Tag-arkiv: Storsognet

Offentlig svindler skal hjemhentes fra Sydamerika

NYT FRA STORSOGNEFORVALTNINGEN

Som de fleste vil huske, blev Usseldrup Storsogn for et par år siden ramt af en smertelig skandale, da den nyansatte skatteopkræver, 31-årige Arvid Peckelmeier jr., flygtede via Holstebro til Sydamerika medbringende mindst 127 kr. af de ham betroede offentlige midler samt diverse inventar og en avlsgris, lydende navnet Gyda XIV Klamhøj. Løsøre og gris tilhørte hans daværende logivært, bolsmand Lubbert Finkelhielm, Klamhøj Hede.

Papirskubbere03

Storsognerådet overdrog det til ekspeditionssekretær Carl Aage Fellah, søn af brunvareinspektør Babu Fellah-Frederiksen, Blodhavn, at udrede sagen i alle detaljer, og hr. Fellah har siden arbejdet utrætteligt på en rapport, som bl.a. vil beskrive det erotiske forhold mellem svindleren og grisen. Ligeledes forventes svar på, om flygtningen havde medsammensvorne inden- eller udenfor sognegrænsen.

Papirskubbere storkontor

“Vi har nu indsamlet fakta og nedskrevet cirka 80.000 foreløbige rapportsider,” oplyser hr. Fellah, som får hjælp af en 11-personers arbejdsgruppe. “Dette materiale skal redigeres og sammenskrives til et bogværk i tre bind, hvoraf det første forventes at ligge klar i oktober eller november i år. Det er en stor og svær opgave, vi tumler med, men nu ser vi målet lysende klart forude.”

Papirskubbere02

Når alle tre bind af rapporten foreligger, vil storsognerådet læse den grundigt og overveje at udruste en commandogruppe, rekrutteret blandt vore stærkeste og mest pålidelige borgervæbnere, der kan tage det endelige opgør med hr. Peckelmeier og hans gris.

Den Knockelske Retfærdighedsfond har undervejs støttet anstrengelserne med flæskebudding og hestepilsner hver fredag aften samt nogle hundrede stimulerende arbejdslussinger hver mandag morgen.

Knockel rød skjorte 02

Fra en anonym kilde i Venezuela har redaktionen netop modtaget disse fotos af den forsvundne kommunesvindler. Som det fremgår, har han i nogen grad skiftet kulør og ekvipering, ligesom hans gris på billedet erstattes af en trædecykel. Vi minder om, at der er udsat en dusør på ikke under 3,34 kr. på hans hoved. (Resten af ham, hans beklædning og transportmidler osv. kan man omsætte lokalt.)

SE OGSÅ:

HenvSOGNEVALG

Retur til forsiden

Ydre Nederens storhed og fald

Gaffelbiter LOGO1

En kort historie om vort skønne og højtelskede Storsogns væsentligste byer og vigtigste områder, begyndende med den nordlige del. Jeg vil understrege, at jeg kun er en ynkelig amatør, men drevet af en stor passion for Storsognets historie. Altså undskylder jeg eventuelle fejl på forhånd. De må alene stå for min egen regning.

Ydre Nederen var i adskillige år – helt fra vikingetiden – en væsentlig havneby med et rigt ånds- og handelsliv. Grundet dens stilling som Storsognets vigtigste havneby havde den et stort samkvem med det øvrige Nordeuropa og var i 1400-tallet endda på tale som et potentielt medlem af det Nordeuropæiske Hansestadsforbund.

Som en vigtig søfartsby udviklede Ydre Nederen en stor prostitutionsindustri, som gradvist – men sikkert – gjorde byen yderst populær blandt embedsmænd og andre af den tids ”djøfere”. Byen var således en kort overgang på tale som hovedstad for hele den nation, i hvilken den lå.

YdreN 01x

Byen led voldsomt under en brand i 1855 og mistede en stor befolkningsandel – bl.a. grundet fraflytning, dødsfald som følge af røgforgiftning samt det faktum, at mange bordeller lukkede pga. brandfare og en større rotteplage.

Da den sydligere by, Blodhavn, fik udbygget sin havn, blev denne by – blandt andet grundet dens attraktive og yderst populære sandstrande – en vigtigere havneby og således mistede Ydre Nederen gennem årene sin tidligere så vigtige position til Blodhavn.

Blodhavn havde i århundreder været et populært badested for rige Nr. Usseldrup-boere, der havde deres sommerresidenser her. Byen havde også en lille havn, men blev dog først en søfartsmetropol, da Ydre Nederens notabiliteter slog deres kærlighed på stedet efter den tidligere nævnte storbrand i 1855, – en brand, der kan betegnes som Ydre Nederens endelige storhedsfald.

Byen Nederen (umiddelbart syd for Ydre Nederen) kan føre sin historie tilbage til vikingetiden, da området blev gjort til sognets nordligste forsvarsmæssige bolværk mod krigeriske stammer fra nord. Ungersvende fra Nr. Usseldrup, der måtte tjene som soldater, blev sendt til Nederen.

Etymologisk set kommer navnet Nederen fra den på den tid hyppigt brugte sætning: ”skal du tjene nordpå, hvor nederen”. At komme til Nederen var altså ikke populært – det var ikke attråværdigt, at blive sendt dertil.

YdreN 02

Den dag i dag står inskriptionen ”Hvor nederen” at læse på den monumentale statue af den ukendte soldat på Knockel Plads (fransk: Place de Knockel) i Nr. Usseldrup.

Som et forsøg på at ændre Nederens omdømme – og for at øge moralen blandt soldaterne – grundlagde den tids myndigheder byen Nedre Nederen. En by bestående hovedsageligt af kroer og bordeller, hvor mangen en ungersvend kunne more sig med lystige skønjomfruer, der enten var rejst til området fra omkringliggende sogne, så de kunne tjene en skilling, eller var kidnappede fra fjernere egne.

Nr. Usseldrup var i århundreder (og helt frem til i dag) det ubestridte kulturelle midtpunkt i Storsognet. Dette skyldes bl.a. det Knockelske dynasti, hvis overhoved fra sin udkigspost på øverste etage af Det Knockelske Hus i mangfoldige år (og også den dag i dag) drev de Knockelske Blade, som alle individer i Storsognet abonnerede på (i dag har netudgaven dog desværre næsten udkonkurreret papirudgaven).

De Knockelske Blade er et mediemæssigt imperium uden sidestykke i Storsognets historie – bl.a. pga. mediets evne til at spidde den politiske og erhvervsmæssige top, samt de mange afslørende og infiltrerende historier fra Nr. Usseldrups kriminelle underverden.

YdreN 03

Nr. Usseldrups position skyldes den popularitet byen opnåede pga. dens disciplinære magt. Fra gammel tid måtte folk stille sig op på lussingpladsen, når de skulle korrekses for deres fejltagelser og synder. Dette blev – som mange sportsgrene – en særdeles populær aktivitet at beskue. Måske pga. den katarsis effekt, der ligger i at se andre modtage en gedigen dragt prygl, men naturligvis også pga. den opdragende effekt, det havde – og har – på tilskuerne.

Byen Klamhuse blev grundlagt af bønder fra Storsognets sydvestlige kornkammer, som ikke kunne forlige – endsige identificere – sig med den dekadente livsstil i Storsognets hovedbyer Blodhavn og Nr. Usseldrup. Den landlige almuebefolkning så et behov for et sted, hvor de kunne samle de institutioner, de havde brug for; kirker, sportshaller, skoler, ældrecenter og et sygehus. Den dag i dag har byen en særdeles pietistisk og from kultur. F.eks. er det ikke normalt at byens unge drikker, danser og lytter til rockmusik. De går i stedet til sport, går i kirke og synger salmer.

Storsognets sydligste by på grænsen til de fjerne og ukendte egne hedder Øster Halme. Dens vækst kan hovedsageligt tilskrives den mur, som én af sognets ledere engang fik den idé at bygge. Byen er i dag et handelsmæssigt knudepunkt med stor grænsehandel og indvandring fra de fremtrængende horder sydfra. Disse horder ønsker sig naturligt nok et visum til vort skønne og højtelskede Storsogn.

YdreN 04

Der er så meget mere at fortælle – og det er jeg sikker på, at jeg og andre vil gøre i fremtiden.

Redaktionen takker ærbødigst for denne lødige historiske oversigtsartikel. Et eller flere nytegnede landkort vil snarligst blive tilføjet.

SE OGSÅ:

HenvMuenchVÆRTSHUSPRYGL