Kategoriarkiv: Kultur

Banjogalla i Jøderup Sognegård

Crass Børsting LOGO

En folkekulturel tradition, som har holdt pause siden 1958, genoptages nu på mandag, når Jøderup Sognegård slår dørene op til en banjo-gallaaften med start kl. 19.03 prc.

Banjogalla01
Sognegården melder udsolgt til den historiske gallaaften. Cyklisten i forgrunden er en af de 17 dværge, der har fået lov at deltage, ophængt i fjedrende seletøj under loftsbjælkerne.

Den musikalske festaften er muliggjort af et knockelsk kulturlegat på kr. 4,57, ligesom redaktør Louis B. Knockel har givet tilsagn om de nødvendige lussinger før, under og straks efter underholdningen.

Indtil i går var der forhåndssolgt 11 billetter, men da seniorbanjospilleren Holbert Flax bekendtgjorde, at hans datter Halma Flax-Flamberg vil berige banjoaftenen med et dansenummer kl. 19.38 prc., iført gråhvid gummibadedragt, blev de resterende 489 pladser revet væk lige så hurtigt, som billetkontorets personel kunne nå at tatovere adgangstegn på publikums næser.

– Det var især vor masturberende mandlige ungdom, der indså formålet med denne kulturoplevelse, oplyser en tilfreds redaktør Knockel.

Banjogalla03
Banjoveteranen Holbert Flax foran familiens pragtvilla i Klamhuse.

Banjogalla06
Nordvestjysk Akademisk Banjoensemble vil som altid være smagfuldt påklædt.

Banjogalla04a
Brunvællingomrører Abner Bux glæder sig til at spille på det
instrument, han arvede fra sin fader, brunvællingforvalter
Harding Z. Bux, i 1967.

Banjogalla05
Lillebror, landradiokomikeren Balkan Bux, medvirker
som aftenens konferencier.

Banjogalla02
Det var dog først, da fr. Halma Flax-Flamberg gav tilsagn om et
dansenummer, at der for alvor kom pres på billetkontoret.

– Arrangementet slutter kl. 19.56 prc., indskærper redaktøren. – Lokalet evakueres i eksprestempo, og evt. videre masturbation henvises til grøftekanter og uoplyste gårdspladser senere på aftenen. Alle har at møde til sædvanlig tid på deres arbejde tirsdag morgen. De, der ikke gør, vil komme til at fortryde.

SE OGSÅ:

HenvSANGSKOLE

Retur til avisens forside

Til julefest med Fede-Niels 1:24

FedeNjulxx

1. december 2026

I samme sekund Fede-Niels mødte ind på kadaveropskæringsfabrikken, vidste han at noget var grueligt galt. En massiv snestorm havde i løbet af dagene, gjort al ind- og udrejse fra hjemsognene umulig, men det var ikke dét der bekymrede ham. Det var heller ikke de hundredvis af kødædende dræberfækalier der endnu ikke var tilintetgjort, næh mange af dem var tilsyneladende gået i vinterhi.

Niels’ bekymringer cirkulerede om den ranglede mand med det sleske smil og den spraglede gummihabit, der var mødt op på fabrikken:

”Godmorgen, mine herrer. Mit navn er Rachwald Halallandsen!” sagde den fremmede. ”Hartmut Gaffelwaber, jeres daglige herre og mester, er taget på en forlænget juleferie, så jeg varetager driften resten af året.”

Rullebåndet gik i gang, men til medarbejdernes forbløffelse var det ikke døde dyr der kørte forbi, men derimod en lang, tyk pølse i grønne og brune nuancer. Massen kom fra en gigantisk maskine der var blevet opsat ved starten af båndet.

”Hvad fanden er det?” udbrød Niels chokeret.

”Åh, det havde jeg glemt at fortælle jer! Jeg har ændret forretningsmodellen. Dette er plantefars. Det skal skæres i bøffer, koteletter, stege og pølser. Kød er fortid. Sæt i gang!”

”Men borgerne forventer flæskesteg til jul!” råbte Gylpert Larsen.

Rachwald grinede hult: ”Ikke på min vagt. I år bliver det en kødfri, klimavenlig jul! HAHAHA.”

Er julen ødelagt? Kan Fede-Niels gøre modstand, og hvem er denne mystiske Rachwald Halallandsen? Følg med i næste nervepirrende afsnit!

Næste kalenderblad
Retur til avisens forside

 

 

Til julefest med Fede-Niels 24:24

FedeNjulxx

24. december 2026

Ved formiddagstid stod en dieseldreven kane klar på pladsen foran Fløs Flødeisfabrik. De gæve helte havde i fællesskab bygget fartøjet af forhåndenværende materialer og efter den første test, så den ud til at virke perfekt.

Intet kunne gå galt.

Fede-Niels hoppede i en tætsiddende, rød spandexdragt og satte sig i den mekaniske kane. Han trak en hue over ørene.

”Mijaaaav!”

”Kattemor!” jublede Fede-Niels.

Hans adoptivmoder var mødt op for at ønske ham god vind på rejsen.

”Jeg har savnet dig,” sagde Niels.

”Mijaaav!”

”Synes du? Du er et nobelt dyr! Hvorfor tager du ikke med?”

Katten sprang op ved siden af som moralsk opbakning. Sammen lettede de fra jorden med høje brummende lyde. Fede-Niels cirkulerede om lokalområdet som en stor, doven flue og kastede flæskestege ned i alle de skorstene han kunne se. Man kunne høre jubelbrøl hver gang en steg blev leveret.

”Glædelig jul, mine venner!”

***

Efter ti timers konstant flyvning og flæskestegskast landede den diseldrevne julekane med et blødt bump i sneen ved siden af en tørlagt brønd på Klamhuse Vestermark. Flæskesækken var tom. Fede-Niels havde reddet familiernes jul.

Han nåede dog ikke at nyde stoltheden, før en forbrændt gurker kom kørende på en stjålet cykel. Knægtens kamphund var omkommet i flæskestegseksplosionen, så han var alene denne gang. I den delvist forkullede hånd havde ungen en håndfuld kanonslag som han satte ild til med sin engangslighter.

”Dø, fede svin!”

Han cyklede mod Niels og gjorde klar til at kaste fyrværkeriet mod ham.

Fede-Niels var handlingslammet, men heldigvis var katten beredt. Den sendte Fede-Niels et sidste kærligt blik inden den ofrede sit liv, ved at springe direkte ind i forhjulet på cyklen. Kroppen kom i klemme og bragte køretøjet til øjeblikkelig standsning.

”FUUUCK, NEEEJ!”

Gurkeren fløj forover og landede hovedkulds ned i den tomme brønd med kanonslagene. Braget var stort og snart kollapsede hele brønden omkring ham.

Fede-Niels trak den afsjælede kat ud af cykel-egerne og besluttede at tage den med hjem for at konservere den i et syltetøjsglas, så den kunne stå på værelset som et evigt minde.

***

”Så er der flæskesteg, julemedister, stegte ænder, hestesylte og æselkoteletter!”

Fede-Niels sad for bordenden med store øjne i familien Zwiebelkäses spisestue. Fade med nordvestjyske juledelikatesser blev sendt på omgang til det lille selskab og der blev ædt, drukket, ræbet og flatuleret så lamperne gyngede i loftet. Til dessert fik de milkshakes med skinkesalat.

De hævede alle deres skummende glas og skålede mod katten der lå i en krukke med formaldehyd og stirrede tilbage på dem i en fordrejet stilling, men med mild glæde og tilfredshed i øjnene.

”For kattemor!”

Glædelig jul!

Forrige kalenderblad
Tilbage til avisens forside

Chokfilm: DRÆBERÆLLINGER VENDER TILBAGE

Originaltitel: “Return of the Killer Ducklings”
Medvirkende: Tom Cruise, Ghita Nørby, Olfert og Buddy Languster m.fl.
Instruktion: Pepita III Hitchcock

BRUGSANVISNING: Lad filmen køre i mindst et kvarter og lav selv lydene (ællingerne hvæser, menneskene skriger). God fornøjelse!

ællinger dræber monster film gif

Gå til avisens biografside
Retur til avisens forside

Chokerende racisme i socialdemokratisk avis

Hårdt tømmer og stærk lakrids på tryk herunder:

Hårde negerhoveder SocDemRds 31101922

Fodnote 1: “Negeren Siki” og Carpentier var mesterboksere.

Fodnote 2: Avisudklip stammer fra Social-Demokraten for Randers og Omegn 31. oktober 1922.

Fodnote 3: Indhentet kommentar fra Mbongo Henriksen, talsmand for Nordvestjyske Afrodanskeres Fællesklub:

Negerhoved

FLERE HISTORISKE NYHEDER HER:

Henv Gammeldagske

Retur til avisens forside

Landsbytossefilm: Freddy Flatus fyrer den af

KATASTROFESCENEN, SOM FACEBOOK FORBØD
Socialhumoristisk eksplosionsdrama med musik og hjerteløs latter.
28 sekunder, du aldrig glemmer. Klik straks!


Se flere film her
Retur til avisens forside

 

Prominent Forfatter besøger Blodhavn

Kelvin McTavish Svinskager LOGO

NOTIFIKATION:

Paa nærværende Lørdag Aften Kl. 19.31 vil den verdensberømte amerikanske Forfatter-Plagiator, Ejvind Herningwej Jr. III, gæste Café Den flydende Lollænder i Blodhavn.

Her vil han berette om sine Kvaler m.H.t. Hang til Kvindelige Beklædningsgenstande, Røg, Spiritus samt oplæse fra sin Roman “Hvem runger Klunkerne for? — Glimt fra Madrid’s Gyder til Kroen i Nr. Nederen”.

Herningwej01

Dagen efter vil E.H. Jr. III, saafremt den foregaaende Aften ikke har været for anstrengende, gæstevisitere Den Røde Prut, hvor han vil oplæse Uddrag af sin seneste Novelle “Sneen paa Kjæltringhøj”, der af Kritikere er blevet betegnet som (Citat) Et Stykke Prosa helt uden for pædagogisk Rækkevidde.

VEL MØDT!

Herningwej02

I anledning af Herningwej Jr. III’s besøg har Nordvestjysk Landbibliotekarforbunds eksekutivkomité frigivet opskriften på en EH-drink, som alle litterært interesserede kan og bør nyde nu på lørdag:

Saften fra 4 kg koldpressede roetoppe
2 liter salmiakspiritus
1 liter Jolly Cola
Isterninger
En håndfuld friske høvlspåner til pynt og aromatisering
(Opskrift rækker til 4-5 personer)

SE OGSÅ:

Henv48GRATISKNALDROMANER

Retur til avisens forside

Meditationer På Et Gammelt Almuedas, I.-V. (1907)

Arne Sikh LOGO

Jeg må med stor beklagelse meddele, at Krads Mølle forleden nedbrændte. I brandtomten var intet tilbage. Dog, som et lille mirakel, fandtes i ruinerne et helt uspoleret, lille dokument, indeholdende et gammelt digt, som på uforklarlig vis havde undsluppet flammerne.

Billede 0 (3)

I Hartmanns ånd beder jeg hermed om, så hurtigt muligheden byder sig, at disse, vor gode vens sidste efterladenskaber, aftrykkes i den elektroniske lokalavis.

Med sørgmodige hilsener,
Arne Sikh
अच्छी तरह से जीना

Meditationer TITEL

Meditationer01

I. I Begyndelsen Var Lorten.
På Arilds tid de alle stred, og gjorde det i flok.
I ansigts sved de alle sked, og alle fik de nok
at spise; mænd, og børn, og dyr, i deres usle liv;
og for så vidt menuen: ja, den var s’gu primitiv:

Pu-bad, pu-bad, pu-bad,
ja, det var deres mad!
Pu-ha, pu-ha, pu-ha,
hver evig eneste da’.
Pu-bæ, pu-bæ, pu-bæ,
indtil de sank i knæ,
Pu-lort, pu-lort, pu-lort,
der dækked’ graven sort,
– så såre de gik bort.

Meditationer02

II. Dansen Om Gulvfækalien.
Den Brune Gud, som var fra røven sendt
blev hurtigt Jordens femte element!
De tilbad den, som i et vældigt spil,
endskønt den lugtede ad helved’ til…

Pu-bad, pu-bad, pu-bad,
det gjorde dem så glad!
Pu-ha, pu-ha, pu-ha,
hver evig eneste da’.
Pu-bæ, pu-bæ, pu-bæ,
de alle sank i knæ,
“Pu-lort, pu-lort, pu-lort!”,
sang de, i skøn akkord,
– gennem Himmeriges port.

Meditationer03

III. Den Store Brune Revolution.
“Længe Leve Lorten!”, råbte hidsigt proletaren.
For han havde nemlig fået sig en åbenbaring!
Og som villigt nyt medlem af Folkerepublikken,
Fik han både bæ i munden, og lidt bæ på pikken…

Pu-bad, pu-bad, pu-bad,
det gjorde ham så glad!
Pu-ha, pu-ha, pu-ha,
hver evig eneste da’.
Pu-bæ, pu-bæ, pu-bæ,
selv Kongen sank i knæ,
Pu-lort, pu-lort, pu-lort,
for hovedet blev han kort,
– og så gik han i sort.

Meditationer04

IV. Her Skal Ski’es, Her Skal Ties!
Tys, nu har vi jo de hér, viktorianske dyder…
Ingen siger noget, når en anus lort afskyder.
Hverken Struwwelpeter, Biedermeier eller Faber,
skal afsløre dét, de ned i lokummerne taber!

Pu-bad, pu-bad, pu-bad,
det gjorde dem så glad!
Pu-ha, pu-ha, pu-ha,
hver evig eneste da’.
Pu-bæ, pu-bæ, pu-bæ,
Tjarls Dickenballs, det fæ!
Pu-lort, pu-lort, pu-lort,
H. C. Andersens julekort,
– som han tørred’ sig med, så hårdt.

Meditationer05

V. Gudernes Tyndskidsmørke.
Jeg for svar bestandigt rykked’ Gud:
“Forklar den bæ, jeg dagligt trykker ud!
Den udkom af mig; just som jeg, af Dem!”
Men Gud gav op, ja; og så gik han hjem…

Pu-bad, pu-bad, pu-bad,
jeg skide vil et kvad!
Pu-ha, pu-ha, pu-ha,
hver evig eneste da’.
Pu-bæ, pu-bæ, pu-bæ,
og når jeg går i knæ,
Pu-lort, pu-lort, pu-lort,
min fejltro er godtgjort!
– i et lokum, gled den bort…

Følg hr. Hartmann Stahl-Eisenmann på hans muligvis sidste rejse, klik herunder:

Hartmann i H LOGO 01

Retur til avisens forside

 

Ondskabens Træ (Hartmanns sangbog)

Ondskaben01

Usle Dødelige!

Inden jeg slipper alle mine modbydelige, sprøjtedefækerende dæmoner løs overalt på klodens besudlede overflade, bringer jeg Dem til behageligt tidsfordriv den fulde illustrerede ordlyd af “Ondskabens Træ”, et ultrakort, omend formidabelt filosofisk værk, af ukendt forfatter, fra Helvedes Bibliothek. Perlen blandt samlingen, en sand dekadencens billedbog, og i øvrigt gratis, samt eksklusivt, for Knockelske Tidende. God fornøjelse!

Ondskaben02
I: Intelligensens Død.
Hr. Dunning, hr. Kruger, de gik sig en tur,
Kuk-kuk, kuk-kuk, faldera.
De talte jo om, hvad det var, der var galt,
Kuk-kuk, kuk-kuk, faldera.
Og så blev de enige, tog sig en lur,
Af druk, kuk-kuk, faldera,
men da de så vågned’, så var det fatalt.
Kuk-kuk, kuk-kuk, faldera…
Der var ingen løsning; kun håb om en dag,
Kuk-kuk, kuk-kuk, faldera,
Hvor fagfolk blev tæsket, til hovedet faldt af!
Kuk-kuk, kuk-kuk, falder a’.

 

Ondskaben03
II: Kærlighedens Død.
(xy+xx)n=0.


Ondskaben04
III: Samfundets Død.
Solen er så rød, mor,
og nu er fader død.
Klunkerne faldt af, og
hans hjerne blev til grød.

Jeg vil også gerne dø,
så jeg kan flyve bort.
For så kan jeg vel slippe for
at høre på dit lort!

Ondskaben05
IV: Kunstens Død.
Bohemen sig kastede, med et skrål,
i døden fra 12. sal.
Salonsocialisterne drak hans skål;
“Han var nu en vældig ka’l!”

“Han var sgu’ den største!”
braldred’ de gladeste,
mens de citered’ fra bogen.

“En anelse tvivlsomt; dog sikkert den fladeste,”
lød en mørk stemme, fra krogen…


Ondskaben06
V: Troens Død.
Caspar, Melchior og Balthazar
Så det klareste lys på himlen.
Men de vidste godt, at det var
En døende stjerne, i vrimlen.

Billede 7 (16)
VI: Naturens Død.
Jorden brænder i alle lande;
Havene hastigt fordamper.
Ingen vand i nogen spande,
Nu slukkes skal, alle lamper.

Kloden bli’r til en lille sol,
En glødende ministjerne…
Atomkraft Nej Tak?! – Go’nat og farvel,
Din fordømte, stupide halvhjerne.


Ondskaben Jol SPIL
VII: Musikkens Død.
Er du jol, mon…?
…eller er du mongol?!

Ondskaben09
VIII: Følelsernes Død.
Empati er evnen til at forstå din egen morder, og kristendom evnen
til at tilgive mordet på dit eget barn. Kristopati er sygdommen,
der gør, at du begærer din egen slægts udslettelse. Derfor: kvæl
fromt dine egne børn, skyd glad din kone, og hæng så dig selv,
i Jesu Kristi navn! Amen.

Ondskaben10
IX: Glædens Død.
Skadefryd er den sidste fryd,
når ikke vi længer’ kan le.
Næstens død er vort eget brød;
Vi sidder med Døden til te.

Ondskaben11
X: Skønhedens Død.
Hvor er min Gertrud…?
Hun var smuk som en gud,
men nu er hun væk, søde barn…

Tredoblet i kødet,
og muggen i skødet,
med bryster af plast, hvilket skarn!

Tatoveret og piercet,
er nu min sjæls Circe,
og håret er blåt, grønt og pink.

Med ring i sin næse,
en vammel fadæse…
Jeg håber hun bli’r til en mink.

Ondskaben12
XI: Sandhedens Død.
179 mand på et helt folks kiste,
Ho, ho, ho, og en tom flaske rom.

Ondskaben13
XII: Fantasiens Død.
Aladdins Lampe brændte endelig ud,
mens folk var ude at shoppe.
De brokked’ sig over en pris på en klud,
og en pakke med 6 kokostoppe.

Ondskaben14
XIII: Sjælens Død.
Alle mennesker er født lige.
Ingen må mod himlen stige.
Pig’ er dreng, og dreng er pige.
Du skal for din hersker vige.
Og du skal dig selv bekrige.
Du har ingenting at sige.

Hér er nu dit himmerige!

Med infernalske hilsener,
Hartmann, Bæst 666

Hartmann i H LOGO 01

Hartmann i H LOGO 02

Hartmann i H LOGO 03

Hartmann i H LOGO 04

Retur til avisens forside

De Frådsendes og De Uansvarliges Inferno

Hartmann i H LOGO 03

Ud af den mørke dis gled et simpelt, noget ramponeret fartøj af træ, dækket af tang og rankefødder. Dette var Karens Robåd, og den gnavne, kutteklædte styrmand beordrede mig straks ombord.

“Hø’er li’e hæær, vi skal skis’me først lige have ordnet betalingen. Landkrabberne stikker sgu’ af fra regningen… Det bliver lige én obol, inkl. dødningemoms, mester,” hostede den dystre skikkelse.

Helvede 03 01

“Sådan en har jeg tilfældigvis ikke lige på min person, men tag en Kongen af Danmark!”, svarede jeg venligt, og rakte med fast hånd min bolchepose frem
mod den mørke gestalt. “Nej, tak. Jeg sutter ikke på kandiserede surrogater af afdankede statsoverhoveder, fra de dødeliges verden… En obol, forud, eller så må De sågu’ selv svømme over!”

Dette var vel rimeligt nok… Jeg rakte ham i stedet en af mine få resterende lommelærker.

“Enkeltmaltet skottevand, hidrørende et sted fjernt herfra…” oplyste jeg den pludselig meget nysgerrige sømand. “Det er en vaskeægte 12-års Glen Riddersholm, lagret i et gammelt tørkloset på en øde ø vesten for Hæmorrhoiderne. Og når De så har tømt butæljen, kan De jo prøve en kvalitetscigar,” tilføjede jeg, og rakte ham en tændt havaneser.

Den kutteklædte skikkelse tog sig et ordentligt drag af den herlige væske, og pulsede derefter løs på den storslåede tobak, til bittesmå lyn skød frem, under kuttens hætte… “Ja, så kan skuden den Fanden fløjte’me s’gu da ellers i Be’elzebubs navn gå, og det også i en ruf!” udbrød den formummede mandsperson begejstret, og hev i årerne i så rasende et tempo, at flammer blussede op af bådens kølvand. Jeg satte mig komfortabelt ned i båden, og røg og drak, medens båden fór henover de mørke vover…

“Tju-hej, hvor det går! Lad os da fordrive tiden med overfarten ved i fællesskab at istemme Den Sorte Sejler!” foreslog jeg. Manden sang for, og så blev der for alvor stemning ombord:

Helvede 03 fisker video

Vi nåede den fjerne bred. Kaptajnen fremdrog sin iskolde skelethånd, og jeg greb den omgående i næven, og trykkede den, til det knasede… “Tak for Deres store venlighed over for en simpel færgemand,” ytrede han sagte.

“Der er absolut intet at takke for,” replicerede jeg. “Det er hele verden, der takker hædersfolk som Dem! Ellers var der slet ikke nogen verden, hverken over eller under, og tak kun et fattigt ord!” Jeg slap de sørgelige rester af den smuldrende knokkelhånd, og den kutteklædte sank en anelse sammen, og gispede svagt, medens bådens stævn blidt bumpede mod bredden. “Held og lykke!” lød det dystert, fra den trætte, gamle navigatør, der synkede stumpen af sin udbrændte cigar, medens jeg skrævede over rælingen og gik i land.

“Hold De Dem hellere parat til rejsen retur… Jeg skal gemme en cigar, og en dram eller tre, til Dem!” råbte jeg opmuntrende tilbage. Men da jeg vendte mig om, for at vinke adjø, var der hverken båd eller skipper i syne. Kun den triste, blikstille sorte flod…

Helvede 03 02

Efter denne rørende episode kom jeg til et underligt stoppested, for bunden af en tilsyneladende endeløs vej af ujævne brune mursten… Et skilt viste: “Incubussen kører ikke længere! Der er strejke. Vi får al for lidt tæv og prygl i løn!”

“Nu må De vade på Deres flade, gamle konvolutter langs den Brune Murstensvej, der ingen steder fører hen, til e-e-evig tid! Mouuuaharharhaaaaa…!” lød igen den samme, bekendte og dybt imbecile røst, fra et ukendt sted i det fjerne…

“Åh, så hold dog Deres stupide kæft!”, råbte jeg, og lusserede incubussen, til den sank helt sammen, under en miserabel knagen. Jeg gik hen til en rusten vandpost for at tage mig en for min person meget ukarakteristisk tår gåsevin, oven på denne anstrengelse. Det var med at spare på de dyre dråber, for jeg havde jo ikke megen spiritus tilbage…

Helvede 03 03

Men heller ikke dette apparat fungerede. Jeg rev og flåede i Fandens pumpestok,
til gnisterne sprang, og med et blændende lysglimt knækkede den midt over, og jeg stod nu lige foran porten til et forfaldent slot. Jeg var jo efterhånden vant til disse pludselige ændringer i scenariet, så jeg bankede straks min barkede næve gentagne gange mod den mosbegroede, jernforstærkede dør, og tændte mig derefter endnu en fed cigar fra mit næsten udtømte lager…

Porten åbnedes langsomt og knagende, og afslørede et i edderkoppespind delvist tilsløret indgangsparti, med en brun løber, hvis ende ikke kunne anes i mørket. Ud foran mig trådte pludselig endnu en djævelsk karikatur, som på meget ubehøvlet vis spærrede min vej.

Helvede 03 04

“Jeg er Le Chevalier aux Gylle de Bajs. Og ingen kommer ind!”, lød det, en kende arrogant, fra denne, tilsyneladende faldne frankofile butlertype.

Jeg svarede kækt, og ikke særlig kontrafaktuelt: “De ligner Darth Vader til Pride Parade i Holstebro! De er alene af dén grund en gigantisk skændsel for ridderstanden… Er de helt sikker på, De ikke i virkeligheden er ringridder?! Eller har jeg trods alt, hér på stedet, Deres tvivlsomme æresord som såkaldt adelsmand på, at De ingen lukker ind…?”

“Det kan De bide Dem selv i kyradseren på!” snerrede den harniskklædte svans, vredt.

“Så, altså, ingen kommer ind…” sagde jeg, inhalerede dybt, og blæste cigarrøgen ud i ansigtet på tåben. “Nuvel; mit navn er hr. Dr. Mefistofeles Asmodeus den let haltende Hartmann von Ingen, seksogtyvende Baron af Gustenhuse. Min slægts motto er: “Skal Jeg Ligefrem Ruske Dem?!”.Mit våbenskjold er en kæmpefod af nordisk stål, der sparker en flok arme normanniske riddere direkte i bagbeklædningen… Sig mig, forstår De overhovedet et vink med en blidestang…?”

“D-de skal aldeles ikke stå d-dér og ryge cigarer og være f-fræk! Jeg hidkalder M-m-mesteren,” svarede kæltringen rystende, i sit for situationen noget uklædelige panser og plade, og lavede djævelens latterlige, fingeramputerede håndtegn.

Helvede 03 05

“Nå, så. Er det selveste Mester Jakel, til hvem De dermed hentyder….?”, svarede jeg, og tilføjede: “Mit navn er for ind i Helvede Ingen, og jeg ved udmærket godt hvem De er… De formøblede hele Deres fædrene arv på evnesvagt gøgl, og da De ikke længere kunne betale Deres bordelregninger, gik De amok i sygeligt hor, drab, og satanistisk homofilt børneæderi, indtil De ikke længere havde andre jobmuligheder, end at lade Dem hænge og brænde, som det afskyelige bæst De i virkeligheden er, og så stå i vejen hér, for anstændige personer, i al evighed, som et gennemråddent eksempel på ultimativ menneskelig depravation! Eller; med andre ord: en typisk aristokrat!”

“Nej, nej, neeeej… ååh, det er sandt! Det er så sandt, så sandt….” vrælede denne sørgelige, senmiddelalderlige poseur, og sank så sammen i en klump på gulvet.

“Stram Dem nu for en enkelt gangs skyld an!” svarede jeg, og tømte en opmuntrende lommelærke ud over bylten af patetisk feudalt tosseindavl, der derefter langsomt opløstes i en boblende pøl af stinkende råddenskab, misdannede knogler, halvanden snes sølvmønter, og diverse klankende rustningsdele…

“Sikken et meningsløst spild af alkohol,” sukkede jeg, rystede på hovedet, tændte mig nok en fremragende cigar, og passerede videre ad det brune tæppe, der fra indgangspartiet ledte frem mod en stor marmorport, i bunden af en mørk og skummel korridor, flankeret af tavse skeletter…

Nu var der næppe langt igen. Men for hvem?

I dirrende spænding afventer vi fjerde og sidste afsnit af hr. Hartmanns helvedesrejse.

Hartmann i H LOGO 04

Hartmann i H LOGO 01

Hartmann i H LOGO 02

Retur til avisens forside