærbødigst for denne lødige historiske oversigtsartikel. Et eller flere nytegnede landkort vil snarligst blive tilføjet.

SE OGSÅ:

HenvMuenchVÆRTSHUSPRYGL