Kategoriarkiv: Oldinge

Lupus vendt hjem med selskabsgris

PoppeLOGO

EN SEN AFTEN, da jeg havde lagt mine skriverier bag mig og i petroleumslampens skær helligede mig katalogisering af husstandens omfattende samling af afklippede tånegle, heraf flere uvurderlige arvestykker, bankede det svagt på retiradedøren. Jeg betydede den tjenstgørende morian at vise den sene gæst ind i stadsestuen, og et forunderligt syn mødte da mine øjne. Lupus var vendt hjem!

Lupus

EN AF EGNENS største sønner stod lyslevende foran mig, med de klare oldingeøjne missende mod det skarpe lys. Hurtigt fik jeg Lupus bænket ved vort groft tilhuggede fyrretræsspisebord med en svingende portion kompostsuppe med egespåner. Efter et par dunke konsumterpentin og et sæt velsmurte erindringslussinger begyndte gamlingen sin utrolige beretning:

SOM FEM-ÅRIG skikkedes jeg af min fader på dannelsesrejse til de böhmiske Alper hos min farbroder Hübertz Q. Knockell, der var fækalieforvalter på et større gods i byen Knütz. Jeg nød godt af den strenge, germanske disciplin, som satte mig i stand til at få ansættelse som feltlatrinreparatør i et stedligt regiment. Jeg tog endvidere afgangsprøve ved Musikkorpset som faglært nasalcrooner og rektalekvilibrist, hvilket skulle vise sig en fordel i min senere tilværelse, og da krigen brød ud, var jeg fuldt kvalificeret som latrininspektør på Vestfronten, hvor jeg tilbragte mange gode år.


Lupus02
Lupus i fuldt feltmæssigt efter udnævnelsen til overlatrininspektør.
(Fot.: Kaiserliche Kanonenphotographen G.m.b.H.)

DA KRIGSLYKKEN VENDTE, fandt jeg det fornuftigt at søge anden beskæftigelse. Sammen med et par ligesindede kammerater, bl.a. den senere regimentsfyrværkerassistent Ecstasius C. Neuenbagh, krydsede jeg en aften fronten ved Popering i Flandern. Vi blev naturligvis fanget som overløbere, men da der ved bataljonsbordellet i den nærliggende by var et par vakante stillinger som hhv. bordelsanger og horisontalmasturbatør, blev vi snart accepteret som et pittoresk og relaxerende indslag i den daglige kanontorden.

MEN ALT GODT har jo en ende, krigen sluttede og vi måtte se os om efter en anden levevej. Efter ca. 10 år på valsen i det nordtyske endte vi i det i det smukke Bayern, hvor jeg på et gæstgiveri mødte en undselig lille mand med en bemærkelsesværdig moustache og spasmodiske højrearmsbevægelser. Hans oratoriske evner fascinerede mig, og vi blev gode venner. Han havde store planer og talte uophørligt om at anskaffe sig et førerbevis, men vore veje måtte skilles, og jeg har ofte tænkt på, hvordan det egentligt gik ham fremover.

NEUENBAGH OG JEG blev i Bayern de næste mange år, hvor vi ernærede os som omrejsende vaudevillesangere og lussingterapeuter. Det hårde liv på landevejene sled på både skosåler og helbred, og jeg besluttede mig for at falde til ro, mens Neuenbagh foretrak at vandre videre. Jeg fik fast ansættelse i den kendte Lieder- und Strafencafee “zum goldene Peitsche”, hvor jeg mødte min senere hustru Waltraut Breitarsch, som opførte et burlesk cabaretnummer med sin langlemmede sanktberhardshund Casimir Prügelstock III som partner. Vi blev gift, men ægteskabet holdt kun kort tid. Waltraut forlod mig til fordel for et omrejsende husdyrmenageri og ægtede senere en sprechtstallmeister Schumbagh.


Lupus03
Waltraut Knockel med sin livsledsager Casimir. 
Det er Waltraut til højre.
(Fot.: Lupus Knockell)

JEG FORTSATTE min optræden i cafeen mange år, blandt andet som fastgørelsesansvarlig i etablissementet, men også som strubesanger ved det stedlige brandværn, hvor jeg i de år havde adskillige optrædender rundt om på egnen ved mangen en ildløs.

Lupus04
Lupus som brandværnssanger 1944. Han står yderst til venstre.
 
(Fot.: Bayerische Feuerwehr)

I 1945 TVANG forskellige omstændigheder mig til hurtigt at søge luftforandring. Jeg havnede i Argentina, hvor jeg mødte stor venlighed i immigrantkredsen. I 1948 havde jeg en hovedrolle i lystspillet “Die zwei Schlagzahnetenoren”, som var finansieret og instrueret af det nyoprettede filmselskab Bormann Pinakothek-Gesellschaft.

MIN HJEMVE nagede mig. Jeg tog hyre som husdyrpurser på et bulgarsk krydstogtsskib, som jeg afmønstrede i Antwerpen. Jeg fik min hyre udbetalt i naturalier i form af udstillings- og avlssoen Brynhilde Montevideo II, som siden har været min støtte, glæde og trøst i mit omflakkende liv. Nu er jeg så vendt hjem, og har forhåbentlig mange gode år foran mig her på min kære hjemstavn!”

SÅLEDES SLUTTEDE Lupus’ utroligt rørende beretning. Jeg sad stille et øjeblik, tændte endnu en vellagret blæretangscigar og tænkte: En stor nordvestjyde, en af de største, er atter blandt os!

HERUNDER ENDNU EN JUBELREPORTAGE fra hr. Poppe Hammurabis-Agderstierne:

HenvFOLKECAFETERIA

Retur til avisens forside

 

En dag i Blodhavn år 1301

De fleste kender nok Bayeuxtapetet, men det er de færreste bekendt at det såkaldte Vest-Himmerlandske Tapet stadig hænger intakt på lokalmuseet i Ugilt. Det spændende er, at det uomtvisteligt viser, at Louis B. Knockel måske er noget ældre, end han normalt giver udtryk for. Som historisk kilde er det Vest-Himmerlandske Tapet enestående for sin detaljerigdom…

Klik på tapetet for at se det i større udgave:

Tapet Knockel historisk Bayeux

I kirkeannalerne fra Skt. Bösenkranks Kirke i Blodhavn nævnes det, at havnefogeden var en flittig uddeler af lussinger, hvilket sandsynligvis forklarer, hvorfor manden ved pølsevognen til venstre tager sig til den smertende kind.

SE OGSÅ:

HenvKUNSTNYT

Retur til avisens forside

Hjemsøgelsen af Krads Mølle

Stahl-EisenmannLOGO

3DIE OG SIDSTE DEL AF ET STORLADENT SKÆBNEDRAMA

Krads1
Krads Mølle nu i lock-brown står
Kun Gud deroppe ved hvornår
Jeg atter foden træde kan,
På mit nordvestjydske land.

Krads2
Til ingen hjælp var søster Signe.
Hun fra egnen flygted’, skrig’ne;
Farfa’rs hovedskal hun så,
Trods at den udi graven lå!

Krads3
Og Moster Anna, led og doven,
Kusine Tutter, strid og hoven,
Begge måtte resignere;
For mørkets magter levitere!

Krads4
Jeg kaldte hid en svensk pastór
Formedelst tretifem’ kronór.
Men intet kunne denne gut
Og assistenten, Kiggikut…

Krads5
Da timen så var bleven sen
Farfa’r ind af døren tren!
Han famlede i blindes leg
Men sendte svensken på sin vej!

Krads6
Klokken slog da tolv, prc.
Der lød fra farfa’r en stor fis!
Og op fra stuens gamle gulv
Sig rejste et stort numsehul!

Krads7
“Oh, kære Hartmann, lyt!”, han sagde;
“Se dig aldrig mer’ tilbage!
Fri dig selv, og fri dit sind!”
Jeg sprang i numsehullet ind.

SE OGSÅ:

Det Defækerende Genfærd på Krads Mølle

Den Udtømmelige Kommode, digt af H. Stahl-Eisenmann

Retur til avisens forside

 

 

Nyt kursus: Familiekannibalisme i teori og praksis

Nordvestjyske Oldinges Oplysningsforbund har i år for første gang over 100 aktive medlemmer. “Trods frivillige begravelser og medicinsk fremkaldte eksplosioner bliver der stadig flere uproduktive, for manges vedkommende også kværulantiske og ildelugtende oldinge her på egnen”, siger formanden, Abu Hackenbusch, Klamhuse, som selv nærmer sig 95 år.

“Denne udvikling tager vi nu konsekvensen af, idet vi indbyder medlemmer og deres familier til en studiekreds om kannibalisme i teori og praksis. Vi ser frem til, at unge og gamle i fællesskab bliver belært om fordelene ved at fortære de udrangerede individer iblandt os. Undervejs i kursusforløbet bliver der mulighed for at indøve humane slagtemetoder samt effektiv partering, opbevaring og tilberedning af kropsdelene.”

Kannibal02

Kurset ledes af overlærer Asmuld Kiruna, kendt fra rygersagen og andre folkelige kampagner, og det foregår på Nørre Usseldrup Eksamensskole, hvor overlærer Kiruna i mange år har været disciplinansvarlig.

“Såvel mine bedsteforældre som min 96-årige onkel blev tilberedt og nydt med god appetit i mit barndomshjem,” fortæller kursuslederen. “Sidstnævnte var et eksempel på, at selv den tørreste og mest indskrumpede olding kan forvandles til velsmagende og nærende retter. Ved vor første kursusaften vil jeg medbringe et glas kødbudding, fremstillet af onkel Osborgs nyrer og den venstre testikel. Den højre havde han som bekendt mistet ved en gebisulykke i 1966. Smagsprøven, der serveres lun på rugmelskiks, vil overbevise enhver om, at konsumption af familiens ældste tjener et formål.”

Kannibal01

Af pladshensyn indlades kun 12 oldinge med hver to ledsagende familiemedlemmer til studiekredsen. Referat af forløbet og sagkyndig bedømmelse af de prøvesmagte fødevarer vil fremkomme her i avisen.

SE OGSÅ:

HenvCavlKANNIBALER

Retur til avisens forside

Den uudtømmelige kommode, digt af H. Stahl-Eisenmann

Stahl-EisenmannLOGO

Herunder følger den yderst pinlige historie om Den Udtømmelige Kommode, frit efter den afdøde forfatter F. I. A. Skos originale idé.

Det er nu anden gang, at jeg på ganske uacceptabel vis skal udsættes for dette natlige, overnaturlige svineri, og jeg henviser i øvrigt i denne forbindelse til mit foregående digt, om Det Defækerende Genfærd, i mit ydmyge hjem på Krads Mølle.

Kommode01

”På’en, kan man trygt besørge
en gigantisk lokumsbørge,”
sagde fætter Dante,
”thi den er skabt af fransk Empire!”
ytred’ denne gamle gnier.
“Jeg bytted’ min servante…

Kommode02

Og da jeg så fik skidetrang,
så gik den sgu’, mit Sturm und Drang,
det hårde og det blø’e…
Til toner af fækaliers latter,
beslutted’ poltergeister atter
min bolig at hjemsøge!

Kommode03

Da rejste jeg mig op og sparked’
med fuld kraft til apparatet,
indtil skuffen den fløj op!
Ud vælted’ da på gulvet
brune varer fra røvhullet
— næsten uden stop.

Kommode04

Førend jeg gik helt bersærk:
“Adjø, du gamle skideværk!
Nu på dit indhold gnasker
alt havets kryb og julesild,
nytårstorsk, og rejen snild;
og hajer, og havtasker!

Kommode05b

En helvedesmaskine, hu!
hvor djæv’len boede, ligger nu
på havets dyb. Man troede,
at fætter Dantes ord var vise,
men det var blot lunkne fise
i Den Udtømmelige Kommode!”

SE OGSÅ:

HenvEisenmannNEGERAMNESTI

Retur til avisens forside

Dødsfald: Museumsinspektør Konrad Gravballe

NekroLOGOStreret2

Det var en sorgens dag med gråd og tænders gnidsel, da budskabet om den kære  museums-inspektør i Blodhavn, hr. Konrad Gravballes alt for tidlige død indløb. Hr. Gravballe var elsket af alle og enhver, der kendte ham, og et besøg på museet var en oplevelse af de store, når han tegnede og fortalte.

Nekro02NYT

Konrad Gravballe flyttede til Blodhavn som ung arkæolog. Han havde en teori, som han levede og åndede for, nemlig at The Missing Link skulle findes i dette område. Han påbegyndte udgravningerne af de fra stenalderen hidrørende betragtelige køkkenmøddinger, fækalie-bunker og gruber. Man fandt under disse udgravninger det skelet, som han står ved her på billedet.

Det viste sig langt senere, at det var resterne af latrininspektør Georg Bælum, som på mystisk vis forsvandt julenat 1941.

Hr. Gravballe afgik ved døden, da han besøgte en ny lovende udgravning lidt syd for Blodhavn. Man havde fundet en del menneskeskeletter og under den følgende frokost fik han et ben i den gale hals. Hans liv var, trods mange forsøg, ikke til at redde. Et uopretteligt tab for Blodhavn. Han efterlader sig kone, 11 børn, 31 børnebørn og en gravhund. Æret være hans minde.

Forrige dødsfald            Næste dødsfald           Retur til avisens forside

Lufttrafikal hændelse med dødelig udgang

Stahl-EisenmannLOGO

FØRSTE OFFER FOR NORDVESTJYSK STORNEDLUKNING

Lufttrafik01
Den iranske handelsrejsende Bülderi Röven mistede på sit flyvende tæppe i gårsdagens tågebanke orienteringen, og forvildede sig uheldigvis ind over det karantæneramte område, hvorefter et pludseligt og uforklarligt højdetab bragte ham i nærkontakt med lokale beboere.

Lufttrafik02
Folkepensionist og næstformand i Ligusterfacistisk Grundejerforening, den tidl. østfront-frivillige hr. Heinrich von Ramstein, affyrede ved synet af det uidentificerede flyvende objekt prompte og med imponerende præcision det dræbende skud mod den i uhensigtsmæssigt lav højde forbipasserede etnoaviatiker.

Lufttrafik03
Den uheldige rejsende styrtede derefter med sit luftbårne vehikel ned i friluftslatrinen bag hybenkrattet for enden af parcelhusbebyggelsen på Lergraven. Alle genoplivnings-forsøg, inklusive snesevis af hårde lussinger, vristspark og vrid med knibtang, var desværre forgæves.

Lufttrafik04b
På billedet ses i førersiden indgangshullet for det fatale projektil, der, hvis man ellers under disse dybt tragiske omstændigheder har overskud til en enkelt morsomhed, må siges at have ramt Röven lige i røven.

Lufttrafik05
Selve nedskydningen blev på nærmeste hold observeret af ægteparret Debba og Krillo Fjogstrup, der omgående via walkie-talkie informerede humørredaktionen på Gustenhuse Ugeavis om deres usædvanlige oplevelse, og som derfor honoreres for deres udviste årvågenhed og samfundssind med 62 præmielussinger, samt 3 citronhalvmåner fra Gustenhuse Brugsforenings madspildsordning.

Rövens jordiske rester efterlades på ulykkesstedet, og det gennemhullede tæppe overlades til nærmere laboratorisk analyse ved hr. Staniol Lakmussen, på Gustenhuse Teknologiske Institut.

SE OGSÅ:

HenvEisenmannSKOLEMAD

Retur til avisens forside

Afsløring: Svindel under indendørs firmafodboldturnering

Stahl-EisenmannLOGO

KORT NYHEDSBULLETIN FRA DET GLADE IDRÆTSLIV I GUSTENHUSE SOGN

Under den årlige firmaturnering i indendørsfodbold for mænd over 77 år oplevede vi desværre en yderst pinlig episode i Storhallen på Gustenhushede.

Firmafodbold01

Herover ses hr. Plamming Dølfs, centerforward på Pamperholdet fra Thisted Kommune, på en friløber score til slutresultatet 12-11, i den umådeligt spændende finalekamp mod Hundborg Hundehandel, de sidste 32 års mesterhold.

Firmafodbold02
Desværre for hele arrangementets integritet viste det sig hurtigt, efter konsultation af BAR (Beduggede Arbejdsmænds Retsfærd), at dommeren i situationen tilsyneladende med fuldt overlæg havde undladt at dømme for off-side.
Da dette blandt publikum omgående blev påtalt i endog særdeles højlydte vendinger, valgte opmanden at forlade stedet i løb, skarpt efterfulgt af en skare af utilfredse tilhørere.

Firmafodbold03x
Heldigvis blev misdæderen pågrebet i forsøget på at stikke af i bil, og derefter nærmere undersøgt for alkoholisk påvirkning. Da det viste sig at denne end ikke i allermindste grad havde indtaget spiritus, blev hans kørekort omgående inddraget og annulleret, og han måtte derfor spadsere hele vejen hjem til Holstebro. Vehiklet er konfiskeret, og vil fremover efter omhyggelig ud- og indvendig rengøring blive anvendt som pace-car på Gustenhuse Saltsø Speedway.

Firmafodbold04
Det blev ydermere vedtaget at annullere resultatet af finalen, og erklære alle de heri medvirkende for vindere, og derfor forventes det at hovedpræmien, et herligt kulørt sundhedstidsskrift, vil gå på tur mellem de brave sportsfolk, som vi ønsker rigtig god
fornøjelse og på hjerteligt gensyn ved næste års stævne!

SE OGSÅ:

HenvEisenmRUMVEHIKEL

Retur til avisens forside

Kataleptisk dildosnedker indsat som borgmester

Politisk reportage: CRASS BØRSTING
Foto: NIQAB NIELSEN m.fl.

Følgerne af skandalebranden på Klamhuse Gummifabrik breder sig som ringe i mudret vand. Brandstifteren Pollux W. Knäckel viser sig ved nærmere eftersyn også at være borgmester i Blodhavn, et overvejende ceremonielt embede, da al lokal magt nu er samlet i Storsognerådet for Klamhuse, Blodhavn og Usseldrup. Ikke desto mindre har blodhavnerne fået en ny formel frontfigur.

PraeservBorgmester
Habert Mabuse-Mortensen har sovet i mere end 40 år, og ingen ved, om
han er klar over, at han nu indtager en position i landsdelens offentlige liv.

Borgmesterposten genbesættes, og det bliver den af Knäckels suppleant ved det senest afholdte lokalvalg i 1974, dildosnedker Habert Mabuse-Mortensen, f. 1936. Han stod dengang næstøverst på Det Præservative Folkepartis kandidatliste, og han blev i morges båret ned på Midtermolen, hvor Louis B. Knockel udråbte ham som nyvalgt og tildelte ham 12-15 ansigtsslag, der ganske vist fremkaldte en synlig rødmen i det gule, osteagtige ansigt, men dog ikke fik Mabuse-Mortensen til at vågne.

Borgmesterbolig
Blodhavn Dildofabrik viste sig som en storsindet arbejdsgiver, da den
betroede snedker en efterårsdag i 1979 sank ned i sin indtil nu uafhjælpelige
søvn. I fløj 11 C indrettede man en æresbolig (afmærket på billedet), hvor
Habert siden har nydt godt af familiens omsorg og to daglige foderspande
med roetoppe og høvlspåner.

“Efter intimt samvær med en en sydamerikansk alpaca-lama blev Habert i 1979 ramt af en gådefuld, endnu ikke diagnosticeret sygdom, der hensatte ham i en tilstand af kataleptisk trance,” fortæller hans søster, fækaliemedaljør Ummah Q. Mabuse-Frederiksen, Klamhuse Vestermark. “Ved enkelte lejligheder, f.eks. når den årlige julemiddag kommer på bordet, kan Habert kortvartigt åbne øjnene, men ellers er det kun hans fordøjelse og de dérfra udgående produkter, der et par gange i døgnet minder os om, at han stadig er i live.

Familien vil i Haberts bedste interesse disponere over det årlige borgmestervederlag på 12,84 kr. samt det i en garage henstående borgmestervehikel.

Borgmesterbroedre
Haberts brødre kendes bedst som duoen “Gubert & Philbert”. Forrige år blev
de sammen med flere andre underlødige festmusikere tvangsforvist til Holstebro.
Hvis borgmesteren en dag vågner op, vil det ligge inden for hans embedes
beføjelser at benåde dem.

SE OGSÅ:

HenvVALGSEJR2

Retur til avisens forside