TOTALKAMPAGNE RULLER HEN OVER STORSOGNET
Reportage: Crass Børsting
Foto: Walma Q. Børsting, ODFF
De næste måneder vil Klamhuse, Usseldrup, Blodhavn og Jøderup storsogn blive præget af den kampagne for bedre og mere stabil morgenafføring, som brunvaresagens førstemand, redaktør Louis B. Knockel, i går ved 5.30 tiden skød i gang ved Brugsens gavl i Nørre Usseldrup, da han donerede ca. 740 g slagfaste, mahognibrune, i overfladen nærmest læderagtige, rygende varme ædelpølser til den gode sag.
“Gennem alt for mange år har vi set en gradvis forringelse af respekten for de morgenfækalier, som bør udgøre hovedparten af kvalitetsleverancerne til den lokale industri. Hvad der senere på dagen præsteres, kan indgå i husholdningerne eller, hvor forholdene tillader det, anvendes til rekreative formål. Men hver morgens faste, faconstøbte råpølser er og skal forblive det fundament, Nordvestjyllands velstand og velfærd hviler på.”
“Jeg glæder mig derfor over, at denne kampagne kan gennemføres med al den ildhu og strenghed, som formålet berettiger,” udtalte Louis B. Knockel, inden han lod et geled af morgenfriske defækanter rykke frem mod de opstillede stativer, bismervægte, røntgenlamper og andet kontroludstyr.
SE OGSÅ:
Retur til avisens forside
Eksperimentalkirurgisk klinik Klamhuse vil i de kommende uger tilbyde nye spændende operationer som for eksempel en gang for alle at fjerne alle de små fnottede tyndtarme og erstatte dem med leveringsdygtige stortarme som kan levere og leve op til fremtidens efterspørgsel
Jeg er begejstret, kære Sølvtand. En brun motorvej gennem den menneskelige organisme har vi længe haft behov for.