Kategoriarkiv: Presserende lokalnyt

Landsdelens mest populære julemand kåret

Crass Børsting LOGO

Børn, unge, voksne og oldinge vil juble i kor over kåringen af Abu Gynter som Nordvestjyllands mest populære julemand. Årtiers trofast indsats i julesæsonen belønnes hermed, og det er kunderne i de lokale butikker, der med et overvældende flertal har stemt på ham.

Abu Gynter julemand 2

Formand for Blodhavn-Usseldrup Handelsstandssamvirke, fr. Lulla Peckelhorst, f. Pödenphant, motiverer afgørelsen:

“Abu er altid munter og underholdende. Han hjælper gerne med at slagte alt levende, som skal bruges i julemaden. Ligeledes holder han eksemplarisk styr på ungerne, mens mor handler, og far er på værtshus.”

Abu Gynter

Uden for julesæsonen har Abu Gynter flere andre tillidsposter, bl.a. som latrininspektør ved de offentlige nordvestjyske aftrædelsesetablissementer. Sommeren igennem kan man se ham som masturbationskontrollant og gebyropkræver på Blodhavn Nordstrand.

Julehædersprisen, en balje kødfodergranulat og 6 flasker drikkepetroleum, overrækkes ved en festceremoni på Blodhavn Midtermole mandag kl. 16.44-17.01 prc.

SE OGSÅ:

HenvJULEROMAN4

Retur til avisens forside

Til julefest med Fede-Niels 2:24

FedeNjulxx

2. december 2026

I et skummelt lokale på en hemmelig adresse, sad en forsamling af udspekulerede individer ved et langbord dækket op med stegt, kogt og grillet kød. De fire personer drak champagne, produceret i Holstebro, mens de mæskede sig i lækkerierne.

I ny og næ ræbede de veltilfredse og store saftige kødprutter forlod deres skurkagtige tarmkanaler og drønede ud i silkeunderbukserne.

Den store bagmand for bordenden grinede hysterisk.

”Ærede venner. Vores plan er næsten fuldbragt,” sagde han med et stort tandsmil: ”Alt kødet i nærområdet er fjernet fra husstandene og bragt ud til denne lagerhal. Det samme gælder alle de flæske- og andestege som familierne skulle have haft til jul. Denne jul vil ingen komme til at glemme. Ingen kan stoppe os. Ingen.”

”Skål for os. Skål for Plantebanden!”

Hvem er Plantebandens medlemmer? Vil lokalsamfundet bryde sammen nu hvor alt kød er forsvundet? Kan Fede-Niels nå at stoppe dem i tide? Følg med i næste afsnit!

Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Retur til avisens forside

Hvor meget alkohol til kommunal julefrokost?

Kelvin McTavish Svinskager LOGO

NYT FRA KOMMUNEN:

Paa Blodhavn Raadhus er man for Øjeblikket ved at udregne hvor meget Alkohol hver Ansat i Kommunen kan indtage til den aarlige Julefrokost, uden at man behøver at hæve skatten mere end 1,2 %; hvilket ville kunne give Forklaringsbesvær ved næste Kommunalvalg.

Blodhavn julefrokost

“Det er virkelig et kildent Regnestykke, der kræver Inddragelse af mange Faktorer — og vi har indkaldt Eksperter og Beregnere fra baade AU, KU og AA”, udtaler Byraads-Sekretær Georg Ibbernach.

Det er Byraadets Haab, at Eksperterne, der modtager klækkelige Honorarer for deres store Arbejde, samtidig vil undersøge Mulighederne for hvordan man fremover, paa mest hensigtsmæssig Vis, kan omdirigere Midler til kommende Aars Julefrokoster — alt til Borgernes bedste naturligvis.

Det kommunale sangkor under ledelse af Moses IV Angostura vil som altid indlede festen
med fremførelse af dette vers:

En julefrokost i Blodhavn
gør os alle god gavn;
vi æder, og vi drikker,
vi bøvser, og vi hikker,
og råber sidst på natten:
Hurra for kommuneskatten!

SE OGSÅ:

HenvMcTavishWC-SCOOTER

Retur til avisens forside

Afføringsaktivist driver Holstebro-veganere på flugt

Crass Børsting LOGO

Den kendte og i vide nordvestjyske kredse respekterede afføringsaktivist, hr. Bruno von Bittermann, Blodhøj, føjede i går en ny bedrift til sin lange resultatliste, da han fordrev en større forsamling af veganere fra Blodhavn Nordstrand.

De pågældende tilhørte så vidt vides alle Holstebroegnens Veganersamfund, og de var på en organiseret udflugt til stranden, hvor de ville indsamle tang, som skulle fortæres i rå tilstand sammen med medbragt proviant. Storsognets myndigheder var ikke varslet, og selskabet købte ikke lokale fødevarer eller andre forsyninger til arrangementet.

Grønsagsturister

“Det er fandme for galt!” erklærede hr. von Bittermann og iværksatte derefter en af sine spektakulære straffeaktioner, idet han foretog en ballonopstigning, medbringende en balje svinegylle og adskillige spande omrørte, blødgjorte humanfækalier.

Med kyndig hånd styrede han ballonen hen over den uforberedte menneskemængde, og nu regnede det med afføring over store og små.

Tarmgasballon

Hyl og skrig var reaktionen, og snart så man de forvildede holstebroere på flugt tilbage mod deres udflugtsbusser.

“Det kan vel lære dem, at Blodhavn Nordstrand er forbeholdt lokale aktiviteter,” erklærede hr. von Bittermann, da aktionen var overstået, og de efterladte Holstebro-ejendele (herunder beklædningsgenstande og kurve med vegansk foder) blev skovlet sammen til et bål på stranden.

Bittermann

Venner og beundrere af afføringsaktivisten var strømmet til, og der blev ristet pølser og skålet i skummende gul hestepilsner. Louis B. Knockel holdt en kortfattet sejrs- og hyldesttale, og han lovede på egne og hele landsdelens vegne, at Bruno von Bittermanns aktivisme fortsat vil blive kraftigt understøttet.

SE OGSÅ:

HenvHalunkBRUNK KAOS

Retur til avisens forside

Landsbytossefilm: Freddy Flatus fyrer den af

KATASTROFESCENEN, SOM FACEBOOK FORBØD
Socialhumoristisk eksplosionsdrama med musik og hjerteløs latter.
28 sekunder, du aldrig glemmer. Klik straks!


Se flere film her
Retur til avisens forside

 

Prominent Forfatter besøger Blodhavn

Kelvin McTavish Svinskager LOGO

NOTIFIKATION:

Paa nærværende Lørdag Aften Kl. 19.31 vil den verdensberømte amerikanske Forfatter-Plagiator, Ejvind Herningwej Jr. III, gæste Café Den flydende Lollænder i Blodhavn.

Her vil han berette om sine Kvaler m.H.t. Hang til Kvindelige Beklædningsgenstande, Røg, Spiritus samt oplæse fra sin Roman “Hvem runger Klunkerne for? — Glimt fra Madrid’s Gyder til Kroen i Nr. Nederen”.

Herningwej01

Dagen efter vil E.H. Jr. III, saafremt den foregaaende Aften ikke har været for anstrengende, gæstevisitere Den Røde Prut, hvor han vil oplæse Uddrag af sin seneste Novelle “Sneen paa Kjæltringhøj”, der af Kritikere er blevet betegnet som (Citat) Et Stykke Prosa helt uden for pædagogisk Rækkevidde.

VEL MØDT!

Herningwej02

I anledning af Herningwej Jr. III’s besøg har Nordvestjysk Landbibliotekarforbunds eksekutivkomité frigivet opskriften på en EH-drink, som alle litterært interesserede kan og bør nyde nu på lørdag:

Saften fra 4 kg koldpressede roetoppe
2 liter salmiakspiritus
1 liter Jolly Cola
Isterninger
En håndfuld friske høvlspåner til pynt og aromatisering
(Opskrift rækker til 4-5 personer)

SE OGSÅ:

Henv48GRATISKNALDROMANER

Retur til avisens forside

Højteknologisk ny styrtlatrin indviet på Blodhøj Strand

Crass Børsting LOGO

Et af den moderne verdens ni vidundere, en defækationsanstalt med 24 sidde- og ca. 180 ståpladser blev i går indviet af Louis B. Knockel, som under trompetledsagelse kl. 12.01 lod en fuldvægtig, mahognibrun ædelpølse styrte ned i det underliggende, halvautomatiske sorterings- og forarbejdningsanlæg.

offentligttoilet

Anstalten på Blodhøj Strand er projekteret og opført under ledelse af egnens unge opfindergeni Nathan Mandrik. Heste, geder og tvangsudskrevne turister sørger for trækkraft til maskineriet. Den højtliggende, tempelagtige afføringshal, de bærende stilladser og defækationsstativerne til publikum er udført i fyrretræ, for stativernes vedkommende nogenlunde splintfrit. I den geriatriske siddeafdeling er latrinåbningerne omgivet af kradsuldsforinger.

oldtidslatrin

– Dette vidunderligt sindrige anlæg kan forsyne vor egn med varme industrielle råvarer, husdyrfoder og brunt granulat til de buddinger, vi alle holder så meget af, sagde Louis B. Knockel. – Men først og fremmest vil synet af anstalten hver eneste dag fylde vore hjerter med stolthed, mens turister og andre tilløbende bliver indgydt den respekt, uden hvilken deres tilstedeværelse iblandt os ville være ubærlig.

SE OGSÅ:

HenvKANONTOILET

Retur til avisens forside

Meditationer På Et Gammelt Almuedas, I.-V. (1907)

Arne Sikh LOGO

Jeg må med stor beklagelse meddele, at Krads Mølle forleden nedbrændte. I brandtomten var intet tilbage. Dog, som et lille mirakel, fandtes i ruinerne et helt uspoleret, lille dokument, indeholdende et gammelt digt, som på uforklarlig vis havde undsluppet flammerne.

Billede 0 (3)

I Hartmanns ånd beder jeg hermed om, så hurtigt muligheden byder sig, at disse, vor gode vens sidste efterladenskaber, aftrykkes i den elektroniske lokalavis.

Med sørgmodige hilsener,
Arne Sikh
अच्छी तरह से जीना

Meditationer TITEL

Meditationer01

I. I Begyndelsen Var Lorten.
På Arilds tid de alle stred, og gjorde det i flok.
I ansigts sved de alle sked, og alle fik de nok
at spise; mænd, og børn, og dyr, i deres usle liv;
og for så vidt menuen: ja, den var s’gu primitiv:

Pu-bad, pu-bad, pu-bad,
ja, det var deres mad!
Pu-ha, pu-ha, pu-ha,
hver evig eneste da’.
Pu-bæ, pu-bæ, pu-bæ,
indtil de sank i knæ,
Pu-lort, pu-lort, pu-lort,
der dækked’ graven sort,
– så såre de gik bort.

Meditationer02

II. Dansen Om Gulvfækalien.
Den Brune Gud, som var fra røven sendt
blev hurtigt Jordens femte element!
De tilbad den, som i et vældigt spil,
endskønt den lugtede ad helved’ til…

Pu-bad, pu-bad, pu-bad,
det gjorde dem så glad!
Pu-ha, pu-ha, pu-ha,
hver evig eneste da’.
Pu-bæ, pu-bæ, pu-bæ,
de alle sank i knæ,
“Pu-lort, pu-lort, pu-lort!”,
sang de, i skøn akkord,
– gennem Himmeriges port.

Meditationer03

III. Den Store Brune Revolution.
“Længe Leve Lorten!”, råbte hidsigt proletaren.
For han havde nemlig fået sig en åbenbaring!
Og som villigt nyt medlem af Folkerepublikken,
Fik han både bæ i munden, og lidt bæ på pikken…

Pu-bad, pu-bad, pu-bad,
det gjorde ham så glad!
Pu-ha, pu-ha, pu-ha,
hver evig eneste da’.
Pu-bæ, pu-bæ, pu-bæ,
selv Kongen sank i knæ,
Pu-lort, pu-lort, pu-lort,
for hovedet blev han kort,
– og så gik han i sort.

Meditationer04

IV. Her Skal Ski’es, Her Skal Ties!
Tys, nu har vi jo de hér, viktorianske dyder…
Ingen siger noget, når en anus lort afskyder.
Hverken Struwwelpeter, Biedermeier eller Faber,
skal afsløre dét, de ned i lokummerne taber!

Pu-bad, pu-bad, pu-bad,
det gjorde dem så glad!
Pu-ha, pu-ha, pu-ha,
hver evig eneste da’.
Pu-bæ, pu-bæ, pu-bæ,
Tjarls Dickenballs, det fæ!
Pu-lort, pu-lort, pu-lort,
H. C. Andersens julekort,
– som han tørred’ sig med, så hårdt.

Meditationer05

V. Gudernes Tyndskidsmørke.
Jeg for svar bestandigt rykked’ Gud:
“Forklar den bæ, jeg dagligt trykker ud!
Den udkom af mig; just som jeg, af Dem!”
Men Gud gav op, ja; og så gik han hjem…

Pu-bad, pu-bad, pu-bad,
jeg skide vil et kvad!
Pu-ha, pu-ha, pu-ha,
hver evig eneste da’.
Pu-bæ, pu-bæ, pu-bæ,
og når jeg går i knæ,
Pu-lort, pu-lort, pu-lort,
min fejltro er godtgjort!
– i et lokum, gled den bort…

Følg hr. Hartmann Stahl-Eisenmann på hans muligvis sidste rejse, klik herunder:

Hartmann i H LOGO 01

Retur til avisens forside

 

Ondskabens Træ (Hartmanns sangbog)

Ondskaben01

Usle Dødelige!

Inden jeg slipper alle mine modbydelige, sprøjtedefækerende dæmoner løs overalt på klodens besudlede overflade, bringer jeg Dem til behageligt tidsfordriv den fulde illustrerede ordlyd af “Ondskabens Træ”, et ultrakort, omend formidabelt filosofisk værk, af ukendt forfatter, fra Helvedes Bibliothek. Perlen blandt samlingen, en sand dekadencens billedbog, og i øvrigt gratis, samt eksklusivt, for Knockelske Tidende. God fornøjelse!

Ondskaben02
I: Intelligensens Død.
Hr. Dunning, hr. Kruger, de gik sig en tur,
Kuk-kuk, kuk-kuk, faldera.
De talte jo om, hvad det var, der var galt,
Kuk-kuk, kuk-kuk, faldera.
Og så blev de enige, tog sig en lur,
Af druk, kuk-kuk, faldera,
men da de så vågned’, så var det fatalt.
Kuk-kuk, kuk-kuk, faldera…
Der var ingen løsning; kun håb om en dag,
Kuk-kuk, kuk-kuk, faldera,
Hvor fagfolk blev tæsket, til hovedet faldt af!
Kuk-kuk, kuk-kuk, falder a’.

 

Ondskaben03
II: Kærlighedens Død.
(xy+xx)n=0.


Ondskaben04
III: Samfundets Død.
Solen er så rød, mor,
og nu er fader død.
Klunkerne faldt af, og
hans hjerne blev til grød.

Jeg vil også gerne dø,
så jeg kan flyve bort.
For så kan jeg vel slippe for
at høre på dit lort!

Ondskaben05
IV: Kunstens Død.
Bohemen sig kastede, med et skrål,
i døden fra 12. sal.
Salonsocialisterne drak hans skål;
“Han var nu en vældig ka’l!”

“Han var sgu’ den største!”
braldred’ de gladeste,
mens de citered’ fra bogen.

“En anelse tvivlsomt; dog sikkert den fladeste,”
lød en mørk stemme, fra krogen…


Ondskaben06
V: Troens Død.
Caspar, Melchior og Balthazar
Så det klareste lys på himlen.
Men de vidste godt, at det var
En døende stjerne, i vrimlen.

Billede 7 (16)
VI: Naturens Død.
Jorden brænder i alle lande;
Havene hastigt fordamper.
Ingen vand i nogen spande,
Nu slukkes skal, alle lamper.

Kloden bli’r til en lille sol,
En glødende ministjerne…
Atomkraft Nej Tak?! – Go’nat og farvel,
Din fordømte, stupide halvhjerne.


Ondskaben Jol SPIL
VII: Musikkens Død.
Er du jol, mon…?
…eller er du mongol?!

Ondskaben09
VIII: Følelsernes Død.
Empati er evnen til at forstå din egen morder, og kristendom evnen
til at tilgive mordet på dit eget barn. Kristopati er sygdommen,
der gør, at du begærer din egen slægts udslettelse. Derfor: kvæl
fromt dine egne børn, skyd glad din kone, og hæng så dig selv,
i Jesu Kristi navn! Amen.

Ondskaben10
IX: Glædens Død.
Skadefryd er den sidste fryd,
når ikke vi længer’ kan le.
Næstens død er vort eget brød;
Vi sidder med Døden til te.

Ondskaben11
X: Skønhedens Død.
Hvor er min Gertrud…?
Hun var smuk som en gud,
men nu er hun væk, søde barn…

Tredoblet i kødet,
og muggen i skødet,
med bryster af plast, hvilket skarn!

Tatoveret og piercet,
er nu min sjæls Circe,
og håret er blåt, grønt og pink.

Med ring i sin næse,
en vammel fadæse…
Jeg håber hun bli’r til en mink.

Ondskaben12
XI: Sandhedens Død.
179 mand på et helt folks kiste,
Ho, ho, ho, og en tom flaske rom.

Ondskaben13
XII: Fantasiens Død.
Aladdins Lampe brændte endelig ud,
mens folk var ude at shoppe.
De brokked’ sig over en pris på en klud,
og en pakke med 6 kokostoppe.

Ondskaben14
XIII: Sjælens Død.
Alle mennesker er født lige.
Ingen må mod himlen stige.
Pig’ er dreng, og dreng er pige.
Du skal for din hersker vige.
Og du skal dig selv bekrige.
Du har ingenting at sige.

Hér er nu dit himmerige!

Med infernalske hilsener,
Hartmann, Bæst 666

Hartmann i H LOGO 01

Hartmann i H LOGO 02

Hartmann i H LOGO 03

Hartmann i H LOGO 04

Retur til avisens forside

De Utugtiges og De Vredes Inferno

Hartmann i H LOGO 04

Jeg ankom til en marmorport, der omgav et rustent jerngitterværk. I lyset af min døende cigarglød anede jeg til min venstre side en menneskelig rygsøjle, der på makaber facon hang ned fra loftet. Jeg hev rask væk i knokkelværket, der derefter afgav et dundrende, metallisk
“dong-g-g…”

Helvede 04 01

Af gammel vane tømte jeg derefter min næstsidste lommelærke… Arsenal 1, Tottenham Hotspur 0… Men nu var tiden just ikke kommen til diverse nostalgiske reminiscenser.

Oplyst af en simpel tælleprås anede jeg gennem porten en hæslig kutteklædt skikkelse nærme sig, med langsomme, slæbende skridt… Den stak sit afskyelige ansigt ind imellem tremmerne, og udrakte en lang, byldebetændt tunge.

Helvede 04 02 b

“Jeg være broder Bæ, eheheh! Og bibliotek lukket!”, gryntede denne frastødende krøbling, og tilføjede et uvenligt: “Forsvind med ham, in Nomine Satanas!, uaarhehehehehh…”

“Der er noget De har aldeles misforstået,” svarede jeg. “Jeg er ikke kommet for at låne bøger! Jeg er blot her for at reparere Deres defekte lås. Jeg kommer fra… fra låsesmedsfirmaet… øeh… Plus, Kvam & Perfektum, og Da vi begge ankom her, havde Deres foresatte jo allerede ringet, hvis De altså forstår…”

“Hva’ba’…? Eheheh…” lød det forvirret fra den savlende pukkelryg, der med håndroden dunkende sig gentagne gange mod sit deforme kranium.

“Jamen, jeg kan da med mit blotte fagmandsøje se, at porten er gået noget så frygeligt i baglås,” bemærkede jeg, non-chalant. “Skulle vi ikke hellere se at få det ordnet. De kan jo heller ikke selv komme ud…”

Præcist som antaget stirrede kretineren et øjeblik vantro på mig, drejede så ivrigt sin nøgle rundt i låsen, og skubbede porten helt op. Han slog derefter triumferende ud med armene, i en dybt grotesk positur.

“Nu han se, virkelig se, eheheh… ikke baglås, eheh!” gnækkede han.

Jeg greb omgående mandslingen om halsen, og løftede ham op, så han rallende dinglede fem centimeter over gulvet.

“De skal ikke være så forbandet kålhøgen, men bare lade mig stille og roligt passere, forbi Deres håbløst korroderede rivejern!” sagde jeg, og tilføjede: “En af Deres kolleger er uheldigvis kommet til at lave noget værre gris ude i vestibulen. Kan De ikke gøre Dem en anelse nyttig, og så se at få det ulækre svineri fjernet, omgående. Så skal jeg i mellemtiden lynhurtigt ordne mit forehavende, og jeg skal love Dem, at jeg ikke piller ved Deres fjollede bibliotek… ret meget. Og tag Dem en førsteklasses cigar for al Deres ulejlighed!”

Jeg proppede enden af min næstsidste havaneser ind i munden på den klumpfodede klovn, slap taget om hans skæve hals, hvorefter han pibende og hinkende forsvandt langs den mørke gang hvorfra jeg lige var kommet, medens han til min store ærgelse som en
åndssvag gnaskede løs på den fine cigar…

Helvede 04 03

Jeg gik ind i det store, bælgmørke lokale hinsides porten, og strøg en tændstik. I et kort øjeblik ænsede jeg aftegningerne af endeløse rækker af velordnede reoler, proppet med støvede bøger og manuskripter, men et pludseligt pust slukkede min lyskilde. Jeg tændte endnu en
normalt gennempålidelig tordenskjold, men fænomenet gentog sig. Så igen. Og så igen… Her var da ikke gennemtræk. Narrestregerne ville tilsyneladende ingen ende tage…

Som den gamle romantiker jeg nu engang var, udbrød jeg spontant et rungende: “I Lucifers navn, bring lys, mer’ lys!”, og straks flammede alle lysestager og kandelabre i rummet op, som befandt jeg mig i selveste Vatikanet.

En hæs, dæmonisk hviskende stemme svarede hånligt og med resonerende ekko i mit øre: “Am Anfang Gab Es Nur Die Scheisse-eisse-eisse…”

Dette var jo ikke særlig klædeligt for et højtideligt rum af denne kaliber, men jeg var vant til det, der var langt værre, på en almindelig formiddag på Gustenhuse Dyrskueplads, så jeg tog ikke videre notits af disse platte, tilbagevendende bemærkninger, men gik straks igang med at undersøge mine omgivelser.

Blandt bibliotekets ganske overvældende mængder af knaldhård pornografi og dybt underlødig kiosklekture forefandtes – trods alt – et bredt udvalg af den ægte Sorte Litteratur: Ghorl Nigral, Ondskabens Træ, Necronomicon, Klønkes “Mit Liv”, Baudelaire, IKEAs forårskatalog, Malleus Defaecarium, Uffe og Krista Hoves “Vildliv”, De Tarmis Mysteriis, Kommunismens Manifest, Poe, Dansktoppens Hvem-Hvad-Hvor, Satans Bibel, Skidtaf Andersens og Klaus Pisbjergs samlede uværker, Holstebros Historie Bd. I-LXII, A. Hitlers “Min Manglende Nosse (og Hjerne)”, Den Amerikanske Forkvakling, Færdselsloven, Ritt Bjerregaards Bilagssamling, Frit Cisternia, Been Beensen Brächers “Jøderne På Halv”, M. de Sades “Røv og Røv Imellem”, Wanker Jørgensens hidtil upublicerede “Undskyldning Til Det Danske Folk”, Det Moderne Sverige, Afholdsbevægelsens Håndbog, Regnbuens Børn, samt Vagttårnets Årsskrift. Kort sagt: et veritabelt mareridtskatalog af allehånde infame afskyeligheder, på skrift.

Helvede 04 04

Jeg udtog en tilfældig skriftrulle blandt den allerældste visdom, og udbredte den på nærmeste pult. Dette var Lavements-Konfigurationen! Et antediluviansk værk, som alle historiens skriftkloge anså for værende blot en myte… Oh, hvilken herlighed! Jeg kunne fordybe mig i denne verden i årevis. Med eller uden færgemand. Jeg satte mig ned på en støvet, knirkende marokkopude, tændte min sidste cigar, og drejede låget af min endegyldige lommelærke. Jeg måtte reflektere…

Dette var jo selvsagt ikke endestationen… blot mere forblændelse. I den behagelige tåge af cigarrøg og højpromille observerede jeg på bordet foran mig den gradvise materialisation af et sæt fyldte karafler, og en mindst ligeså indbydende de luxe cigaræske… Jeg hørte nok engang den velkendte hule stemme le inden i mit hovede, mørkere og endnu mere ondskabsfuldt end hidtil… Man prøvede til stadighed omend forgæves at nedbryde min stålsatte nordvestjydske characteer.

Dette forunderlige lokale var jo tydeligvis kreeret med det specifikke formål at få en principfast mandsperson til at falde i allehånde staver, lige før målstregen. Men hvorledes komme videre, herfra? Alverdens mest sublime billederotika samlet ét sted, en uudtømmelig tantalus, og et veritabelt stalinorgel af kvalitetscigarer, fred og ro, og intet ansvar… Her kunne en ægte mand af rette støbning måske for en gangs skyld få lov at være sig selv!

Men nej. Dette var nok en lumpen fælde… og nøglen er og bliver til stadighed at finde, inden i een selv. Man må sg’u være en rigtig mand, når det gælder! Jeg kvaste resolut stumpen af min cigar mod bordpladen, rejste mig op i al min manddoms vælde, sparkede til marokkopuden så den susede gennem mørket i en regn af sorte snegle og summende fluer, spyttede på uhøvisk vis ud i lokalet, bøvsede og lo sjofelt, af hele hjertet, og slog så en bragende vind.

“I Hartmanns navn, luk op, eller jeg tramper hele slottet ned i voldgraven, hvori det vitterligt hører hjemme!” brølede jeg, af mine lungers fulde kraft.

En falsk bogreol skød omgående til side, med en hvinende lyd. Ha! Nu var jeg da vel for Fanden endelig ved denne skøre rejses ende.

Helvede 04 05

Jeg gik ind i det hemmelige rum, som bestod af kolde stenvægge, omkring en besynderlig tronstol. Men hvor fanden var Fanden…?! Jeg gik frygtløst nærmere. På det uhellige, suspekt duppede og bremsesporsbefængte sæde forefandtes kun en støvet båndafspiller, hvori sad en gammel kassette, fra en svunden analog tidsalder.

Jeg trykkede uden tøven på den noget modvillige play-knap. Et øjeblik efter skingrede en forsamling tonedøve, marxistisk indoktrinerede børn fra Holstebro Ungdomskor følgende strofe:

“Hare, Hare Krsna, døden skal du lide! Du, som kommer allersidst, får ikke lov at skide! Tihihihihihiiii…”.

Jeg stoppede omgående båndet, og vendte det om. Helt ærligt… Nu var det altså absolut sidste chance, inden jeg… grrr… hrmmm… inden jeg fandt på… på helt andre metoder! Jeg spolede det raslende bånd tilbage til start, og satte atter, og med en dyb indånding, apparatet igang.

Helvede 04 HABA

Jeg var nær skvattet død om, på stedet, af akut massetab af hjerneceller…!

Er dette så svaret på det store, æonlange, eksistentielle spørgsmål? Har Gud blot givet op, og efterladt menneskeheden en gigantisk practical joke, på bunden af altings akkumulerede fækalia? Overladt styringen af det fejlslagne eksperiment kaldet homo sapiens til en forsamling halvhjerner og båthornsuduelige narrøve og kvindagtige hattenåle? Ja, det er jo for så vidt typisk Det Offentlige… Og nu tilmed inkluderende en flok ildelugtende og alkoholfornægtende, fezløse ignoranter, med underudviklet penis og flade testikler. Ja, noget kunne jo unægteligt tyde derpå…

Men sådan spiller gylleorgelet Drolen baldre’me ikke! Jeg har ikke vandret hele denne lange vej, blot for at blive habbasuttet og baghylet af nogle talentløse arabertosser. Dette gjorde mig noget så ufatteligt skumrasende, at jeg entrerede et gigantisk sjæleligt furorum, indtil jeg lignede en øltønde med fire lange spastisk flagrende spunse, med et hidsigt roterende rødkålshovede ovenpå, og jeg følte mig unægteligt fristet til på stedet at lade hele området bræksitere til atomer.

Men hov! Lige et øjeblik… Man skal ikke lade vreden løbe af med sig. Dét var jo fælden! Og deri bestod hele pointen, hele prøven. Åhr, for pokker, dér havde de jo nær fået mig! Men nærved og næsten, foroven eller -neden, slår ej hesten, eller mig, af velocipeden! Der er jo efterhånden ikke en anstændig mandsperson at finde, hernede, såvel som foroven. Kun en kæmpemæssig ubrugelig masse af fallerede cirkusmedarbejdere… Nu var beslutningens time dog endelig kommet.

Helvede 04 06

Så her lades alt håb ude…? Nonsens! Det er et såre beskidt job, indrømmet; men jeg er netop manden til at udføre det. Og det skal ske med glæde!

Jeg tiltræder hermed den tilsyneladende ledige stilling som det nye Store Dyr i Åbenbaringen. Nu er opgaven soleklar, og arbejdet forestår. Som overordnet ansvarlig for alting hernede, kan jeg ikke længere varetage diverse inkompetente jordbundne proletarers trivielle, daglige latterligheder… Disse, og tilsvarende forkastelige individer, haver herefter bare, aldeles omgående, og uden diskussion, at opføre sig intet mindre end mega-eksemplarisk, hver evig eneste levende dag, for ellers kommer de jo før eller siden herned til mig, og så skal jeg edderbanke’me gennemondulere dem; og det på en måde, de aldrig har oplevet før.

Men dette er vel næppe hverken modtaget eller forstået… Det ansvar påhviler imidlertid ene og alene Dem selv, kære læser. Som den gode, gamle færgemand sagde: “Held og Lykke!”

Den Gamle Skole er hermed at betragte som lukket for stedse, grundet eklatant mangel på effektiv og tidssvarende disciplin. Alle er på det allerskarpeste advaret. Hvis ikke De tager Dem gevaldigt sammen, får De før eller siden enden noget så eftertrykkeligt på komedie, og det vil være mig en udsøgt personlig fornøjelse at orkestrere denne bizarre øvelse, helt udi detaljen… Dette er dog ingenlunde enden. Det er blot begyndelsen. Og al begyndelse er jo som bekendt svær. Har De lyst til at begynde, med mig?

Helvede 04 07

Ja, og hvis De simpelthen bare ikke kan vente, så ved De jo godt, hvor De kan finde mig: Krads Mølle, Gustenhuse Sogn. Henne om hjørnet, nede i kælderen…

Hahaha… HaHaHAHAHARHAAAA…. MOUAAAAA-HARHARHARHAAAA…

Med disse råb fra dybet slutter hr. Stahl-Eisenmanns helvedesrejse. Tiden vil vise, om der sker mere dernede. Klik til de foregående 3 afsnit:

Hartmann i H LOGO 01

Hartmann i H LOGO 02

Hartmann i H LOGO 03

Retur til avisens forside