Nordvestjyske sexualhunde truer med at rette et knusende slag mod egnens velfærd i form af en totalstrejke, der kan indledes allerede ved midnatstid søndag.
Hundene er gennem de seneste måneder blevet organiseret, således at skønsmæssigt 94,8 procent af de aktivt tjenstgørende i sexualbranchen nu har en fagforeningsbog.
Blandt Sexualhundeforbundets vigtigste overenskomstkrav er: 64 timers ugentlig arbejdstid, 1 uges ferie hvert andet år samt adgang til animalsk smøre- og konsumfedt på alle tjenestesteder.
Lokalavisen er som altid på vagt for både dyrs og menneskers ære og velfærd. Udviklinger i bordelkrisen følges nøje. “Jeg har mine kalkuner og stuegrise derhjemme, så jeg er ikke personligt akut truet, men jeg kender mange, der er,” lyder det fra redaktør Louis B. Knockel.
Efter lang tids skamløs kriminalitet overalt i Klamhuse, Usseldrup, Blodhavn og Jøderup sogne har tapre medborgere omsider slået tilbage med en koordineret aktion mod nogle af de værste og farligste lokale bagmænd.
Jubelråb vil bølge hen over landsdelen, når ranke, lovlydige nordvestjyder ser listen herunder:
Ægteparret Skamwaber har gennem flere år indtaget en betroet stilling som leverandører af kødfoder, brun flæskebudding og andre specialiteter til vor hæderkronede Slubbertloges middage og festligheder. Lalle Skamwaber er selv logebroder af 4. grad, hvilket stiller hans forbrydelser i et endnu værre lys.
“Han og hustruen har forurenet leverancerne med husdyrfækalier, kødaffald fra Holstebro og andre underlødige råvarer,” oplyser logeforstander Gylmert Puckelhorst, Blodhøj. “Jeg hilser med tilfredshed, at de har modtaget deres velfortjente afklapsning og kan tilføje, at de naturligvis aldrig mere får adgang til vor tempelbygning.”
Næste uhyggelige forbryder har optrådt i forskellige forklædninger ved offentlige foranstaltninger, herunder den ugentlige lussingdans på Blodhavn Midtermole, hvor han med sine smilende masker har opnået ofrenes tillid og derefter via et netværk af svagt begavede småforbrydere organiseret tyverier af ofrenes værdier: Husdyr, masturbationsredskaber, komprimeret brunvare og mangfoldigt andet.
Navnet Gassan Breckhofte vil chokere de fleste, idet han er søn af Klamhuse Husmandshospitals højt ansete ledende amputationskirurg Gylmert Breckhofte. Æblet er faldet langt fra stammen, og det er i sandhed et råddent æble.
Penistyven er fundet! Begejstring kan imødeses i Vester Usseldrup, hvor en værdifuld kunstgenstand sidste år kort før sankthans forsvandt sporløst. Landsbyens indbyggere havde sparet sammen til en gigantisk plasticskulptur, leveret fra et bulgarsk specialværksted, der skulle opstilles som vartegn ved rundkørslen på Holstebro Landevej.
En morgen var den smukke og sjældne fallos forsvundet fra pakhuset ved Vester Usseldrup Landstation, og først nu i forgårs blev den efter et anonymt tip fundet på loftet over statshusmand Luffe Schnotthans’ gedestald. Den havde mærker af slid og tilsmudsning, men ikke værre, end at den kan renoveres og omsider indtage sin plads i det offentlige rum.
En udspekuleret forbryderske, enkefru Mimba Usselhave, har omsider mødt sit nemesis. Gennem årtier har hun udnyttet og bedraget godtroende mandspersoner, som hun lovede ægteskab og/eller sexuelle specialydelser (af en art, der ikke kan omtales i vor anstændige lokalavis).
“Hvad hun har gjort mod svenske turister og tilrejsende velhavere fra Holstebro og Herning, kan man betragte som et lokalt erhvervsinitiativ, men når det går ud over vore naboer, venner og familiemedlemmer, må vi sige stop,” lyder det fra certificeret pryglemester Gylmert Paphane, Jøderup. Han led personligt et formuetab på ikke under 700 kroner, da hans 96-årige fader i månederne før sin død blev udsuget af fr. Usselhave, og arven dermed indskrænket til to par træsko og en rød kazoo.
Alle disse forsmædeligheder er nu lykkeligvis fortid. Ranke, veludrustede afpryglingsteknikere har foretaget det fornødne, og et stilfærdigt velvære kan igen brede sig over vor hjemstavn. Den Knockelske Retfærdighedsfond støttede aktionen med kr. 33,86 samt et antal supplerende lussinger før, under og efter.
Salgs- og distributionsbetingelser står på bogens sidste side.
Bemærk også: Bogen vises og kan læses i de fleste browsere. For at gemme den på din computer skal du muligvis trykke på en download-knap som vist her:
Hils på det stolte og glade unge forfatterpar:
De første begejstrede anmeldelser er indløbet:
Kadaveropskæringens ABC! “Flammeskær over fækaliestabelen”! Jeg ville ønske at Don Martin kunne illustrere pragtværket. Man kan nærmest lugte den nervepirrende handling! Burde ligge på alle børn og andre sengeliggendes sengeborde. EBERHARD STÜRWOLT Samfundskulturanalytiker og professor ved Klamhuse Folkeuniversitet
Ikke siden “Døden på larvefødder” er dansk litteratur blevet beriget med noget så slagkraftigt – og så endda med en brav nordvestjyde i hovedrollen. Køb og læs, siger jeg bare, køb og læs! GYLLA PLUMOSIS Forkvinde, Nordvestjysk Sven Hazel-Selskab af 1991
Fede-Niels bind 5: JULEFEST PÅ HALUNKENBORG hentes her
Den nordvestjyske avantgarde kunstscene har I de senere år tiltrukket sig større og større opmærksomhed. Først var det proprietær Tristan Tzarasgaard og hans brune Dada bevægelse, der skabte begejstring i saloner fra New York til Bilbao og Brabrand. Senere satte konservesfabrikant Bruno Papenschwantz Klamhuse på verdenskortet med sin minimalistiske latrinkunst, bedst symboliseret i mesterværket Lort på Dåse.
Der var derfor stor opmærksomhed over den unge kunstner Max Uwesgaard og hans nyeste installation opført over den forløbne uge.
To spottende forbipasserende fra Usseldrup furry-bevægelsen er på vej til Max’s hårde gang med brættet og naglerne på Via Dolorosa langs Den Jyske Homorute fra Lem til Tarm.
Forud for selve korsfæstelsen var der forløbet en hektisk uge I Klamhuse birkeret. Max Uwesgaard har med sin insisterende facon ofte gjort sig upopulær I området. Han har gjort sig uvenner med prominente borgere som vor lokale Rabbi Birge, hele Nordvestjyllands Jodlejøde.
Godtfolk langs ruten lader deres unger se processionen med den stakkels kunstner.
Da amtmanden således torsdag eftermiddag gav den på torvet forsamlede menneskemængde valget mellem at løslade Max Uwesgaard og den livstidsdømte savmorder fra Tolne-Banden, havde Rabbi Birge influeret mængden til at fravælge Max.
“Hvem skal jeg løslade?” spurgte amtmanden febrilsk den sammenstimlede mængde af landproletarer, glædespiger og bagbordsmatroser.
“Øh, hvad skal der så ske med provokunstneren?”, spurgte den forvirrede amtmand mængden. Svaret kom prompte: “ Maxes straf bli’r storeslem. Han ta’r hjem med sømmet lem” lød råbt.
Herefter gik det slag for slag. Forud for selve naglingen var Uwe Max blevet hånet i en procession på den jyske Via Dolorosa. Da processionen endelig nåede Blodhavn Hovedskallested og hammer og søm kom frem, var Max knapt ved bevidsthed. Lørdag morgen tog piger fra Erne Bavnings folkebordel sømmene ud af lem of krydsfinerplade og bragte den udmattede kunstner til et velfortjent hvile.
Glædespiger fra Erna Bavnings Folkebordel opdager påskemorgen den mirakuløse genrejsning.
Hvad der herefter skete, har vi til en vis grad kun modstridende øjenvidneberetninger om. Erna Bavning forklarer:
“Søndag morgen var jeg som sædvanelig stået tidligt op for at gøre pigerne klar til morgenens rykind. Jeg hørte da et skrig fra brusekabine 1. Da jeg nåede frem var badeforhænget revet I stykker, og Max stod I kabinen, men en krans af ild omkring testiklerne og en imponerende 45 graders vinkel på de mishandlede 10 centimeter organ. Aldrig I min tid som praktiserende bordelmutter har jeg set en så markant tilbagekomst fra slaphed. Vi taler ikke om Viagra pulveriseret elfenben her; den rejsning fra slaphed til coitusparathed er simpelthen et mirakel!”
En sælsom historie fra påsken I Nordvestjylland, men gode tidener for os alle.
Overalt i Nordvestjylland blev flagene nu til morgen hejst på halv, efterhånden som den chokerende nyhed om rejsekongen Gustav Antonius Gris-Germansens pludselige og eksplosionsagtige dødsfald nåede frem.
“En af vore store sønner, en af vore ædle brødre har forladt os,” udråbte Louis B. Knockel, iført høj hat og sørgebind, fra lokalavisens balkon.
Gustav voksede op som det syvende af 11 børn i husmandsfamilien Gris-Germansen på Klamhuse Hede. Midlerne var små, men han demonstrerede tidligt, at han kunne tage fat, såvel ved markarbejdet som i masturbationsidrætten, hvor han spillede sig til en ærefuld placering på eliteopvisningsholdet.
En weekendtur med nogle af kammeraterne til Flensborg satte Gustav på sporet af det, der skulle blive hans livsindhold: Sexualturisme, krydret med gemytligt samvær, folkesang og alkohol i stride strømme.
Virksomheden Gris Rejser fik hurtigt et stort og trofast publikum og kunne sikkert være vokset langt uden for hjemsognenes grænser, men Gustav Gris havde som et af sine ufravigelige principper, at kun indfødte, velmeriterede nordvestjyder kom i betragtning som rejsedeltagere.
Dødsfaldet indtraf ved 2-tiden i nat, efter at Gustav Gris og et selskab af medrejsende fra Blodhøj Landproletariske Slubbertloge havde festet i adskillige timer på husdyrbordellet “Zum Ferkel” i Hamburg-forstaden Blankenese.
“Vi havde netop fået en prægtig fire-kilos grisesylte på bordet, og Gustav råbte på endnu en tønde Bock-bier, da hans mellemgulv eksploderede. Skoldhedt maveindhold sprængte et hul i hans skjorte og vest og fossede ud over omgivelserne,” fortæller en chokeret medrejsende. “Enhver tanke om redning af vores 99-årige rejsekonge var håbløs, så vi lånte os frem til en plasticbalje, som resterne af ham nu bliver hjemtransporteret i. Den kommer til at stå på bussens tag, for lugten er… skal vi sige ikke helt rar.”
Bisættelsen bekendtgøres senere, og hele egnen ventes at deltage. Lad os i dag i tavshed og med respekt betragte denne klassiske annonce fra Gris Rejser:
Børn, unge, voksne og oldinge vil juble i kor over kåringen af Abu Gynter som Nordvestjyllands mest populære julemand. Årtiers trofast indsats i julesæsonen belønnes hermed, og det er kunderne i de lokale butikker, der med et overvældende flertal har stemt på ham.
Formand for Blodhavn-Usseldrup Handelsstandssamvirke, fr. Lulla Peckelhorst, f. Pödenphant, motiverer afgørelsen:
“Abu er altid munter og underholdende. Han hjælper gerne med at slagte alt levende, som skal bruges i julemaden. Ligeledes holder han eksemplarisk styr på ungerne, mens mor handler, og far er på værtshus.”
Uden for julesæsonen har Abu Gynter flere andre tillidsposter, bl.a. som latrininspektør ved de offentlige nordvestjyske aftrædelsesetablissementer. Sommeren igennem kan man se ham som masturbationskontrollant og gebyropkræver på Blodhavn Nordstrand.
Julehædersprisen, en balje kødfodergranulat og 6 flasker drikkepetroleum, overrækkes ved en festceremoni på Blodhavn Midtermole mandag kl. 16.44-17.01 prc.
I samme sekund Fede-Niels mødte ind på kadaveropskæringsfabrikken, vidste han at noget var grueligt galt. En massiv snestorm havde i løbet af dagene, gjort al ind- og udrejse fra hjemsognene umulig, men det var ikke dét der bekymrede ham. Det var heller ikke de hundredvis af kødædende dræberfækalier der endnu ikke var tilintetgjort, næh mange af dem var tilsyneladende gået i vinterhi.
Niels’ bekymringer cirkulerede om den ranglede mand med det sleske smil og den spraglede gummihabit, der var mødt op på fabrikken:
”Godmorgen, mine herrer. Mit navn er Rachwald Halallandsen!” sagde den fremmede. ”Hartmut Gaffelwaber, jeres daglige herre og mester, er taget på en forlænget juleferie, så jeg varetager driften resten af året.”
Rullebåndet gik i gang, men til medarbejdernes forbløffelse var det ikke døde dyr der kørte forbi, men derimod en lang, tyk pølse i grønne og brune nuancer. Massen kom fra en gigantisk maskine der var blevet opsat ved starten af båndet.
”Hvad fanden er det?” udbrød Niels chokeret.
”Åh, det havde jeg glemt at fortælle jer! Jeg har ændret forretningsmodellen. Dette er plantefars. Det skal skæres i bøffer, koteletter, stege og pølser. Kød er fortid. Sæt i gang!”
”Men borgerne forventer flæskesteg til jul!” råbte Gylpert Larsen.
Rachwald grinede hult: ”Ikke på min vagt. I år bliver det en kødfri, klimavenlig jul! HAHAHA.”
Er julen ødelagt? Kan Fede-Niels gøre modstand, og hvem er denne mystiske Rachwald Halallandsen? Følg med i næste nervepirrende afsnit!
Efter endnu en modbydelig arbejdsdag med udskæring af klæbrig plantemad, løb Niels ud på et offentligt das på rutebilstationen og eksploderede ned i kummen med en højlydt klagen.
Man sagde at vegansk kost skulle være så godt for tarmsystemet, men plantefarsen som Halallandsen havde fodret ham og de øvrige medarbejdere med, havde ikke ført andet en dårlig mave med sig. Afføringen var klistret og brændende som organisk napalm. Fede-Niels humpede stakåndet ud fra toilettet.
Nu trængte han til noget lækkert og nærende til bugen. Derfor slog han et smut forbi sin stamgrillbar.
Han bankede sne af støvlerne og råbte: ”Stik mig tre gange fuldfed medister med knas og kompot og lad det gå lidt tjept. Jeg er deprimeret!
”Udsolgt,” svarede grillmutter. ”Vi har ikke mere kød i biksen. Det er blevet stjålet alt sammen, meeeen vi har fået udleveret gratis sojakikærte-pølser med majs og radiser. Det er lavet af plantefars. Det smager slet ikke som kød eller ligner kød. Vil du have et par stykker? De er lune endnu.”
”En bakke pomfritter, tak!” vrængede Fede-Niels.
Varme stænger blev langet over disken. Pomfritterne var bare ikke kogt i andefedt som de plejede, men derimod økologisk kokosolie. Fede-Niels fik kvalme, men han måtte spise, ellers kreperede han. De sidste par uger havde han også været seksuelt tørlagt, så han trængte i den grad til kvindeligt selskab. Hans kommende hustru, Zissy var udrejst til Djævleøen for at indsmigre sig hos hendes syge tante Fuzzy. Måske ville hun give arveforskud til at finansiere brylluppet.
Niels var altså alene hjemme hele november og december, måske også januar. Det var hårdt at leve i et monogamt langdistanceforhold. Han fik en tanke: Man var vel ikke utro hvis man befandt sig i hver sin tidszone?
”Giver du et put til at hjælpe på mit humør?” sagde Niels.
”Spis din mad, knægt.”
”Jamen, jeg trænger til varme.”
Grillmutter gav ham seks lussinger, og de flæskede kinder blev rødglødende.
”Værsgo. Det var gratis. Spis så.”
Niels forsøgte at dyppe en kartoffelstang i ketchuppen, men en flue fløj hen og irriterede ham hver gang, hvilket umuliggjorde projektet. Uden for vinduet stod en skikkelse og grinede ondt af ham.
Vil Fede-Niels nogensinde få dyppet pomfritten, og hvem er den mystiske skikkelse uden for grillbaren? Få svar på dette og meget mere i næste afsnit!
