“Jeg kan uden overdrivelse konstatere, at vi aldrig i mine 92 leveår har set en bedre fækaliehøst end den, der netop nu køres i lade overalt i Nordvestjylland,” udtaler brunvareavlernes førstemand, Harding Gummelwaffel, Vester Klamhuse.
Efter et par sløje høstår med deraf følgende smalhals og gældsætning bugner landsdelen nu af det brune guld, og samtidig er priserne på eksportmarkederne, i særdeleshed Balkan, rekordhøje.
De jublende høstnyheder spreder glæde overalt i landsdelen, og der holdes en taksigelsesceremoni lørdag kl. 09.21-10.16 prc. i Nr. Usseldrup Bedehus, medvirkende: Geriatrisk Balletkorps og Nordvestjysk Kazooensemble under ledelse af Hildur Pungknockel. Vel mødt!
De næste måneder vil Klamhuse, Usseldrup, Blodhavn og Jøderup storsogn blive præget af den kampagne for bedre og mere stabil morgenafføring, som brunvaresagens førstemand, redaktør Louis B. Knockel, i går ved 5.30 tiden skød i gang ved Brugsens gavl i Nørre Usseldrup, da han donerede ca. 740 g slagfaste, mahognibrune, i overfladen nærmest læderagtige, rygende varme ædelpølser til den gode sag.
“Gennem alt for mange år har vi set en gradvis forringelse af respekten for de morgenfækalier, som bør udgøre hovedparten af kvalitetsleverancerne til den lokale industri. Hvad der senere på dagen præsteres, kan indgå i husholdningerne eller, hvor forholdene tillader det, anvendes til rekreative formål. Men hver morgens faste, faconstøbte råpølser er og skal forblive det fundament, Nordvestjyllands velstand og velfærd hviler på.”
“Jeg glæder mig derfor over, at denne kampagne kan gennemføres med al den ildhu og strenghed, som formålet berettiger,” udtalte Louis B. Knockel, inden han lod et geled af morgenfriske defækanter rykke frem mod de opstillede stativer, bismervægte, røntgenlamper og andet kontroludstyr.
Ved det nylige kvartalsmøde i Klamhuse Centralbank besluttede bestyrelsen og bankens formand, dr.polit.fæcal. Ludbert Hajek at sænke den brune diskonto med 6 pct. Detaljer kan være svære at følge med i, så vi har bedt adjunkt Milton Farmand, Klamhuse Universitets Kursus, KUK, om en forklaring:
“Den regionale valuta, den Brune Daler, er i modsæting til “fiat” valutaer som Lire, Zloty og Zimbabwedollars baseret på en Lortefod. Det vil sige, at enhver borger har krav på at få sine brune daler konverteret til latrin i medlemsbankerne” forklarer adjunkt Farmand, og fortsætter:
“Hvor Lortefods-Princippet har ført til stabile forhold på finansmarkederne og generelt ses som en fordel for egnens erhvervsliv, er der på det seneste opstået utilfredshed over den ringe økonomiske vækst. Formand Hajeks brune diskontosænkning hilses derfor velkommen i lokale erhvervskredse.
Det foregår omtrent således: Hver aften ved lukketid deponener oplandets medlemsbanker deres latrinreserver i Centralbankens septictanke. Herfor betaler Centralbanken en nominel rente, der benævnes den brune diskonto. Ved at nedsætte den brune diskonto gør Centralbanken det mindre attraktivt for medlemsbankerne at deponere deres reserver og skaber derved større udlån, hvilket skaber vækst.
TIS-LM diagrammetnedenfor illustrerer princippet. Den vandrette akse repræsenterer den totale latrinmængde, både L1 og L2 i metriske tons (L1: Likvide fækalier. L2: Likvide fækalier + tørre fækalier + indskud på anfordring). Den lodrette akse er den brune diskonto i procent. En ligevægt på det brune valutamarked indtræffer i chokoladekrydset, hvor udbud og efterspørgsel af brun likviditet er ens. Ved at sænke diskontoen, skubber Centralbanken chokoladekrydset nedad og skaber større vækst.
Dog er ikke alle eksperter overbevist om, at diskontosænkningen vil virke. “Det er børnelærdom, at en brun diskontosænkning ikke virker, når økonomien er i enlatrinfælde,” anfører Poul Krogmand, lokal økonom og blogger. “I en latrinfælde klemmer alle aktører ballerne sammen på samme tid, og chokoladekrydset forskydes til under nulpunktet. Centralbanken har derfor ikke nogen mulighed for at sætte gang i økonomien. Vi kræver, at amtmanden tager aktion og påbegynder en aktiv fækaliepolitik med offentlig udspredning af latrin og massive investeringer i kloaknet, rensningsanlæg og anden offentlig investering med stor multiplikatoreffekt.”
“Som anført af tidligere økonomer fra William Jennings Bryan til Bjarne Corydon nytter det ikke at korsfæste menneskeheden på et chokoladekryds, og spådomme om, at det skulle føre til myldrebæ som i Weimartyskland er noget pjat,” slutter en tydelig agiteret hr. Krogmand.
Herunder følger den yderst pinlige historie om Den Udtømmelige Kommode, frit efter den afdøde forfatter F. I. A. Skos originale idé.
Det er nu anden gang, at jeg på ganske uacceptabel vis skal udsættes for dette natlige, overnaturlige svineri, og jeg henviser i øvrigt i denne forbindelse til mit foregående digt, om Det Defækerende Genfærd, i mit ydmyge hjem på Krads Mølle.
”På’en, kan man trygt besørge
en gigantisk lokumsbørge,”
sagde fætter Dante,
”thi den er skabt af fransk Empire!”
ytred’ denne gamle gnier.
“Jeg bytted’ min servante…
Og da jeg så fik skidetrang,
så gik den sgu’, mit Sturm und Drang, det hårde og det blø’e…
Til toner af fækaliers latter,
beslutted’ poltergeister atter
min bolig at hjemsøge!
Da rejste jeg mig op og sparked’
med fuld kraft til apparatet,
indtil skuffen den fløj op!
Ud vælted’ da på gulvet
brune varer fra røvhullet
— næsten uden stop.
Førend jeg gik helt bersærk:
“Adjø, du gamle skideværk!
Nu på dit indhold gnasker
alt havets kryb og julesild,
nytårstorsk, og rejen snild;
og hajer, og havtasker!
En helvedesmaskine, hu!
hvor djæv’len boede, ligger nu
på havets dyb. Man troede,
at fætter Dantes ord var vise,
men det var blot lunkne fise
i Den Udtømmelige Kommode!”
Allernyeste stjerne på avisens medarbejderhimmel, fækalievidenskabsmanden Wolle Cavling-Onsdagsgaard, sender os denne døgnaktuelle reportage:
Det seneste tilfælde af politivold har fået en simrende konflikt mellem ordensmagt og borgere i Nordvestjylland til at eksplodere i uroligheder. Hvad der skulle have været en rutinemæssig anholdelse af Sambo Lumumba-Onkelsgaard udviklede sig sent i aftes til en tragedie.
Alle har nu set de uautoriserede daguerretypier, taget af en forbipasserende civilist, der tydeligt viser, hvordan landbetjent Bruno Stalin-Stavknald holder sit højre knæ mellem hr. Lumumba-Onkelgårds ben, resulterende i en eksploderende tyktarm. Vi har også alle hørt Sambos grådkvalte bøn til betjenten: “A ka æt skiide,” fremstammet sekunder før eksplosionen.
Hvis vi gør status, danner der sig et klart billede af, hvordan endnu et tilfælde af landbetjentsvold har udviklet sig eksplosivt.
Under søndagens store støttedemonstration i Klamhuse fremsatte den lokale leder af protestbevægelsen “Brown Lives Matter”, fru Bwaila Mugabesgaard en række ultimative krav:
“Brune mennesker har i for lang tid levet en skyggetilværelse i Nordvestjylland. Landbetjent Stavknalds egen indberetningsstatistik til Amtmanden i Struer viser, at brune mennesker har en 600% højere chance for at blive hevet uanmeldt ud fra latrinet ved Brugsen. Brune mennesker bor i, hvad etnografer i Harlem og Soweto kalder en “toilet desert” – vi har i vores naboområde ikke adgang til livsnødvendigheder som toiletpapir, klorin, kokasser til brændekomfuret, bruncreme til håret, så vi er tvunget til at tage 30 km til håndkøbsudsalget i Blodhavn for det mindste ærinde.”
“Vi kræver en retfærdig omfordeling af den samfunds-fækaliekage, vi alle har skabt. Nedlukning at latrinpatruljerne. Sikkerhed for ordentlige anholdelser. Alt for mange brune forældre har indpodet i deres børn: Hvis I møder landbetjenten, så gør I, som han siger! Hænderne op. Bukserne ned. Skid ikke!”
“Søster Bwalia er en indsjæl, der brænder for sin sag som Vestforbrænding i gyllesæsonen,” udtaler en anden af vevægelsens ledere, cand.phal.fæk. Zenia Njal-Auken. “Men ikke alle er lige begejstrede for hendes forskelsbehandling af de demonstrerende.”
Det vakte undren og harme, da Fru Mugabesgaard kommanderede hvide demonstranter bagest i køen til det transportable bidet ved dyrskuepladsen.
“Brune mennesker har knebet balderne sammen i århundreder!” brølede en tydeligt trængende fru Mugabesgaard. “Nu kommer vi først!”
Ifølge Fru Njal-Auken kan den slags ophidset retorik skade sagen mere, end den gavner. “Måske er det fordi jeg er tilflytter fra kosmopolitiske, globale Brønderslev. Men jeg finder Bwalias opdeling i os og dem uheldig,” slutter fru Njal-Auken vort interview.
Alt i alt tegner det til en lang brun sommer i Klamhuse og overalt på Usseldrupegnen.
For første gang i flere årtier kommer et større nordvestjysk parti brunt værdimateriale på tvangsauktion. Den kendte gamle virksomhed Nordbrun (tidligere Nordvestjysk Brunvarelager & Forarbejdningsmølle KmbH) er efter længere tid på finansielle vildveje trådt i likvidation, og alle værdier skal realiseres.
“Ansatte og kreditorer har samlede tilgodehavender, der overstiger 1100 kroner, så det er en begivenhed af lokalhistorisk størrelse,” udtaler prokurator O. Q. Lupus-Lauridsen, Klamhuse, der er kurator i boet. Han vil personligt svinge hammeren, når der fløjtes ind til auktion på virksomhedens adresse, Blodhøj Banke 11-13, onsdag morgen kl. 07.16 prc.
Auktionens forløb er i sikre hænder hos prokurator Lupus-Lauridsen.
Under hammeren kommer hundredevis af friskhedscertificerede ædelpølser til konsum.
Ligeledes enkelte sjældne eksemplarer, som vil interessere samlermarkedet. Dette er popsangeren Aron Presleys allersidste knold, fisket op af kummen straks efter hans død.
Fra virksomhedens udendørs lagertanke bortsælges adskillige hektoliter useriøs pladdermasse, som ikke forventes at indbringe de store summer. Men væk skal skidtet jo.
Længere tids spekulation i zimbabweanske dollars og anden udenlandsk valuta var med til at tage livet af virksomheden, der blev grundlagt 1887 af den nuværende direktør, Harding Peckelmayers oldefader.
“Det er et nordvestjysk industri- og handelsikon, vi lukker. En formildende omstændighed er, at de fleste medarbejdere har fundet anden beskæftigelse i brunvarebranchen, og at bygningerne ventes bortsolgt til en bulgarsk kødfoderkoncern,” oplyser en travl prokurator gennem telefonen. “Vel mødt med mønt på lommen onsdag morgen! De første 137 auktionsgæster får en stimulerende lussing under indmarchen.”
Fra fabrikkens bedre dage ses her faglært og betroet personale, som varsomt pakker den håndsorterede friskvare til eksportmarkedet.
Man kan møde frem og byde individuelt, eller man kan tilslutte sig en opkøbspulje, administreret af Usseldrupegnens Folkesparekasse. Mindste indskud sættes til 3,09 kr, og godstående sparekassekunder kan påregne kredit i nogle uger eller måneder, oplyses sparekassekasserer Josper Flabert-Frederiksen.
En af Nordvestjyllands ranke og myndige erhvervsmænd, statsaut. fækaliemægler og valuar Pulman Qvolmer Blodhave, Blodhøj Banke, er død efter 89 1/2 års svær sygdom. Han blev 91.
Pulman var født ind i en slægt af stovte storbønder og litterære fyrtårne, kendt for at have såvel åndeligt som økonomisk overskud til at præge Nordvestjyllands offentlige liv.
Fremtrædende friluftsmasturbanter og lussingidrætsmænd er udgået fra Blodhave-familien, men da Pulman allerede som 1-årig mistede begge arme ved en uforklarlig soloulykke i sin barnevogn, måtte han i stedet opdrages og skoles til en fremtid i handelslivet.
Fem edsvorne søstre fra oldingeplejen i Blodhavn
vedtager her, at P. Q. Blodhave (stående midt i
billedet) definitivt kan erklæres død.
Tabet af armene var ikke den eneste helbredsmæssige begivenhed, som ramte P.Q. Blodhave. Flere af hans ribben forsvandt sporløst ud af kroppen, testiklerne blev meldt savnet i henholdsvis 1946 og 1958, og tandsættet viste også tidlige tendenser til at gøre sig usynligt.
– Alt i alt var det kun i en 18-måneders periode omkring 1950, at Pulman fremtrådte nogenlunde rask og rørlig, fortæller hans kusine, turistsexualitetsinspektrice Qvalma Blodhave.
Trods al modgang, herunder også et overfald, begået af en jaloux kalkun, som afbed hans venstre øre, opbyggede Blodhave en betydelig, gennemsolid forretning, baseret på det bedst fungerende af hans tilbageværende organer, nemlig næsen.
– Pulman havde en usvigelig sans for, hvor den lødige og langtidsholdbare brunvare befandt sig, og han skabte i årenes løb en samling af ædelfækalier, som nu ved hans død tilfalder det genopbyggede aktivitetscenter Pubæland i Blodhavn, oplyser kusinen.
I sine sidste år blev mægleren visiteret til 4 x 4 minutters hjemmepleje om måneden, og det var et specialhold af kærlige plejesøstre, som i går blev enige om at erklære den stærkt afmagrede og efterhånden næsten ubevægelige mægler for endeligt afgået ved døden.
Skelettet er overført til Nørre Usseldrup Lighus, og da der ikke skønnes at være flugtrisiko, vil det mod sædvane blive bisat i hel tilstand.
Så foreligger endelig resultatet af vor storstilede fækalieindsamling.
Under kyndig supervision af hr. Bob Drønnert blev den indsamlede brunvare inddelt, afvejet og optalt efter alle kunstens regler, inklusive pryglestrafansvar ved over 1,7%s afvigelse, prc.
Desværre, og til stor personlig skuffelse, oplevede vi undervejs blandt vort frivillige spejderkorps diverse forsøg på smårapseri af de indsamlede ressourcer. Som vist på nedenstående foto, var der imidlertid ingen pardon over for disse uforskammede knøse, der efter bastant ørevridning, fodpumpning og elektrisk chok, omgående tilbageleverede det flydende guld til rette, og værdigst trængende.
De skyldige er desuden pr. ds.d. overgået til skoleskibet Rædselsskonnertens bemanding, for de næste 25 år, med mulighed for forlængelse indtil 387 år.
Men derudover forløb indsamlingen til største tilfredsstillelse. Brunvaren overgik til kyndig forarbejdning hos vor betroede medarbejder i Skide Spande, hr. Adbert Dyppert.
Herefter blev den resulterende, kompakte storkugle af fækalium manuelt transporteret hele vejen til Gibraltarklippen af Nordjyllands største bæ-skubber, den navnkundige cirkusmedarbejder, hr. Stärchmann-Jørgensen.
Fra dette optimale affyringssted var det herefter en formalitet vha. blide at afsende vort bidrag til gavn for vore brune brødre i syd.
Beklageligvis landede vort velgørende missil direkte ovenpå Al-Kapoun Moskeen under fredagsbønnen, hvilket har medført, at Bob Drønnert muligvis ved et senere tidspunkt vil overveje at informere det Europæiske Parlament om behovet for en eventuel justering af gibraltarbliden.
“Vore ædle hensigter må være tilstrækkelig forklaring og undskyldning for de uheld, der kan ske undervejs,” erklærede hr. Drønnert, inden han gik til festmiddag sammen med de øvrige medlemmer af indsamlingskomiteen.
Tusinder af slamberter, slubberter og slyngler er i disse døgn på vej til en storslået nordvestjysk latrindyst, som foregår på Klamhuse Hede, Blodhavn Nordstrand og andre lokaliteter, der egner sig til udendørs defækering.
Nordvestjysk Landslubbertloge af 1898 har tilrettelagt aktiviteterne i samarbejde med nordvestjysk erhvervsliv, turistbranchen og familien Knockel, som har givet tilsagn om tusinder af raske, afføringsfremmende ansigts- og kropslussinger.
“Det er intet tilfælde, at man kalder disse mennesker skiderikker,” udtaler råvareinspektør Halbert Peckelgreen, Klamhuse Brunvaremølle. “De frembringer flere og bedre fækalier end gennemsnitsbefolkningen. Op mod 30 procent af deres produktion er værdifulde faconfækalier, som håndsorteres og pakkes i træuld til eksport. Resten er industrivare, men stadig af en høj standard.”
Turister såvel som fastboende vil følge de sportslige præstationer dag og nat, og alle er velkomne til efter evne at yde deres ekstra bidrag til Nordvestjyllands velstand og trivsel.
– Vi sælger hele lortet for en krone. Jamal får 33 øre og måske et par knastørre restfækalier, hvis han selv gider samle dem op fra bunden af siloen. Ha ha!
Brødrene Harding og Hassan Pluffert sad ved bordet og diskuterede arven efter deres fader, Jolbert Svengali Pluffert, der som 101-årig var afgået ved en alt for tidlig død efter næsten ni succesrige årtier i fækaliebranchen.
Fader Jolbert havde skabt den omfattende familievirksomhed, der i dag var kendt som Pluffert Brownware International, takket være en aldrig svigtende sans for økonomi og effektivitet. Verden over blev han beundret som manden, der først introducerede eksplosive tørvalsede humanfækalier på spøg-og-skæmt-markedet.
– Vi gør det, sagde Hassan. – Alle værdierne er kørt ud af firmaet, og lille broder Jamal, der ikke er god til andet end at spille mandolin og lommebillard, må leve videre på de 33 øre, der bliver til ham.
Hassan smilede selvtilfreds og ville rejse sig, men han tumlede forover og ramte gulvet. En løkke var viklet om hans fod. Storebroder Harding spærrede skrækslagen øjnene op.
– Ha ha, I slamberter, nu får I, hvad I har fortjent!
Frem fra sit skjul under den gulvlange borddug kom Jamal Pluffert. Han piftede i fingrene, og en syndflod af brun pladdermasse væltede ind i rummet.
Jamal kastede sig baglæns ud af vinduet og landede på den græsplæne, der omgav familiefirmaets fækaliesilo.
Tonsvis af den fælles formue pladrede ind i rummet, hvor de skurkagtige ældre brødre havde holdt møde. Kontorer og kontrolrum brød sammen, og Jamal kunne se de to slamberter sejle i bedøvet og mørbanket tilstand på en dampende brun flodbølge ned mod Blodhavn strand.
Jamal trak kasketten frem i panden, og mens han vandrede ad sognevejen op mod Klamhuse, sang han i vilden sky: ”Er du dus med himlens fugle, og skovens grønne træer…”
