En hård klump afføring, der i mere end 14 dage har blokeret en lokal borgers tarmkanal, blev i dag skudt ud af rectum med så høj fart at den brød lydmuren og forårsagede materielle skader for over kr. 1.100.
Alle indbyggere i en radius af 25 km hørte braget og flere mærkede nakkehårene rejse sig da omtalte fækalie susede gennem byen. Otte gæs måtte lade livet og en enkelt olding fik revet hofteskålen af.
Ekspresfækalien endte sin rejse ved Blodhavn Storhotel hvor den ramte receptionsklokken og derefter borede sig ind i murværket. Et par turister kom til skade mens hotelpersonalet slap med skrækken.
Årsagen til den hårdrejsende episode skal findes i en bolig på Klamhuse Vestermark. Vidner fortæller hvordan eneboeren Rotto Rakkelpot havde døjet med forstoppelse i to uger og derfor tyede til det ulovligt importerede afføringsmiddel RectumRasputin.
Virkningen var så voldsom at hans bagende blev opgraderet til en russisk feltkanon.
”Huset væltede og midt i ruinen stod hr. Rakkelpot foroverbøjet med blottet ende,” fortæller den nærmeste nabo der på gerningstidspunktet var i færd med masturbationstræning til den kommende sommerlejr.
Da Rotto havde trukket benklæderne på, flygtede han fra ruinen og er ikke set siden.
”Familien Rakkelpot er ved at gå os alle på nerverne,” udtaler overbetjent Manfred Mammel. ”De laver ballade men vil aldrig tage ansvar. Afskum!”
Grundet det brune projektils hårdhed og kollisionshastighed er den stort set umulig at fjerne fra hotelmuren.
”Vi forsøger med en kæde og en lastbil i morgen. Hvis det ikke river den løs, må vi have assistance fra mere opfindsomme borgere,” siger hoteldirektøren med et livstræt blik i øjnene.
SE OGSÅ:
Retur til avisens forside