Ungslubberter vælger ny formand: Sejr eller død!

– Vi vil føre slubbertsagen til sejr, eller vi vil dø under forsøget, udtalte en rank og stolt Harding Hampelmann i aftes efter at være valgt til ny formand for organisationen Nordvestjyske Ungslubberter.

De aktive unge, hvis antal nu for første gang overstiger 1000, var samlet på Blodhavn Nordstrand til den årlige kongres, og de vedtog, at et afgørende fremstød vil ske i form af en kampagne, som på få måneder skal omdanne alle nordvestjyske skoler, hjem og arbejdspladser til vækstbede for slubbertsagens principper.

Nyslubbert01

De døgnaktuelle reportagefotos, vi herunder bringer fra kongressen, formidler den stemning af sejr og selvtillid, som de unge slubberter nu kan gå videre med:

slubbertdruk

Slubbertstrandfest

Sortslubbert

Tidlslubbertfmd

For første gang fik hunde, stuegrise og andre større husdyr adgang til kongressen. – Det er en naturlig følge af de store fremskridt, der er sket i hundeforskningen, udtalte hr. Hampelmann i sin præsentation af forslaget. – Den moderne, videnskabeligt berigede hund har i alt væsentligt de samme forudsætninger for slubbertagtig adfærd, som vi to-benede har.

Slubberthunde

Louis B. Knockel, der for nogle år siden faldt for organisationens 90-års aldersgrænse, var til stede som kongressens gæst og stimulerede aftenen igennem talere og bestyrelse med hundredevis af velrettede lussinger.

– Jeg ønsker lykke og fremgang med den forestående kampagne. Husk dog, at de unge ikke hermed opnår eneret på slubbertologisk praksis. Den modne og erfarne landslubbert kan og vil fortsat spille en vigtig rolle i samfundshusholdningen.

SE OGSÅ:

HenvSLUBBERTTEMPEL

 

2 tanker om "Ungslubberter vælger ny formand: Sejr eller død!"

  1. Kurt

    Bemærk venligst den til højre ved bardisken stående ungtølper – han har en vis lighed med en kendt refrainsanger fra Djævleøen med fornavnet Kim

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*
To prove you're a person (not a spam script), type the security word shown in the picture. Click on the picture to hear an audio file of the word.
Anti-spam image