Forfatterarkiv: admin

Om admin

Søn af veterinærbøddel Albert Knockel (1898-2001)

Præmieret lokal jubelkunst

TRE LOVENDE TALENTER UDMÆRKES MED DEN KNOCKELSKE GUMMIMEDALJE

Kunstnersamvirket “Brun Bakke” holder i disse dage sin forårsudstilling på loftet over bolsmand Salzwaffels svinestald, Klamhuse Hede. Louis B. Knockel har for 67. år i træk besøgt udstillingen og fundet anledning til at uddele tre af lokalavisens eftertragtede gummimedaljer.


Første medalje går til malerinden Bibba Schlubberthøi, Blodhavn, for dette ypperlige gruppebillede. “Det forestiller mine kunstnerkammerater og mig selv (længst t.v.) efter en undervisningstime på Husmandsfamiliernes Aftenskole. Vi har brugt en statue af borgmester Bakunin-Bertelsen som model, og efter god moderne kunstnerskik smider vi derefter statuen ud af vinduet og lader den dematerialisere mod fortovsfliserne.”

Anden velfortjente medalje tilfalder den 96-årige billedskærer Thabita Bolsche for dette prægtige værk med titel “Bob og Jokum”. Det viser hendes oldebørn i færd med det, de er allerbedst til, og familiestolthed lyser ud af motivet.

Tredje og sidste værk i hædersrækken hedder “Onkel Lupus læser Landsbytossen” og er malet med følsom hundehårspensel af det unge stjernetalent Gylbert Pungknockel. Han fik ikke blot medalje, men opnåede også at sælge sit billede til Louis B. Knockel for 13,46 kr.

MERE LOKALKUNST AF HØJESTE LØDIGHED HER:

Retur til avisens forside

Selvstyrende elektrisk ridehest får premiere

OPFINDEREN ELUN MOSK HAR GJORT DET IGEN

Nordvestjylland kan atter trække i førertrøjen, når det gælder moderne persontransportteknologi. Opfinderen hr. Elun Mosk, søn af statshusmand Mozart Mosk-Mortensen, præsenterer lørdag kl. 08.36 på Klamhuse Hede en epokegørende ny elektrisk ridehest. Det mekaniske ride- og trækdyr har fået navnet Pisla, og det præsenteres i samarbejde med Klamhuse Maskinsmedie.

“Det smukke dyr fremdrives af en elektrisk elastikmotor, der kan give en tophastighed op til 27 km/timen på jævne underlag. Rækkevidde med fuldt opladet batteri er ca. 34 km, ligeledes afhængigt af terræn samt temperatur og andre eksterne faktorer,” fortæller vor stolte opfinder.

“Den allerstørste nyhed er dog, at vi har udstyret hesten med en mekanisk hjerne, der sætter den i stand til selv at finde vej overalt i Nordvestjylland. Den har ligeledes lært at respektere andre trafikanter, og der er kun sket enkelte mindre uheld i testperioden,” oplyser hr. Mosk. “Den lappeskrædder fra Vester Usseldrup, der klagede over et brækket ben og fire udsparkede tænder, havde selv i beruset tilstand fremprovokeret et sammenstød. Lyt ikke til ham!”

“Når hesten er sat i serieproduktion, forventer vi at kunne sælge den for ca. 899 kr. Saddeltøj, smøreolie, pedaldrevet batterioplader m.v. tilkøbes separat. Vi kalder den Pisla for at gøre opmærksom på, at den udstyres med en urintank, så den ligesom andre træk- og ridedyr kan udsprøjte duftende gul natursaft overalt, hvor den kommer frem.”

SE OGSÅ:

Retur til avisens forside

Den rituelle åbning

Vi kørte ud af Vammelmose i en støjende cirkusbus. Hvis ikke jeg fik Cirkus Rakkelpot og Undergangens Underbukser dirigeret væk fra Bladhuset, var alt håb ude.

Jeg lå bagbundet mellem cirkusfolkene men min mund var stadig fri:

”Hvad vil De gøre hvis mappen er tom?” udbrød jeg.

Bemærkningen såede tvivl i hele cirkusflokken. Ingen havde tænkt over denne mulighed.

”Han siger noget,” sagde dværgen.

”Hvad gør vi så, lille menneske?” udbrød Pølle.

”Vi må lave en teståbning af mappen, for at se den eventuelle effekt, inden vi går ind i Bladhuset. Der ligger en losseplads derhenne!” skræppede dværgen.

”Glimrende ide!” svarede Pølle.

Det fynske triomedlem der styrede bussen, lavede et skarpt sving og kørte ind på lossepladsen mellem de høje bjerge af hårde hvidevarer, cykler, biler og køkkenaffald.

Rakkelpotbanden hev mig ud af vognen og samledes om attachemappen, som blev lagt på taget af en smadret bil.

Pølle stillede sig an og slog ud med armene.

”Dette er generalprøven! Jeg vil nu forsigtigt åbne mappen og undersøge indholdet,” råbte han.

Jeg humpede frem og tacklede Pølle. Han blev rød i hovedet af raseri.

”Nu er jeg ved at være godt gammeldags frustreret! Fjern ham!”

Tænk sig. Det havde lykkes mig at irritere en Rakkelpot. Det var vist noget af en bedrift.

Albinobrødrene smed mig ind i et blyindfattet køleskab.

”Så kan du blive derinde i og tænke over tingene!”

Lige hvad jeg havde planlagt, nu var jeg i sikkerhed. Ud gennem et rustent hul i køleskabet kunne jeg følge med i teståbningen.

Store Pølle åbnede attachemappen og straks strømmede det ud med nådesløs gas og afmagt. Sprechstallmeisterens ansigt smeltede. Alibinobrødrene gik i brand, dværgen blev til støv og de øvrige cirkusartisters hoveder eksploderede.

Låget klappede i igen, som om intet var hændt. Der var stille på lossepladsen. Jeg ventede ti minutter før jeg sprang ud af køleskabet, skar mine reb over, tog mappen og kørte væk fra stedet i cirkusbussen.

Hvor er de altødelæggende underbukser så nu? De er gemt på et sted som kun jeg kender. De kan måske bruges i det godes tjeneste en anden gang.

Katastrofen var afværget og alle kan nu vende tilbage til hverdagen.

Tak? Det var så lidt.

Vi siger det alligevel, højt og tydeligt: Tak, hr. Nidding Halunk, for Deres heltemodige indsats!

VAMMELMOSE AFSNIT 1 2 3 4 5 6 7 8 9

SE OGSÅ:

Retur til avisens forside

Syndebukken

Jeg var omringet af Cirkus Rakkelpot og efter at de havde fjernet mit falske skæg og turban, gik det op for dem hvem de stod overfor.

”Halunk!” vrængede de.

”Buk dig forover og modtag den rakkelpotske straf!” råbte dværgen, mens raketpenissen blev kørt i stilling og albinobrødrene satte sig bag rattet. Hvis der ikke snart skete et mirakel, ville jeg blive rektalt torpederet af tre spirituspåvirkede slyngler i en overdimensioneret penis.

”Vent!” råbte sprechstallmeisteren. ”Jeg har en bedre plan!”

”Sig frem, familieoverhoved!” råbte hele forsamlingen og gik på knæ. ”Tal til os, mægtige, gamle Pølle!”

”Som alle her i forsamlingen ved, sniger vi os ind på Bladhuset ved daggry og slipper de uanede kræfter løs fra Undergangens Underbukser, men vi mangler en syndebuk. En oplagt kandidat er Baryl Nidding Halunk. En trofast medarbejder som efter sin baronstatus er blevet korrumperet af det celebre stjernestøv. Magten steg ham til studenterhuen og han blev vanvittig. Derfor ville han forpeste den nordvestjyske folkepresse og dens medarbejdere. Hæ, hæ.”

”God forklaring. Solid forklaring, herlige Pølle!”

”Ingen vil tro jer,” svarede jeg.

”Når man finder Deres forkullede studenterhue og en skriftlig tilståelse på atomsikkert gummipapir, vil beviserne være uomtvistelige. I Deres tilståelse, vil De fortælle hvordan De har løjet om Rakkelpot-Dynastiet og at de selv er rigtig led lemmedasker.”

”Kom til Pølle, mine børn, så vi sammen kan skrive et brev og sætte gang i en smædekampagne mod den tynde, blege journalistimitator.”

Liggende bagbundet på Vammelmoses våde jord så jeg til mens tilståelsesbrevet blev digtet i fællesskab. Senere blev jeg tvunget til at underskrive.

Til sidst blev jeg smidt ind i en cirkusbus og kursen var sat mod Bladhuset.

Hvordan sagen udviklede sig kan De læse i den sindsoprivende slutning!

VAMMELMOSE AFSNIT 1 2 3 4 5 6 7 8 9

Det store balancenummer

Attachemappen med de modbydelige underbukser stod lænet op ad havebordet med de tomme snapseflasker.

”Hvem er du?” sagde dværgen og stirrede på mig, da jeg trådte direkte ind i cirkuslejren i min forklædning.

”Jeg er den nye trapez-praktikant, Luki-Muki,” sagde jeg højt så alle kunne høre mig. ”Kan I ikke huske mig? Jeg har været her hele tiden? Jeg var bare ude og vride karkluden.”

”Undskyld, Luki-Muki,” svarede dværgen. ”Jeg har vist drukket for meget snabelvand.”

”Hey, praktikant!” råbte et slangemenneske. ”Det er dit job at rydde af bordet. Der er faktisk nogen der skal i gang med at fremføre et masturbationstrick i strakt arm. Det er jo ikke til at være der for tomme flasker.”

”Javel!” Jeg gjorde honnør og bevægede mig gennem den beskænkede cirkusflok. Det kunne ikke passe bedre ind i min plan. Jeg greb mappen og holdt den som en bakke som jeg satte de tomme snapseflakser ovenpå. Straks hoppede slangemennesket op på bordet og opmærksomheden var på ham.

Jeg listede væk fra Vammelmoses cirkuslejr med flaskerne balancerende på mappen. Hvis de væltede ville opmærksomheden blive rettet mod min person.

”HOV VENT,” kaldte sprechtallmeister Pølle. ”Hvor er mappen?”

Alle rettede blikket mod mig.

”Luki-Muki har taget den! Dræb ham!”

Spændingen er steget til det uudholdelige, og her kommer afsnit 8!

VAMMELMOSE AFSNIT 1 2 3 4 5 6 7 8 9

Retur til avisens forside

Miskmask maskefald

Stemningen omkring hullet var så ekstatisk at hele selskabet satte gang i en spontan fest. Det skulle fejres at de nu besad et magtredskab af altødelæggende karakter. En ghettoblaster blev tændt og et moderne radiohit flængede luften. Den irriterende melodi svækkede min sjæl, men jeg måtte nærmere. Tonerne var så høje at ingen kunne høre mig liste fremad. Slynglerne havde tændt bål så området blev oplyst. Mændene i habitterne ristede skumfiduser og negertrioen delte snapseflasker rundt.

”SKÅL, drenge!”

I takt med at beruselsen bredte sig blandt forbryderflokken blev forklædningerne langsomt fjernet.

Til min overraskelse var det en flok gøglere hele bundtet. Men ikke en almindelig gøglertrup. De sorte habitjakker og solbrillerne blev smidt og afslørede identiske cirkusuniformer med det påtrykte navn: Cirkus Rakkelpot.

”Nu skal vi feste på ægte rakkelpotsk cirkusmanér!”

Brødrene Shismabæbæ vaskede deres sorte hud væk med snaps. De havde brugt en fækaliebaseret teatersminke for at ligne negere. I virkeligheden var det en sydfynsk landsbytrio med speciale i masturbatorisk akrobatik.

Rakman Elpotto var heller ikke den han gav sig ud for at være. I stedet for en benløs videnskabsmand, var det en dværg i løst tøj. En imponerende illusion af en dværgetryllekunstner med speciale i røg og gnister.

Der blev hoppet, danset, sunget, jongleret og kørt på ethjulet cykel. Det var et skrækkeligt syn.

Og fra gravemaskinen hoppede chaufføren Pølle ned på jorden for at deltage i løjerne. Han satte en høj hat på hoved. Han var sprechstallmeister for Cirkus Rakkelpot.

Jeg stod lige uden for deres lejr og glanede mod attachemappen, mens jeg iførte mig en turban og falsk skæg. Det var nu eller aldrig.

Vi venter i sitrende spænding på næste afsnit!

VAMMELMOSE AFSNIT 1 2 3 4 5 6 7 8 9

Retur til avisens forside

Skjulestedet for stinkende kaos

I nat var der aktivitet på det afspærrede område. Pølle var dukket op med gravemaskinen efter nogle dages forsinkelse, og jeg har i flere døgn camperet under et camouflagenet 100 meter fra Vammelmose Muddersø, hvor jeg i døgndrift har holdt et vågent øje med de skumle personager.

Gennem min natkikkert så jeg det ene læs jord efter det andet blive fjernet, og så skete det. Forbryderne var stødt på genstanden som de havde efterstræbt. Fra jorden blev en blyindfattet attachemappe hevet op og hele flokken jublede.

Jeg genkendte objektet med det samme. Hylsteret der indeholdt Undergangens Underbukser. Ildelugtende og farlige underbenklæder der havde tilhørt Rillepeter Rakkelpot, som i sin tid destruerede Klamhuse Kokainlager med sin livsfarlige flatulens. De havde fundet ud af hvor stofstumperne var nedgravet og nu var våbenet i deres besiddelse.

De skulle standses øjeblikkeligt. Ingen måtte have sådan en magt!

Hvad skete der resten af natten? Afsnit 6 giver os svaret!

VAMMELMOSE AFSNIT 1 2 3 4 5 6 7 8 9

Retur til avisens forside

Camoufleret travetur nær tomrummet

Lige før middag i dag sneg jeg mig forbi de mange advarselskilte og kravlede under afspærringstapen.

Ingen borgere havde tilladelse til at nærme sig området, så jeg måtte tænke kreativt. Jeg forklædte mig som et af skovens dyr og listede mig gennem Vammelmose frem mod søen. Først stirrede mændene i gummihabitterne, den benløse videnskabsmand og negertrioen på mig, men så blev de tilsyneladende overbevist af min dyreimitation. Jeg havde også øvet mig hele natten.

Jeg gik omkring mens jeg tog billeder, og optog lyde gennem mine mikrofoner. Jeg har senere transskriberet hele den samtale jeg nåede at optage.

Rakman Elpotto: ”Tænk at alle hoppede på den.”

Bibob: ”Det kan da være lige meget hvis Pølle ikke kommer med den gravemaskine. Han sagde at han ville være her klokken 11.05 præcis.”

Lula: ”Måske sidder han i kø.”

Wavadetduh: ”Ved latrinerne? Der er sgu da ingen kø på vejene. Bare han gider skynde sig, så vi kan få fat i den ekstremt hemmelige genstand vi leder efter.”

Mand i uniform: ”Gutter … Jeg synes den hjort står meget stille. I tror vel ikke at den lytter med?”

Rakman Elpotto: ”Kræet kan sgu da ikke forstå hvad vi siger.”

Mand i uniform: ”Jeg tror nu at jeg skyder den alligevel for at være på den sikre side.”

Wavadetduh: ”Gør du det. Jeg er haft lyst til kebab hele dagen…”

Som De, kære læser, kan høre var jeg nødsaget til at flygte fra stedet. Men jeg fik brugbare informationer med. Vi ved nu at det sorte hul er det rene humbug. Personerne her har lavet et gigantisk bluffnummer for at få fingrene i noget der ligger begravet på stedet, siden de skal bruge en gravemaskine. Med svar kommer der nye spørgsmål.

Hvem er hele denne flok i virkeligheden? Hvad skal de have gravet op? Hvem er den mystiske Pølle med gravemaskinen? Vil det hele tage en uventet drejning?

Hr. Nidding Halunk følger op på sagen, klik straks videre til
VAMMELMOSE AFSNIT 1 2 3 4 5 6 7 8 9

Retur til avisens forside

En kraftig mistænksomhed

Som overskriften antyder, er der noget som nager mig ved hele denne sag. Ingen af de 13 opfindere må nærme sig det sorte hul for at standse det vederstyggelige vakuum.

Borgervæbningen er ligeledes blevet forvist fra området af en flok mænd i sorte jakkesæt og solbriller. De siger at de er udsendt af regeringen. At det er en sag større end den lokale øvrighed kan overkomme. De fortæller at det kun er Rakman Elpotto, der i samarbejde med negertrioen Shismabæbæ, kan stoppe katastrofen. Hvis andre blander sig vil der opstå en kædereaktion der fremskynder ragnarok.

For mig lyder det dybt usandsynligt, men der er også et andet problem. Når jeg står på et bakkedrag flere kilometer væk og holder øje med de såkaldte eksperter, så sidder de bare og drikker mælkebøttekaffe og ryger halmcigarer ved et opstillet havebord. De laver ikke andet udover at spille røvhul og fandango. Det ser mere ud til at de venter på noget. Eller nogen. Ingen frygt at spore.

Hvis man befandt sig ved siden af et glubsk, langsomt voksende sort hul, ville man så ikke være en smule nervøs? Ville man ikke straks forsøge at lukke det i stedet for at holde kaffeslabberas og spille hasard ved et medbragt havebord? Jeg tror det er på tide, at jeg begiver mig ind på området og ser mig lidt omkring.

Hr. Nidding Halunk følger op på sagen, klik straks videre til

VAMMELMOSE AFSNIT 1 2 3 4 5 6 7 8 9

SE OGSÅ:

Til avisens forside