Blodhavn Festpavillon klar til genåbning

ATTER ØL OG LUSSINGDANS PÅ NORDSTRANDEN

Søfolk, turister og fastboende vil juble om kap, når Blodhavn Festpavillon førstkommende fredag kl. 11.43 prc. genåbner efter næsten 50 års dvale og forfald.

Festpavillon

Ældre nordvestjyder vil huske, at pavillonen blev lukket efter en længevarende strid om adgang for husdyr og krøblinge.

“Jeg ønsker ikke at rippe op i de pinagtige detaljer, men vil blot forsikre kommende gæster om, at rene og lydige husdyr er velkomne, mens krøblinge konsekvent vil blive afvist,” udtaler pavillonens tiltrædende værtinde, 22-årige Gunna Böffelmuhle, datter af brunvareeksportør Josias Böffelmuhle, Klamhuse.

Foto fjernet

Den böffelmuhleske familieformue bakker projektet op, mens Louis B. Knockel har bidraget med gode råd, arbejdslussinger og et kontantbidrag på 11,24 kr. Pavillonens genåbning er et af flere aktuelle storslåede byggeprojekter i nærområdet.

Åbningen markeres med lussingdans og udskænkning af gul hestepilsner til rabatpris (83,2 øre pr. halvliter, normalpris 86,7 øre.)

“Organiseret og obligatorisk lussingdans finder sted alle dage kl. 14.07, 16.11 og 21.36 prc. Min familie og jeg vil utrætteligt føre an i løjerne,” lover frk. Gunna.

SE OGSÅ:

HenvHalunkHOTELDRAMA

Retur til avisens forside

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*
To prove you're a person (not a spam script), type the security word shown in the picture. Click on the picture to hear an audio file of the word.
Anti-spam image