Månedsarkiv: februar 2019

Vovehals springer ned på madras fra 5 meters højde

HalunkLOGO

BANEBRYDENDE REKORDFORSØG PÅ KLAMHUSE HEDE

Vovehalsen Palle Mango udfører i eftermiddag et sindsoprivende rekordforsøg på Klamhuse Hede. Den modige nordvestjyde vil, kun iført motorbriller og ankelsokker, hoppe fra 5 meters højde og lande på en muggen halmmadras.

“Jeg vil gøre alt for at få mit navn i historiebøgerne,” siger hr. Mango.

Mango m tekst

Meget kan gå galt under udspringet fra platformen af træpaller og tønder. For eksempel kan han blive stærkt forkølet af den kraftige vindmodstand, erhverve sig en forstuvning eller en gedigen hovedpine, hvis han ved et uheld lander på jorden i stedet for madrassen.

Med andre ord: alt står på spil.

“Jeg er villig til at tage risikoen,” siger han. “Hvis der slet ikke er fare i livet, er der så overhovedet nogen grund til at stå op om morgenen?”

Palle Mango har i 14 dage kun indtaget en spiseskefuld havre og en kvart flæskepølse om dagen, for at have en tilpas lethed under rekordforsøget.

Opløb

Udspringet er blevet udskudt op til flere gange de sidste måneder grundet uvejr, hæmorider og lignende problemer, men som det ser ud nu, vil Palle Mango med sikkerhed komme til at springe denne i eftermiddag.

Sidste nyt: Vovehals eksploderet ved et uheld

Det meddeles netop nu, at Palle Mango bortgik blot fem minutter før sit planlagte udspring. Inden han kravlede op ad stigen dukkede en arrig vaskebjørn op i det høje græs et stykke fra arrangementet.

Vaskebjørn

“De tør ikke slås mod det dyr,” sagde en hånende tilskuer. “Gør De vel?”

“Jo, det gør jeg da i hvert fald,” svarede Palle Mango og slog sig på brystet.

Disse otte ord blev hans sidste, for da han løb nøgen ud på marken mod den vrissende vaskebjørn, trådte han på en metan-landmine, der ved en fejl var blevet efterladt af borgervæbningen i forbindelse med deres ugentlige defensive øvelser.

Med et højt knald blev den ivrige vovehals Palle Mango degraderet til kødgrød.

Derefter måtte de i alt 500 fremmødte publikummer gå skuffede hjem.

Pølsevogn

“Det er naturligvis en skam at hr. Mango døde,” udtaler en af tilskuerne, pungdyrsmassør Wilfred Wakkelpakkel. “Men jeg føler ikke at jeg er mødt op forgæves, for den pølsevogn, som hr. Mango bestilte til lejligheden, har lige serveret mig den mest delikate bæverpølse, man kunne forestille sig.”

SE OGSÅ:

HenvHalunkHÅRTILALLE

Retur til forsiden

Forbrydelser afsnit 2:237: MASTURBATIONSGEBYRTYVERI

ForbrydelserLOGO3

Forbrydelser mod enkeltpersoner kan være hæslige, men de kriminelle projekter, der udmarver et helt samfund, er dog på længere sigt endnu værre.

Et chokerende eksempel fra 2002 fremdrages her. Som mange vil huske, forsvandt en stor del af de turistsexualitetsgebyrer, som Usseldrupegnens Storsogneråd opkrævede, dengang i en socialistisk kloak.

Sexualøkonomi01

At turister må afregne kontant for kopulation og masturbation, udøvet i vore hjemsogne, har længe været en etableret og selvindlysende del af lokalsamfundsøkonomien, men i flere år havde gebyrindtægterne været svingende.

Sexualøkonomi02

Frem dukkede ægteparret Lubba og Lambert Böffelmuhle med en tilsyneladende imponerende erfaring i inddrivelse af offentlige tilgodehavender. De havde kontrolleret automobilnummerplader i Detroit, USA, og været halalslagtningsinkassatorer flere steder i Europa. Deres løfte til Storsognerådet var, at de i løbet af sæsonen 2002 ville forøge turistsexualitetsgebyrindtægterne med mindst 162,4 procent.

Sexualøkonomi03

En forstærket og til dels nyudrustet skare af sexualinspektører blev sendt ud på strande, marker og skove, til hoteller, pensionater og campingpladser, og tilsyneladende blev der indkradset flere gebyrer end nogensinde.

Men hvor blev pengene af?

Sexualøkonomi05

Et ungt multi-racialt par, som på Blodhavn Nordstrand havde betalt kr. 3,81 for 14 minutters omfavnelse og en efterfølgende gensidig saltvandsmasturbation, stillede 22. juli 2002 kl. 16.23 præcis dette spørgsmål (på congolesisk og vist nok burmesisk, maskinoversat og fortolket af fhv. biblioteksmedhjælper Asgeir Judassen, Klamhuse Vestermark).

Sexualøkonomi04a

De enorme indstrømmende beløb fra turistsexualitetsaktiviteterne var intetsteds at finde, og Böffelmuhle-parret er sidst set løbende over sognegrænsen i retning mod Holstebro 23. juli 2002 kl. 01.34. Senere efterforskning godtgør, at Lambert Böffelmuhle er søn af Holstebros mangeårige socialistiske folkefører Gumbert Böffelmuhle, og at hustruen Lubba ligeledes har nære familiemæssige relationer til ledende Holstebro-usurpatorer.

Usseldrupegnens tillidsfolk burde have været på vagt, men håbet om at genvinde de tabte midler er ikke opgivet. For pengenes tilvejebringelse og/eller Böffelmuhle-parrets hoveder i genkendelig stand er udsat en dusør på op til kr. 11,37.

Gebyrinddrivelsen og opbevaringen af midlerne er overgået til de sikrest tænkelige hænder, nemlig dem, der sidder på redaktør Louis B. Knockel.

SE OGSÅ:

ForbrydelserLOGO2