Storbyggeri # 1: Byggemøde med lussingabe

Pejsebrænde LOGO

Velkommen til første møde i Udvalget for opførelse af højhuset KnockHouse.  Jeg er formand Paul Pejsebrænde. Når nogen vil sige noget, sker det ved håndsoprækning til formanden (det er mig) eller til ordstyreren (det er også mig) eller til kassereren, det er hr. Knockel — nå nej han er ikke kommet endnu.

Jeg takker for det fuldtallige fremmøde og vil gerne præsentere min ven Lohengrin (chimpanse), der skal sørge for ro og orden i lokalet. Da jeg er blevet for langsom i muskulaturen til at uddele lussinger, vil jeg ved fremtidige byggerimøder være ledsagtet af den leende chimpanse Lohengrin, der har stået i lussingelære hos tidligere regnelærer “Flade Nilla” Nielsen fra Aabenraa Lilleskole.

Abe Lohengrin

Lohengrin har stadig styrken til at uddele ørefigener, men kan bestikkes med svesker, hvis ikke man vil undgå lussinger, ørefigener og kindheste. (Abelatter). Lohengrin, tag det roligt og spis dine svesker!

Første punkt på dagsordenen er erhvervelse af byggegrund. (En hånd rækkes op.) Ja, hr. Albert Jordenbrug?

Jordenbrug: Der er købt en grund på Blodhavn Nordstrand for 14 kroner og 53 øre.

Nå, det var da billigt, så er det klaret. Næste punkt er udbud. (En hånd rækkes op.) Ja, Hr. Gerhard Vielgesjæft?

Vielgesjæft: Skal arbejdet ikke udbydes i EU-licitation? Det kan blive dyrt.

Ikke hvis vi holder budgettet og lønningerne inden for de lokale tariffer, der som bekendt ikke er steget de sidste 100 år. Vi skal blot bygge for under 1 million. Næste punkt er byggematerialer og arkitektskitse. (Der følger nu en længere forklaring fra undertegnede.)

Herr Hartmann Stahl-Eisenmann, vil De fortælle, om der kan skaffes ekspertise i kulfiberteknologi eller metallurgi fra Krupp-Koncernen ?

Eisenmann: Jeg vil gerne bede om betænkningstid.

Godt, De får til efter at De har publiceret deres næste to artikler i Landsbytosssen.dk. (Der snakkes videre og snakkes og snakkes. Efterhånden begynder nogen at blunde lidt.)

Hvis int de herrer gast bedaue å høj etter, så fortsætter æ å synnejysk. Nå det var godt, så fortsætter vi. (Der snakkes og snakkes, og tilhørerne falder i søvn.)

Lohengrin, sørg for at vække de herrer og for at de hører efter. Nå, han er også faldet i søvn. Jamen så takker jeg for god ro og orden, mødet er hævet. (En dør går.)

Nå, der kommer hr. Knockel. Godav Louis! Lad os tage Lohengrin med over på kroen og bestille en kop sønderjydsk kaffe og en cheesecake til hver, så vi ikke også falder i søvn. (Vi får vækket aben og går.)

Lidt efter vågner tilhørerne og forlader også stedet. (En dør går flere gange.)

Abemave svesker

Ovre på kroen: Nå, det smagte jo dejligt, jeg sender referatet. (PRUT-prr-prr-pruiii!) Jamen Lohengrin, du har jo overskidt gulvet. (Abelatter.) Det er også alle de svesker. Godt at jeg har medbragt køkkenrulle og plasticposer.

Knockel: Så ses vi næste gang, godnat!

AFSNIT # 2 af storbyggeprojektserien her:

HenvBYGGEPROJEKT02

DET OPRINDELIGE BYGGEPROJEKT
starter her:

HenvKNOCKHOUSE

Retur til avisens forside

2 tanker om "Storbyggeri # 1: Byggemøde med lussingabe"

  1. Hartmann Stahl-Eisenmann

    Kære hr. Pejsebrænde, alle projektmedarbejdere, samt ærede læsere,

    idet jeg netop har modtaget flg. iltelegram fra min kontaktperson på Krupps-fabrikkerne, hr. sikkerhedsrepræsentant Übel Todesunfall, videresender jeg hermed omgående den fulde ordlyd til d’herrers orientering.

    “Pt. desværre ingen mulighed for assistance herfra stop. Vi er i forvejen overbebyrdede af masseproduktion af fækaliehaubitsere til kommende invasion af Böhmen stop. Derefter kommer turen til Mähren stop. Vi henviser til vore ærede kolleger i Bauhaus’ kælderudsalg i Gl. Bedsted forsamlingshus stop. De har i denne uge tilbud på brugte fejebakker stop. Overvej alternativt at bygge i abefæces stop. Held og lykke med Deres forehavende stop. Ellers stop stop.”

    Dette lyder jo umiddelbart noget nedslående, men De opfordres alligevel til at medbringe en stor pose svesker til næste, og alle fremtidige udvalgsmøder. Hvad udad tabes skal som bekendt indad vindes!

    Ærbødigst,
    -Hartmann Stahl-Eisenmann

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*
To prove you're a person (not a spam script), type the security word shown in the picture. Click on the picture to hear an audio file of the word.
Anti-spam image