Månedsarkiv: oktober 2015

Unge Pockelsen vender hjem i rehabiliteret tilstand

DAGSAKTUELT TELEGRAM FRA HR.
FERNANDO BÆHMAN ELMQUIST

Der var ikke et øje tørt, da den forhenværende hyggeurtsrygende ungtølper Bugislav Pockelsen vendte hjem til Blodhavn efter at have tilbragt en deportationsdom på 1 år, 4 måneder, 5 dage, 21 minutter og 57 sekunder i den glohede opdragelseslejr i Swakopmund. Pockelsen stod tidligere i spidsen for Blodhavns berygtede dekadente jetsetungdom, hvor han med sin destruktive indflydelse fremmede alskens fordærvelige udskejelser.

Pockelsen02

Ved ankomsten i morges udtalte den nu rehabiliterede Bugislav til Nordvestjyske Fækalietidende, at opholdet havde renset hans syndige sjæl for de mange depraverende fantasier. Takket være daglige flyverskaller, lussinger og det ugentlige aflusningsbad samt et yderst traumatisk foredrag for Godhavns Lesbiske Roeplukkerforening er den tidligere ungtølper kommet på ret køl og blevet et nyt resocialiseret menneske.

Pockelsen01

Det forlyder, at det hjemvendte bysbarn er blevet tilbudt at undervise i det nye banebrydende obligatoriske opdragelsesprogram ”Aldrig mere grædende børn i Nordvestjylland” baseret på den berømte transsibiriske adfærdspædagogiske teoretiker Taddeus Habermas Calleson. Andre rygter indikerer, at Pockelsen skal assistere Usseldrupegnens Flygtningeforsorgskomités forkvinde, Walpurgia Peckelwaber, med at lave aviskampagner i det socialistiske diktatur i Holstebro og omegn med henblik på at få flere flygtninge til Blodhavn og Usseldrup.

Der tegner sig en lys og god fremtid for den forhenværende ungtølper.

SE OGSÅ:

HenvNYSLUBBERT2