Storslået nyt bladhus er på vej

FØRENDE UNG ARKITEKT SAMARBEJDER MED NORDVESTJYSK FOLKEPRESSE


Et storslået nyt bladhus skal danne rammen om vore nordvestjyske folkemediers fortsatte fremgang. Egnens (og en af verdens) førende unge arkitekter har projekteret huset og skabt en betagende visualisering af dets udseende og dets mange muligheder.

Bjærke Pungels, søn af statshusmand Folbert Pungels-Petersen, Klamhuse Hede, gennemgik en fem-ugers diplomuddannelse på Klamhuse Folkeuniversitet og vandt kort efter sin første store opgave, latrinstationen på Blodhøj. Siden har han gennemført pragtbyggerier på tropeøen. Dartvados og talrige andre steder.

Det nye bladhus i Nørre Usseldrup vil kaste glans over byen og egnen med sin størrelse og sine talrige publikumsvendte funktioner. Det vil desuden være omtrent selvfinansierende, da det også rummer et større antal moderne og praktiske beboelseslejligheder.


“Vi håber at kunne flytte ind om et års tid eller i det højeste 18 måneder,” erklærer Louis B. Knockel. “Jeg bidrager personligt til byggeomkostningerne med over 70 kroner kontant samt en del grus, skærver og murbrokker til fundamentet. På grunden har der tidligere været mudderbrydning, folkebadeanstalt og latrinoverløb, så vi starter med gravearbejde og fundering. Man kan melde sig til frivilligt arbejde og/eller yde bidrag via Folkesparekassen i Blodhavn.”

SE OGSÅ:


Retur til avisens forside

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*
To prove you're a person (not a spam script), type the security word shown in the picture. Click on the picture to hear an audio file of the word.
Anti-spam image