Kategoriarkiv: Forsvar

Dresserede vilddyr truer liv, ære og velfærd

TRUSLER PÅ NÆRMESTE HOLD

Krisereportage: Crass Børsting
Foto: Valborg Kunckel m.fl.

Tilsyneladende tæmmede rovdyr, som under venskabs maske har fået adgang til nordvestjyske familiers hjem, truer nu liv og velfærd mange steder på egnen.

– Såvel seksuelt som økonomisk er de dresserede dyr ved at tage magten fra os, udtaler Blodhavn Borgervæbnings korpskommandant, Hakon Jerngumme IV.

Dresserededyr01
Det starter muntert og tilsyneladende harmløst.

Dyrene bliver ofte lukket indenfor i hjemmene i forbindelse med fastelavn eller anden festivitas, og hen over turistsæsonen har de en vis underholdningsværdi.

Imidlertid viser det sig alt for ofte, at de tager magten i familierne, og at de konsumerer betydeligt mere, end de yder. Rovdyrfækalier er ikke i høj kurs, og bortset fra sjældne, helstøbte faconeksemplarer ender de som industriel pladdermasse.

Dresserededyr02
En purung husmandsdatter erfarer, hvorfor familiens abe har smilet og fløjtet,
hver gang hun var i nærheden.

De amokløbende familiedyr må ligesom andre lignende trusler bekæmpes med jernhård disciplin og døgnovervågning. Borgervæbningen suspenderer al orlov, og Louis B. Knockel har givet tilsagn om 6-800 lussinger samt hasselkæppeprygl efter behov.

Dresserededyr03
Overdyrlæge Harding Vulvax, Blodhøj, eksperimenterer med en
lydighedsvaccine, der kan kalde vilddyrene til orden.
– Foreløbig er jeg selv forsøgsperson, og resultaterne tegner
lovende, siger han.

SE OGSÅ:

HenvMuenchINVASIVE

Retur til avisens forside

Trafikpoliti på arbejde i venskabsby

Fra Blodhavns sydamerikanske venskabsby, La Gente Cagar i Brasilien, kommer denne helt nye dokumentarvideo om trafikpolitiets indsats.

Unge hr. Escobar kørte 73 km/timen på en strækning, hvor fartgrænsen er 70. Det gør han nok ikke lige straks igen.

Husk lyd og bemærk i øvrigt, at videoen er totalforbudt på Facebook. Man idømmes karantæne, hvis man forsøger at dele den.

Se flere spændende film

Retur til avisens forside

Pryglejul på Knockelborg, afsnit 24:25

”Aldrig i livet!” skreg Gylla, greb ud efter sin håndtaske og fremdrog sin peberspray.

Abehånden faldt ud på gulvet med et klask, rejste sig op på alle fem, og pilede som en jagtedderkop frem mod den onde advokats bagdel, hvis blinkende analprop lyste som et katteøje i mørket.

Willy Best greb om sin dunkende erektion og brølede ud over gårdspladsen:

”Jeg er egnens absolut største officielt udpegede opmand, og jeg har i årevis stået foran Vestre Landsret! Jeg forlanger…”

Der lød et højlydt svup, da abehånden rask hev proppen ud af advokatens behårede anus, men dette overdøvedes omgående af et gigantisk brag, da hans konstiperede tarme tømtes ud over hele tårnværelset.

Willy Best fløj som en raket gennem luften med en meterlang stikflamme lysende ud af sit frigjorte rektum, og sejlede over firmamentet som et stjerneskud, i retning mod Holstebro. Folkeskaren gispede i ærefrygt.

”Et tegn! Det er et tegn! Det er selve ledestjernen!” udbrød dr. Cunnilingus eksalteret, og rev sin bibel midt over, i ren eufori.

”Heil Hitler!” skreg Benito Schneckelfritz-Frederiksen, affyrede sit gevær op i luften, og skød ved et uheld vejrhanen ned.

”Yyyyyyy!” hvinede Lullah, som nu hed Abdullah Flatullah og var iført griseniqab, da hun var konverteret til islam, for ikke at blive spist til jul.

”Sikken et hyr der bliver med al den oprydning…”, sukkede Fridolph, resigneret.

”Money, money, money…”, gnækkede aben og listede diskret tegnebogen op af baglommen på en af de mange omkringstående landproletarer. Desværre var den så godt som tom.

”Det var dog satans til spektakel!” snerrede greven, og tilføjede: ”Ååh, it’s hard to be an adelsmand!”

Gylla trådte tydeligvis rystet frem på balkonen, hendes velskabte figur indsmurt fra top til tå i faecalis juris.

”Hør på mig, alle I dernede,” deklamerede hun med gråd i stemmen.

”Oh, rædsel!” skreg exorcisten og pegede op på balkonen. ”Det er Den Brune Dame! Det er et varsel!”

”Hold nu for fanden Deres kæft, og se at få os gift, inden jeg slår Deres latterlige person til lirekassemand,” indvendte Bob, der netop var vendt tilbage efter at have trukket sin stakkels far op af voldgravens ildelugtende pludder.

”Øeeh, nå, jamen-øeh, så erklærer jeg jer hermed for rette ægtefolk at være!” skrålede dr. Cunnilingus frygtsomt, ved synet af Bobs store knyttede næver og den enorme bule i bukserne.

”Ja, og må jeg så også godt snart kneppe bruden?” insisterede Bob, der var ved at eksplodere af libido.

”Jamen, så hør mig dog!” lød det atter fra balkonen, hvor Gylla hævede abehånden op foran sig.
”Jeg ønsker os allesammen en rigtig glædelig jul!”

Et blændende lysglimt illuminerede et øjeblik gårdspladsen, og et lettelsens suk løb gennem folkemængden. En af landproletarerne begyndte pludselig at synge med spæd stemme, og resten istemte efterhånden den gode, gamle sang, medens julesneen dryssede idyllisk ned over gårdspladsen:

”Glade Jul, dejlige Jul!
Willy daler ned i skjul,
Did han flyve til Ho-olstebro
Hvor de ukristne mennesker bo
Knockelborg vil dog bestå-å…
Knockelborg, du skal bestå!”

* * *

På diskotek Wankers 101 havde bestyreren netop ved udkastning i gadekæret fyret den
venlige, omend måske en anelse perverterede tjenestegørende dværg.

”Jeg vil aldrig se dig for mine øjne igen, din homofile drillenisse!” råbte han, og kastede glasset med drikkepenge efter ham.

Døren smækkede i med et brag, og dværgen snøftede lidt, rettede sin bh, og fiskede sin SS-kasket op af dammen. Han tømte glasset med mønter og studsede over den fedtede bukseknap. Så gned han på den, og et guldglimt blændede ham. Det var en 500-gulddaler courant fra 1801, kongerigets sjældneste mønt!

Nu kunne han endelig købe sig sin egen cirkusvarieté! Julen var og blev reddet, for store som for små!

(Fortsættelse og afslutning her)

Pryglejul på Knockelborg, afsnit 23:25

“Rane Rakkelpot!” råbte Lambert, da han og hæren trådte ind på gårdspladsen. “Jeg har folket på min side. Overgiv Dem omgående!”

Døren åbnedes, og den flæskede skurk trådte ud, kun iført g-streng og lussinghandsker. Folket kom med tilråb.

“STILHED!” tordnede Rane og der blev ro i sognet.

Han trådte ned foran Lambert og sagde: “Lad os afgøre dette på gentleman-manér. Jeg, Rane Rakkepot udfordrer Lambert von Rundknockel til lussingduel.”

Alle gispede, og Lambert skar tænder:

“Jeg accepterer! Vinderen får slottet med alt indhold og Willy Best som personlig hofnar.”

De to mænd bevægede sig ud fra slottet og kravlede nøgne op på hver sin stolpe der stod solidt plantet i voldgravens bund. Stolperne havde en meters afstand til hinanden og stak fire meter op over vandoverfladen.

Lambert slog først. Ranes kindflæsk vibrerede, men hans gigantkrop stod fast. Rane kvitterede med en lussing så hård, at greven næsten mistede bevidstheden.

* * *

På afstand stod Bob og Willy og heppede på hver sin kombattant.

“Rane! Rane!” råbte Willy.

“Hvorfor hepper du på den mand? Han er min far, men selv jeg kan se at han er bims.”

“Han har lovet begge dine søstre til mig,” sagde Willy Best med et liderligt smil.

Bob svarede prompte:

“Der er vist noget far har glemt at fortælle dig. Mine to søstre er ikke kvinder fra naturens side, men derimod to mænd der identificerer sig som kvinder. De går i nederdel, javist, men har begge fuldskæg, penis og klunkepose …”

“Lort i lommen,” jamrede Willy. “Jeg må bede om syndsforladelse hos grev Lambert, så jeg kan få Gylla tilbage…”

“Det løb er kørt,” svarede Bob. “Hun er min dame!”

* * *

Det tog et stykke tid for chaufførchimpansen at genkende Rane Rakkelpot. Men efter 2 minutters lussingduel gik det op for aben, at den flæskede mand på stolpen var selvsamme person der havde hugget hånden af den.

Aben skreg hysterisk, bukkede sig ned og pressede en hård fækalieklump ud i sin eneste hånd. Aben havde alle dage haft pinefuld, skarp, knoldet afføring, hvilket kom den til gode i dette skæbnesvangre øjeblik.

I det Rane hævede sin højre hånd for at give grev Lambert nådesstødet, kastede aben den knivskarpe fækalie af sted. Den borede sig igennem skurkens hånd, som et brunt missil.

Rane Rakkelpot hylede og væltede ned i voldgravens klumpede vand med et gigantisk plask der tilsølede alle i nærheden i det hørmende fluidum.

“Hil grev Lambert von Rundknockel!” jublede folket.

* * *

Da greven kom ned til folket, blev han lykønsket af Fridolph, Lullah og Benito Schneckelfritz-Frederiksen.

“Jeg har besluttet at blive en bedre greve,” råbte han. “Jeg vil være mere forstående, tilgivende og morsommere!”

Da Bob hørte denne bemærkning, nærmede han sig som et rovdyr.

“Jeg er Bob Rakkelpot,” sagde han. “Jeg ved du hader min familie, men vil du ikke nok gøre en undtagelse? Jeg vil så gerne giftes med din dejlige datter. Mage til lækkerbisken skal man lede længe efter. Jeg be’r dig. Gør Bob glad!”

“De er og bliver en Rakkelpot,” mumlede greven.

“Jeg er villig til at lægge Rakkelpotnavnet bag mig. Hvis De har fem minutter, kan vi holde et møde. Dig, Gylla og lille Bob her. Jeg har så meget at byde ind med. Humør, loyalitet og … en klækkelig børneopsparing …”

Greven smilede ved tanken om penge:

“Nu har jeg lige lovet at være et mere tilgivende menneske. La’ os holde det møde, nu De spørger så pænt!” Han spejdede rundt i den feststemte folkemængde. “Men hvor er Gylla?”

* * *

Pamperadvokaten barrikaderede sig i tårnværelset med sit gidsel. Han smed Gylla på sengen, trådte ud på altanen og skreg til folkemængden nede på gårdspladsen:

“Man lovede mig en ung kone, men jeg er blevet snydt gang på gang. Det er mig, der er ofret i hele denne affære! Jeg har haft en erektion siden jeg ankom til slottet. Se selv!”

Han trak bukserne ned og afslørede sit svulmende lem. “Det er den værste jul nogensinde. Jeg betragter mig i henhold til nordvestjysk aftalelov og familieret som gift med dig, Gylla, og ægteskabet skal fuldbyrdes nu!”

(Fortsættes her)

Pryglejul på Knockelborg, afsnit 12:25

Fridolph sukkede dybt og tændte med tællepråsen sin sidste marehalmscerut af 3die sortering fra æsken han havde fået i gave ved sit 50-års jubilæum i slægten Rundknockels tjeneste. Den smagte forfærdeligt, og lugtede om muligt endnu værre.

”Ak, ja…” stønnede han og inhalerede, medens Lullah i sengen ved siden af snorkede højlydt.

End ikke en rask omgang hård dyrekopulation havde frigjort Fridolph fra det dystre sindelag, og han lå nu og gruede over hvad fremtiden ville bringe. Det hele var så forbandet håbløst, og hvad ville mon blive det næste? Amputering? Indemuring? Nu havde han tilsyneladende også mistet hørelsen på det ene øre, efter grevens akrobatiske storlussing. Han var slidt og kunne simpelthen ikke mere.

”Måske man blot skulle styrte sig i voldgraven!”  tænkte han højt, medens Lullah afgav en boblende fjert. “Nå, godnat lille Lullah, og husk, at i morgen er der atter en dag!” hviskede han, slukkede cerutten i natpotten, pustede tællelyset ud, og gled ind i en drømmefyldt søvn.

* * *

Stedet var Lyndanisse, i det Herrens År 1219, den femtende juni, klokken 13:27prc. Ridder Klyne og Sture Möegschwien stod og skuede ud over valpladsen, hvor ligene lå som nålepuder overalt.

”Det er nu vi må gøre udfald, medens de Vender flygter til alle sider! Sejren er så godt som vor!” udbrød Klyne begejstret.

”Ester,” svarede Sture tørt.

”Hvad er der nu med hende…?” spurgte Klyne irriteret, medens han tørrede blodet fra mangen vantro usling af i det hvide linned.

”Jamen, jeg tør ikke,” peb Sture, og sked langsomt i sin rustning. ”Det er farligt! Og jeg må ikke for min moar, og jeg har dårligt knæ. Og det er også begyndt at regne…”

Klyne greb med sin stridshandske om halsen på Sture og løftede ham op i udstrakt arm.

”Kryster! Hvis jeg løber alene frem nu, så skal du sværge ved Tårnet i Gåserød, at hvis du eller din usle slægt nogensinde beder om min hjælp igen, så vil alt hvad der er dit, blive mit!” snerrede ridderen.

”Ja, ja, nuvel, så får det være sådan,” gispede Sture, der var blevet blå i hovedet.

”Elendige hund!” svarede Klyne og lod Sture falde til jorden med et bump.

Ridderen tog sin hjelm af og kastede den i hovedet på Sture, der klynkede ynkeligt. En solstråle oplyste et øjeblik den tapre Klynes noble ansigt.

”For Danmark, Kongen, Tipslørdag, Otto Duborg, sovs og kartofler, og vor kristne danske tro!” skreg han ud over ingenmandsland og løb fortsat skrigende ud i landskabet med hævet sværd.

En kastevind greb det blodige stykke stof og blæste det langt op i luften…

* * *

”Aaaaargh!” skreg Fridolph, idet han vågende fra det rædselsfulde mareridt. ”Klyne er Rane!” råbte han og plantede i vildelse en albue dybt ind i siden på Lullah, der prompte stordefækerede i sengen.

”Klyne er Rane…” gentog han, som for at overbevise sig selv. Han greb ud efter æsken med cerutter, men der var ikke flere tilbage.

(Fortsættes her)

Gigantisk fangeflugt: Veganere okkuperer Fort Olfert

HalunkLOGO

Det der ikke måtte ske er sket.

Fort Olfert der i over 5 år har huset Nordvestjyllands farligste forbrydere, heriblandt en del mislykkede laboratorieeksperimenter, blev i morges angrebet af den berygtede dendrofilveganske Plantebande. De 15 nøgne forbrydere sejlede ud til Fort Olfert i en hjemmelavet tømmerflåde af spelt.

De var så snedige at angribe øen i vagternes frokostpause og kunne derfor overtage stedet på få sekunder. Efter de havde forgrebet sig på planterne i forhallen åbnede de celledørene og slap alle 169 fanger fri.

“Det er en uhyggelig situation vi står overfor,” siger inspektør Ranggolf Skorpe. “Sognets værste forbrydere, mislykkede krydsningsforsøg og andet rakkerpak er nu på fri fod. Det bliver måske enden på samfundet som vi kender det.”

Vagterne fik dog pågrebet de 15 Plantebandemedlemmer og smidt dem i en af de mange krydsfinersceller.

“Her kommer de til at sidde i mange år,” siger Ranggolf Skorpe. “Og under dette tag serveres der kun kød, og der er ingen kønslig omgang med stueplanter, næh her må de gøre det med hinanden. Så må vi se hvordan de håndterer det!”

Under fangeflugten, der betegnes som den værste i dansk historie, finder man en alenlang liste af afskum som nu render frit rundt i lokalsamfundet. Vi bringer her de farligste på listen:

“Hønseiglen”: Halvt høne og halvt blodigle. Nasser cigaretter og øl fra folk, men giver aldrig noget igen. Spænder ben for forbipasserende, hovedsageligt blinde og fortæller spontane sjofle vittigheder på tegnsprog for døve.

Hønseiglen

Otto von Sild: Berygtet for sin kronisk dårlige ånde der kan forgifte et område i løbet af få minutter.

Otto von Sild

Samson Schpartelbasse alis Bob Fiasko: Fhv. slagterlærling og søvngænger der blev udsat for eksperimenter på Nørre Usseldrup Gensplejsningscentral. Skabningen er en del manden, en del majskolbe og en del boullionterning med oksekødsmag. Samson skiftede navn til Bob Fiasko og bruger alle sine vågne timer på vindueskiggeri og telefonfis.

Bob Fiasko

Krævl og Krymmel Kahllun: De to mislykkede kopier af Kræn og Kyrill Kahllun, der grundet kemiske fejl kan være sprængfarlige. Klonerne er vokset sammen og er yderst ubehøvlede og radioaktive.

Krævl og Krymmel2

En komplet liste vil blive hængt op i byen i morgen.

Ser man disse skikkelser i gadebilledet bedes man venligst bedøve dem og tilkalde borgervæbningen. Det gælder landets sikkerhed.

SE OGSÅ:

HenvHalunkFÆKALIUM

Retur til avisens forside

Feltmanøvre sejrrigt fuldført: PILSNER TIL ALLE

Feltmanøvre2

Den knockelske sydgående feltmanøvre 2019 meldes fuldført og planmæssigt afsluttet med en parade ved stationslatrinen i Vester Usseldrup.

Tilbagetoget fra Harrislee var tungt og smerteligt, men vi tog historisk revanche ved Dybbøl, hvor prøjsere, arabere og kinesere blev bekæmpet med byger af nordvestjyske præcisions-lussinger.

Personel, frivillige og husdyr udviste eksemplarisk lydighed og udholdenhed alle 64 timer igennem. En enkelt svigtende kalkun blev på manøvrens sidste dag forvandlet til festmåltid.

Hjembragt Flensbuger Pilsener udskænkes til offentligheden på stationspladsen, V. Usseldrup, førstkommende lørdag kl. 13.17 prc. Medbring eget fingerbøl.

SE OGSÅ:

HenvBORGERVÆBNINGSOBERST

Retur til avisens forside

Kriminyt: Tarmgaspyroman taget med bukserne nede

HalunkLOGO

Borgere i lokalområdet kan atter sove trygt, efter at områdets mest berygtede tarmgaspyroman Alberto Funkelwaffen i aftes blev taget med bukserne nede. Forbryderen blev overmandet, da han var i færd med at sætte ild til Klamhuse forsamlingshus under Oldingeklubbens ugentlige bankoarrangement.

Tarmgaspyroman02
Hr. Funkelwaffen har gennem længere tid været i søgelyset.

“Nummer 69 var netop blevet trukket, da slynglen humpede ind i salen med benklæderne om anklerne. Han bukkede sig forover og spurgte om vi syntes der var fodkoldt,” udtaler en af gæsterne.

Til pyromanens overraskelse var 88 procent af de tilstedeværende i salen medlemmer af det lokale politikorps. De var kommet manden i forkøbet og havde forklædt sig som uskyldige oldinge. Da Alberto gjorde sig klar til at skyde ild ud mellem ballerne, sprang 156 politimænd frem med trækøller og pulverslukkere.

“Pyromanen nåede kun at klemme en enkelt gnist ud, før vi viklede ham ind i et brandtæppe, pryglede ham og sprøjtede ham til med kølende skum,” udtaler kommissær Storholm.

Tarmgaspyroman03
En dyster vinternat, som få af os nogensinde vil glemme, gik det ud over
Brunmølle Festkonserves- og Kødfoderfabrik.

Hr. Funkelwaffen er berygtet for at sætte ild til roemarker, hønsehuse, hestevogne og i de mest graverende tilfælde lokale bygningsværker med sin endetarm. Ved at indtage en daglig diæt af træbriketter, hvidkål, cognac og tændstikker, er han i stand til at frembringe en 12 meter lang stikflamme ud af sit rectum.

Tarmgaspyroman01
Kommissær Storholm er manden, der omsider fik standset den livsfarlige
tarmgasforbryders ødelæggelser.

Efter at tarmgaspyromanen var pacificeret og rullet ind i et tæppe blev han sendt til køleboksen på mejeriet. Her vil han sidde i isolation i en uges tid, så han tænke lidt over, hvad han har gjort.

SE OGSÅ:

HenvGUMMIBRAND

Retur til avisens forside

Herbert kommer: Brun tornado på vej mod indre by

Tornado01

HalunkLOGO

Indbyggere i en radius af tyve kilometer evakueres i disse timer, da en ustoppelig brun tornado nærmer sig med voldsom hastighed og styrke. Orkanen, der har fået navnet Herbert, er fyldt med fækalier, da den på sin færd har ramt et brunvarelager, hvorved flere milliarder kilo uforarbejdet afføring er blevet suget ind i midten og centrifugeret, og derved givet Herbert den faretruende brune kulør.

Tornado02

Luften i byen bliver tykkere, og det er så småt begyndt at støvregne med fæces. Efter beregningerne ankommer Herbert til beboelsesområderne om fire timer. Man bør derfor stikke af eller gemme sig under jorden.

Flere meteorologer og forskere konstaterer, at atmosfæriske forstyrrelser omkring sognets menneskeskabte vulkan er skyld i den uhyggelige tornado.

CREATOR: gd-jpeg v1.0 (using IJG JPEG v62), quality = 65

CREATOR: gd-jpeg v1.0 (using IJG JPEG v62), quality = 65

“Vi har manipuleret med naturen, og nu kommer straffen,” siger naturobservatør Boris Läderhönde.

Kløgtige borgere i området sidder i øjeblikket til fagligt møde for at finde på en løsning. Hvis ikke de hitter på en brugbar slagplan, vil sognet blive jævnet med jorden.

Sidste nyt: Den brune storm stiger i vrede

Det bekræftes fra flere kilder, at Herbert er blevet langt mere rasende end for en time siden.

Dette har fået orkanens farlighed til at sprænge den trusselskala, som blev opstillet af Halfdan Langnosse (1823-1941).

“Vi er nu på en klar 12’er, hvilket ikke er set siden fækaliebombardement i 1988,” konstaterer forsker Kylbert Højskind og tilføjer: “Kæltringskrigen lå på en solid 8’er”.

Hvorfor Herbert spontant er steget i vrede, er der ingen definitiv forklaring på, men flere meteorologer er enige om, at Nordvestjysk Vådeskudsforening bærer en stor del af skylden. Flere af foreningens medlemmer er set forfølge den brune tornado i et automobil og beskyde naturfænomenet med salonrifler og fuldautomatiske geværer.

Eksperterne siger at enhver form for defensiv mod Herbert udelukkende bør udføres af de professionelle.

Jublende nyt: Herbert taber pusten og går i eksil i Holstebro

Tornadoen har skiftet retning mod Holstebro takket være to ranke og geniale personligheder.  Videnskabsbrødrene Kræn og Kyrill Kahllun har siden tornadoens annoncering arbejdet på en Pustemaskine, der kunne sætte en stopper for Herbert.

“Det var en farlig mission, som ingen af os kunne garantere for ville virke. Enten ville vores handling få Herbert op i det røde felt, eller også ville den erkende sit nederlag og søge eksil i Holstebro. Der var kun de to muligheder,” fortæller Kyrill Kahllun.

Tornado03

De to videnskabsbrødre nåede lige akkurat at blive færdig med Pustemaskinen, inden Herbert nåede den indre by. Med angstens sved på panden fløj de to gæve brødre mod Herbert. Deres maskine var i snuden udstyret med en ekstra stærk turbine og propel, der kunne give tornadoen noget af dens egen medicin.

Efter en halv times kamp fik Khallun-brødrene trættet Herbert så meget, at den måtte se sig slået og skifte retning.

Endnu en trussel mod sognet er bekæmpet. Byrådet går nu til møde for at beslutte, om den nordvestjyske vulkan bør rives ned, da det er fra dennes faretruende dyb, at Herbert blev født.

SE OGSÅ:

HenvHalunkKahllunværksted

Retur til avisens forside