Hundredevis af ranke nordvestjyske landarbejdsmænd, daglejere og husmænd, organiseret i Nordvestjysk Landarbejderfællesskab af 1887, samledes nu til formiddag på Klamhuse Bytorv for at vælge ny formand efter Hartmut Bøffelmuhles alt for tidlige død som 97-årig.
Hr. Bøffelmuhle havde beklædt den ærefulde post siden 1964 og kunne havde siddet på tronstolen længe endnu, hvis ikke en pludselig gebisulykke var indtruffet, mens han nød et måltid brun kryddergullasch.
Syngende medlemmer på vej fra begravelsespladsen ind mod Klamhuse bymidte.
Formandskandidat Lupo Lupus-Larsen havde medbragt sit yngste barnebarn og vandt ved håndsoprækning med 303 stemmer over Bob IV Flabert, der måtte nøjes med 94.
Bob IV Flabert rider hjemad over Vester Usseldrup Hede efter det skuffende resultat. “Jeg frygter, at forbundets medlemmer har forvekslet fysisk størrelse med åndelige og intellektuelle egenskaber, og at det kan blive skæbnesvangert for den nordvestjyske landbefolkning.”
Den nyvalgte formands tjenestebolig bliver udbygget med en ekstra etage.
Lejligheden på første sal skal ligeledes moderniseres. Indtil dette er gennemført, vil hr. Lupus-Larsen forrette sin nødtørft udendørs.
Den nordvestjyske avantgarde kunstscene har I de senere år tiltrukket sig større og større opmærksomhed. Først var det proprietær Tristan Tzarasgaard og hans brune Dada bevægelse, der skabte begejstring i saloner fra New York til Bilbao og Brabrand. Senere satte konservesfabrikant Bruno Papenschwantz Klamhuse på verdenskortet med sin minimalistiske latrinkunst, bedst symboliseret i mesterværket Lort på Dåse.
Der var derfor stor opmærksomhed over den unge kunstner Max Uwesgaard og hans nyeste installation opført over den forløbne uge.
To spottende forbipasserende fra Usseldrup furry-bevægelsen er på vej til Max’s hårde gang med brættet og naglerne på Via Dolorosa langs Den Jyske Homorute fra Lem til Tarm.
Forud for selve korsfæstelsen var der forløbet en hektisk uge I Klamhuse birkeret. Max Uwesgaard har med sin insisterende facon ofte gjort sig upopulær I området. Han har gjort sig uvenner med prominente borgere som vor lokale Rabbi Birge, hele Nordvestjyllands Jodlejøde.
Godtfolk langs ruten lader deres unger se processionen med den stakkels kunstner.
Da amtmanden således torsdag eftermiddag gav den på torvet forsamlede menneskemængde valget mellem at løslade Max Uwesgaard og den livstidsdømte savmorder fra Tolne-Banden, havde Rabbi Birge influeret mængden til at fravælge Max.
“Hvem skal jeg løslade?” spurgte amtmanden febrilsk den sammenstimlede mængde af landproletarer, glædespiger og bagbordsmatroser.
“Øh, hvad skal der så ske med provokunstneren?”, spurgte den forvirrede amtmand mængden. Svaret kom prompte: “ Maxes straf bli’r storeslem. Han ta’r hjem med sømmet lem” lød råbt.
Herefter gik det slag for slag. Forud for selve naglingen var Uwe Max blevet hånet i en procession på den jyske Via Dolorosa. Da processionen endelig nåede Blodhavn Hovedskallested og hammer og søm kom frem, var Max knapt ved bevidsthed. Lørdag morgen tog piger fra Erne Bavnings folkebordel sømmene ud af lem of krydsfinerplade og bragte den udmattede kunstner til et velfortjent hvile.
Glædespiger fra Erna Bavnings Folkebordel opdager påskemorgen den mirakuløse genrejsning.
Hvad der herefter skete, har vi til en vis grad kun modstridende øjenvidneberetninger om. Erna Bavning forklarer:
“Søndag morgen var jeg som sædvanelig stået tidligt op for at gøre pigerne klar til morgenens rykind. Jeg hørte da et skrig fra brusekabine 1. Da jeg nåede frem var badeforhænget revet I stykker, og Max stod I kabinen, men en krans af ild omkring testiklerne og en imponerende 45 graders vinkel på de mishandlede 10 centimeter organ. Aldrig I min tid som praktiserende bordelmutter har jeg set en så markant tilbagekomst fra slaphed. Vi taler ikke om Viagra pulveriseret elfenben her; den rejsning fra slaphed til coitusparathed er simpelthen et mirakel!”
En sælsom historie fra påsken I Nordvestjylland, men gode tidener for os alle.
Usseldrupegnens familieorganisationer holder igen i år i samarbejde med Landslubbertlogen og Nordvestjysk Lussingsamvirke et fornøjeligt påskestævne på Klamhuse Hede.
Festpladsen åbnes påskelørdag kl. 07.34 prc. Deltagere opmarcherer langs latrinrenden mod sydøst, og man begiver sig i taktfaste kolonner ind på pladsen, når gylleorglet begynder at spille.
Familier med børn, der er fyldt 2 og endnu ikke fyldt 13 år, har ubetinget mødepligt. Fravær straffes efter storsognerådets politibekendtgørelse af 4. november 1929, og fravær flere år i træk kan medføre konfiskation af børnene.
Klokken 11.04 starter servering af påskefestpølser. Egne mad- og drikkevarer må ikke medbringes. Samtlige stævnedeltagere, børn såvel som voksne, forventes at indtage minimum 5 pct. af deres kropsvægt i form af varme pølser.
Louis B. Knockel vil overvære stævnet og gribe ind ved de mindste overtrædelser af god nordvestjysk skik og brug. Vel mødt!
Efter næsten et halvt århundrede som medhjælper kan 62-årige Lupo Kex nu overtage lederrollen i en af landsdelens kendte og velrenommerede gamle virksomheder, Nørre Usseldrup Hundehandel.
Hans fader, 97-årige Mumbert Kex, omkom sidste tirsdag som følge af et tragisk mislykket eksperiment. Han ville vise verden, at en flok irske ulvehunde fint kunne leve af vegansk kost, hovedsagelig svensk savsmuldsbrød, på festdage peppet op med et par rå foderroer. De kæmpestore hunde tabte vægt og blev ekstremt irritable, og tirsdag efter fodringstid kom Lupo hjem fra byen og fandt resterne af Mumbert i deres aflukke.
“Halvdelen af hans arbejdsbenklæder, livrem og seler var til stede. Også hans lommeur og jerngebis havde overlevet, men af kroppen var der kun knoglestumper og nogle gråhvide hårtotter tilbage,” fortæller Lupo. “Vi måtte skrabe de sørgelige rester sammen og give dem en kristen begravelse.”
Ulvehundene kom tilbage på normal kost, og for nylig blev de alle fire solgt til et omrejsende bulgarsk cirkus.
“Uheld kan ske, men er sjældne. Vi kender vores dyr og deres egenskaber, og vi kan nu som altid give kunderne den bedste vejledning før køb,” forsikrer Lupo. I det daglige arbejde får han hjælp af datteren Lullah samt nogle særligt trænede og betroede opsynshunde.
Førstepræmien på kr. 8,39 og et månedskort til husmandsbanen indhøstes af kunstmaler og brunvaresorteringsmedhjælper Harding Brumme, Klamhuse, for dette værk betitlet “Hvor der er øl, er der glæde”.
Andenpræmien på kr. 7,16 og en pakke festpølser tilfalder kunstfotografen Gylla Pockelwaber, Blodhøj, for dette billede af hendes forlovede, langdistancematros Bob Pumpernickel. Titlen er indkorporeret i det monumentale værk.
På en ærefuld tredjeplads (præmie kr. 4,89 og en næsten ubrugt lærredskasket) finder vi kunstmaler og husmoder Vera Knockels betagende komposition, som hun kalder “Lørdagsmiddagen er på vej”. Heldig er den, der beværtes i det knockelske hjem!
Blodhavns ukronede Forlystelsekonge, Svend Aage Klægh, meddeler fra sit hovedkvarter, Discoteque Pussy Poop i Svinestræde, at han har indledt Forhandlinger med Disney-Koncernen om en Filial af Disneyland i et af Blodhavns mere notable Kvarterer; nærmere bestemt den gamle Gasværksgrund paa Sydhavnen vis-a-vis Forbrændingsanstalten og Benmelsfabriken “Hestens Hvile”.
“Der er et kæmpe Marked i de 1-12 aarige, der faktisk er mindst lige saa indbringende som hvad jeg kan hale ind paa de 13-18 aarige, der jo udgør Kernen af de Besøgende her paa Discoteket. Desuden vil jeg satse meget mere paa det uhyggelige og mystiske, som Børn er saa glade for”, udtaler Klægh.
Nu mangler kun de endelige Tilladelser fra Raadhuset, men som Byraads-Sekretær Georg Ibbernach udtaler: “Hvis Klægh bare overholder sine kvartalsmæssige godgørende Donationer til visse Udvalg i Kommunen, og det har han denne Gang gjort i god Tid inden den aarlige storborgmesterfrokost her paa Raadhuset, ja saa er der intet i Vejen for, at alt skulle gaa glat igennem ved næste Byraadsmøde om en Uges Tid”.
Grundet Spring i de arvelige Anlæg (Mutationer (Red.)) hidrørende fra de store Spildevandsudledninger nord for Blodhavn, har Biologer nu kunnet iagttage en helt ny Fiske-Art ved Rechtum Strand Engsø.
Eksperterne formoder, at en af Omraadets mange af Camping– og Sommerhusgæster efterladte Katte i et Anfald af Sult har forsøgt at sætte en allerede muteret Fisk til livs – og Resten er gaaet helt af sig selv.
I Blodhavn har Kommunens Ophængning af nye Paabuds-Skilte vakt en Del Undren og Ængstelse — bl.a. hos Bilisterne.
“Vi tror, det har noget med Foraaret at gøre, men vi kan ikke faa det bekræftet paa Raadhuset, da alle er paa Ferie eller Afspadsering i denne Maaned”, udtaler Gadeforeningsformand Arthur Köllewapper. I Mellemtiden efterkommer Borgerne Paabuddet, saa godt de kan.
Overalt i Nordvestjylland blev flagene nu til morgen hejst på halv, efterhånden som den chokerende nyhed om rejsekongen Gustav Antonius Gris-Germansens pludselige og eksplosionsagtige dødsfald nåede frem.
“En af vore store sønner, en af vore ædle brødre har forladt os,” udråbte Louis B. Knockel, iført høj hat og sørgebind, fra lokalavisens balkon.
Gustav voksede op som det syvende af 11 børn i husmandsfamilien Gris-Germansen på Klamhuse Hede. Midlerne var små, men han demonstrerede tidligt, at han kunne tage fat, såvel ved markarbejdet som i masturbationsidrætten, hvor han spillede sig til en ærefuld placering på eliteopvisningsholdet.
En weekendtur med nogle af kammeraterne til Flensborg satte Gustav på sporet af det, der skulle blive hans livsindhold: Sexualturisme, krydret med gemytligt samvær, folkesang og alkohol i stride strømme.
Virksomheden Gris Rejser fik hurtigt et stort og trofast publikum og kunne sikkert være vokset langt uden for hjemsognenes grænser, men Gustav Gris havde som et af sine ufravigelige principper, at kun indfødte, velmeriterede nordvestjyder kom i betragtning som rejsedeltagere.
Dødsfaldet indtraf ved 2-tiden i nat, efter at Gustav Gris og et selskab af medrejsende fra Blodhøj Landproletariske Slubbertloge havde festet i adskillige timer på husdyrbordellet “Zum Ferkel” i Hamburg-forstaden Blankenese.
“Vi havde netop fået en prægtig fire-kilos grisesylte på bordet, og Gustav råbte på endnu en tønde Bock-bier, da hans mellemgulv eksploderede. Skoldhedt maveindhold sprængte et hul i hans skjorte og vest og fossede ud over omgivelserne,” fortæller en chokeret medrejsende. “Enhver tanke om redning af vores 99-årige rejsekonge var håbløs, så vi lånte os frem til en plasticbalje, som resterne af ham nu bliver hjemtransporteret i. Den kommer til at stå på bussens tag, for lugten er… skal vi sige ikke helt rar.”
Bisættelsen bekendtgøres senere, og hele egnen ventes at deltage. Lad os i dag i tavshed og med respekt betragte denne klassiske annonce fra Gris Rejser:
Alt for længe og i særdeleshed alt for tilfældigt har i milliardvis af uensartede ringpølser, maghonifarvede præmiefækalier, planløse småkugler samt tyndtflydende, skummende fækaliemasse i en blandet strøm forladt Usseldrupegnens befolknings fordøjelseskanaler.
For produktionsenhederne på vore fækaliebearbejdningsanstalter er meget sparet ved modtagelse af ensartet råstof. Derfor er et antal Usseldrupske ådsel- og fækalieafbærere sendt på kursus for at rette indsatsen mod sløseriet på profylaktisk vis, i stedet for som hidtil blot at afvente tilfældighedernes gang.
Kurset har titlen: ”Hvad der kommer ind, skal også ud – og helst i snorlige rækker”. Ensartethed er alfa og omega i den fækaliepædagogik, der er strømmet hertil fra foregangsområder som Tyrol og Böhmen. Pædagogikkens ophavsmand er Herr Werner Naestbest.
Fækaliepædagog, dinglebærrenes fjende nr. 1, Herr Werner Naestbest, er højt respekteret for sin udvikling af effektiviseringsteorien.
Når kursisterne vender hjem, vil de påbegynde den tvangsundervisning, der er nødvendig, indtil budskabet er opfattet. De vil belære sognets beboere om madlavning, fækalieopmåling og -vejning samt viden om ”kemi i køkkenet.” Ydermere varierende husråd mod forstoppelse samt vejledning i kostråd for opnåelse af bestemte konsistenser af fækalier. Kursets metodik, lussingpædagogik, er en formidlingsform vi er vant til, og som netop i vort sogn må være den optimale.
Hvis Herr Werner Naestbests navn forekommer Dem bekendt, er det muligvis fordi han er kendt for at have opfundet midlet mod de generende såkaldte dinglebær, nemlig fjernelse af behåring omkring anus.
En folkekulturel tradition, som har holdt pause siden 1958, genoptages nu på mandag, når Jøderup Sognegård slår dørene op til en banjo-gallaaften med start kl. 19.03 prc.
Sognegården melder udsolgt til den historiske gallaaften. Cyklisten i forgrunden er en af de 17 dværge, der har fået lov at deltage, ophængt i fjedrende seletøj under loftsbjælkerne.
Den musikalske festaften er muliggjort af et knockelsk kulturlegat på kr. 4,57, ligesom redaktør Louis B. Knockel har givet tilsagn om de nødvendige lussinger før, under og straks efter underholdningen.
Indtil i går var der forhåndssolgt 11 billetter, men da seniorbanjospilleren Holbert Flax bekendtgjorde, at hans datter Halma Flax-Flamberg vil berige banjoaftenen med et dansenummer kl. 19.38 prc., iført gråhvid gummibadedragt, blev de resterende 489 pladser revet væk lige så hurtigt, som billetkontorets personel kunne nå at tatovere adgangstegn på publikums næser.
– Det var især vor masturberende mandlige ungdom, der indså formålet med denne kulturoplevelse, oplyser en tilfreds redaktør Knockel.
Banjoveteranen Holbert Flax foran familiens pragtvilla i Klamhuse.
Nordvestjysk Akademisk Banjoensemble vil som altid være smagfuldt påklædt.
Brunvællingomrører Abner Bux glæder sig til at spille på det instrument, han arvede fra sin fader, brunvællingforvalter Harding Z. Bux, i 1967.
Lillebror, landradiokomikeren Balkan Bux, medvirker som aftenens konferencier.
Det var dog først, da fr. Halma Flax-Flamberg gav tilsagn om et dansenummer, at der for alvor kom pres på billetkontoret.
– Arrangementet slutter kl. 19.56 prc., indskærper redaktøren. – Lokalet evakueres i eksprestempo, og evt. videre masturbation henvises til grøftekanter og uoplyste gårdspladser senere på aftenen. Alle har at møde til sædvanlig tid på deres arbejde tirsdag morgen. De, der ikke gør, vil komme til at fortryde.
Børn, unge, voksne og oldinge vil juble i kor over kåringen af Abu Gynter som Nordvestjyllands mest populære julemand. Årtiers trofast indsats i julesæsonen belønnes hermed, og det er kunderne i de lokale butikker, der med et overvældende flertal har stemt på ham.
Formand for Blodhavn-Usseldrup Handelsstandssamvirke, fr. Lulla Peckelhorst, f. Pödenphant, motiverer afgørelsen:
“Abu er altid munter og underholdende. Han hjælper gerne med at slagte alt levende, som skal bruges i julemaden. Ligeledes holder han eksemplarisk styr på ungerne, mens mor handler, og far er på værtshus.”
Uden for julesæsonen har Abu Gynter flere andre tillidsposter, bl.a. som latrininspektør ved de offentlige nordvestjyske aftrædelsesetablissementer. Sommeren igennem kan man se ham som masturbationskontrollant og gebyropkræver på Blodhavn Nordstrand.
Julehædersprisen, en balje kødfodergranulat og 6 flasker drikkepetroleum, overrækkes ved en festceremoni på Blodhavn Midtermole mandag kl. 16.44-17.01 prc.
