EN KAVALKADE AF ÆDEL POESI OG UFORGLEMMELIGE ILLUSTRATIONER:
FORELØBIG SLUT PÅ POESIEN. KLIK PÅ DENNE GRISEDE REPORTAGE:
Retur til avisens forside
Grisens vidunderlige verden
Skriv et svar
Forfatterarkiv: admin
Fire pampere kan flytte ind i æresboliger
Fire af vore hjemsognes ældre og veltjente, men beklageligvis ubemidlede pampere kan nu se en tryg og behagelig alderdom i møde, idet de har fået tildelt hver sin æresbolig på adressen Lumbago Allé 4, Vester Usseldrup.
“Formueforhold og levestandard for nordvestjyske lokalpampere er gennemgående ganske tilfredsstillende,” erklærer fagforeningskasserer og storsognerådsmedlem Alfredo Puckelwaber-Petersen, Blodhøj. “Vi ser dog, at enkelte af vore standsfæller på deres ældre dage uden betalte tillidsposter synker ned i fattigdom og elendighed, henvist til at ryge papcigarer og drikke sjatter og skyllevand på egnens udskænkningssteder.”
“En tidligere velanset storpamper, Bob III Mullwarp, Jøderup, har i flere år overnattet i tomme togvogne og ernæret sig af rester fra husdyrslagteriets mødding. Dette er utilstedeligt, og jeg er glad for at kunne meddele, at Bob vil være en af de fire nyindflyttere i ejendommen, som vi døber Pampersminde. Her vil de råde over hver 11 kvadratmeter samt adgang til et fælles køkkenskab, et latrinarrangement og et udendørs brusebad. En gang om ugen vil de få en balje kødfoder og en dunk blå drikkepetroleum til deling,” fortæller en tilfreds Alfredo Puckelwaber-Petersen.
Pampersminde-bygningen har tidligere rummet et kombineret puddelbordel og vaffelbageri. De smukt renoverede rum vil være åbne for offentligheden lørdag kl. 14.31-16.28 prc. Borgervæbningens hornorkester spiller op til lussingdans på forpladsen kl. 15.34-16.03 prc.
FLERE AFGØRENDE PAMPERNYHEDER:
Slubbertempel genrejses i forgyldt pragt og herlighed > KLIK
Strålende ung superpamper løser alle problemer > KLIK
Præsidentvalgkamp skærpes: Tre jubelkandidater i spil > KLIK
Pamperparadis med palmesus > KLIK
Retur til avisens forside
Rygesalon genåbner på Blodhavn Centralbanegaard
Efter længere tids istandstandsættelse genåbner den legendariske rygesalon i afgangshallen på Blodhavn Centralbanegaard. Stationsforstander Wlfred Oxenstjerne udtaler: “Vi har længe kæmpet for udbredelsen af kulfyrede damptog i Nordvestjylland, og vi ser genåbningen af rygesalonen som et supplement til vores målsætning om mere damp i lokalområdet. Vort motto er som bekendt “I røg og damp for Blodhavn – ryg og rejs”.
Selve salonen er blevet indrettet med de allernyeste detaljer indenfor rygningen; herunder tobaksskabe med et righoldigt udvalg af diverse røgvarer. Der vil være tobaksprodukter til alle; herrer, fruentimmere, børn og oldinge. Rygesalonen åbner officielt onsdag kl. 07.03 prc., og dagen vil blive festligholdt med bl. a tale af formanden for Blodhavns Tobakssyndikat Cecil Pfaffenthal. Blodhavns Waldhorn- og Basunensemble vil herefter afspille første sats af Bachs pibekoncert.
Af hensyn til det rygende publikum er der etableret adgangskontrol til salonen. Den tidligere marmeladedronning og kalkundomptør, frk. Melissa Petersen fra Vestre Strøelse har fået tjansen som dørmand.
Det skal nok blive en festlig dag i Blodhavn!
SE OGSÅ:
Retur til avisens forside
(Erik Severini fb 31102020)
4 fotos + cigarkasse Severini:
Alle nordvestjyske hjerter banker i glad forventning. Hr. Severini undlader beskedent at omtale sin egen store indsats til rygersagens fremme, men jeg kan røbe, at en specialfremstillet nordvestjysk cigar, bærende hans navn og rullet af bedste lokale brune råvarer, får premiere på salonens åbningsdag.
Skræmmende Kriminalsag i Nørre Usseldrup forleden
Det Daglige Ugeblad, der udkommer Månedligt, eller deromkring, tilegnet lydige, erfarne og beskedne Lussingister i Nørre Usseldrup, Klamhuse, Blodhavn, og Uslinge Sogn.
Uansvarlig Chefredakteur og Formidler: Alfred Uffesen, Genvej 99, Smagløse Vestervang.
Nr. 1 (ét) – Første Udgave i begrænset oplag Medio August Anno 2023
Vandmandsbanken i Fiskerstræde har været udsat for et ualmindeligt frækt røveri!
En gerningsmand kom, under optællingen af dagens omsætning, ind og pegede med en oversavet vandpistol på kasserersken, Frk. Kluud, og forlangte samtlige 5 krone-sedler lagt i en til formålet medbragt cigarkasse.
Chokeret valgte kasserersken at parere ordre, hvorefter gerningmanden forsvandt med i alt 32 5-kronesedler.
Gerningamanden beskrives som værende omkring 8 år, af middelhøjde og buttet. Han var ved røveriet iført en ternet kravledragt i overstørrelse samt en blød hat med fjer, og medførte en Damecykel for hjulbenede.
Det lykkedes kort efter den tilkaldte Ordensmagt at anholde gerningsmanden medsamt det røvede beløb, og nu venter der ifølge Politimester Bastiansen en alvorlig korporlig afstraffelse hos forældrene, efterfulgt af 3 dage på vand og brød i mørk arrest!
* * *
Det forlyder, fra sædvanligvis upålidelige kilder, at Manufakturvulkanisør og Overmasturbantinde Fr. Anna L. Fabetersen har iværksat produktion af de eftertragtede lussinghandsker, udført i bedste kvalitet af udtjente traktordæk.
Handskerne, der er udvalsede og eftervulkaniserede, og har en ønskværdig slagkraft ved korrekt brug, kan erhverves alle fredage ved personlig henvendelse i
Handskemageriet, Vommensgade 13 o.g. Store Væmmelse, Tlf. 78x,
til den fordelagtige pris af 1,88 kr pr. par. Findes i flere nuancer af sort.
* * *
Oversognerådsformand Carlo Bladan Skummelsen, Uslinge Mark, har netop tilkendegivet særlig tilladelse til Fr. Anna Pest, der fremover kan drive massage og masturbationsklinik for trængende og lydige herrer i moden alder. Klinikken er beliggende Fumlegyde 13, Kld., Tlf. 6 .
* * *
Vi bringer en EFTERLYSNING! Det drejer sig om den 6-årige aldersrentenyder Rene Fans Skævfod Dunhammer Olsen, der er bortgået fra Opholdshjemmet Smalkost i Vrøvlinge Landsby.
Han var ved bortgangen iført håndstrikkede underbukser af poleret ståluld, samt udhulede sokker med cementbund og nedløbsrør til at knappe i nakken.
Han menes sidst set ved Roklubben ”Hiv” i Blodhavn, flakkende omkring i en flækket robåd med nedslået kaleche.
Oplysninger om den bortgåede bedes givet i tydelig skriftlig form med 3 gennemslag til Politikommisær Ahnholt, Politistationen i Blodhavn.
* * *
Retur til Landsbytossens forside
Populært historisk forsamlingshus genåbner
UGENTLIGE LUSSINGER OG FESTMIDDAGE I NØRRE USSELDRUP
Folkelig jubel vil bølge hen over Nordvestjylland, efterhånden som alle erfarer, at vort kære gamle forsamlingshus Purgatorium nu omsider genåbner. Nyheden blev i dag kl. 07.34 udråbt fra indgangsportalen til forsamlingshuset, beliggende Difteritis Allé 4-6, Nørre Usseldrup.
Mange vil med sorg erindre, hvordan hovedbygningen blev lagt i ruiner af en tarmgaseksplosion for næsten 10 år siden. Et privat selskab, indkaldt til fejring af Lupus Rakkelots 101-års fødselsdag, havde indtaget helt uforsvarlige mængder af kålpølse, gæret roemos, blå drikkepetroleum og andet højeksplosivt materiale, og da fødselaren defækerede foran en flammende pølsegrill, startede det en kædeeksplosion af en voldsomhed, som forsamlingshusets bræddeværk ikke havde nogen chance for at modstå.
Eneste trøst efter ødelæggelsen var, at et stort antal Rakkelpotter gik med i købet.
Besindige og velmenende nordvestjyder har uafbrudt siden ødelæggelsen samlet materialer og økonomiske midler til Purgatoriums genopbygning. Brædder, tagblik, vinduesglas i forskellige farver, latrinspande og andet husgeråd er tilgået byggepladsen. Økonomisk nåede indsamlingen op over 300 kr., godt hjulpet af Den Knockelske Kulturfond, ligesom Louis B. Knockel personligt har støttet med tusinder af stimulerende arbejdslussinger.
Mandag bliver dørene så slået op til det genskabte folkelige mødested. Fast ugeprogram herunder:
Mødesalen med tilhørende garderobe-, køkken- og latrinfaciliteter kan på alle andre dage og tidspunkter lejes til såvel private som offentlige arrangementer, og huset vil således fungere i grundlæggeren Gingko Hæslings ånd. Hans portræt pryder i storformat salens endevæg.
Overlevende medlemmer af Rakkelpot-slægten kan dog ingensinde mere vise sig i Purgatorium, hverken som lejere eller deltagere i arrangementer af nogen art. Borgervæbningens kamphunde vil sammen med NVGT (Nordvestjysk Geriatrisk Tæskehold) beskytte lokaliteterne mod fremtidige trusler.
SE OGSÅ:
Retur til avisens forside
Jagten på den halunkske skat 1-8
Jagten på den halunkske skat 8:8
EN RØV I BRAND
På taget stod en enkelt vagt som jeg pacificerede med den sidste rest tarmgas. Lufttrykket væltede ham så han knaldede hovedet ind i gelænderet og mistede bevidstheden.
”Af sted,” sagde Harlo og kravlede ind i kabinen. ”Fuld fart frem.”
Svævebanen satte af sted i højt tempo. Vores manøvre blev straks opdaget og en alarm gik i gang. Rakkelpotter strømmede ud af Hotel Store Bob som krigsparate hvepse. Alle var bevæbnede med slangebøsser som de skød knaldperler efter os med.
Det hjalp dog ikke for vi kom sikkert ned til jorden.
”Vi klarede det,” sagde jeg og hjalp Harlo ud af kabinen. ”Gennem grotten. Ned til badekarret!”
”Så stop dem dog!” ”Skyd dem!” lød det bag os.
Da vi nåede til nedstigningen til tunnelsystemet så jeg over min skulder, hvordan Rambuk Rakkelpot begå en fatal fejl. Han skød en knaldperle direkte ind i den gigantiske Sorte Lubert.
Pr. refleks kastede jeg mig over min grandonkel og vi tumlede ned i tunnelsystemet sekundet før hele klippeøens top eksploderede.
Mens vi sejlede hjemad kunne vi se hvordan øen stod i lys lue, og fedtede røgmasser vældede op mod himlen. Der kunne umuligt være nogen overlevende.
Hjemme på Halunkenborg fik vi os en sjus, serveret af min husholderske, enkefru Sofie Lorensen, og dertil en velfortjent tangcigar efter den hårde rejse.
”Det var ærgerligt at familien Rakkelpot stjal alle dine værdier,” sagde jeg.
Harlo nikkede, mens et et snedigt smil bredte sig i hans gamle sømandsfjæs.
”Pengene fik de. Men Rektalrubinen fandt de aldrig! Den er gemt et særligt sted som de ikke har tænkt på at lede.”
”Hvor?”
Harlo trak benklæderne af og jog sine rynkede oldingehænder op i rectum og gravede en selvlysende rubin ud af tarmsystemet.
Harlo havde en stærk psyke. Han havde haft rubinen siddende begravet i sit indre siden 1955. Der findes ikke mange modige og stålsatte mænd som ham.
En måned senere rejste vi tilbage til Slubberts Rev for at undersøge skaderne. Hotellet stod der endnu trods eksplosionen. Familien Rakkelpot havde haft spenderbukserne på og opført bygningen i sprængsikkert materiale. Heldigt for os. Kun ruderne var trykket ud.
”Nu hvor alle mine penge er smidt ind i hotellet her, burde jeg bruge det til noget. Hvad med at vi to sætter det i stand og slår dørene op for alle nordvestjyder? Et nyt sommerferiemål?”
”Skål på det.”
Ja, De læste rigtigt! En færgerute er allerede ved at blive etableret til Slubberts Rev og på fredag åbner Hotel Halunk for betalende gæster. Enkefru Sofie Lorensen vil efter direktiver fra Harlo og mig stå for den daglige drift.
(SLUT)
Retur til avisens forside
Jagten på den halunkske skat 7:8
LØSE STEN OG TARMGAS
”Hvad er der sket?” spurgte jeg min grandonkel.
Harlo gik rundt i cellen med hænderne på ryggen:
”Jeg var på vej hjem i 1955. Badekarret var klar, men så blev jeg antastet af en flåde med rakkelpotske opdagelsesrejsende. Jeg gemte rubinen af vejen inden de kom til mig, men kortet fik de. Pengene fik de. I alle disse år har de holdt mig fanget og tvunget mig til at se dem ødsle mine penge bort. De har skudt alle mine penge ind i bjerghotellet her bare for at irritere mig. Der kommer ingen kunder, for ingen ved at hotellet eksisterer.”
”Det var da forfærdeligt!” udbrød jeg. ”Vi må væk fra Slubberts Rev omgående.”
”Men hvordan?”
”Bygningen er opført af familien Rakkelpot, ergo er det noget klamphuggeri. Der må være en brist et sted.”
Vi besigtigede hele værelse 69.
”Aha,” sagde jeg. ”Løse sten.”
Flere store sten i muren bag sengen kunne man rokke ved. Vi havde dog ikke kræfter nok til at skubbe dem fra hinanden.
Så kom jeg i tanke om dingleribsene i min lomme. Jeg tog kun et par stykker denne gang i munden.
Abrupt mærkede jeg presset i underlivet. Jeg blottede min bag og satte den mod muren. Jeg gav slip og flatulerede med så voldsom kraft at stenene blev skubbet ud af sit leje så der kom et hul i muren.
”Bravo,” sagde Harlo og kravlede gennem hullet.
”Lad os komme væk herfra,” hviskede jeg.
Vi kom ud i et tomt baderum med afføring op ad væggene og loftet og listede ud på gangen, der var fyldt med opløste gnaverkadavere. Der var banditter i alle retninger, så vi søgte op mod taget. Den eneste løsning var svævebanen.
Hvordan skal dette drama ende? Fluks videre til sidste afsnit!
Retur til avisens forside
Jagten på den halunkske skat 6:8
MANDEN PÅ VÆRELSE 69
Jeg blev fragtet gennem hotellet ned mod værelse 69. Døren blev åbnet og jeg blev skubbet ind i lokalet. Henne i skyggerne sad allerede en anden fange.
”Her kan du sidde og tænke lidt over tingene til du gider at samarbejde. Du skal finde den Rektalrubin til os når vi siger det til dig. NÅ!” Døren smækkede og låsene smældede.
”Pokkers også. Jeg var ikke forberedt på alt det her. Troede bare det skulle være en ordinær skattejagt. Stille og fredeligt.”
Den lille buttede mand i sengen drejede sig om. Hans tangcigar glødede i halvmørket. Han rejste sig op og jeg genkendte hans hvalrosansigt.
Jeg tabte underkæben. Harlo Hellmann Halunk levede endnu.
”Grandonkel?!”
Hvad der videre sker? Flux videre til næste afsnit!
Retur til avisens forside
Jagten på den halunkske skat 5:8
BJERGHOTELLETS RÆDSLER
Inde i hotellobbyen skreg de indfødte i kor: ”Store høvding!”
En mand med gøglerkasket, brystholder af kokosnødder og bastskørt sprang ud af døren bag skranken og hylede: ”Hvad er der nu?”
”Den ubudne gæst vil ikke samarbejde! Han passer ikke sit arbejde. Går bare og brænder husleje af.”
”Føj for satan,” skreg høvdingen. ”Gør ham mør i fangehullet!”
Jeg kunne fornemme at noget var galt. Hvordan kunne disse primater dog have styr på hoteldrift?
”I er ikke indfødte, er I vel?” sagde jeg. ”I er noget andet ..”
Samtlige 50 potraklere i lokalet brød ud i en høj latter.
”Så faldt ti-øren, hva’?!” grinede høvdingen.
De indfødte fjernede deres fækaliebaserede ansigtsmaling, trak lændeklæderne af og iførte sig gummihabitter. De tog hver sin kam og friserede håret. De var ikke Potraklere. Sådan nogen eksisterede ikke. Det var en del af familien Rakkelpot.
”Selvfølgelig,” sagde jeg lavt.
Hotelbestyreren, som tidligere gjorde det ud for høvding, grinede ondt. På hans navneskilt på brystet stod navnet Rambuk Rakkelpot.
”Send ham hen på værelse 69!”
Det lyder farligt! Vi må straks videre til næste afsnit
Afsnit 1 Afsnit 2 Afsnit 3 Afsnit 4 Retur til avisens forside