Kategoriarkiv: Forsvar

Nordvestjylland afstøder Kæltringsø

HalunkLOGO

Endelig er det lykkedes at afstøde Kæltringsø fra Blodhavn. Den falske ø har, siden den hægtede sig fast, været en belastning for udsigten, men så sandelig også for nordvestjysk folkesjæl og humør.

Kæltringsø sad godt fast i strandkanten, men efter en møjsommelig arbejdsproces med stort lokalt gåpåmod, blev den ækle forlorne ferieø fjernet fra Blodhavn og sendt ud i Vesterhavet, hvor den hører hjemme.

“Planen var i første omgang at bortsprænge øen, men efter mange overvejelser blev vi enige om at det var bedre at sende øen retur. Ude af øje, ude af sind,” udtaler befalingsmand Wilbert Blodharpe.

Metoden var enkel, men genial.

Eftersom Kæltringsø hovedsageligt består af lette materialer såsom flamingo, pap, hønsetråd og bedrag, kunne man blot fastmontere en række af påhængsmotorer i den ene side.

Kæltringsø efterspil

“Det er en glædelig dag for os alle. I dag forsvinder Kæltringsø fra vores synsfelt og i morgen fragtes kæltringerne i eksil på den anden side af Storebælt. Et resultat man kun kan stille sig tilfreds med,” udtalte redaktør Louis B. Knockel fem minutter efter, at øen løsrev sig fra Nordvestjylland.

Da startpistolen lød, aktiverede 300 frivillige raske unge mænd hver sin påhængsmotor i en smuk synkron bevægelse og sendte den tomme ø ud mod horisonten.

“Mængden af brændstof på motorerne burde være rigeligt til at føre Kæltringsø ud af dansk farvand. Måske hægter den sig fast til Grønland eller Canada. Man har vel lov at håbe,” siger brændstofansvarlig Mambuh Spekkelrübe, der som alle andre nød en sejrsøl efter den vellykkede mission.

FØLG HELE DRAMAET HERFRA:

HenvKÆLTRINGSKRIG01

Retur til avisens forside

Kasketbærende røver efterlyses

Midt- og Vestjyllands Politi efterlyser denne unge mand, der sammen med en makker har stjålet smykker og kreditkort fra en villa i Sevel mellem Holstebro og Skive.

tyveri o4

Hele den autentiske historie og tilhørende efterlysning kan ses her:

http://www.lokalavisen.dk/112/2019-06-07/-St%C3%A6rkt-efterlyst-over-hele-landet-Politiet-vil-meget-gerne-have-fingrene-i-kasket-fyren-og-hans-makker-5134661.html

Vi opfordrer vore læsere til at nøje at iagttage nedenstående oversigtsbillede af nordvestjyske landproletarer og snarligst telefonere til nærmeste politimyndighed, hvis en af dem genkendes.

Folkemængde landpøbel

Tilbage til avisens forside

Kæltringskrigen 5:5: Dobbeltgængeren

HalunkLOGO

Det er nu et par timer siden at krigen endte, og læserskaren har naturligvis krav på at vide hvordan det skete.

Jeg tog ind på lommeuldsfabrikken. Selv om jeg var bevæbnet, blev jeg alligevel taget til fange af den nedrige slyngel, doktor Kæltring-Karlsen og hans sjak.

Jeg fik en bedøvende sprøjte og blev lagt på en briks så de kunne erstatte min hjerne med en fuldvoksen guldhamster. De ville degradere mig til et omvandrende hamsterbur. Et uhyggeligt indgreb som de i forvejen havde udført på talrige politikere.

Indenfor lommeuldsfabrikken

“Vi er Guldhamsterens Orden,” forklarede Doktor Kæltring-Karlsen. Det var her, han for første gang trak sin gummimaske af. Overraskelsen var stor da jeg opdagede, at han er min dobbeltgænger. Han kalder sig Grobrian Halunk. Om han er min tvillingebroder eller har foretaget plastickirurgi er ikke til at vide, men han berettede i hvert fald at han havde udgivet sig for at være mig ved flere lejligheder.

Han efterlod mig sammen med hjernekirurgen og satte af sted mod Bladhuset. Han ville udgive sig for at være mig og infiltrere hele den nordvestjyske folkepresse.

Heldigvis var hjernelægen ordblind og havde givet mig et opkvikkende stof, hvilket gjorde mig friskere, end jeg nogensinde har været. Jeg slog skalpellen ud af hans hånd, pryglede ham i nakken og stak af.

Jeg nåede hen til Bladhuset, hvor Grobrian allerede var i færd med at bedrage redaktør Knockel og de øvrige ansatte. Jeg ankom til stedet i tide hvilket førte til et håndgemæng mellem Grobrian og mig.

Kæltringer

Min dobbeltgænger stjal en varevogn og kørte ud mod sognegrænsen. Jeg fortalte hr. Knockel de væsentligste detaljer, inden jeg optog forfølgelsen på min raketcykel.

Varevognen nåede imidlertid ikke langt. Redaktør Knockel havde i mellemtiden kontaktet brobestyrer Hector Staccatosnitzel og forklaret ham detaljerne. Den gæve brobestyrer hævede broen over Vammelmose Storå i samme øjeblik, som Grobrian Halunk var på vej over.Vognen kørte over den stejle skråning, fløj gennem luften og styrtede ned et sted i Vammelmose Muddergrøft. Da forstærkningen kom hen til den havarerede varevogn var den tom. Grobrian Halunk er ikke set siden.

Få timer senere blev Kæltringehæren nedkæmpet og arresteret. De var vant til at få udleveret blodkarameller af deres leder, men eftersom han var forsvundet, var de gået sukkerkolde.
Krigen er overstået og der er feststemning i gaderne.

De i alt 1400 kæltringer er arresteret og idømmes skridtprygl og samfundstjeneste. Når de har ryddet op i gaderne, vil de blive sendt på en båd til Sjælland, så de kan finde nogle andre at genere. Hvis de vælger at komme tilbage for at irritere Nordvestjylland vil borgervæbningen overveje en kollektiv bortsprængning.

Efterlysning: Grobrian Halunk

Grobrian Halunk alias Doktor Kæltring-Karlsen eftersøges nu død eller levende.  Han er sidst set styrte ned i Vammelmose Muddergrøft i en varevogn.

Grobrian Halunk

Signalement: En nøjagtig kopi af storjuniorkorrespondenten Baryl Nidding Halunk. Rent personligt er han den diametrale modsætning: Farlig, manipulerende og skødesløs. Han fører sig frem i skræddersyede jakkesæt og gummisko.

Grobrian Halunk er lederen af Kæltringerne samt ypperstepræst i den mystiske organisation, Guldhamsterens Orden.

Dusør: kr. 10 samt en kasse pornografiske magasiner og en hædersmedalje af gummi.

SE OGSÅ:

HenvKÆLTRINGSKRIG01

HenvKÆLTRINGSKRIG02

HenvKÆLTRINGSKRIG03

HenvKÆLTRINGSKRIG04

GÅ IKKE GLIP AF STORDRAMAETS EFTERSPIL:

Henv Hjemsogne 120619

Retur til avisens forside

Kæltringskrigen 4:5: Lommeuldsfabrikken

HalunkLOGO

Mens kanonerne bragede på slagmarken, sneg jeg mig hen til Blodhavn og ind på Kæltringsø, der lå som en forlist færge.

Krigen fra luften

Jeg tog derhen med det formål at finde spor, der kunne lede mig til doktor Kæltring-Karlsen.
Efter nærmere undersøgelser gik den grufulde sandhed op for mig. Kæltringsø er slet ikke en ø. Den er falsk. En sindrig konstruktion lavet af hønsenet, papmache, gips, modellervoks, savsmuld og plastic.

Kæltringsø har aldrig eksisteret. Det var blot en efterligning af en ø. Det var derfor den kunne flytte sig fra sin oprindelige position ude i Vesterhavet og hele vejen til Blodhavn.

Da jeg var fanget på øen for nogle år siden, opdagede jeg slet ikke, at den var falsk, idet jeg konstant skulle tænke på min overlevelse og flugt.

I strandkanten ved Blodhavn lå der nu hamsterfækalier i spandevis. Jeg samlede en håndfuld op. De måtte have en vigtig rolle at spille.

Lommeuldsfabrikken

Når jeg tænkte nærmere over doktor Kæltring-Karlsens brandtale over byen, erindrede jeg at høre et hamsterhjul i baggrunden. Det måtte betyde, at hans hovedkvarter var fyldt med hamstere. Og hvilket sted i byen er der mange hamstere?

Blodhøj Lommeuldsfabrik! Hamsterhår er en vigtig ingrediens i kvalitetslommeuld.

Se også Kæltringskrigen afsnit 1

Se også Kæltringskrigen afsnit 2

Se også Kæltringskrigen afsnit 3

Se også Kæltringskrigen afsnit 5

Retur til avisens forside

Kæltringskrigen 3:5: Den nye dagsorden

HalunkLOGO

Kæltringerne har styret lokalområdet i over et døgn. De kan dog ikke få fingrene i den nordvestjyske presse, da vi har barrikaderet os i Bladhuset bag tykke jernskodder, leveret af brødrene Kahllun.

Kæltringerne er i færd med at sætte den nye dagsorden. De vil køre sognene i sænk økonomisk, kulturelt og åndeligt.

Doktor Kæltring-Karlsen

Deres leder, doktor Kæltring-Karlsen, har gennem højttalere holdt en tale for borgerne:

“Børn skal i skole 24 timer i døgnet. Øl og cigaretter skal destrueres, bordellerne lukkes, og der skal spilles konstant balkanmusik i hele området fra højttalere i hvert et træ og på hver en gavl. Nu er det os, der bestemmer!”

Slagmarken

Dette er ikke faldt i god jord hos den nordvestjyske befolkning. Rasende  borgere, bønder og landproletarer har presset kæltringehæren ud på Klamhuse Hede, hvor det største slag nogensinde netop nu udkæmpes.

Se også Kæltringskrigen afsnit 1

Se også Kæltringskrigen afsnit 2

Se også Kæltringskrigen afsnit 4

Se også Kæltringskrigen afsnit 5

Retur til avisens forside

Dartvados’ Undergang

Den Store Homoh-Ka’als Rejsning (Op Fra Dybet)

EisenmannDartvadosLOGO3

Kære Knockel, og alle d’herrer ærede læsere!

Eventyret er slut, det glorværdige ørige Dartvados er nu en saga blott.

Lad mig indledningsvis hurtigt berolige Dem allesammen: Min egen person, konsulatets uvurderlige erotiske postkortsamling, samt petriskålen med Orla Zinzüeghs DNA, er bragt i sikkerhed.

Medens De indtager fire til seks store glas beroligende drikkepetroleum, vil jeg fortælle Dem hele den grufulde og dramatiske historie.

Undergang01

Hele den autistiske negergeni-familie Onager omkom ulykkeligvis i den tragiske eksplosion på Undervandsbræksitgenerator 4, ved Dartvados’ Videnskabelige Institut Til Militærindustriens Fremme. Denne forfærdelige begivenhed efterlod ikke alene hele projektet i et limbo, men forårsagede også seismiske rystelser, hvorved primitive urkræfter blev frigivet fra havets bund.

Undergang02

Som forudsagt i den præ-historiske caraibiske voodoo-profeti, rejste Den Store Homoh Ka’al sig i al sin majestætiske rædselsvælde fra sin æonlange slummer i det mørke dyb. En ulykke kommer som bekendt sjældent alene, og jeg fik ydermere på nogenlunde samme tid stjålet min velocipede fra konsulatets VIP-parkeringsplads. Det gigantiske monstrum (altså ikke vehiklet) blæste herefter en lyserød miasma ud over hele øen, inden det igen forsvandt sporløst i bølgerne. Da den opståede panik blandt befolkningen nogle timer senere var nedkæmpet ved hjælp af kraftige nationale disciplinærlusseringer, faldt der igen en slags ro over landet.

Undergang03

Dagen efter kunne det imidlertid konstateres, at hele øen var overrendt af gadeklovne i svømmefødder, bevæbnet med lavementspumper! Borgere blev væltet omkuld, fastholdt, og fik store mængder klovneserum injiceret rektalt.

Dette stred selvsagt imod ordensbekendtgørelsen, og vi måtte derfor udkommandere vore militærstyrker, for at få sat en stopper for dette uappetitlige og samfundsnedbrydende uvæsen. Desværre var der slet ingen respons fra vore normalt pålidelige negertropper, der enten havde taget flugten, eller med vold var blevet klovnificeret af den invaderende overmagt.

Undergang04

Jeg selv oplevede at blive fysisk overmandet af disse utilbørlige narre, og på uværdig vis kastet i fængsel, og derefter frataget mine lorgnetter, lommelærke samt barbérgrej. Dette var jo i sig selv helt uhørt og ganske uanstændigt, og disse vanvittige marxistiske bajadser skulle da så sandelig også komme til at fortryde deres handlinger. Dette kan jeg sige med sikkerhed, idet hele øen på min specifikke ordre for en måned siden blev systematisk mineret med bræksitsprængladninger – blot i tilfælde af noget lignende.

Undergang05

Ved hjælp af astrodefækatorisk selvaffyring sked jeg mig under et fingeret fængselsoprør over muren og ud i friheden, til min ventende bræksit-ubåd, som derefter fragtede mig helskindet hjem til Danmark. Det var ganske enkelt for farligt at opholde sig på øen, længere.

Undergang06

Men hvad med befolkningen? Skulle de herefter for stedse lide under dette groteske klovneregime, eller var det mere nådigt og humant, om jeg blot lod hele øen detonere…?

Beslutningen var let; jeg trykkede resolut og uden samvittighedskvaler på den røde knap, der for evigt og med et kæmpebrag udslettede Dartvados fra jordens overflade. Derefter satte jeg kursen mod min hjemstavn, vel vidende, at jeg i kraft af min uangribelige karaktér og mandsmod havde forhindret ubeskrivelige fremtidige menneskelige lidelser.

Undergang07

Hér ses jeg selv, netop tilbagevendt til Gustenhuse By, i centrum for den hjertelige modtagelse af min egen ydmyge person, foran H. G. Hoffmanns beværtning, i Store Kæfertstræde.

Undergang08

Efter et muntert drikkelag, inklusive gensidige velkomstlusseringer, var der traditionel nordjysk afslapning og cigarrygning i det grønne, blandt djærve mænd af den helt rette støbning.

Leve Gustenhuse! Leve Knockel! Leve Kongen! Og længe leve Danmark! (Hurra x 9 prc.)

Må det være mig tilladt hermed definitivt at afslutte mine meriter med nedenstående skønne strofer fra V. Røvlenbergs nationalepos “Mit Kære Gamle Land” (1920).

“Der findes jo klovne som ej vil os det godt;
De vandrer iblandt os, og siger “båt-båt”.
De kommer med strid og araberkomplot;
Blot nyde de vil, vor rabarberkompot.

Med alskens gøgl de altid prøve;
Fra vuggen did, de sutter røve.
Men i vort skjold de finde løve,
Og vi mod fjenden aldrig tøve!

– I mit kære gamle land.”

Ærbødigst,
fhv. Kgl. Konsul og Overborgmester (med meget mere),
Hartmann Stahl-Eisenmann,
Landstedet Krads Mølle,
Ådselsherred,
Gustenhuse Sogn.

Gratis addendum:
Hvordan det gik alle de øvrige, siden hen

Drengen Barfoed Ørlesen blev jo desværre glemt på Mars, da vi rejste hjem. Men der er vittterligt krummer i knøsen, og der er ingen som helst grund til at tro, han ikke skulle kunne klare sig alene, deroppe, endda på ubestemt tid.

Min kære korpulente negerven Ølmert Fap blev kvalt i flødeskumskager ved sin egen 112-års fødselsdagfest, men der er ingen grund til at begræde dette faktum, idet det var sligt han levede hele sit liv, og nøjagtigt sådan han selv ønskede at dø.

Dr. Heineken Sæbbelin gik bort efter længere tids kløe i næsen, der viste sig at skyldes, at en tarantel havde lagt sine æg i de store hulrum, medens han sov. Da der gik hul på æggene, myldrede de giftige små araknider ind i mandens hjerne, og tilføjede ham en dødelig dosis gift.

Koburn Pabst fra D.R.A.M. blev tilbudt, og accepterede på stedet, stillingen som reservejulemandsassistent i oliestaten Aber Dabei, hvor han dog stadig har sin første reelle arbejdsdag til gode.

Finkbine Nommsen druknede i sin maniske rengøringsildhu under den årlige rensning af konsulatets septiktank, som en pryd for sit fag, og et smukt eksempel til efterfølgelse.

Slari Bartfast rejste efter den vellykkede Mars-ekspedition selv på opdagelse i Verdensrummet, i en modificeret Nilfisk-støvsuger, og derom kan De jo passende læse, andetsteds.

Den elskelige hr. Tafatman Handy blev under sin offentlige friluftsmorgendefækation snigmyrdet bagfra med muskedonner af fætteren til Bjarne Hash, den postmoderne postnihilist og postmedarbejder Jerne Brast, der derefter rettede sit våben mod sig selv, skød ved siden af, ladede muskedonneren igen, og ramte, i andet forsøg. Hovedet er til dato stadig ikke fundet.

SE OGSÅ:

henveisenmanndaarekiste01

Retur til avisens forside

Kæltringskrigen 2:5: Undtagelsestilstand

HalunkLOGO

Det meddeles netop nu, at Blodhavn, Klamhuse, Nørre Usseldrup og de omkringliggende sogne i disse timer er blevet invaderet af Kæltringerne. Vi undervurderede vores fjende.

Før

Kæltringsø kolliderede som beregnet med Blodhavn ved solnedgang, hvor Borgervæbningen ventede tålmodigt på, at fremmede soldater skulle springe fra Kæltringsø til Blodhavn, men intet skete.

I stedet hørtes der motorlarm bag os. Kampfly i hobetal kom flyvende og kastede fækaliebomber mod byen. Og op ad jorden kravlede kæltringer, der havde gravet flere kilometer lange tunneller. Det viser sig også, at flere soldater har forklædt sig som træer og dyr.
Et snedigt bagholdsangreb. De havde sendt Kæltringsø mod os som en afledningsmanøvre, mens de kunne angribe fra alle andre vinkler.

Efter

Kæltringerne begyndte straks at kaste æg på bygningerne, vikle toiletpapir om alt og tømme tarmen på parkerede vehikler.

Flere begyndte også at forgribe sig på træer og buske. En samling af skrigende kæltringe har allerede ødelagte mange græsplæner ved at bore forplantningsorganerne ned i jorden.

Der erklæres nu undtagelsestilstand. Befolkningen anbefales at barrikadere sig inden døre, men de, der kan slås, bør yde al den modstand, de kan.

Se også Kæltringskrigen afsnit 1

Se også Kæltringskrigen afsnit 3

Se også Kæltringskrigen afsnit 4

Se også Kæltringskrigen afsnit 5

Retur til avisens forside

Kæltringskrigen 1:5: Kæltringerne kommer

HalunkLOGO

Der er noget helt galt ude i Vesterhavet.

I løbet af natten har Kæltringsø flyttet sig fra sin oprindelige position og rykket sig flere kilometer mod Nordvesjylland. Hvis øen holder samme fart, vil den kollidere med Blodhavn i aften ved solnedgang.

Hvordan er der ingen der ved, men hvorfor er lettere at besvare: Kæltringsø ønsker krig.

Borgervæbningens flådeangrebsspecialist, Norman Didrik-Häbbelkäbe udtaler:

“Der står uden tvivl en hær på Kæltringsø, og når deres strand kolliderer med vores, vil de simpelthen blot marchere ind i Blodhavn og invadere Nordvestjylland. Det må ikke ske.”

I skrivende stund opruster hjemsognene med fækaliekanoner, urinbomber, Sorte Luberter og hvad der ellers kan være effektiv i den uundgåelige krig. Borgervæbningen og tusinder af frivillige er mødt op ved Blodhavn for at tage godt imod den fjendtlige hær på den sælsomme, selvtransporterende ferieø.

Fækaliekanoner

“Det bliver en kort krig,” fastslår Norman Didrik Häbbelkäbe. “Vi kører hele sognets artilleri hen til vandkanten, så vi kan give Kæltringsø en varm velkomst. Det kan ikke slå fejl.”

Trods selvsikkerheden hos borgervæbningen og de dygtige frivillige, er der dog noget der nager mig. Noget er ikke, som det bør være, men der er ikke andet for end at vente og se hvad der sker.    

Videre til Kæltringskrigen afsnit 2
Kæltringskrigen afsnit 3
Kæltringskrigen afsnit 4
Kæltringskrigen afsnit 5

SE OGSÅ:

HenvHalunkKÆLTRINGSFÆRGE01

Retur til forsiden

 

Rumvehiklet Hartmann-1 er nu på vej mod Mars

EisenmannDartvadosLOGO3

PROJEKT D.R.A.M., tredje og afgørende afsnit

Kære ven og redaktør!

Nu da vort rumfartsprojekt er gået ind i sin allersidste, kritiske fase, er det med stor fornøjelse at jeg hermed sender Dem sidste nyt til gratis udbredelse blandt Deres ærede læsere.

Rumvehikel 01

Ved hjælp af indrykning i nordvestjydske lokalmedier af reklamer såsom ovenstående, lykkedes det næsten vore dygtige videnskabsfolk at indsamle tilstrækkeligt med nødvendig sprængkraft, i form af højlødig dansk proletarbrunvare. Derfor sendes herfra en varm og hjertelig tak til hr. værkfører B. Æ. Ajlesen, og alle gode medarbejdere ved Fjertislev Anti-Opstipationsselskab I/S, for deres utrolige smidighed og velvilje.

Rumvehikel 02

Desværre blev vi jo også nødsaget til at slagte samtlige dyr i Dartvados Zoologisk Have, for at stimulere den nødvendige nationale massedefækation.

Rumvehikel 03

Grundet en pludselig opstået koleraepidemi blandt vor pygmæbefolkning, og den efterfølgende løbende tilgang af store mængder flydebrunvare, sattes vore robuste plejehjemsbeboere på en kolossal opgave med Forceret Fordøjelsesmæssig Brunvarekonvertering (FFB). Men alle bækkener små fører jo som bekendt til én stor å.

Rumvehikel 06

Fra naboøriget Puhamas har vi yderligere fra formanden for Bræts-Forbundet, masturbationskoordinator Jack Feddersen, opnået den ære at modtage en hel uåbnet æske med kompakte brændselsstænger til anvendelse i vort landingsmodul, når vort marsfartøj engang som planlagt skal vende tilbage fra sin rumfærd.

Rumvehikel 07

Ligeledes har vi fra vore samarbejdspartnere på Tarmuda, under ledelse af hr. Filibuster Munnlorth fra Brandskids-Partiet, modtaget moralsk opbakning i form af en kollektiv synkron nationalfjært fra strand og med vindretningen, der til stor folkelig jubel kunne både høres og lugtes hertillands. Vi er vore naboer stor tak skyldig for den fine, kammeratlige gestus!

Rumvehikel 04

Herover ses vort rumvehikels primære energikilde, den brune boks, indeholdende ultrakomprimeret astrobrunvare, under forsigtig transport til montagefabrikken ved affyringsrampen.

Rumvehikel 05

Ved nænsom håndtering af hyggefixer Slari Bartfast, der som bekendt reparerede den famøse lækage i det transsylvanske gaskompagnis rørledning i 1894, vil dette videnskabelige vidunder berede os en stabil fremdrift mod planeten Mars.

Rumvehikel 08

Begejstrede sorte folkemasser jubler under afsendelsen af Hartmann-1, som i læsende stund allerede vil have forladt Jorden og den omkredsende måne på sin episke rejse mod det endelige mål.

Rumvehikel 09

Som den eneste oplagte kandidat til at forestå denne fantastiske rejse, har det været mig magtpåliggende at træde i charachteer, og tage kommandoen over H-1. Derfor er jeg ikke længere at regne som jordbo; og må det være mig tilladt i den forbindelse at citere hr. V. Røvlenbergs udødelige vers, med tilføjelser af mig selv:

“Sig nærmer tiden, da jeg må væk,
jeg hører vinterens stemme;
thi også jeg er kun her på træk
og haver andensteds hjemme.

Til fjernere steder min færd nu går,
brunvaren min rejse vil fremme;
snart Dartvados’ fane i marsjord står,
ej mennesker Hartmann får glemme!”

Rumvehikel 10

Efter anvisning fra professor Terminus Onager har jeg valgt at medbringe min gode konsulat-overfrakke, til beskyttelse mod strålingen fra Van Halen-bæltet, samt min gamle pålidelige stok (som ses på billedet), til nedkæmpning og/eller pryglning af eventuelle opsætsige, uforskammede marsianere.

Til vi ses igen: Lev vel (på nær marxister)!

Med ærbødige hilsener,
Deres ufravigeligt loyale,
Hartmann

D.R.A.M.-PROJEKTETS AFSNIT 1 og 2  >>>  KLIK HERUNDER

HenvEisenmannMARS

HenvEisenmannRUMPROJEKT02

Retur til avisens forside

 

Kampen om den røde rubin 23:25

Onkel Philberts og Pula Skogmos duet sluttede i samme øjeblik de nåede frem til det afsides liggende reservesommerhus på Klamhuse Hede. Der var lys i vinduerne. Benni rejste sig op i campingvognen og mærkede svimmelheden.

“Inden vi går i gang,” prustede han og satte sig ned igen. “Burde vi måske advisere til Norge at den røde rubinring er vendt tilbage til sin rette ejermand … øh … kvinde …. Jeg tror de fleste ville fortrække fred frem for krig.”

“Et problem mindre ville være på sin plads!” medgav onkel Philbert og gav sin abe et stykke saltlakrids.

“I har rett,” sagde Pula Skogmo og løftede røret til campingvognens transportable telefon. Hun drejede et nummer og forklarede sin sag til den norske øvrighed.

“Jah, det er sant. Jeg har funnet ringen. Avbryt krigen! Javist!”

* * *

“Endelig!” jublede doktor Svend Skogmo Storjætte, da det efter timers asen og masen lykkedes ham at lirke ring-etuiet op. Han rettede ryggen og smilede sjofelt til Lydia. “Rubinen er min.”

Han løftede fiskekrogen fra æsken.

“NEJ!” brølede han og stirrede på Lydia. Hans ansigt var rødt af raseri. “Hvor vover I at snyde mig igen.” Han marcherede hen til det forskrækkede pigebarn med sin kniv. “Nu dør du sgu. Jeg vil ikke finde mig …”

“Chef?” afbrød Brutus.

“HVAD ER DER?!” Svend Storjætte skreg og drejede sig aggressivt.

“Det banker på døren.”

“Svend?” kaldte en stemme udenfor. “Luk meg inn!”

Doktorens ansigt blev glat.

* * *

Benni kiggede hurtigt på sit Rolex-ur.

“Tror du virkelig, at Pula kan overtale Svend til at løslade min forlovede?” spurgte han og stirrede på sommerhuset. “Det er tyve minutter siden hun gik ind.”

Onkel Philbert rystede på hovedet og smøgede ærmerne op.

“Nej,” sagde han. “Der må andre boller på suppen. Jeg går ind nu. Hvis jeg ikke er tilbage om fem minutter, så er jeg i astronomiske problemer.”

Onkel forlod den guldlakerede campingvogn og sneg sig op til sommerhuset. Han kravlede op på taget og manøvrerede sig ned gennem skorstenen.

Sveden bredte sig på Bennis pande mens han holdt øje med viserne på sit armbåndsur.

1 minut …

2. minutter …

3. minutter …

4 minutter …

5 minutter …

Der var intet livstegn fra hverken Lydia, Pula eller Onkel Philbert.

Benni stirrede på aben Mångki der sad ligegyldigt og pillede ved sit scrotum og sin ringmuskel.

“Hvad gør man ikke for kærlighed,” mumlede Benni og gik ud i den vandkolde aftenluft. Et vindstød var ved at sende ham på en flyvetur, men han genfandt fodfæstet.

Benni marcherede hen til det skogmoske sommerhus og trak sin Colt. Han vendte den i hånden. Når han ikke kunne skyde, kunne han idet mindste slå med legetøjsvåbenet.

Han tog en dyb indånding og rettede på sit silkeslips. Han og Lydia havde været udsat for forfærdelige ting de sidste døgn. Nu skulle det have en ende. Doktor Storjætte måtte betale for sine synder.

“Det slutter her,” snerrede Benni og tog i dørhåndtaget.

* * *

Den unge erhvervspraktikant Hugo Rakkelpot gik formålsløst rundt på den norske militærbase, der havde kanoner og raketter rettet direkte mod Nordvestjylland. Hæren var ved at opruste til angrebet på Danmark næste morgen.

“Boom, boom, booom,” sagde Hugo og slog hænderne sammen som et mekanisk abelegetøj. Han glædede sig til at fyre raketter af. Han havde kun set sådan noget på film. Han syntes at eksplosioner var vildt spændende.

Men pludselig lød der råb.

Seniorgeneral Knut Blodfjeldsøsters løb ud på pladsen og viftede med arme og ben.

“Stop. Vi må ikke skyte!” brølede han. “Avbryt! Ingen krig. Pula har lige ringet fra sin sommerhytta på Klamhuse Hede. Hun har funnet den røde rubinen!”

Soldaterne jublede af glæde. Et nationalklenodie var tilbagebragt.

Hugo Rakkelpots underlæbe bævrede.

“Nei, nei,” jamrede han og stampede i jorden. Han havde sådan glædet sig til fyrværkeriet og nu var der ingen krig alligevel. “Boom boom.”

Den unge mand krabbede hen til en affyringsrampe og tastede koordinaterne ind på Pula Skogmos reservesommerhus, Klamhuse Hede. Et enkelt brag var bedre end ingenting.

Hugo trykkede på affyr.

“Boom,” smaskede han og begyndte at masturbere.

* * *

Brutus stod og ventede lige inden for døren. Benni hævede pistolen i vejret klar til at slå men mærkede straks et par store kolde næver om sin nakke. Karloff havde været udenfor.

Brutus slog Benni i maven og Karloff trak hans benklæder ned til anklerne, så han væltede ind på trægulvet.

Lydia skreg. Svend Storjætte havde en skinnende kniv mod hendes strube.

“Slaget er tabt, hr. Borgwald-Bertelsen. Overgiv dig.”

* * *

“Så endte det lykkeligt alligevel,” sagde doktor Svend Skogmo Storjætte ti minutter senere, mens han marcherede frem og tilbage foran sine fire gidsler.

Benni, Onkel Philbert, Lydia og Pula sad fastspændt på hver sin stol med gummireb.

Svend løftede den røde rubin som han havde vristet fri fra Pulas hånd.

“Rubinen er min og snart er mine fjender inklusive min rædselsfulde og ikke mindst talentløse ekskone død og borte.” Han knipsede med fingrene og de to håndlangere kom gående med en gigantisk injektionssprøjte.

“Hvad er det?” spurgte Lydia skræmt.

“En perfekt symbiose mellem kolera og salmonella,” grinede Svend hysterisk. Vanviddet lyste ud af øjnene. “Når jeg er fløjet til Argentina vil I alle sammen sidde hjælpeløse her i hytten og skide jer selv ihjel. Ha ha.”

Onkel Philbert sad upåvirket. Han klukkede for sig selv.

“Det er ikke spor morsomt,” hviskede Benni.

“Jo, for hjælpen er på vej,” sagde Philbert.

“Hvem?”

“Min abe,” hviskede han. “Mångki kan man regne med. Selv om jeg tabte ham i kortspil til Bax tidligere i dag, så vendte den frækkert hjem igen med en fiskemave. Sådan er Mångki. Trofast og betænksom.”

Benni kiggede hen mod vinduet og fik øje på et grinende abeansigt der blev trykket ind mod den kolde vinduesrude.

* * *

Samtidig, flere hundrede kilometer væk, svævede det brune skrækmissil over dansk farvand med kollisionskurs mod Nordvestjylland. Uret tikkede. Om 18 minutter og 24 sekunder præcis, ville det lille sommerhus på Klamhuse Hede med tilhørende svømmepøl blive jævnet med jorden.

17 minutter… 16… 15…

(World copyright 2018 by Baryl Nidding Halunk and Louis Bælum Knockel.
All rights reserved, stage musical imminent.)

 Raket

Mere info om raketvidenskab

Flux videre til afsnit 24

Retur til avisens forside