Månedsarkiv: juni 2026

Storslået nyt bladhus er på vej

FØRENDE UNG ARKITEKT SAMARBEJDER MED NORDVESTJYSK FOLKEPRESSE


Et storslået nyt bladhus skal danne rammen om vore nordvestjyske folkemediers fortsatte fremgang. Egnens (og en af verdens) førende unge arkitekter har projekteret huset og skabt en betagende visualisering af dets udseende og dets mange muligheder.

Bjærke Pungels, søn af statshusmand Folbert Pungels-Petersen, Klamhuse Hede, gennemgik en fem-ugers diplomuddannelse på Klamhuse Folkeuniversitet og vandt kort efter sin første store opgave, latrinstationen på Blodhøj. Siden har han gennemført pragtbyggerier på tropeøen. Dartvados og talrige andre steder.

Det nye bladhus i Nørre Usseldrup vil kaste glans over byen og egnen med sin størrelse og sine talrige publikumsvendte funktioner. Det vil desuden være omtrent selvfinansierende, da det også rummer et større antal moderne og praktiske beboelseslejligheder.


“Vi håber at kunne flytte ind om et års tid eller i det højeste 18 måneder,” erklærer Louis B. Knockel. “Jeg bidrager personligt til byggeomkostningerne med over 70 kroner kontant samt en del grus, skærver og murbrokker til fundamentet. På grunden har der tidligere været mudderbrydning, folkebadeanstalt og latrinoverløb, så vi starter med gravearbejde og fundering. Man kan melde sig til frivilligt arbejde og/eller yde bidrag via Folkesparekassen i Blodhavn.”

SE OGSÅ:


Retur til avisens forside

Fotomodeller dumper i fækaliekontrol

SKANDALØS PLADDERMASSE AFBRÆNDES

Et hold internationale fotomodeller på vej til efterårets første gummimodeopvisning i Holstebro er ved et rutinemæssigt tjek i Blodhavn afsløret som bærere og spredere af de ringeste fækalier, den ansvarshavende kontrollør har oplevet i sin 62-årige karriere. Det meste af den tvangsudpumpede brunmasse vil efter valsning og tørring blive afbrændt, og asken kastet i havet.

De unge kvinder blev sat i land fra postdamperen S/S Prevezaaf Farmagusta, der havde bragt dem over Nordsøen. Det var den dårlige lugt i deres kahytter, som satte fækalieinspektrice Pomona Blodhans på sporet af det useriøse tarmindhold, modellerne kunne have bragt ind i Usseldrup storsogn.

– Jeg blokerede deres videre rejse via Blodhavn station, og i løbet af et par timer gennemførte jeg en tarmkontrol og tvangsudpumpning, der bekræftede mine værste anelser. Omkring et halvt ton brunmasse blev gennemgået, og heraf var højst 50 kg anvendelige til industrielle formål. Ikke en eneste fuldlødig faconpølse kom for dagen.

De unge kvinder var uvidende om de turistfækaliebestemmelser, der gælder på egnen, herunder myndighedernes ret og pligt til at gennemføre tvangskontrol. Flere af dem protesterede, idet de gjorde gældende, at de var i transit og dermed kunne bringe pladdermassen videre til Holstebro, hvor den næppe ville vække opsigt. Louis B. Knockel måtte tilkaldes, og den disciplinære krise fik en håndfast løsning.

En af modellerne, 19-årige Wilhelmina Kesselring, Cuxhaven, søgte humanitært asyl og fik dette bevilget for 45 dage. Hun er nu anbragt på Klamhuse Kvindehjem, hvor hun vil blive oplært til landhusmoder på en fuldkost af roer, sildeskeletter og avispapir. Dette vil, længe inden asylperiodens udløb, resultere i slagfaste og mahognibrune mønsterpølser af den art, der siden 1700-tallet har været hjemsognenes stolthed.

SE OGSÅ:


Retur til avisens forside