Kategoriarkiv: Lussinger

Padborg-familien: Nordvestjyllands litterære fyrtårne

HÆDER OG UDSTILLING. SE PRAGTFORSIDER HERUNDER

“Sig navnet Padborg, og jeg får tårer i øjnene. Vi skylder dem alt,” udtaler overlandbibliotekar Gyllah Waffelcrone, Blodhøj. “Holstebro, Vejle, København — alle storbyer går til bunds i tv-kiggeri og computerspil, men vi i Usseldrup Storsogn står sammen om den litterære højkultur, hvis fornemste udøvere er og forbliver forfatterfamilien Padborg.”

Anledningen til denne erklæring er, at de cirka 14 aktive medlemmer af Padborg-slægten i år modtager Den Store Knockelske Kulturpris på kr. 19,37 samt en balje flæskebudding og et betydeligt antal festlussinger ved overrækkelsen.

Begivenheden markeres med en udstilling af Padborg-værker på Husmandsstandens Folkebibliotek, Blodhøj. Bogsamlingen er forøget og nogle opslidte eksemplarer erstattet af flunkende nye. Et udpluk af skattene præsenteres herunder:

59937028_10156885601851328_3419367818196418560_n

Denne rystende stærke ny gyser er netop vredet ud af fr. Pippa Padborgs skrivemaskine. Skriv Dem på bibliotekets venteliste eller køb den i i Klamhuse Brugsforening. (431 s., kr. 4,98)

10505475_10152531591216328_9147316057918175492_n

Vor litterære stjerne Palle Padborg har også erobret ungdomsmarkedet. Biblioteket har anskaffet 2 eksemplarer af hans zoologiske spændingsroman, og de kan læses under opsyn i et kvarter ad gangen pr. biblioteksgæst. (At viderefortælle handlingen, herunder især slutningen, straffes med tvangsarbejde, som skal udføres på regnvejrsdage i kartoffel- og roesæsonen.)

Sexsexsex

Forfatterfamilien Padborg og dennes tusindtallige tilhængerskare må atter juble. Pylle Padborgs eksplosive spændingsroman SEX-SEX-SEX udkommer nu på finsk. Landets boghandlere melder om en uhyre forhåndsinteresse (cirka 31 eksemplarer er bestilt), og unge litteraturvenner ligger i soveposer foran Helsinki Centralboghandels hundebevogtede hoveddør.
Den finske titel er: Puhelin sukupuoli kääntyy väkivaltainen

Padborg GRISErotisk drama med uhørt lokal succes, nu 7. oplag, hermed solgt i over 434 ekspl. (Bulgarsk udgave medio februar, film- og tv-serierettigheder forhandles.)

56702359_10156821091796328_1072766419747209216_n

Her kommer det biografiske værk, Nordvestjylland længe har ventet på. Dikteret af Louis B. Knockel til succesforfatteren Pippi Padborg. Bestil og forudbetal Deres exemplar i Klamhuse Brugsforening. Forlaget Gyldenbrun, 37 sider, 3 illustrationer, kr. 1,74.

Hvis nogen undrer sig over det forholdsvis beskedne sidetal, er forklaringen den, at der var aftalt et honorar på kr. 4,17 med fr. Padborg. Efter blot nogle timers arbejde blev det klart, at hun forventede 4,17 kr. pr. side, mens Den Knockelske Familiefond havde opfattet beløbet som et samlet honorar. Et kompromis blev indgået: Den unge forfatter fik 78 øre pr. side, og bogen holdes i stram, fedtfri telegramform. Det bliver den ikke mindre betagende af.

11024707_10153083411306328_5483066527110153516_n

Atter en stærk nyhed fra vor uovertrufne ven, mesterforfatteren Palle Padborg. Brugsforeningen i Klamhuse har forudbestilt 8 ekspl. af romanen, og der forhandles med flere Balkanlande om filmversioner.

11045005_10153086706906328_1472847551221251022_n

I taknemlig erkendelse af al den succes, han nyder i Bulgarien, har Palle Padborg henlagt handlingen i dette storværk til den ædle gamle kulturnation. Onde kræfter er på spil, drifterne koger suppe på den yngre del af befolkningen, men som altid i en Padborg-roman ender det med sandhedens og retfærdighedens og den største skyders sejr.

11742879_10153430288096328_7138172861842918474_n

Hvor blev årets store succesroman af? Hvorfor skal vi vente så længe? Ærede venner, et jublende svar: Herover ser vi den, og det er atter forfatterfamilien Padborg, der frelser os.

10440742_10152796561026328_7100126080880201198_n

Endnu en lysende nordvestjysk klassiker. Der forhandles om en international tv-serie i 11 afsnit under titlen Mondo Cane (Hundens verden).

Hr. Padborg takker sin opvækst på Blodhøj Puddelkennel for den store succes. “Hunde og jeg forstår hinanden,” forklarer han. “Forskellen på en stor, sulten hund og mig er egentlig kun, at jeg ind imellem sætter mig foran en computer og klaprer ord ned.”

48376670_10156576271921328_8560544633304645632_n

Tegneserier undertrykkes normalt med hård hånd i Nordvestjylland, men her gøres en undtagelse. Forfatterfamilien Padborg beriger os med en vidunderlig ny sangbog til juletiden.
Pris kun kr. 4,97 i Klamhuse Brugsforening.

24068320_10155670322871328_377447857974232885_n

Årets erotiske boggave foreligger her. Et dampende hedt nyt mesterværk fra vor unge stjerneforfatter Pippi Padborg. (889 sider, vejl. udsalgspris kr. 6,31)

26907435_10155782692201328_7203211186424396227_n

Stjerneforfatteren Beppa Padborg skænker os dette sjælsrystende lokalpolitiske sexualdrama. (287 s., kr. 3,41, eksemplarer med forfatterens signatur kr. 3,58. Medlemmer af Nordvestjyske Landhusmødres Litteraturselskab får som altid 5,7 % rabat på udsalgsprisen excl. moms.)

10397810_10152997777911328_4611690933508316_n

Endnu et dirrende mesterværk om død, penge, sex og kærlighed. Romanserien er igangsat af succesforfatter-parret Pippi og Palle Padborg, og dette bind er skrevet af deres fælles oldemor, fr. Pretzel Padborg, Klamhuse Vestermark.

69034214_10157101053391328_573470557417242624_n

Efter flere års pause er forfatterfamilien Padborgs stolte ældre frontfigur tilbage med et erindringsbind, som vil fremkalde jubel overalt i Nordvestjylland. Følg hans eventyr på Østfronten, hans mangeårige eksemplariske virke i brunvareindustrien og hans overdådigt lykkelige år som kalkunavler. Til slut en gennemgang af de foreløbig 47 romaner, 412 noveller og 3 syngespil, han har beriget hjemstavnslitteraturen med. (671 sider, kr. 8,24)

11037318_10153296796571328_7865421555506422462_n

TIL OPMUNTRING i en svær tid: Alle kan blive forfattere. Padborg-familien indbyder til et intensivt halvandetdøgnskursus med undervisning af bl.a. Pippi og Palle Padborg, Bibsen Padborg og den åndelige stamfader, fhv. brunvaretaksator Globus Padborg-Phrederiksen, forfatter til “Nordvestjyske Profiler i Latrinbranchen” bind 1-11.

Kursusgebyr udgør kr. 7,31. Deltagerne sørger selv for madpakker og lussinger undervejs. Diplomer udstedes mod tillægsgebyr på kr. 0,43.

66696387_10157046120366328_7212773776876896256_n

Mange har efterspurgt informationer om forfatterfamilien Padborg, og især om det globalt succesrige par Pippi og Palle. Hvem er de, og hvordan frembringer de en tilsyneladende endeløs stribe af succesromaner?
Nu kan alle glæde sig: En lokalt produceret tv-dokumentar i 12 nærgående afsnit er på vej.

SE OGSÅ:

henvpadborgsuppe

Retur til avisens forside

Feltmanøvre sejrrigt fuldført: PILSNER TIL ALLE

Feltmanøvre2

Den knockelske sydgående feltmanøvre 2019 meldes fuldført og planmæssigt afsluttet med en parade ved stationslatrinen i Vester Usseldrup.

Tilbagetoget fra Harrislee var tungt og smerteligt, men vi tog historisk revanche ved Dybbøl, hvor prøjsere, arabere og kinesere blev bekæmpet med byger af nordvestjyske præcisions-lussinger.

Personel, frivillige og husdyr udviste eksemplarisk lydighed og udholdenhed alle 64 timer igennem. En enkelt svigtende kalkun blev på manøvrens sidste dag forvandlet til festmåltid.

Hjembragt Flensbuger Pilsener udskænkes til offentligheden på stationspladsen, V. Usseldrup, førstkommende lørdag kl. 13.17 prc. Medbring eget fingerbøl.

SE OGSÅ:

HenvBORGERVÆBNINGSOBERST

Retur til avisens forside

Hvem har fortrinsret: Kondiløbere eller masturbanter?

På Sjælland er man lige nu optaget af denne nyhed:

Kondi

“Pudsigt og lettere absurd,” udtaler Nordvestjysk Masturbationsforbunds fungerende formand, grovsmed Gylmert Pödenfant, Klamhuse Vestermark.

“Her på egnen oplever vi ofte, især i turistsæsonen, at vore udendørs holdøvelser, hvor det gælder om både at marchere og at spille i takt, bliver forstyrret af kondiløbere. Vi blander dog ikke politiet ind i sagen, men løser gerne problemet med nogle raske lussinger, inden vi taktfast fortsætter vor spillende fremmarch.”

SE OGSÅ:

Akustiskmasturbationskontrol3

Retur til avisens forside

Kan du blive dansker? Kan du fortsætte som avislæser?

Indfødsretsprøven 2019 består af 40 spørgsmål. Mindst 32 skal besvares korrekt for at opnå dansk indfødsret (statsborgerskab).

TAG TESTEN HER:

https://www.fyens.dk/danmark/Test-dig-selv-Kan-du-blive-dansk-statsborger/artikel/3357051

Louis B. Knockel opnåede 39 rigtige. Han fejlede på et spørgsmål om fædres ret til barselsorlov. “Noget forbandet svagpisseri, som blot demonstrerer samfundets kurs mod en socialistisk-feministisk afgrund,” lyder kommentaren fra hr. Knockel.

Redaktøren opfordrer avisens venner til at tage testen (brug link ovenfor) og oplyser, at alle, der opnår 37 eller flere rigtige svar, fortsat er velkomne som læsere af Knockelske Tidende. Opnår man 32-36 rigtige, skal man stille sig foran et spejl og tildele sit ansigt nogle raske, opfriskende lussinger. Herefter kan man fortsætte som avislæser. Opnår man 31 eller derunder, må man fremtidig nøjes med Ekstrabladet og/eller BT.”

Retur til avisens forside

Byggeboom på Dartvados (frisk ny fællessang)

Ølmert Fap LOGO

Idet vi i øjeblikket oplever et veritabelt statsfinansieret bygge-boom på Dartvados, finder vi os nødsaget til at indskærpe vore medborgere den absolutte nødvendighed, at vore forhåndenværende aktive håndværkere til enhver tid bør og skal behandles med den alleryderste imødekommenhed, respekt og generøsitet. Deres hårde, uundværlige og landsgavnlige arbejde udføres til vor hele nations fælles bedste.

Vi har til dette formål ladet indspille følgende propagandasingle, som De er velkommen til frit at dele med Deres ærede læsere, såvel som i det øvrige offentlige rum.

Håndværkere01
[Bemærk: Udførlig hjemmeafspilningsinstruktion her]

Håndværkere02
Jeg ser nogle mænd med en rejsning,
Jeg ser, at pøblen ordner det.
Jeg ser dem gøre vinkel-svejsning.
Ser det, hver evig eneste dag…

Håndværkere03a
Bliv nu færdige, guys,
Snart kommer Tækker-Leif.
Så’ der mad nu, all-right!

Håndværkere04
Jeg ser mit lokum overflyder,
Jeg ved, det bli’r til en monsun…
Ringer til V.V.S.-Mogens,
Ellers, så bliver det min ruin…

Håndværkere05
Bliv nu færdige, guys!
Det er ikke lækkert, nej…
Der er mad nu, all-right!
All-right!

[Mellemspil, hvorunder de syngende indtager mindst 5 stk. Røde Tuborg og ihukommer hr. Th. Stauning, medens de gennemlusserer samtlige tilstedeværende, alt efter behov]

Håndværkere06
Håber du har dit lort i vatter.
Håber, at du har penge nok…
Ellers, så ringer jeg til fætter,
Så ka’ du få ” jæn å’ æ’ øi’ ”!

Håndværkere07
Jaah, bliv nu færdige, guys,
For så drikker svend og bejds.
Så’ der mad nu, all-right!

Bliv nu færdige, guys,
Det’ færdigt arbejd’, nice!
Så’ der mad nu, all-right!

Knockelsk taksigelse og opfordring:

Varm tak, hr. Fap, igen i dag. Hele Nordvestjylland vil synge med på disse djærve vers.

Når tropeøens elitehåndværkere atter får arbejdstid til overs, kan vi bruge en 40-50 mand til opførelse af vort nye kulturcenter “Knockolodium Castle” på Blodhøj. Projektskitse herunder:

Knockolodium
Lad os i fortrolighed tale nærmere om aflønning, beskænkning, disciplinering osv.

På genhør og talrige ærbødige hilsner til Dem, hr. Fap, og Deres landsmænd fra

louissign

SE OGSÅ:HenvKNOCKHOUSE

Retur til avisens forside

Kampen om den røde rubin 4:25

Bennis hånd gravede atter i habitjakkens inderlomme, hvor forlovelsesringen lå.

Lydia,” sagde han med smør på stemmen. ”Jeg har noget til dig, og der følger et stort spørgsmål med.”

Så er der mums!” lød et råb bag dem. Overtjener Möbelwaffel kom rullende hen over udflugtskroens bræddegulv. En sky af krydret køkkendamp bølgede omkring ham og serveringsvognen.

Sprængt flodhest med tyttebærgelé og…”

Du sagde næsehorn lige før,” indskød Benni.

Flodhest, næsehorn, tasmansk pungrotte, kært dyr har mange navne. Se nu her!”

Pflumpf! En rødbrun, knoldet pladdermasse blev skovlet op på deres tallerkener. Sluschk! Et dobbelt mål grågul, sejtrukket roemos. Og pflisk – her fik de et par dryp af den annoncerede tyttebærgelé.

Nyd jeres måltid, og det er en ordre fra mig og køkkenchefen!”

Det sprængte dyr mindede i forbløffende grad om brunt standardgranulat fra Klamhuse Kødfoderfabrik, men det, man fik i munden, var velkrydret, og lyden af ihærdig tygning, gurglning, ræbning og synkning fyldte spisesalen de næste minutter.

Lydia tørrede underansigtet nogenlunde rent og blinkede med sine store kornblomstblå øjne.

Du ville sige noget, Benni?”

Ja, ja…” Hans kæber arbejdede som stemplerne i en dieselmotor. ”Lydia, min julestjerne, min opvaskebørste, mit mobile lasershow… er det nu i aften, vi skal forlove os?”

Hun bøjede ansigtet over den stadig rygende tallerken. Benni skubbede ringen hen mod hende, og den røde rubin samlede alt lys i sig.

Jo, min pasha,” svarede hun. ”Vores kærlighed gløder som Tjernobyl i 1986, men…”

Men hvad?”

Min far.”

Lydias far, dynamitfisker Bax Lubbert, Blodhavn, var en hård mand. Benni vidste det, alle vidste det. Han klappede Lydias hånd og sagde:

Inden længe vil Bax respektere mig og anerkende mine kvaliteter. Jeg vinder næsten altid ved nærmere bekendtskab. Jeg kan også skaffe ham nogle vinterunderbukser med lodden vrang til stærkt reduceret pris.”

Lydia drejede ringen, og det glimtede rubinrødt i hendes øjne.

Må jeg prøve den på?” sagde hun.

Spis for helvede!” brølede overtjeneren bag dem. ”Vi har halvandet kilo mere under dampkogning i køkkenet.”

Syvogtredive minutter senere blev det nyforlovede unge par støttet ud fra kroen. Deres kinder var svulmet op som balloner, og habitjakken sad uhyggeligt stramt om Bennis overkrop. Han glædede sig til at komme ind i sin to-farvede Ford Capri 1600 GT XL, hvor motoren kunne overdøve Lydias og hans egen uophørlige flatulens.

Hun vaklede af sted med højre hånd strakt frem foran sig, stadig hypnotiseret af rubinen.

Så ruller vi,” sagde Benni, da de med overtjenerens hjælp var blevet lempet ned i sportsvehiklet.

I det samme så han et uhyggeligt syn i sit bakspejl: En varevogn med den påklistrede tekst Morfars Medister. Foran i vognen sad de to gorillaer, der tidligere på aftenen havde givet ham lussinger, og mellem dem dukkede et ansigt frem, som lyste af raseri og ondskab. Manden med det olieglatte, sorte hår skreg en ordre til gorillaerne, kunne man se på hans åbne gab.

Benni trykkede hårdt på speederen, og Caprien accelererede som et projektil ud af et pistolløb.

(World copyright 2018 by Baryl Nidding Halunk and Louis Bælum Knockel.
All rights reserved, stage musical imminent.)

Rubinring certificeret

Flere specialiteter på Brunmølle Udflugtskro

Flux videre til afsnit 5

Tilbage til forsiden

Kampen om den røde rubin 7:25

Med et knitrende snuptag blev papirskondomet fjernet fra Bennis ansigt, og han missede med øjnene. Lyset var skarpt i spisestuen i doktorens palæ.

Han var placeret på en højrygget stol med hænderne bundet på ryggen med plasticsnor. Der lugtede muggent.

“Nu prøver vi igen,” sagde doktoren med et kompromisløst smil og lommeuret svingende foran velhaverens øjne.

Schwung … Schwung … Schwung!

“Fortæl mig hvor sigøjnerringen befinder sig. Fortæl mig … mig … fortæl mig. Den røde rubin. Fortææææl. Sigøjnerring!”

Schwung … Schwung … Schwung!

“Den har jeg da foræret til en jeg kender,” snøvlede Benni.

“Til hvem … hvem … hvem?”

“Min elskede … Lydia Lubbert.”

“Dynamitfiskerdatteren?”

“Det kan du bide dig selv i næsen på,” kaglede Benni.

“Slut prut,” sagde doktoren og afbrød dermed hypnosen. Han stoppede lommeuret i jakken.

“Hvad foregår her?” råbte Benni da han kom til sig selv. Han kæmpede for at komme fri.

“Du har lige afsløret hvem der har ringen,” gnæggede doktoren og klappede Benni på skulderen.

“Umuligt,” sagde Benni.

“Jeg hypnotiserede dig til det, ha!” Doktoren grinede hånligt.

“Lort i lommen,” mumlede Benni.

Doktoren tog sin overfrakke på og placerede hatten på hovedet. Han pegede på sine lakajer og derefter på Benni:

“I bliver her og holder vagt mens jeg cykler ud og overfalder kællingen. Når jeg kommer tilbage må vi finde ud af hvad vi stiller op med ham.”

“Hvad hvis han stikker af?” spurgte Karloff.

“Det er jo sjovt nok det I skal forhindre,” snerrede doktoren og forlod bygningen i hast.

Benni tænkte så det knagede. Hans forlovede var i livsfare. Han måtte for alt i verden redde hende, men det krævede at han slap fri. Men hvordan? Med list.

Han kiggede på de to håndlangere og dernæst på en vase og en standerlampe. Glimrende våben. Efter kort betænkningstid faldt hans ansigt i fornærmede folder.

“Det her er kønsdiskrimination,” råbte Benni. “Sexchikane.”

“Hvad fanden mener du med det?” spurgte den nærmeste bølle.

“I nedgør mit køn,” svarede Benni hurtigt og stirrede vredt på dem.

“Har man hørt en loppe kø?”

Benni fortsatte uden at fortrække en mine. Han vidste ikke om planen virkede, men det var et forsøg værd.

“Har I ikke hørt det? Der findes ikke længere to køn, men 39.000 forskellige. Der er sgu ikke noget der hedder mand og kvinde mere …”

“Er der ikke?” Gorillaerne kløede sig i nakken og så uforstående på hinanden. “Så vi er ikke mænd?”

“Nej, og jeg er heller ikke mand. Jeg er det ikke-bundede-køn. Så jeg må slet ikke være bundet fast her. Det går imod min kønsidentitet. Så hjælp mig dog fri!”

Håndlangerne skyndte sig hen til stolen og løsnede plasticrebene og hjalp Benni på benene.

“Det må du undskylde?”

“Det må jeg nok sige,” sagde Benni og bakkede mod vasen på spisebordet. “Havde dette været Sverige var I blevet halshugget.”

“Men …” spurgte Brutus forsigtigt. “Hvilket køn er vi så?”

“Det bevidstløse køn,” sagde Benni og hamrede vasen i hovedet på ham. Karloff spærrede øjnene op. Han hævede næven men nåede ikke videre før Benni havde fat i standerlampen.

SMACK!

Benni rettede på sit silkeslips og forlod palæet i hast. Han løb ud på gaden og fik øje på en telefonboks. Med hjertet pumpende og resterende gas strømmende ud af rectum, hoppede han ind i boksen og kastede mønter i maskineriet. Han drejede nummeret med sved på panden.

“Lydia! … kom ud af den lejlighed nu. Der er ikke tid til at forklare. Vi må under jorden … Hvor?” Benni så sig forvildet rundt. Hans øjne stoppede ved en reklametryksag. “Mød mig … på Blodhavn Storhotel!”

(World copyright 2018 by Baryl Nidding Halunk and Louis Bælum Knockel.
All rights reserved, stage musical imminent.)

Blodhøj Storhotel 02

Tidligere drama på storhotellet her

Flux videre til afsnit 8

Retur til avisens forside

Kampen om den røde rubin 10:25

Udenfor på hotelgangen stod en mand med en banjo i legetøjsstørrelse mellem hænderne og et grin af næsten ufattelig længde gange bredde nederst i sit lysebrune hesteansigt.

God aften,” sagde han. ”Jeg er komponisten og festmusikeren Raben Volvo.”

Æh, vi har vist ikke bestilt musik,” sagde Benni.

Jeg bor på etagen nedenunder, og jeg hørte jer danse. En helt vidunderlig, accelererende rytme, som jeg vil bruge i en popsang.”

Jamen Benni altså, hvad kan det være, manden har hørt?” kvidrede Lydia. Hun stod bag sin partner med et sengetæppe af stretchnylon draperet om sin yppige figur.

Musikerens grin trodsede naturlovene og blev endnu større. Hans glorøde ører flyttede om i nakken.

Som bekendt blev det her skønne luxushotel revet ned i fjor,” sagde han, “og genopført i moderne, lette materialer, fortrinsvis krydsfiner og bølgepap. Man hører derfor ganske tydeligt, hvad der foregår på de nærmeste værelser og etager. Vær nu søde at gentage rytmen, så finder jeg melodien og spiller den imens. Hvis det bliver et danskpop-hit, får I en procentdel af indtægterne. For slet ikke at tale om, hvis nummeret kommer med i en musical på Broadway”.

Jamen, kan vi det?” mumlede Benni til sin forlovede.

Det lyder da på en måde romantisk,” svarede Lydia.

* * *

Bax IX Lubbert, Lydias strenge fader, snorkede om kap med klaskende bølgelyde. Han lå i køjen forude i sit gode skib Liberator VII Lubbert, og hen over de små timer var det blæst op vestfra.

Klokken 04.29 præcis blev han rusket i skulderen. Skibsdrengen, unge Jolbert, var mødt frem til aftalt tid.

Radioen melder orkan,” sagde drengen.

Satans!” brummede Bax. Selv den tapreste dynamitfisker måtte blive hjemme på en orkandag og muligvis også dagen efter.

Han svingede de behårede fødder ned på dørken. Det snurrede i hans tykke hoved, mens han trak overallen på. Hvad var det, han skulle huske fra i aftes? Jo, ringen med den røde sten, som han havde vristet af Lydias finger.

Han mærkede i lommen, i begge lommer. Hvor fanden var den? Han fandt sin stavlygte og afsøgte hver eneste centimeter af det trange lukaf. Væk var dimsen, forbandet nok. Måske skulle han slet ikke have taget den, tænkte han i et sjældent anfald af selvtvivl.

Han gik hen over det uroligt vippende skibsdæk og kiggede ned i lastrummet. Dér svømmede den levende torsk, som havde irriteret ham aftenen i forvejen. Unge Jolbert fik en højrehåndslussing og et hurtigt kontradask på den modsatte kind, så han ikke røg over bord.

Den fisk skulle have været med på auktion i går,” sagde Bax. ”Kravl ned og hent den til mig!”

* * *

På vej hjemad gennem den skummelt forblæste havneby hørte Bax et kvækkende ”god morgen” fra en halvåben dør.

Han standsede og kneb øjnene sammen. I døren stod gamle Mutter Schweske, enke efter dynamitfiskeren Harding Schweske, som i 1979 havde tabt en tændt cigar ned i sprængstoflageret på sit fartøj. Det var en klar majdag, og Hardings søndersprængte legeme blev fortæret af tilstrømmende måger, inden de andre dynamitfiskere kunne nå at samle stumperne op. Begravelsen skete med en symbolsk tom kiste af sortmalet pap som midtpunkt.

Lige siden havde venner i fiskerierhvervet og andre gode folk understøttet den fattige enke og hendes cirka 14 børn. Den yngste var efterhånden 38 år, men gik stadig i børnehaveklasse. Førende psykologer betragtede familien Schweske som et langsigtet udviklingsprojekt, og Den Knockelske Socialfond havde år efter år bevilget op til 5,37 kr. til staklernes forplejning.

Mutter Schweske stirrede på den vældige dynamitfisker med bøn i øjnene.

Lad gå da,” sagde Bax og rakte hende sin syv-pundige torsk. Den var i live og ved godt mod, kunne man se på halen og de vågne øjne.

Husk nu sennepssovs,” bjæffede Bax, inden han skråede over gaden til Landproletarisk Kælderbodega. Arbejdsdagen var spildt, hovedmåltidet foræret væk; nu kunne man lige så godt få en fest ud af det.

Ved stambordet sad 98-årige onkel Philbert med et tomt ølkrus foran sig.

En flaske uran 235,” råbte Bax, ”og to Saltum discountcola, og lad det gå lidt gesvindt!”

(World copyright 2018 by Baryl Nidding Halunk and Louis Bælum Knockel.
All rights reserved, stage musical imminent.)

Drink tossen

Mere info om nordvestjyske drikkevaner

Flux videre til afsnit 11

Retur til avisens forside

Kampen om den røde rubin 15:25

Bax IX Lubbert havde glemt alt om tiden, mens han sad på værtshus. Han havde drukket tæt sammen med Onkel Philbert og det var endt med, at de to herrer spillede hasardspil. I sidste runde satsede Onkel Philbert sit trægebis og sin abekat Mångki, som han havde taget med sig hjem fra de varme lande.

Og Bax vandt det hele.

“Et spil til,” smaskede Onkel Philbert. “Hvad med russisk roulette?”

“Drop det,” svarede Bax og gav oldingen en lussing. Han rejste sig fra bordet. “Mångki er min!” Han samlede pengene og gebisset sammen og greb aben i nakkeskindet og placerede den bagpå. Den lagde om halsen på Bax og hang som en rygsæk.

“Har I hørt det?” råbte en ung knægt der netop var løbet ind ad døren til beværtningen. “Herrebeklædningsmagasinet er brændt ned til grunden.”

Bax brød ud i en tør latter.

* * *

Benni og Lydia trak sig ud af folkemængden og stillede sig på afstand af den udbrændte bygning. Udsendte reportere og fotografer fra De Knockelske Blade stod ved asken og dokumenterede. Benni havde selv givet et interview dog uden at sige hele sandheden. Offentligheden måtte ikke vide besked.

“Hvad skal jeg arme mand dog stille op?” sukkede Benni.

Bag ham trampede doktorens to håndlangere med forbindinger på hovederne. De gav ham en lussing hver og rakte ham en brun konvolut.

“Mød os på på Kødfoderfabrikken om en time. Tag rubinringen med. Den ægte!”

“Hvad hvis jeg nægter?” sagde Benni.

“Så må vi jo gå efter din forlovede eller dit silkeslips!” sagde Brutus og slikkede sig om munden.

“Ikke mit silkeslips,” jamrede Benni og tog sig til halsen.

“Vi ses om en time.” De to store brød forlod Strøgboulevarden med hastige skridt.

(World copyright 2018 by Baryl Nidding Halunk and Louis Bælum Knockel.
All rights reserved, stage musical imminent.)

Kalenderabe

Link til nordvestjysk husdyrnyt

Flux videre til afsnit 16

Retur til avisens forside

Kampen om den røde rubin 21:25

… Mit navn er Svend Skogmo Storjætte …” Kriminalkommissær Rambuck-Rasmussen stirrede på båndoptageren der afspillede doktorens monolog for fjerde gang. “… gift med sangerinden og dyreværnsaktivisten Pula Skogmo …

Han kunne ikke tro sine egne øre. Båndoptageren var blevet smidt ind gennem brevsprækken på politistationen for en time siden af en ukendt person.

“… jeg rejser til Argentina med rubinringen i nat, inden krigen begynder … Kriminalkommissæren sad stiv i sin stol bag skrivebordet. ” … forlange en passende løsesum …

Det tog ham en halv times tid, en cocktail og en pibe med æselgødning at komme sig over chokket.

“Han må stoppes omgående!”

Han greb røret til den røde telefon.

“Hallo, giv mig Norges udenrigsminister strax!”

Underlødig jazzmusik spillede på telefonlinjen.

“Du er nummer 73 i køen. Vent venligst …”

* * *

Snefnuggene dalede fra himlen og vinden ruskede i træerne. Stormen over området var taget til.

Benni Borgwald-Bertelsen gik med bøjet hoved ned langs Algade. Efter han havde afleveret båndoptageren på politistationen havde han endevendt doktorens palæ, men der var intet spor efter ham eller Lydia.

Grundet vejret var lufthavnen lukket ned, så de måtte stadig befinde sig i landet.

PIV! Benni rystede en forvildet rotte ud af buksebenet.

Mørket begyndte at falde på, og Benni følte afmagten og kulden omklamre sit legeme. Han var ruineret, hans forlovede var bortført (måske død) og Danmark ville sandsynligvis blive bombet i morgen tidlig. Der var kun én løsning: Ubehersket druk!

Han var gået i cirkler og endt ved Proletarisk Kælderbodega. Han sukkede og gik ind i varmen for at drikke alene.

Der var fest og glæde i rummet. Onkel Philbert stod på et af bordene og sang og drak.

Benni satte sig i baren og fik stukket en pilsner i hånden på Philberts regning.

“Hvad fejrer vi?” spurgte han.

“Onkel Philberts nye formue. Den røde rubinring som aben fandt i mavesækken på den rådne fisk,” svarede Orna Qvalm.

“Hvad siger du?” Benni drejede sig på stolen og fik med det samme øje på det skinnende smykke som Onkel Philbert triumferende holdt mellem tommel- og pegefinger. Benni genkendte den med det samme.

“Det er ikke din ring!” råbte Benni og sprang af stolen. “Giv mig den!”

Onkel Philbert spyttede på ham og Benni gik prompte til modangreb. Mændene slog løs på hinanden. Glas og flasker blev knust.

“Ringen skal tilbage til Norge. Det …” Benni blev afbrudt af en kæberasler. Han væltede bagud.

“Den tilhørte min gode ven Agnar Mykle,” proklamerede Philbert. “Han er død nu. Jeg fandt den, så nu tilhører den …”

Meg!” Den norske kvindestemme skar gennem kælderbodegaen og alle blev tavse. Selskabet drejede synkront hovederne mod indgangen.

I døren stod en kvinde med en overfrakke dækket af sne. Hendes grimasse var bitter. Foran hende tårnede en mægtig frådeskummende blodhund sig op.

“Vrruff!”

“Pula Skogmo?!” gispede Benni og Onkel Philbert i kor.

* * *

Svend Skogmo Storjætte parkerede varevognen foran salgsskiltet ved den lille hytte på Klamhuse Hede. Tjenerne Brutus og Karloff klemte deres svulmende, uvaskede kroppe sammen på sædet ved siden af ham, og i det aflåste lastrum lå Lydia Lubbert. I baghaven stod pedalflyvemaskinen som skulle bringe doktoren sikkert frem til Argentina samme nat.

“Slip mig!” skreg Lydia, da hun blev båret ind i stuen og smidt i det rødternede sofamøbel.

Svend forsøgte at åbne ring-etuiet men det gav sig ikke.

“Forbistrede …” Han lagde æsken på køkkenbordet, greb sin kniv og prøvede at lirke den op. “Hvis jeg ikke får rubinen ud så …” Han stirrede på Lydia med mord i øjnene.

“Skal du have hjælp?” spurgte håndlangerne.

“Nej!” brølede doktoren. “Karloff, gå ud og klargør flyvemaskinen. Og Brutus, du holder øje med kællingen.”

“Javel.”

* * *

“Hvad laver De her?” spurgte Benni og kiggede med ærefrygt på den nyankomne kvinde.

“Jeg leter etter ringen min,” sagde Pula Skogmo. “Nå har jeg funnet den! Buster har en god luktsans.”

Benni rev hurtigt værdigenstanden ud af hånden på Onkel Philbert, som ikke gjorde modstand, og faldt på knæ foran sangerinden.

Han rakte rubinringen til hende.

“Jeg beklager denne redelighed. På hele landets vegne,” sagde Benni. “Jeg købte den af sigøjneren, som stjal den fra Dem. Jeg var i god tro! Jeg vidste ikke det var Deres. På ære.”

Hun tog imod ringen og satte den på sin højrehånd med et veltilfreds smil. Benni fortsatte med at forklare:

“Siden jeg købte den har jeg været ramt af ulykker. Deres eksmand er ude efter den røde rubin og nu har han bortført min forlovede. Han vil stikke af til Argentina og …”

Benni brød hulkende sammen.

“Så, så,” sagde Pula Skogmo og hjalp Benni på benene. Hun aede hans kind. “Fortell meg hele historien mens vi kjører.”

“Kører? Hvorhen?” mumlede Benni forvirret.

“Hen for at stoppe Svend!”

“Men han kan være over alle bjerge nu,” påpegede Benni.

“Nei.” Hun rystede på hovedet. “Jeg tror jeg vet hvor han er.”

“Hvor?”

“Han er i vor reservesommerhytta på Klamhuse Hede.”

(World copyright 2018 by Baryl Nidding Halunk and Louis Bælum Knockel.
All rights reserved, stage musical imminent.)

Bodega hygge druk

Mere info om nordvestjysk hundehold

Flux videre til afsnit 22

Retur til avisens forside