ENDNU EN OPMUNTRENDE TURISTREPORTAGE:
Retur til avisens forside
ENDNU EN OPMUNTRENDE TURISTREPORTAGE:
Retur til avisens forside
Disc-jockeyen startede nummeret “Dansevise”. Gylla så sig omkring. Greven havde altid forbudt hende at smide tøjet for penge, men i aften følte hun trangen til at fortsætte sit ungdomsoprør. Hun greb rapsolien fra bardisken og vimsede op på scenen mens hundredevis af kåde gæster med nissehuer stirrede elskovslystne på hende.
De mange timers balletundervisning kunne bruges nu. Hun kombinerede dansetrinene med bevægelser hun havde set i en seksualundervisningsdokumentar. Hun trak de adelige klæder af og smurte sig ind i olie. Stemningen, temperaturen og lydniveauet fra tilskuernes masturbation steg i lokalet.
“Gylla! Gylla! Gylla!”
Da hun gik ned fra podiet og tog sin pandafrakke på igen, nærmede Bob sig med store øjne.
“Gift dig med mig, nu!” sagde han.
“Jamen, Bob dog,” svarede Gylla.
“Da jeg så din olieglinsende krop oppe på scenen i de forskellige positioner, fik jeg lyst til at skride fra dette skodjob, gifte mig med dig, dyrke hed elskov ude ved pissoiret og derefter flygte i en åben sportsvogn til Fyn!” glammede han ekstatisk.
“Åh, Bob!”
“Åh, Gylla! Lad os finde diskotekspræsten!”
* * *
På vej ned ad Knockelborgs kældertrappe stødte advokat Willy Best ind i en fedladen mandsperson.
“Mine juleglæder forsvinder! Min kommende hustru og mit arbejdsvehikel er forsvundet. Og nu hører jeg uhyggelige lyde nede fra kælderen. Hvad er det der sker?”
Rakkelpot puffede ham ovenpå, trak ham hen til hoveddøren og åbnede. Ind marcherede 113 ivrige håndværkere i selebukser.
“Hep, hep, hep, hep …” sang de i takt.
Over deres hoveder begyndte et musicalnummer at spille.
“Det skal jeg sige Dem!” Rane Rakkelpot nærmede sig Willy og brød ud i sang:
“Hør nu her min jura-ven.
Nu skal jeg fortælle Dem,
hvad der sker i aften her på slottet.
Jeg er Rane Rakkepot!
Og jeg er husets nye drot.
For Lambert han er blevet skrottet!”
Rane greb Willy og trak ham gennem lokalet hvor håndværkerne synkront lappede revnerne i væggene med tyggegummi, og afstivede konstruktionen med solide stolper af genbrugspap. Bevægelserne var perfekt koreograferede.
“Hep, hep, hep, hep!”
Spotlyset i loftet fulgte de to herrer rundt gennem forhallen.
“Men grev Lambert, hvor er han?
Denne spinkle, ækle mand,
ham har jeg da kørt af banen.
Men hør nu her, hr. Willy Best.
De er ikke mer’ en gæst,
for De skal hjælpe mig med planen.”
Saxofonsoloen begyndte og de to herrer lavede nogle improviserede dansetrin medens stannioltapet og lædergulvtæpperne blev rullet ud.
Rane fortsatte:
“Hvis du gi’r mig penge nu,
skal jeg finde dig en fru.
Mine døtre du kan hverve.
Jeg ka´ gør’ dig til baron
Og min datter som din kon’.
Du får den anden i reserve!”
Musikken stoppede og Rane rakte hånden frem mod advokaten.
“Hvad siger du, Willy?” Sveden piblede fra den flæskede pande.
“Hvem kan sige nej til to koner?” Willy løsnede op i et liderligt smil og gav sin nye svigerfar hånden. Julen var reddet.
(Fortsættes her)
På Sjælland er man lige nu optaget af denne nyhed:
“Pudsigt og lettere absurd,” udtaler Nordvestjysk Masturbationsforbunds fungerende formand, grovsmed Gylmert Pödenfant, Klamhuse Vestermark.
“Her på egnen oplever vi ofte, især i turistsæsonen, at vore udendørs holdøvelser, hvor det gælder om både at marchere og at spille i takt, bliver forstyrret af kondiløbere. Vi blander dog ikke politiet ind i sagen, men løser gerne problemet med nogle raske lussinger, inden vi taktfast fortsætter vor spillende fremmarch.”
SE OGSÅ:
Som avisens læsere vil vide, er vor korrespondent på tropeøen Dartvados, hr. konsul Hartmann Stahl-Eisenmann for tiden på rumrejse til og fra Mars. I hans fravær har hr. Ølmert Fap, formand for Agitationsudvalget for Dartvados (AD) beriget os med dette stærkt gribende materiale:
Den store katastrofe ved det seneste traditionelle, turistfinancierede østersundervandskorstog, som kostede utallige menneskeliv, har desværre haft den uhensigtsmæssige sideeffekt, at vi med omgående virkning har måttet indstille alt amatørmæssigt perlefiskeri i vore farvande.
Det væsentlige tab af indtægter herved vil ydermere betyde, at hele vort samlede femårsbudget for Dartvados Ældreforsorg, stort DASK 7,71 (svarende til næsten det tre-dobbelte i danske kroner), må lide sparedøden. Til vore aldrende medborgere må vi blot henvise til den herlige, friske luft, og de hidtil stort set uudnyttede muligheder for individuel selvforsørgelse, ved ansvarsfuld og bæredygtig ernæringsmæssig personbrunvaregenanvendelse.
”Klogt er ej at postulere:
Dykke, uden at ventilere!
Kan ej du trække vejret mere,
Hvordan vil du så ånde, neger?”
Vor 1½-minuts mindehøjtidelighed for de ialt 176 druknede blev iøvrigt beriget med tilstedeværelsen af den haitianske regerings to medlemmer, Dolfert og Ouija Vuduu, der viste deres respekt for de omkomne, som de derefter i god ro og orden medbragte på tømmerflåder til deres hjemø, primært til fortæringsformål.
Til vor årlige fastelavnsfest fandt vi, i mangel på egnede udtjente bordelhusdyr, nyttig anvendelse af vor eneste herboende festaraber, den forhenværende cirkusattraktion Hassan Yahoo, som grundet sine multihandicaps, samt manglende evne til at gøre egentlig samfundsmæssig nytte, af et enstemmigt økulturråd blev besluttet brugt som ”kat” i forbindelse med tøndeslagningen ved Dartvados Konservative Ungdoms Fritidscenter.
”Muselmand, i vort land,
Prygl, dét skal du have!
Når du ikke boller får,
Så laver du ballade.”
Der var virkelig krummer i de kære unge mennesker denne dag, og Yahoo overlevede derfor ikke sceancen. Hans demolerede rester overgik vederlagsfrit til hr. svinefodergrosserer Uffe Ækelsens reservekølelager.
I forbindelse med en hemmelig træningslejr inden det med enorm spænding imødesete VM i Holdmasturbation, havde vi fornemt besøg af det dygtige pakistanske landshold, under kyndig ledelse af hr. Rüqqi-din-Tisman. Det taler til d’herrer hædersfolks store kredit, at det i deres ildhu lykkedes dem at vælte samtlige kabiner, under udførelsen af deres noble sport.
En uofficiel verdensrekord er noteret, og vi ønsker vore gode pakistanske venner held og lykke i den jernhårde konkurrence ved slutrunden i Burkina Faso. Vi har i al beskedenhed og på konsulatets regning ladet en støttesang indspille til formålet:
Dermed er vi vist nået om ved alle de seneste væsentlige nyheder fra vor ø, og jeg håber så sandelig, at De og Deres læsere har haft glæde af ovenstående reportage.
Sluttelig skal vi bringe en fantastisk nyhed, netop indgået fra vor i Rummet udsendte økonsul, den allerhøjstærede hr. Stahl-Eisenmann:
Hurra x 9 (prc.)! Fortsættelse følger.
Deres altid ærbødige
Ølmert Fap
SVAR: Redaktionen udtrykker sin varmeste anerkendelse af hr. Faps indsats. Mens hele Nordvestjylland venter i spænding på en detaljeret redegørelse for hr. Hartmann Stahl-Eisenmanns interplanetariske eventyr, kan hans forberedelser og opsendelse følges her:
Retur til avisens forside
Mångki trak et par skridt baglæns og mønstrede sin hær. Ikke siden Waterloo 1815 havde man set en mere tilfreds og sejrssikker krigsherre, og i modsætning til kejser Napoleon havde Mångki såvel en fuldkommen plan som styrkerne til at gennemføre den her og nu.
”Poppa,” sagde aben ved hjælp af tegnsprog til den største af de tre mastiff-hunde, der afventede ordrer, ”du kaster dig mod døren. Dine 91 kilo vil forvandle den til kvas. Og du, Buster, stormer ind som den første af blodhundene for at redde din herskerinde. Derefter er I to en halv blodhund pr. assisterende gangster og tre mastiffer til at bakke op bag frontlinjen og beherske slagmarken. Klar til angreb?”
18 vågne, ivrige hundeøjne sendte det ønskede svar.
”Så er det nu!” signalerede Mångki med sine lange fingre.
Poppa knuste døren, som om den havde været lavet af papmaché (hvad den muligvis også var), og Buster sprang ind i rummet som den første af de rasende blodhunde. Endnu et afsæt, så var hans tommelange, kridhvide og sylespidse hjørnetænder inden for bideafstand af doktor Svend Skogmo Storjættes strube.
De to hjælpegangstere blev angrebet simultant af hver sit par blodhunde, mens mastifferne, store som løveunger i konfirmationsalderen, bevogtede døre og vinduer.
”Kast ned jer, lig fladt og stille!” skreg Pula til sin forhenværende mand og hans usle håndlangere. ”Ellers er I dødsens!”
Mångki skred ind i lokalet med samme brede grin, som Napoleon ville have fremvist, hvis begivenhederne 18. juni 1815 havde udviklet sig lidt anderledes.
Onkel Philbert kiggede på sin abe, og klare tårer løb ned over hans kinder.
”Jeg tvivlede ikke et sekund på dig,” sagde han. ”Nu letter vi anker og fløjter afgang. Husk ringen, Pula!”
194 sekunder senere befandt alle sig i den noget overlæssede campingvogn, der atter blev trukket over Klamhuse Hede af blodhundene. På gulvet lå doktoren og hans mænd fladt udstrakt og tæt sammen som sardiner i en dåse, mens mastifferne gispede og savlede over deres struber.
Lydia og Benni holdt om hinanden, endeløst kyssende og smiskende, mens onkel Philbert af diskretionsgrunde kiggede ud af vognens bagrude.
”Halløjsa!” råbte han. ”Her kommer en nytårsraket, en af de større, og noget for tidligt!”
En lys prik på himlen havde vokset sig dramatisk stor og glødende. En raket med en hale af ild var i løbet af sekunder kommet til syne, og den ramte med nådesløs præcision ned i sommerhuset. Kabum, sagde det. Campingvognen skælvede, da trykbølgen nåede den, og Philbert kunne skimte hvid røg fra et dybt hul i heden.
”Brandvæsenet kan blive hjemme,” konstaterede han. ”Her er intet at slukke og intet at redde.”
* * *
Sejrsfesten på Blodhavn midtermole fik et format, som ingen nordvestjyde nogensinde havde set magen til.
Borgervæbningens hornorkester kørte, højlydt spillende, på cykler forrest i processionen. Nordvestjysk Masturbationsforbunds elitehold, ligeledes taktfast spillende, marcherede bag musikken. Derpå fulgte storsognerådets, Brunvareforbundets, Landproletaralliancens og Slubbertlogens ledende medlemmer, og i hælene på dem kom den almene pøbel i dansende festhumør.
Hædersgæsterne var de sidste på molen. Pula, Philbert, en strålende Lydia med sin fader, Bax IX Lubbert, under den ene arm, og Benni under den anden. Endeløs jubel ombølgede dem.
Til allersidst trillede guldcampingvognen frem, trukket af muskelhunde og med en vinkende abe på taget.
Alle ansigter minus tre lyste af begejstring. Doktor Svend, Brutus og Karloff sad yderst på molen i hver sit katapultsæde.
Hornorkesteret spillede champagnegaloppen, og på den sidste tone gav Mångki tegn til, at folkets fjender skulle kastes langt ud over det mørke ocean.
(World copyright 2018 by Baryl Nidding Halunk and Louis Bælum Knockel.
All rights reserved, stage musical imminent.)
Mere info om nordvestjysk festivitas
Flux videre til 25. og sidste afsnit
Retur til avisens forside
FARVEBILLEDREPORTAGE fra vor mesterkorrespondent CRASS BØRSTING
Over de sidste 30 år har kriminaliteten i Nordvestjylland været støt faldende, men efter en 1,7 procents stigning i fjor griber vi nu til skærpede forholdsregler, og nye jernhårde personer står klar til at bekæmpe svineri af enhver art,
Kriminalkommissær Pholback Nickersen er tiltrådt som leder af Opdagelses- og Sædelighedspolitiet i vore nordvestjyske hjemsogne.
“Min indtil videre vigtigste opgave er at bekæmpe den umådeholdne masturbation, der finder sted især om sommeren på badestrande og de bagved liggende områder,” udtaler kommissæren. “Masturbation er ligesom al anden sexuel aktitivitet i Nordvestjylland belagt med gebyrer og skal registreres centralt. Kontrolarbejdet vil pågå dag og nat.”
Medlemmer af Nordvestjysk Masturbationsloge af 1921 (forrest logeforstander Gylbert Peckelwaber iført embedskasket) påhører i stum alvor kommissærens tiltrædelsestale.
“Vores hverdag bliver ikke nemmere, men vi er lovmedholdige samfundsborgere og vil indordne os,” sagde han efterfølgende med højre hånd stukket dybt ned i bukselommen.
SE OGSÅ:
SLUBBERTER FRA NÆR OG FJERN TIL FEST FOR GORDON PHOLBERT OG FRU PHYLLIS
Hundredevis af certificerede landslubberter stimlede i går sammen til det største og mest celebre bryllup, vor hjemstavn har set i årtier.
Ingen ringere end masturbationsinstruktør Gordon Pholbert, kendt fra den året rundt populære lørdagsserie “Spil den igen” på Holstebro Folkeradio, var vendt hjem for at fejre sit bryllup med fru Phyllis, datter af operasangerinde Gylda Peckelwaffel.
Ankomsten over Klamhuse Hede blev besværliggjort af regn, men senere på dagen klarede det op, og indtil langt ud på natten festede høj og lav i Klamhuse Slubberthjems nyopførte gallapavillon.
SE OGSÅ:
Chokreportage og nekrolog: Crass Børsting
Foto: Vidkun Schneckelfritz
En af Nordvestjyllands kendte og respekterede opvisningsmasturbanter, den 84-årige venstrehåndsspiller Folmer K. Bryde, selvantændte i aftes under en øvetime ved Brugsens gavl i Nørre Usseldrup.
Folmers kammerater og medspillere fortæller, at han efter en halv times ihærdig indsats begyndte at afgive røg og sveden lugt, ikke blot fra underlivet, men også stødvis ud af mund, næse og ører.
Få øjeblikke senere var han omspændt af orange og lilla flammer.
– Det var et frygtindgydende syn for os andre, men jeg tror egentlig ikke, at Folmer selv opdagede noget. Han spillede til det sidste, siger holdlederen, Onan K. Ussing, Klamhuse Vestermark.
Et lokalt bombefly, der netop var sendt af sted på straffetogt mod Holstebro, blev vinket tilbage, og mandskabet om bord forsøgte at slukke branden i Folmer med nedkastning af de våde fækalier, der ellers var bestemt for socialistiske mål i storbyen.
Flyet mistede balancen efter et skarpt dyk over Brugsen og havarerede sekunder senere på Usseldrup Fælled. Useriøs fækaliemasse i bombelasten menes at være årsag til styrtet.
Nekrolog: Folmer Krassus Bryde var masturbationsidrætsmand hele sit liv. Han viste lovende takter allerede i begyndelsen af 1940’erne, da han debuterede på et juniorhold under ledelse af den navnkundige disciplinærmasturbant Harald N. Knockel (1846-1951).
Folmer overvejede en professionel karriere og fik flere tilbud fra sydamerikanske arenaer, men valgte at fortsætte som amatørspiller og at lægge sin professionelle arbejdsindsats i fækalieindustrien, hvor han avancerede fra æltetruget til en betroet post som brunvaremester i afdelingen for håndsorterede ædelvarer.
Privat levede han de sidste år i et smukt og trofast parforhold med schæfertæven Eulalia Klamhuse XXIV, som straks efter bisættelsen af de slagger, der blev tilbage af hendes herre, vil blive bortauktioneret.
SE OGSÅ:
Avisens jubelnyhed om afslutning af en 30-årig arvestrid i familien Flummox har fremkaldt talrige reaktioner fra vor tusindtallige læserskare. Blandt de mest gribende var et brev fra 89-årige enkefru Pulma Gøbbel, tidligere mangeårig suppekok på Brunmølle Udflugtskro. Hun skriver:
Med sit testamente skabte min fader, masturbationskontrollør Qvalmard Gøbbel (1878-1981), en øjeblikkelig bitter strid i familiekredsen. Det drejede sig om arveretten til et sæt masturbations-måleinstrumenter, som i sin tid var fremstillet på et finmekanisk værksted i Bukarest. De værdifulde instrumenter skulle tilfalde den af arvingerne, som tre år i træk høstede bedste placering ved det årlige udendørs stormasturbationsstævne på Klamhuse Hede.
Ingen af de dengang ca. 30 arveberettigede har imidlertid nogensinde siden deltaget i stævnet tre år i træk. Hvorledes testamentet så skal fortolkes har været genstand for vedvarende bitre stridigheder, udkæmpet såvel i retssalen som med stokkeslag, lussinger og bagholdsbeskydning fra kraftigt fækalieartilleri.
Jeg beder indtrængende om at få denne strid løst på samme salomoniske grundlag, som det kunne gøres i familien Flummox.
Få timer efter modtagelsen af brevet havde redaktør Louis B. Knockel løst konflikten til alles ubetingede tilfredshed. På Vester Usseldrup kirkegård fik han gravet det gøbbelske familiegravsted op, og Qvalmard Gøbbels efter omstændighederne ganske velbevarede kadaver blev derefter bragt uden for kirkegårdsmuren og bundet til et vejtræ.
Tusinder af nordvestjyske avislæsere overværede, at retfærdigheden skete fyldes.
– Jeg kender dig, din gamle slambert, og nu skal du få, hvad du længe har fortjent! råbte Louis B. Knockel, mens han sendte den første byge af lussinger mod det mørnede kranium. Ialt 96 præcisionsslag blev det til.
Familien Gøbbel applauderede i samlet flok afstraffelsen og enedes derefter om, at redaktør Knockel skulle være den fremtidige og endelige ejer af de historiske måleredskaber.
– 1947 var Qvalmard med til at fradømme mig nordvestjyllandsmesterskabet i spadserende marathonmasturbation, udtalte Louis B. Knockel, mens resterne af liget blev skovlet tilbage i graven. – Denne krænkelse har naget mig uafbrudt siden. Nu har såvel arvingerne og offentligheden som jeg selv fået oprejsning. Dette er en stor dag for hjemsognenes retspleje.