VIGTIGT FINANSIELT NYT FRA AUTORITATIVE KILDER:
Ved det nylige kvartalsmøde i Klamhuse Centralbank besluttede bestyrelsen og bankens formand, dr.polit.fæcal. Ludbert Hajek at sænke den brune diskonto med 6 pct. Detaljer kan være svære at følge med i, så vi har bedt adjunkt Milton Farmand, Klamhuse Universitets Kursus, KUK, om en forklaring:
“Den regionale valuta, den Brune Daler, er i modsæting til “fiat” valutaer som Lire, Zloty og Zimbabwedollars baseret på en Lortefod. Det vil sige, at enhver borger har krav på at få sine brune daler konverteret til latrin i medlemsbankerne” forklarer adjunkt Farmand, og fortsætter:
“Hvor Lortefods-Princippet har ført til stabile forhold på finansmarkederne og generelt ses som en fordel for egnens erhvervsliv, er der på det seneste opstået utilfredshed over den ringe økonomiske vækst. Formand Hajeks brune diskontosænkning hilses derfor velkommen i lokale erhvervskredse.
Det foregår omtrent således: Hver aften ved lukketid deponener oplandets medlemsbanker deres latrinreserver i Centralbankens septictanke. Herfor betaler Centralbanken en nominel rente, der benævnes den brune diskonto. Ved at nedsætte den brune diskonto gør Centralbanken det mindre attraktivt for medlemsbankerne at deponere deres reserver og skaber derved større udlån, hvilket skaber vækst.
TIS-LM diagrammet nedenfor illustrerer princippet. Den vandrette akse repræsenterer den totale latrinmængde, både L1 og L2 i metriske tons (L1: Likvide fækalier. L2: Likvide fækalier + tørre fækalier + indskud på anfordring). Den lodrette akse er den brune diskonto i procent. En ligevægt på det brune valutamarked indtræffer i chokoladekrydset, hvor udbud og efterspørgsel af brun likviditet er ens. Ved at sænke diskontoen, skubber Centralbanken chokoladekrydset nedad og skaber større vækst.
Dog er ikke alle eksperter overbevist om, at diskontosænkningen vil virke. “Det er børnelærdom, at en brun diskontosænkning ikke virker, når økonomien er i en latrinfælde,” anfører Poul Krogmand, lokal økonom og blogger. “I en latrinfælde klemmer alle aktører ballerne sammen på samme tid, og chokoladekrydset forskydes til under nulpunktet. Centralbanken har derfor ikke nogen mulighed for at sætte gang i økonomien. Vi kræver, at amtmanden tager aktion og påbegynder en aktiv fækaliepolitik med offentlig udspredning af latrin og massive investeringer i kloaknet, rensningsanlæg og anden offentlig investering med stor multiplikatoreffekt.”
“Som anført af tidligere økonomer fra William Jennings Bryan til Bjarne Corydon nytter det ikke at korsfæste menneskeheden på et chokoladekryds, og spådomme om, at det skulle føre til myldrebæ som i Weimartyskland er noget pjat,” slutter en tydelig agiteret hr. Krogmand.
SE OGSÅ:
Retur til avisens forside
