Tag-arkiv: brunvare

Tusinder af slubberter på vej til sommerdefækeringslejr

JUBELNYT FRA BRUNVAREFRONTEN

Tusinder af slamberter, slubberter og slyngler er i disse døgn på vej til en storslået nordvestjysk latrindyst, som foregår på Klamhuse Hede, Blodhavn Nordstrand og andre lokaliteter, der egner sig til udendørs defækering.

Latrin01

Nordvestjysk Landslubbertloge af 1898 har tilrettelagt aktiviteterne i samarbejde med nordvestjysk erhvervsliv, turistbranchen og familien Knockel, som har givet tilsagn om tusinder af raske, afføringsfremmende ansigts- og kropslussinger.

Latrin02

“Det er intet tilfælde, at man kalder disse mennesker skiderikker,” udtaler råvareinspektør Halbert Peckelgreen, Klamhuse Brunvaremølle. “De frembringer flere og bedre fækalier end gennemsnitsbefolkningen. Op mod 30 procent af deres produktion er værdifulde faconfækalier, som håndsorteres og pakkes i træuld til eksport. Resten er industrivare, men stadig af en høj standard.”

Latrin04

Latrin03

Turister såvel som fastboende vil følge de sportslige præstationer dag og nat, og alle er velkomne til efter evne at yde deres ekstra bidrag til Nordvestjyllands velstand og trivsel.

SE OGSÅ:

HenvBRUNVAREPROCES

Retur til forsiden

Guldkalenderen blad 2: KAMPEN OM DEN BRUNE FAMILIEFORMUE

Guldkalender BANNER

– Vi sælger hele lortet for en krone. Jamal får 33 øre og måske et par knastørre restfækalier, hvis han selv gider samle dem op fra bunden af siloen. Ha ha!

Brødrene Harding og Hassan Pluffert sad ved bordet og diskuterede arven efter deres fader, Jolbert Svengali Pluffert, der som 101-årig var afgået ved en alt for tidlig død efter næsten ni succesrige årtier i fækaliebranchen.

Luporoman01

Fader Jolbert havde skabt den omfattende familievirksomhed, der i dag var kendt som Pluffert Brownware International, takket være en aldrig svigtende sans for økonomi og effektivitet. Verden over blev han beundret som manden, der først introducerede eksplosive tørvalsede humanfækalier på spøg-og-skæmt-markedet.

– Vi gør det, sagde Hassan. – Alle værdierne er kørt ud af firmaet, og lille broder Jamal, der ikke er god til andet end at spille mandolin og lommebillard, må leve videre på de 33 øre, der bliver til ham.

Hassan smilede selvtilfreds og ville rejse sig, men han tumlede forover og ramte gulvet. En løkke var viklet om hans fod. Storebroder Harding spærrede skrækslagen øjnene op.

– Ha ha, I slamberter, nu får I, hvad I har fortjent!

Frem fra sit skjul under den gulvlange borddug kom Jamal Pluffert. Han piftede i fingrene, og en syndflod af brun pladdermasse væltede ind i rummet.

Jamal kastede sig baglæns ud af vinduet og landede på den græsplæne, der omgav familiefirmaets fækaliesilo.

Tonsvis af den fælles formue pladrede ind i rummet, hvor de skurkagtige ældre brødre havde holdt møde. Kontorer og kontrolrum brød sammen, og Jamal kunne se de to slamberter sejle i bedøvet og mørbanket tilstand på en dampende brun flodbølge ned mod Blodhavn strand.

Jamal trak kasketten frem i panden, og mens han vandrede ad sognevejen op mod Klamhuse, sang han i vilden sky: ”Er du dus med himlens fugle, og skovens grønne træer…”


Forrige
kalenderblad  <<              Til avisens forside              >> Næste kalenderblad

Brunkager til hele Jylland

Butthead LOGO

Taersk Oils brunvarelagertanke på Blodhøj er her til formiddag eksploderet. Det var en gigantisk oplagring af prima fast afrikansk brunvare, der gik op i flammer.

Ved et uheld havde brunmassen forgasset sig ved en for høj lagertemperatur, og dette kombineret med overtryk i pumpeaggregatet førte til katastrofen.

Brunkage til alle

Heldigvis blev en nærliggende lagertank med fritureolie samtidig antændt, så det endte med tonsvis af friturestegt brunkage. Borgmesteren uddeler derfor gratis smagsprøver til hele den jyske befolkning.

gl. brandmænd

Taersk Oils pressechef udtaler: “Det er det første og eneste uheld, vi har haft med vores afrikanske twinpipes siden etableringen. Uheldet vil ikke berøre udbetalingen af 135% dividende til vore aktionærer ultimo næste uge.  Vi takker byens frivillige brandkorps for slukningsarbejdet. Hvis hjælpen var kommet hurtigere frem, havde katastrofen nok ikke fået denne lykkelige afslutning.”

SE OGSÅ:

HenvButtheadHUSET

Taersk Oil i megainvestering: Olie sydpå, brunvare nordpå

Butthead LOGO

$ 50 mia. i indeværende år

Uro og faldende priser hersker på oliemarkedet. Det før så givtige sorte guld er nu helt til rotterne price-wise.

“Derfor er vi i Taersk Oil & Gas gået nye veje”, oplyser en talsmand for selskabet. “Vi anlægger en dobbelt pipeline fra Nordnorge gennem Nordvestjylland og ned til det Nordafrikanske fastland. Vi har fra Nordsøen så rigeligt med olie, langt mere end vi selv kan bruge, og med bare den ene pipeline vil vi kunne dække Afrikas behov i mange år fremover.”

Rørledning02

“Kritikere af denne investering vil så indvende: Jamen, Afrika har jo ingen penge. De kan ikke betale for olien og bla­ bla­ bla… Ser du, det er her, den anden pipeline kommer ind i billedet. Afrikanerne har måske ikke penge, men de har noget, der er mere værdifuldt, nemlig brunt guld, og tilmed i enorme mængder.”

Rørledning

“Ifølge WHO’s statistik producerer en gennemsnits-afrikaner mere end fire gange så meget fækaliemasse som den hvide mand (kaukasisk race). Denne mængde vil Taersk Oil pumpe frem til lager- og salgssteder på strategiske placeringer i Europa. Vi kan med et slag opnå monopol på denne eftertragtede vare. Siden århundredeskiftet er prisen på brunvare kun gået én vej, nemlig op, op og op!”

Fækaliepram

“Vær klar til aktietegningen på dette projekt. Aktierne sælges efter først-til-mølle princippet fra og med mandag morgen kl. 09.37 prc. Slagt sparegrisen, kontakt dit pengeinstitut og glæd dig, til den brune værdimasse kommer pumpende hen over grænserne,” slutter olieselskabets talsmand, som af en eller anden grund optrådte med en sort ulden pose over hovedet.

SE OGSÅ:

HenvTidevandTARMGAS

Kalenderblad 19: Det Herrens år 1917

– Slyngler, svabergaster, sjovere, socialdemokrater!

Direktør Braunschweiger larmede op ved morgenbordet, så der kom spytklatter på den avis, han sad og læste.

– Edvard Brandes, den forbandede jødetamp, og hans politiske sammenrend ødelægger alt for gamle Danmark og for mig personligt!

Hustru, børn og tyende trak sig ængsteligt ud af spisestuen. Jasmus Braunschweiger havde længe raset over udsigten til et salg af de dansk-vestindiske øer, og nu var det sket: USA havde overtagt hele herligheden for 25 millioner dollars.

Ovre på den anden side af Blodhavn Midtermole røg det fra skorstenene på direktørens virksomhed, Blodhavn Brunvaremølle, men hvor længe endnu?

Jasmus Braunschweiger var 30 år tidligere som ung handelslærling blevet udstationeret på Sankt Thomas. Det gik ham godt derude, og han var en velpolstret, solbrændt herre, da han omkring århundredeskiftet vendte hjem og etablerede brunvaremøllen, baseret på importerede negerfækalier af højeste kvalitet.

1917 selskab

For første gang i Nordvestjyllands erhvervshistorie blev fækalieforarbejdningen industrialiseret, og succesen var ikke til at tage fejl af. Braunschweiger sad i sin direktørvilla som en velhavende mand, og privatlivet blomstrede også. Fra Vestindien havde han medbragt en munter og kærlig negerhustru, og deres lækre små mulatbørn gjorde dagligt lykke i bybilledet.

Men hvor længe endnu ville alt dette vare? Den igangværende verdenskrig havde gjort skibstransport af brunvaren bekostelig, og nu ville producenterne på de frigivne øer skrue prisen helt sindssygt i vejret.

Forleden var sidste skibsladning af de udsøgt højkvalitetsfækalier losset i Blodhavn. Snart ville hjulene gå i stå. Noget måtte gøres.

* * *

Med dagens avis under armen indfandt Jasmus Braunschweiger sig en halv time senere på redaktør Albert Knockels kontor i Nørre Usseldrup.

– Edvard Brandes! brølede han. – Lorteland!

– Beslutningen er gennemført, skaden er sket, sagde redaktøren, der udmærket vidste, hvad det handlede om.

Mens Braunschweiger faldt en smule til ro, langede Albert en lille munter formiddagslussing ud til sønnen Louis, der sad på gulvet med en tommeltot i munden.

– Nu kan I to holde hinanden med selskab, sagde Albert. – Jeg er tilbage om et øjeblik.

Han havde en tallerken i sin fremstrakte højre hånd, da han returnerede, og på det hvide porcellæn lå en mahognibrun faconpølse på størrelse med en gravhundehvalp.

– Vi kan selv, sagde Albert. – Nordvestjyske landfækalier kan og bør være lige så gode som de importerede produkter. Jeg kaster fra og med i dag min egen, slægtens, avisens og hele landsdelens energi ind i brunvaresagen. Lokal råvare skal op i kvalitet og kvantitet. Folkeindsamlinger vil ændre holdningen til værdierne, turister skal i sæsonen yde deres bidrag, frivilligt eller på anden måde, og brunvaremøllen kan dermed overleve som en stor lokal arbejdsplads.

– Hørt! lød det fra lille Louis på gulvet, mens han trak matrosbukserne ned og gjorde klar til at levere sit første personlige bidrag til en ny og bedre tid.

Fabrikant Braunschweiger var bristet i gråd. – Skønnere ord har jeg aldrig hørt, lød det fra ham. – Nu står vi sammen, Albert Knockel, nu og for altid!

Copyright 2015 by Baryl N. Halunk & Louis B. Knockel. Alle rettigheder, herunder retten til opsætning som scenemusical, forbeholdes.

Fodnote: Enkelte eksemplarer af de historiske kolonifækalier kan beundres på Usseldrupegnens Brunvaremuseum. Kampagnerne for lokal råvarekvalitet er fortsat uafbrudt siden de to herrers møde. En national krise blev vendt til sejr og fremskridt i 1917, og noget lignende må gerne ske snart igen.

Forrige kalenderblad    <<<         >>>    Næste kalenderblad

Retur til forsiden

Næsten alt kan nu forvandles til fuldlødig brunmasse

Højteknologisk jubelreportage: Crass Børsting
Foto: Abu Skamhuus m.fl.

Ikke siden den maskinelle fuldfigurafprygling blev præsenteret, har Nordvestjylland set et teknologisk storfremskridt som det, vi i dag kan bekendtgøre:

Brunvareproces01

Næsten enhver fysisk genstand, naturlig som forarbejdet, organisk som mineralsk, kan nu ved hjælp af en patenteret højtryksproces og med nogle få additiver omdannes til fuldlødig brunmasse. Selve den råvare, der holder Nordvestjylland kørende, vil derfor være til stede i praktisk taget ubegrænsede mængder i al fremtid.

Brunvareproces02

Udtjente madrasser, roetoppe, muslingeskaller og sågar et sammenrustet lager af mekanisk legetøj fra mellemkrigstiden blev ved præsentationen i går forvandlet til råfækaliemasse med fuldstændig naturtro lugt og konsistens.

Brunvareproces03

Brunvareproces04

SE OGSÅ:

HenvLUSSINGMASKINE

Hele landsdelen vil stå sammen om hr. von M’s brunvarerettigheder

Muenchhaus LOGO

Bedste, velvilige Herr Redacteur Knockel.
Nu er min Grændse overtraadt!

Fra en mig, hidindtil ubekjent Myndighed, har man henvendt sig, og anmodet om min Medvirken i et en Undersøgelse af min daglige Gjøren og Laden. Med Tanken paa det berømmelige og beundringsværdige nordvestjydske Storsogns Traditioner, er dette maaske ikke særligt krænkende, ja, maaske endda passende. Men Sagen er den, at man fra Myndighedens side har anmodet mig om, at afgive en prøve paa det, som jo er vor allerstørste og umistelige Skat. Nemlig de Fækalier som vi, velfordøjede og godt bearbejdede, afgiver.

Det fremstilles, at i Kraft af min Alder, er jeg i Farezonen, naar det gjælder Forekomst af al mulig Daarligdom. Lad mig sige det, klart og uforsagt: Hvad der kommer ud af min Bagdeel, er mit, og skal ikke anvendes til andet, end til at gjøde min egen Jord. (Ved et heldigt Tilkjøb har mine Sønner og jeg udvidet vort Tilliggende med 60 Td.Hk.).

Trommeparade

Vor egen fækalieproduction rækker ikke til at frugtbargjøre vort af Herren tilmaalte Agersmaal, saa om De, bedste Herr Redacteur, maatte kjende velvillige Bedrifter i overskud, ville vi her, paa vort ydmyge Sted, være dybt taknemmelige for hver en Klat, som maatte os tilflyde. Naturligvis efter fornuftig Pecuniær Aftale.

Ja, hvem skulde have troet, at man i sit 98-sindstyvende aar, skulde have nødigt, at anmode om Hjælp udefra? Men De, min fuldtro ven, Herr redacteur, glemmer ikke gammelt Venskab, og stiller Dem nok tilfreds med mine hjerteligste Hilsener til Dem og Deres familie, Huusholdnig og Kjælderpersonel. Man medsender de bedste ønsker for en vel Anvending af den saa nyttige Hasselkjæp.

Deres yderst og mangfoldigt forbundne

Severin von Münchhaus

Knockelsk besvarelse: Til kamp for brunvaren

Allermest ærede hr. von M

Glæden over atter at høre fra Dem forvandledes hurtigt til forbitret raseri, rettet mod de myndigheder, som vover at krænke en olding så universelt fortjenstfuld og velmeriteret som Dem med forsøgsvis konfiskation af Deres allermest dyrebare frembringelser.

En hurtig rådslagning med Blodhavn Borgervæbning mundede ud i et fælles kampråb: Det skal ikke ske!

målskytter

Fra og med klokken 07.11 i morges bevogtes sognegrænserne af raske unge trommeslagere, der vil varsko om eventuelle bureaukraters fremrykning. Det münchhauske hjem og de münchhauske jorder forsvares døgnet rundt af Borgervæbningens mobile bueskyttekorps, og fra luften har vi også modangrebsmuligheder, som af taktiske grunde ikke skal røbes i detaljer her.

Deres, hr. von Münchhaus, samt Deres families og husstands (inklusive fårs og geders) brunvare er fredhellig og vil blive værnet med alle nødvendige midler.

Jeg beder avisens tusindtallige læserskare om at bemærke Deres opfordring til leverance af lokal gødning. Et folketog af ranke nordvestjyder vil sætte kurs mod Deres jordtilliggender, medførende spande, baljer og vogntog af friskdampende naturprodukter.

Således resolveret, under vor hånd og segl

louissign

SE OGSÅ:

henvMuenchhFAEKALIEPIRATER

 

Jubelgave nr. 21: HØSTEN ER RØD

GorkiHØSTEN

Kapitel 1

– Kammerater, vi klarer os ikke meget længere. Undergangen er nær!

Nordvestjyske Landarbejderes Fællesorganisation var nede på 23 medlemmer. Fjernøstligt fremstillede maskiner og robotter havde gennem de seneste år erstattet næsten al menneskelig arbejdskraft, og formanden, Krassus Tolstoy-Termansen, holdt dundertale.

Der var kun syv til stede i salen, de fem af dem oldinge. Slunkne, tavse og dystre humpede de derfra efter en resultatløs time. Krassus smækkede sig selv et par lussinger på vej ned fra talerstolen.

Hans trofaste støtte og bedste ven, Hassan el-Bistan, sad tilbage sammen med ham i det halvmørke mødelokale. De drak lunkent øl, og skummet hang bittert i svælget.

– Jeg har et forslag, sagde Hassan. – Jeg drømte om det i nat.

Han forklarede sin plan i korte træk. Krassus’ ansigt lyste op i et smil for første gang i månedsvis.

– Vi gør det, sagde han. – Sejren eller døden!

Kapitel 2

Et par nætter senere sneg Krassus og Hassan sig ind på en robot, rev bagpladen af den og gav den nye instruktioner. Robotten kunne programmeres mundtligt, og de satte den til at bekæmpe andre robotter og selvstyrende arbejdsmaskiner.

Denne store, enkle idé havde ingen fået før dem. Jubelen bredte sig i den nordvestjyske landproletarbefolkning, mens maskiner destruerede maskiner, og nye, det vil sige gamle, manuelle arbejdsmuligheder viste sig.

Efter et døgns tid var kampen dog ude af de to rødgardisters kontrol, og en kortege af fremmede, hidtil usete gigantmaskiner, de fleste af dem fra Holstebro-egnen, rumlede hen over sognegrænserne.

Kapitel 3

Krassus og Hassan sad på træspritfabrikkens chefkontor og røg den afsatte direktørs cigarer, da de hørte endnu en bølge af selvstyrende monstermaskiner nærme sig.

– Til kamp! råbte Hassan. – Allahu Akbar!

De to rødgrønne helte styrtede ned ad trapperne og frem mod det gnistrende og buldrende maskineri.

– Dette er bedre, end vi havde håbet på, sagde Krassus til Hassan, da de var slået til jorden, og et 24-tons bæltekøretøj var på vej i rask tempo mod dem.

– Hvad mener du?

– Vi ville have sejren eller døden, men vi fik begge dele.

– Jeg forstår ikke, hvad du mener?

Knas, kronsj, krumpf, lød det, idet formandens brystkasse blev knust, og det var de sidste lyde, han gav fra sig.

Efterskrift:

Denne roman er en såkaldt dystopi, bygget op over en forestilling om, hvor galt det kan gå, hvis uansvarlige og utilregnelige kræfter slippes løs.

Dette vil naturligvis ikke få lov at ske i mine hjemsogne. For al sikkerheds skyld er en håndfuld landproletariske ledere og nogle af deres utilregnelige husdyr taget i forvaring og indtil videre anbragt i Blodhøj Saltmine.

Alle andre kan sove roligt. Herfor garanteres med min underskrift,
Nørre Usseldrup, december 2014

louissign

Gleb Gorki-Guldbrandsen
Høsten er rød
2. udgave, 1. oplag
Approberet og finjusteret af
Louis B. Knockel

Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Totalkalenderoversigten
Avisens forside

Jubelgave nr. 11: FLATULENS BLEV DERES SKÆBNE

Flatulensdrama02

Kapitel 1
Hjælp, jeg drukner! Bimba havde skreget det fem eller seks gange, mens hendes arme baskede i kanalens kolde vand. Nu kunne hun ikke længere få en lyd frem, men det fortvivlede nødskrig rungede stadig i hendes hoved.
Er det nu, jeg skal dø? tænkte hun. Og er det voldsomme plask, jeg hører, den sidste lyd nogensinde?
En bølge skyllede over hende, og i det samme mærkede hun stærke hænders greb om sit liv. Alt blev sort.

Kapitel 2
Folbert studerede musik og havde et godt øre. Hvad han hørte fra kanalen, var en fantastisk tenor. Måske den flotteste og mest dramatiske siden Maria Callas.
Han stirrede ned i den blåsorte vandflade og så hende plaske som en hjuldamper i havsnød. Hun måtte ikke gå til bunds. Ikke med den stemme, tænkte han, og sprang.

Kapitel 3
Stemme er godt, talent er godt, men uden uddannelse kommer man ingen vegne i den klassiske musikverden. Bimba og Folbert havde mange års hårdt arbejde foran sig.
Hun trænede strube og lunger til at imødekomme den klassiske operas krav, mens han komponerede det nye årtusindes storværker.
De blev ikke lige straks accepteret og belønnet, men de havde viljen til at fortsætte. Og de havde hinanden.
Hverdagen var fattig. De levede af kål og nedfaldsæbler og på festlige aftener en dybfrostpølse, købt på tilbud. Ved nattetide lå de tæt sammen og skuede gennem deres klaprende loftsvindue mod Månen.
– Vores tid kommer. Kunsten er alt, hviskede de i hinandens unge ører.

Kapitel 4
Dette var aftenen. Statsfjernsynets højt hvælvede koncertsal summede af forventning. Et 112-talligt orkester ventede på, at Folbert skulle løfte dirigentstokken. Medlemmer af kongehuset og talrige celebriteter var til stede.
Bimba trådte ind på scenen, Folbert trippede ærbødigt bag hende. Det første bifald brusede og lagde sig.
Et smukt par var de at se på. Ikke hærgede, men forædlede af årenes kamp. Nu i eftermiddag havde de styrket sig på en kålgryde og et par fede polske krydderpølser.
Bimba nejede, og en skurrende flatulenslyd som fra en maskine i en grusgrav kunne høres. Folbert gjorde et skridt frem for at aflede opmærksomheden. Han bukkede, og tarmluften stod ud af ham i et langt, dybt og knurrende trut, der kunne minde om en tuba gennemblæst af industriel trykluft.
Latter bredte sig i salen, mens publikum på de forreste rækker rejste sig. De, der havde lommetørklæder tilgængelige, holdt dem for næsen, mens de flygtede.
Bimba bredte armene ud. – Vent! råbte hun. – Vi er ikke begyndt endnu!
Panikken sendte spasmer gennem hendes underkrop. Giftig tarmgas stod i dampskyer ud over salen. Folmer vendte sig, mens også han flatulerede intenst. Han ville slå an til koncerten, men de overenskomstansatte musikere havde rejst sig for at udvandre i protest. En af dem knipsede på sin lighter for lige straks at tænde en cigaret, og et eksplosivt drøn lynede hen over det flygtende publikum.

Kapitel 5
Fra en baggård i Nørre Usseldrup lyder banjoklimpren og en sprød, aldrende kvindestemme.
Musikken holder pause, og nu kastes der småmønter ud til det optrædende par.
De bøjer sig mod giverne, og deres bagdele udstøder lange, klagende, basunagtige flatulensfanfarer.
Flere mønter følger. Dette er, hvad publikum forventer, og det optrædende par har trods al modgang skabt sig en karriere.

Pippi & Palle Padborg:
Flatulens blev deres skæbne
2. udgave, 1. oplag
Approberet og finjusteret af Louis B. Knockel
Copyright 2014 by Padborg Foundation og Landsbytossen.dk
Exclusive world wide movie and musical copyrights reserved

Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Totalkalenderoversigten
Avisens forside

Jubelgave nr. 2: HOLSTEBRO EFTER MIDNAT

Holstebroroman

Lyden af et langtrukkent dødsskrig flængede gennem Holstebros nattestille gader, skar sig ind i de sovende storbyhoveder og efterlod dybe sår i hjerterne hos mange af dem, der lyttede og senere blev klar over, hvad der var foregået.

Et ungt og yndigt væsen var gået til grunde i det moralske og materielle morads, som denne og andre metropoler udgør.

Hvorfor skulle Hilda Blodhorst møde så grusom en skæbne i så ung en alder? Få år forinden havde hun været et smukt, harmonisk og lykkeligt barn. Hendes hverdag på Vester Usseldrup Hede gik med markarbejde, husdyrpleje og indendørs sysler i landbohjemmet, hvor hun med ferm hånd assisterede sin moder, når brunvaren skulle henkoges eller syltes, når en ged skulle slagtes eller den halvårlige kogevask af familiens sparsomme beklædning forestod.

Hilda var netop fyldt 17, da hendes ungdommelige uskyld og lyksalighed fik sit grundskud.

– Hvad er dog det? spurgte hun, da hun en sen fredag aften kom hjem fra sit betroede arbejde som sildehovedsorterer på Blodhavn midtermole. I stuen stod en plastickasse på størrelse med en halv ligkiste. Et gråhvidt billede flimrede på kassens forside, og i sofaen sad en indtørret olding med skorper af chokolade – eller var det noget andet brunt? – omkring munden.

– Sæt dig, min tøs, nyd synet, det er et tv-apparat!

Hildas onkel, Bob Z. Blodhorst, var vendt hjem efter 64 år som barber og banjovirtuos i Chicago. Hilda havde hørt om den velbeslåede onkel gennem hele sin barndom, og her sad han, strålende af økonomisk og kulturel overmagt.

Det var ikke onkel Bobs amerikanske accent eller lyden af den medbragte banjo, der ødelagde Hildas videre liv. Nej, katastrofen var det fjernsynsapparat, han havde anskaffet og placeret i slægtsboligen.

Efter få uger som fjernseer havde Hilda klippet sin lørdagskjole i stykker fra neden, så det meste af hendes understel nu var blotlagt, når hun gik til dans i Klamhuse Landproletariske Festsalon (indrettet på loftet over bolsmand Jochumsens svinestald). Ydermere havde hun sat sig i bundløs gæld for at erhverve de smøremidler og kulørte pulvere, der omdannede hendes kønne, sunde ansigt til en hæslig, permanent fastelavnsmaske.

Efter endnu en kort nedgangstid flygtede Hilda en søndag morgen over sognegrænsen og begav sig mod Holstebro. I storbyen var hendes endelige fald dybt, brat og uundgåeligt.

Den unge stemmes dødsskrig runger for evigt i ørerne og samvittigheden på dem, der oplevede det eller var medskyldige.

Efterskrift:

Denne roman er ligesom flere andre i årets kalender baseret på virkelige begivenheder. Til dokumentation vedhæftes et billede af onkel Bob fra hans storhedstid i Chicago:

Onkel Bob

Gubert Skodhave
Holstebro efter midnat
2. udgave, 1. oplag

Approberet og finjusteret af
Louis B. Knockel

Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Totalkalenderoversigten
Avisens forside