Kategoriarkiv: Arbejdsmarked

Landsdelens mest populære julemand kåret

Crass Børsting LOGO

Børn, unge, voksne og oldinge vil juble i kor over kåringen af Abu Gynter som Nordvestjyllands mest populære julemand. Årtiers trofast indsats i julesæsonen belønnes hermed, og det er kunderne i de lokale butikker, der med et overvældende flertal har stemt på ham.

Abu Gynter julemand 2

Formand for Blodhavn-Usseldrup Handelsstandssamvirke, fr. Lulla Peckelhorst, f. Pödenphant, motiverer afgørelsen:

“Abu er altid munter og underholdende. Han hjælper gerne med at slagte alt levende, som skal bruges i julemaden. Ligeledes holder han eksemplarisk styr på ungerne, mens mor handler, og far er på værtshus.”

Abu Gynter

Uden for julesæsonen har Abu Gynter flere andre tillidsposter, bl.a. som latrininspektør ved de offentlige nordvestjyske aftrædelsesetablissementer. Sommeren igennem kan man se ham som masturbationskontrollant og gebyropkræver på Blodhavn Nordstrand.

Julehædersprisen, en balje kødfodergranulat og 6 flasker drikkepetroleum, overrækkes ved en festceremoni på Blodhavn Midtermole mandag kl. 16.44-17.01 prc.

SE OGSÅ:

HenvJULEROMAN4

Retur til avisens forside

Til julefest med Fede-Niels 3:24

FedeNjulxx

3. december 2026

Efter endnu en modbydelig arbejdsdag med udskæring af klæbrig plantemad, løb Niels ud på et offentligt das på rutebilstationen og eksploderede ned i kummen med en højlydt klagen.

Man sagde at vegansk kost skulle være så godt for tarmsystemet, men plantefarsen som Halallandsen havde fodret ham og de øvrige medarbejdere med, havde ikke ført andet en dårlig mave med sig. Afføringen var klistret og brændende som organisk napalm. Fede-Niels humpede stakåndet ud fra toilettet.

Nu trængte han til noget lækkert og nærende til bugen. Derfor slog han et smut forbi sin stamgrillbar.

Han bankede sne af støvlerne og råbte: ”Stik mig tre gange fuldfed medister med knas og kompot og lad det gå lidt tjept. Jeg er deprimeret!

”Udsolgt,” svarede grillmutter. ”Vi har ikke mere kød i biksen. Det er blevet stjålet alt sammen, meeeen vi har fået udleveret gratis sojakikærte-pølser med majs og radiser. Det er lavet af plantefars. Det smager slet ikke som kød eller ligner kød. Vil du have et par stykker? De er lune endnu.”

”En bakke pomfritter, tak!” vrængede Fede-Niels.

Varme stænger blev langet over disken. Pomfritterne var bare ikke kogt i andefedt som de plejede, men derimod økologisk kokosolie. Fede-Niels fik kvalme, men han måtte spise, ellers kreperede han. De sidste par uger havde han også været seksuelt tørlagt, så han trængte i den grad til kvindeligt selskab. Hans kommende hustru, Zissy var udrejst til Djævleøen for at indsmigre sig hos hendes syge tante Fuzzy. Måske ville hun give arveforskud til at finansiere brylluppet.

Niels var altså alene hjemme hele november og december, måske også januar. Det var hårdt at leve i et monogamt langdistanceforhold. Han fik en tanke: Man var vel ikke utro hvis man befandt sig i hver sin tidszone?

”Giver du et put til at hjælpe på mit humør?” sagde Niels.

”Spis din mad, knægt.”

”Jamen, jeg trænger til varme.”

Grillmutter gav ham seks lussinger, og de flæskede kinder blev rødglødende.

”Værsgo. Det var gratis. Spis så.”

Niels forsøgte at dyppe en kartoffelstang i ketchuppen, men en flue fløj hen og irriterede ham hver gang, hvilket umuliggjorde projektet. Uden for vinduet stod en skikkelse og grinede ondt af ham.

Vil Fede-Niels nogensinde få dyppet pomfritten, og hvem er den mystiske skikkelse uden for grillbaren? Få svar på dette og meget mere i næste afsnit!

Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Retur til avisens forside

Hvor meget alkohol til kommunal julefrokost?

Kelvin McTavish Svinskager LOGO

NYT FRA KOMMUNEN:

Paa Blodhavn Raadhus er man for Øjeblikket ved at udregne hvor meget Alkohol hver Ansat i Kommunen kan indtage til den aarlige Julefrokost, uden at man behøver at hæve skatten mere end 1,2 %; hvilket ville kunne give Forklaringsbesvær ved næste Kommunalvalg.

Blodhavn julefrokost

“Det er virkelig et kildent Regnestykke, der kræver Inddragelse af mange Faktorer — og vi har indkaldt Eksperter og Beregnere fra baade AU, KU og AA”, udtaler Byraads-Sekretær Georg Ibbernach.

Det er Byraadets Haab, at Eksperterne, der modtager klækkelige Honorarer for deres store Arbejde, samtidig vil undersøge Mulighederne for hvordan man fremover, paa mest hensigtsmæssig Vis, kan omdirigere Midler til kommende Aars Julefrokoster — alt til Borgernes bedste naturligvis.

Det kommunale sangkor under ledelse af Moses IV Angostura vil som altid indlede festen
med fremførelse af dette vers:

En julefrokost i Blodhavn
gør os alle god gavn;
vi æder, og vi drikker,
vi bøvser, og vi hikker,
og råber sidst på natten:
Hurra for kommuneskatten!

SE OGSÅ:

HenvMcTavishWC-SCOOTER

Retur til avisens forside

Højteknologisk ny styrtlatrin indviet på Blodhøj Strand

Crass Børsting LOGO

Et af den moderne verdens ni vidundere, en defækationsanstalt med 24 sidde- og ca. 180 ståpladser blev i går indviet af Louis B. Knockel, som under trompetledsagelse kl. 12.01 lod en fuldvægtig, mahognibrun ædelpølse styrte ned i det underliggende, halvautomatiske sorterings- og forarbejdningsanlæg.

offentligttoilet

Anstalten på Blodhøj Strand er projekteret og opført under ledelse af egnens unge opfindergeni Nathan Mandrik. Heste, geder og tvangsudskrevne turister sørger for trækkraft til maskineriet. Den højtliggende, tempelagtige afføringshal, de bærende stilladser og defækationsstativerne til publikum er udført i fyrretræ, for stativernes vedkommende nogenlunde splintfrit. I den geriatriske siddeafdeling er latrinåbningerne omgivet af kradsuldsforinger.

oldtidslatrin

– Dette vidunderligt sindrige anlæg kan forsyne vor egn med varme industrielle råvarer, husdyrfoder og brunt granulat til de buddinger, vi alle holder så meget af, sagde Louis B. Knockel. – Men først og fremmest vil synet af anstalten hver eneste dag fylde vore hjerter med stolthed, mens turister og andre tilløbende bliver indgydt den respekt, uden hvilken deres tilstedeværelse iblandt os ville være ubærlig.

SE OGSÅ:

HenvKANONTOILET

Retur til avisens forside

Ondskabens Træ (Hartmanns sangbog)

Ondskaben01

Usle Dødelige!

Inden jeg slipper alle mine modbydelige, sprøjtedefækerende dæmoner løs overalt på klodens besudlede overflade, bringer jeg Dem til behageligt tidsfordriv den fulde illustrerede ordlyd af “Ondskabens Træ”, et ultrakort, omend formidabelt filosofisk værk, af ukendt forfatter, fra Helvedes Bibliothek. Perlen blandt samlingen, en sand dekadencens billedbog, og i øvrigt gratis, samt eksklusivt, for Knockelske Tidende. God fornøjelse!

Ondskaben02
I: Intelligensens Død.
Hr. Dunning, hr. Kruger, de gik sig en tur,
Kuk-kuk, kuk-kuk, faldera.
De talte jo om, hvad det var, der var galt,
Kuk-kuk, kuk-kuk, faldera.
Og så blev de enige, tog sig en lur,
Af druk, kuk-kuk, faldera,
men da de så vågned’, så var det fatalt.
Kuk-kuk, kuk-kuk, faldera…
Der var ingen løsning; kun håb om en dag,
Kuk-kuk, kuk-kuk, faldera,
Hvor fagfolk blev tæsket, til hovedet faldt af!
Kuk-kuk, kuk-kuk, falder a’.

 

Ondskaben03
II: Kærlighedens Død.
(xy+xx)n=0.


Ondskaben04
III: Samfundets Død.
Solen er så rød, mor,
og nu er fader død.
Klunkerne faldt af, og
hans hjerne blev til grød.

Jeg vil også gerne dø,
så jeg kan flyve bort.
For så kan jeg vel slippe for
at høre på dit lort!

Ondskaben05
IV: Kunstens Død.
Bohemen sig kastede, med et skrål,
i døden fra 12. sal.
Salonsocialisterne drak hans skål;
“Han var nu en vældig ka’l!”

“Han var sgu’ den største!”
braldred’ de gladeste,
mens de citered’ fra bogen.

“En anelse tvivlsomt; dog sikkert den fladeste,”
lød en mørk stemme, fra krogen…


Ondskaben06
V: Troens Død.
Caspar, Melchior og Balthazar
Så det klareste lys på himlen.
Men de vidste godt, at det var
En døende stjerne, i vrimlen.

Billede 7 (16)
VI: Naturens Død.
Jorden brænder i alle lande;
Havene hastigt fordamper.
Ingen vand i nogen spande,
Nu slukkes skal, alle lamper.

Kloden bli’r til en lille sol,
En glødende ministjerne…
Atomkraft Nej Tak?! – Go’nat og farvel,
Din fordømte, stupide halvhjerne.


Ondskaben Jol SPIL
VII: Musikkens Død.
Er du jol, mon…?
…eller er du mongol?!

Ondskaben09
VIII: Følelsernes Død.
Empati er evnen til at forstå din egen morder, og kristendom evnen
til at tilgive mordet på dit eget barn. Kristopati er sygdommen,
der gør, at du begærer din egen slægts udslettelse. Derfor: kvæl
fromt dine egne børn, skyd glad din kone, og hæng så dig selv,
i Jesu Kristi navn! Amen.

Ondskaben10
IX: Glædens Død.
Skadefryd er den sidste fryd,
når ikke vi længer’ kan le.
Næstens død er vort eget brød;
Vi sidder med Døden til te.

Ondskaben11
X: Skønhedens Død.
Hvor er min Gertrud…?
Hun var smuk som en gud,
men nu er hun væk, søde barn…

Tredoblet i kødet,
og muggen i skødet,
med bryster af plast, hvilket skarn!

Tatoveret og piercet,
er nu min sjæls Circe,
og håret er blåt, grønt og pink.

Med ring i sin næse,
en vammel fadæse…
Jeg håber hun bli’r til en mink.

Ondskaben12
XI: Sandhedens Død.
179 mand på et helt folks kiste,
Ho, ho, ho, og en tom flaske rom.

Ondskaben13
XII: Fantasiens Død.
Aladdins Lampe brændte endelig ud,
mens folk var ude at shoppe.
De brokked’ sig over en pris på en klud,
og en pakke med 6 kokostoppe.

Ondskaben14
XIII: Sjælens Død.
Alle mennesker er født lige.
Ingen må mod himlen stige.
Pig’ er dreng, og dreng er pige.
Du skal for din hersker vige.
Og du skal dig selv bekrige.
Du har ingenting at sige.

Hér er nu dit himmerige!

Med infernalske hilsener,
Hartmann, Bæst 666

Hartmann i H LOGO 01

Hartmann i H LOGO 02

Hartmann i H LOGO 03

Hartmann i H LOGO 04

Retur til avisens forside

De Utugtiges og De Vredes Inferno

Hartmann i H LOGO 04

Jeg ankom til en marmorport, der omgav et rustent jerngitterværk. I lyset af min døende cigarglød anede jeg til min venstre side en menneskelig rygsøjle, der på makaber facon hang ned fra loftet. Jeg hev rask væk i knokkelværket, der derefter afgav et dundrende, metallisk
“dong-g-g…”

Helvede 04 01

Af gammel vane tømte jeg derefter min næstsidste lommelærke… Arsenal 1, Tottenham Hotspur 0… Men nu var tiden just ikke kommen til diverse nostalgiske reminiscenser.

Oplyst af en simpel tælleprås anede jeg gennem porten en hæslig kutteklædt skikkelse nærme sig, med langsomme, slæbende skridt… Den stak sit afskyelige ansigt ind imellem tremmerne, og udrakte en lang, byldebetændt tunge.

Helvede 04 02 b

“Jeg være broder Bæ, eheheh! Og bibliotek lukket!”, gryntede denne frastødende krøbling, og tilføjede et uvenligt: “Forsvind med ham, in Nomine Satanas!, uaarhehehehehh…”

“Der er noget De har aldeles misforstået,” svarede jeg. “Jeg er ikke kommet for at låne bøger! Jeg er blot her for at reparere Deres defekte lås. Jeg kommer fra… fra låsesmedsfirmaet… øeh… Plus, Kvam & Perfektum, og Da vi begge ankom her, havde Deres foresatte jo allerede ringet, hvis De altså forstår…”

“Hva’ba’…? Eheheh…” lød det forvirret fra den savlende pukkelryg, der med håndroden dunkende sig gentagne gange mod sit deforme kranium.

“Jamen, jeg kan da med mit blotte fagmandsøje se, at porten er gået noget så frygeligt i baglås,” bemærkede jeg, non-chalant. “Skulle vi ikke hellere se at få det ordnet. De kan jo heller ikke selv komme ud…”

Præcist som antaget stirrede kretineren et øjeblik vantro på mig, drejede så ivrigt sin nøgle rundt i låsen, og skubbede porten helt op. Han slog derefter triumferende ud med armene, i en dybt grotesk positur.

“Nu han se, virkelig se, eheheh… ikke baglås, eheh!” gnækkede han.

Jeg greb omgående mandslingen om halsen, og løftede ham op, så han rallende dinglede fem centimeter over gulvet.

“De skal ikke være så forbandet kålhøgen, men bare lade mig stille og roligt passere, forbi Deres håbløst korroderede rivejern!” sagde jeg, og tilføjede: “En af Deres kolleger er uheldigvis kommet til at lave noget værre gris ude i vestibulen. Kan De ikke gøre Dem en anelse nyttig, og så se at få det ulækre svineri fjernet, omgående. Så skal jeg i mellemtiden lynhurtigt ordne mit forehavende, og jeg skal love Dem, at jeg ikke piller ved Deres fjollede bibliotek… ret meget. Og tag Dem en førsteklasses cigar for al Deres ulejlighed!”

Jeg proppede enden af min næstsidste havaneser ind i munden på den klumpfodede klovn, slap taget om hans skæve hals, hvorefter han pibende og hinkende forsvandt langs den mørke gang hvorfra jeg lige var kommet, medens han til min store ærgelse som en
åndssvag gnaskede løs på den fine cigar…

Helvede 04 03

Jeg gik ind i det store, bælgmørke lokale hinsides porten, og strøg en tændstik. I et kort øjeblik ænsede jeg aftegningerne af endeløse rækker af velordnede reoler, proppet med støvede bøger og manuskripter, men et pludseligt pust slukkede min lyskilde. Jeg tændte endnu en
normalt gennempålidelig tordenskjold, men fænomenet gentog sig. Så igen. Og så igen… Her var da ikke gennemtræk. Narrestregerne ville tilsyneladende ingen ende tage…

Som den gamle romantiker jeg nu engang var, udbrød jeg spontant et rungende: “I Lucifers navn, bring lys, mer’ lys!”, og straks flammede alle lysestager og kandelabre i rummet op, som befandt jeg mig i selveste Vatikanet.

En hæs, dæmonisk hviskende stemme svarede hånligt og med resonerende ekko i mit øre: “Am Anfang Gab Es Nur Die Scheisse-eisse-eisse…”

Dette var jo ikke særlig klædeligt for et højtideligt rum af denne kaliber, men jeg var vant til det, der var langt værre, på en almindelig formiddag på Gustenhuse Dyrskueplads, så jeg tog ikke videre notits af disse platte, tilbagevendende bemærkninger, men gik straks igang med at undersøge mine omgivelser.

Blandt bibliotekets ganske overvældende mængder af knaldhård pornografi og dybt underlødig kiosklekture forefandtes – trods alt – et bredt udvalg af den ægte Sorte Litteratur: Ghorl Nigral, Ondskabens Træ, Necronomicon, Klønkes “Mit Liv”, Baudelaire, IKEAs forårskatalog, Malleus Defaecarium, Uffe og Krista Hoves “Vildliv”, De Tarmis Mysteriis, Kommunismens Manifest, Poe, Dansktoppens Hvem-Hvad-Hvor, Satans Bibel, Skidtaf Andersens og Klaus Pisbjergs samlede uværker, Holstebros Historie Bd. I-LXII, A. Hitlers “Min Manglende Nosse (og Hjerne)”, Den Amerikanske Forkvakling, Færdselsloven, Ritt Bjerregaards Bilagssamling, Frit Cisternia, Been Beensen Brächers “Jøderne På Halv”, M. de Sades “Røv og Røv Imellem”, Wanker Jørgensens hidtil upublicerede “Undskyldning Til Det Danske Folk”, Det Moderne Sverige, Afholdsbevægelsens Håndbog, Regnbuens Børn, samt Vagttårnets Årsskrift. Kort sagt: et veritabelt mareridtskatalog af allehånde infame afskyeligheder, på skrift.

Helvede 04 04

Jeg udtog en tilfældig skriftrulle blandt den allerældste visdom, og udbredte den på nærmeste pult. Dette var Lavements-Konfigurationen! Et antediluviansk værk, som alle historiens skriftkloge anså for værende blot en myte… Oh, hvilken herlighed! Jeg kunne fordybe mig i denne verden i årevis. Med eller uden færgemand. Jeg satte mig ned på en støvet, knirkende marokkopude, tændte min sidste cigar, og drejede låget af min endegyldige lommelærke. Jeg måtte reflektere…

Dette var jo selvsagt ikke endestationen… blot mere forblændelse. I den behagelige tåge af cigarrøg og højpromille observerede jeg på bordet foran mig den gradvise materialisation af et sæt fyldte karafler, og en mindst ligeså indbydende de luxe cigaræske… Jeg hørte nok engang den velkendte hule stemme le inden i mit hovede, mørkere og endnu mere ondskabsfuldt end hidtil… Man prøvede til stadighed omend forgæves at nedbryde min stålsatte nordvestjydske characteer.

Dette forunderlige lokale var jo tydeligvis kreeret med det specifikke formål at få en principfast mandsperson til at falde i allehånde staver, lige før målstregen. Men hvorledes komme videre, herfra? Alverdens mest sublime billederotika samlet ét sted, en uudtømmelig tantalus, og et veritabelt stalinorgel af kvalitetscigarer, fred og ro, og intet ansvar… Her kunne en ægte mand af rette støbning måske for en gangs skyld få lov at være sig selv!

Men nej. Dette var nok en lumpen fælde… og nøglen er og bliver til stadighed at finde, inden i een selv. Man må sg’u være en rigtig mand, når det gælder! Jeg kvaste resolut stumpen af min cigar mod bordpladen, rejste mig op i al min manddoms vælde, sparkede til marokkopuden så den susede gennem mørket i en regn af sorte snegle og summende fluer, spyttede på uhøvisk vis ud i lokalet, bøvsede og lo sjofelt, af hele hjertet, og slog så en bragende vind.

“I Hartmanns navn, luk op, eller jeg tramper hele slottet ned i voldgraven, hvori det vitterligt hører hjemme!” brølede jeg, af mine lungers fulde kraft.

En falsk bogreol skød omgående til side, med en hvinende lyd. Ha! Nu var jeg da vel for Fanden endelig ved denne skøre rejses ende.

Helvede 04 05

Jeg gik ind i det hemmelige rum, som bestod af kolde stenvægge, omkring en besynderlig tronstol. Men hvor fanden var Fanden…?! Jeg gik frygtløst nærmere. På det uhellige, suspekt duppede og bremsesporsbefængte sæde forefandtes kun en støvet båndafspiller, hvori sad en gammel kassette, fra en svunden analog tidsalder.

Jeg trykkede uden tøven på den noget modvillige play-knap. Et øjeblik efter skingrede en forsamling tonedøve, marxistisk indoktrinerede børn fra Holstebro Ungdomskor følgende strofe:

“Hare, Hare Krsna, døden skal du lide! Du, som kommer allersidst, får ikke lov at skide! Tihihihihihiiii…”.

Jeg stoppede omgående båndet, og vendte det om. Helt ærligt… Nu var det altså absolut sidste chance, inden jeg… grrr… hrmmm… inden jeg fandt på… på helt andre metoder! Jeg spolede det raslende bånd tilbage til start, og satte atter, og med en dyb indånding, apparatet igang.

Helvede 04 HABA

Jeg var nær skvattet død om, på stedet, af akut massetab af hjerneceller…!

Er dette så svaret på det store, æonlange, eksistentielle spørgsmål? Har Gud blot givet op, og efterladt menneskeheden en gigantisk practical joke, på bunden af altings akkumulerede fækalia? Overladt styringen af det fejlslagne eksperiment kaldet homo sapiens til en forsamling halvhjerner og båthornsuduelige narrøve og kvindagtige hattenåle? Ja, det er jo for så vidt typisk Det Offentlige… Og nu tilmed inkluderende en flok ildelugtende og alkoholfornægtende, fezløse ignoranter, med underudviklet penis og flade testikler. Ja, noget kunne jo unægteligt tyde derpå…

Men sådan spiller gylleorgelet Drolen baldre’me ikke! Jeg har ikke vandret hele denne lange vej, blot for at blive habbasuttet og baghylet af nogle talentløse arabertosser. Dette gjorde mig noget så ufatteligt skumrasende, at jeg entrerede et gigantisk sjæleligt furorum, indtil jeg lignede en øltønde med fire lange spastisk flagrende spunse, med et hidsigt roterende rødkålshovede ovenpå, og jeg følte mig unægteligt fristet til på stedet at lade hele området bræksitere til atomer.

Men hov! Lige et øjeblik… Man skal ikke lade vreden løbe af med sig. Dét var jo fælden! Og deri bestod hele pointen, hele prøven. Åhr, for pokker, dér havde de jo nær fået mig! Men nærved og næsten, foroven eller -neden, slår ej hesten, eller mig, af velocipeden! Der er jo efterhånden ikke en anstændig mandsperson at finde, hernede, såvel som foroven. Kun en kæmpemæssig ubrugelig masse af fallerede cirkusmedarbejdere… Nu var beslutningens time dog endelig kommet.

Helvede 04 06

Så her lades alt håb ude…? Nonsens! Det er et såre beskidt job, indrømmet; men jeg er netop manden til at udføre det. Og det skal ske med glæde!

Jeg tiltræder hermed den tilsyneladende ledige stilling som det nye Store Dyr i Åbenbaringen. Nu er opgaven soleklar, og arbejdet forestår. Som overordnet ansvarlig for alting hernede, kan jeg ikke længere varetage diverse inkompetente jordbundne proletarers trivielle, daglige latterligheder… Disse, og tilsvarende forkastelige individer, haver herefter bare, aldeles omgående, og uden diskussion, at opføre sig intet mindre end mega-eksemplarisk, hver evig eneste levende dag, for ellers kommer de jo før eller siden herned til mig, og så skal jeg edderbanke’me gennemondulere dem; og det på en måde, de aldrig har oplevet før.

Men dette er vel næppe hverken modtaget eller forstået… Det ansvar påhviler imidlertid ene og alene Dem selv, kære læser. Som den gode, gamle færgemand sagde: “Held og Lykke!”

Den Gamle Skole er hermed at betragte som lukket for stedse, grundet eklatant mangel på effektiv og tidssvarende disciplin. Alle er på det allerskarpeste advaret. Hvis ikke De tager Dem gevaldigt sammen, får De før eller siden enden noget så eftertrykkeligt på komedie, og det vil være mig en udsøgt personlig fornøjelse at orkestrere denne bizarre øvelse, helt udi detaljen… Dette er dog ingenlunde enden. Det er blot begyndelsen. Og al begyndelse er jo som bekendt svær. Har De lyst til at begynde, med mig?

Helvede 04 07

Ja, og hvis De simpelthen bare ikke kan vente, så ved De jo godt, hvor De kan finde mig: Krads Mølle, Gustenhuse Sogn. Henne om hjørnet, nede i kælderen…

Hahaha… HaHaHAHAHARHAAAA…. MOUAAAAA-HARHARHARHAAAA…

Med disse råb fra dybet slutter hr. Stahl-Eisenmanns helvedesrejse. Tiden vil vise, om der sker mere dernede. Klik til de foregående 3 afsnit:

Hartmann i H LOGO 01

Hartmann i H LOGO 02

Hartmann i H LOGO 03

Retur til avisens forside

De Frådsendes og De Uansvarliges Inferno

Hartmann i H LOGO 03

Ud af den mørke dis gled et simpelt, noget ramponeret fartøj af træ, dækket af tang og rankefødder. Dette var Karens Robåd, og den gnavne, kutteklædte styrmand beordrede mig straks ombord.

“Hø’er li’e hæær, vi skal skis’me først lige have ordnet betalingen. Landkrabberne stikker sgu’ af fra regningen… Det bliver lige én obol, inkl. dødningemoms, mester,” hostede den dystre skikkelse.

Helvede 03 01

“Sådan en har jeg tilfældigvis ikke lige på min person, men tag en Kongen af Danmark!”, svarede jeg venligt, og rakte med fast hånd min bolchepose frem
mod den mørke gestalt. “Nej, tak. Jeg sutter ikke på kandiserede surrogater af afdankede statsoverhoveder, fra de dødeliges verden… En obol, forud, eller så må De sågu’ selv svømme over!”

Dette var vel rimeligt nok… Jeg rakte ham i stedet en af mine få resterende lommelærker.

“Enkeltmaltet skottevand, hidrørende et sted fjernt herfra…” oplyste jeg den pludselig meget nysgerrige sømand. “Det er en vaskeægte 12-års Glen Riddersholm, lagret i et gammelt tørkloset på en øde ø vesten for Hæmorrhoiderne. Og når De så har tømt butæljen, kan De jo prøve en kvalitetscigar,” tilføjede jeg, og rakte ham en tændt havaneser.

Den kutteklædte skikkelse tog sig et ordentligt drag af den herlige væske, og pulsede derefter løs på den storslåede tobak, til bittesmå lyn skød frem, under kuttens hætte… “Ja, så kan skuden den Fanden fløjte’me s’gu da ellers i Be’elzebubs navn gå, og det også i en ruf!” udbrød den formummede mandsperson begejstret, og hev i årerne i så rasende et tempo, at flammer blussede op af bådens kølvand. Jeg satte mig komfortabelt ned i båden, og røg og drak, medens båden fór henover de mørke vover…

“Tju-hej, hvor det går! Lad os da fordrive tiden med overfarten ved i fællesskab at istemme Den Sorte Sejler!” foreslog jeg. Manden sang for, og så blev der for alvor stemning ombord:

Helvede 03 fisker video

Vi nåede den fjerne bred. Kaptajnen fremdrog sin iskolde skelethånd, og jeg greb den omgående i næven, og trykkede den, til det knasede… “Tak for Deres store venlighed over for en simpel færgemand,” ytrede han sagte.

“Der er absolut intet at takke for,” replicerede jeg. “Det er hele verden, der takker hædersfolk som Dem! Ellers var der slet ikke nogen verden, hverken over eller under, og tak kun et fattigt ord!” Jeg slap de sørgelige rester af den smuldrende knokkelhånd, og den kutteklædte sank en anelse sammen, og gispede svagt, medens bådens stævn blidt bumpede mod bredden. “Held og lykke!” lød det dystert, fra den trætte, gamle navigatør, der synkede stumpen af sin udbrændte cigar, medens jeg skrævede over rælingen og gik i land.

“Hold De Dem hellere parat til rejsen retur… Jeg skal gemme en cigar, og en dram eller tre, til Dem!” råbte jeg opmuntrende tilbage. Men da jeg vendte mig om, for at vinke adjø, var der hverken båd eller skipper i syne. Kun den triste, blikstille sorte flod…

Helvede 03 02

Efter denne rørende episode kom jeg til et underligt stoppested, for bunden af en tilsyneladende endeløs vej af ujævne brune mursten… Et skilt viste: “Incubussen kører ikke længere! Der er strejke. Vi får al for lidt tæv og prygl i løn!”

“Nu må De vade på Deres flade, gamle konvolutter langs den Brune Murstensvej, der ingen steder fører hen, til e-e-evig tid! Mouuuaharharhaaaaa…!” lød igen den samme, bekendte og dybt imbecile røst, fra et ukendt sted i det fjerne…

“Åh, så hold dog Deres stupide kæft!”, råbte jeg, og lusserede incubussen, til den sank helt sammen, under en miserabel knagen. Jeg gik hen til en rusten vandpost for at tage mig en for min person meget ukarakteristisk tår gåsevin, oven på denne anstrengelse. Det var med at spare på de dyre dråber, for jeg havde jo ikke megen spiritus tilbage…

Helvede 03 03

Men heller ikke dette apparat fungerede. Jeg rev og flåede i Fandens pumpestok,
til gnisterne sprang, og med et blændende lysglimt knækkede den midt over, og jeg stod nu lige foran porten til et forfaldent slot. Jeg var jo efterhånden vant til disse pludselige ændringer i scenariet, så jeg bankede straks min barkede næve gentagne gange mod den mosbegroede, jernforstærkede dør, og tændte mig derefter endnu en fed cigar fra mit næsten udtømte lager…

Porten åbnedes langsomt og knagende, og afslørede et i edderkoppespind delvist tilsløret indgangsparti, med en brun løber, hvis ende ikke kunne anes i mørket. Ud foran mig trådte pludselig endnu en djævelsk karikatur, som på meget ubehøvlet vis spærrede min vej.

Helvede 03 04

“Jeg er Le Chevalier aux Gylle de Bajs. Og ingen kommer ind!”, lød det, en kende arrogant, fra denne, tilsyneladende faldne frankofile butlertype.

Jeg svarede kækt, og ikke særlig kontrafaktuelt: “De ligner Darth Vader til Pride Parade i Holstebro! De er alene af dén grund en gigantisk skændsel for ridderstanden… Er de helt sikker på, De ikke i virkeligheden er ringridder?! Eller har jeg trods alt, hér på stedet, Deres tvivlsomme æresord som såkaldt adelsmand på, at De ingen lukker ind…?”

“Det kan De bide Dem selv i kyradseren på!” snerrede den harniskklædte svans, vredt.

“Så, altså, ingen kommer ind…” sagde jeg, inhalerede dybt, og blæste cigarrøgen ud i ansigtet på tåben. “Nuvel; mit navn er hr. Dr. Mefistofeles Asmodeus den let haltende Hartmann von Ingen, seksogtyvende Baron af Gustenhuse. Min slægts motto er: “Skal Jeg Ligefrem Ruske Dem?!”.Mit våbenskjold er en kæmpefod af nordisk stål, der sparker en flok arme normanniske riddere direkte i bagbeklædningen… Sig mig, forstår De overhovedet et vink med en blidestang…?”

“D-de skal aldeles ikke stå d-dér og ryge cigarer og være f-fræk! Jeg hidkalder M-m-mesteren,” svarede kæltringen rystende, i sit for situationen noget uklædelige panser og plade, og lavede djævelens latterlige, fingeramputerede håndtegn.

Helvede 03 05

“Nå, så. Er det selveste Mester Jakel, til hvem De dermed hentyder….?”, svarede jeg, og tilføjede: “Mit navn er for ind i Helvede Ingen, og jeg ved udmærket godt hvem De er… De formøblede hele Deres fædrene arv på evnesvagt gøgl, og da De ikke længere kunne betale Deres bordelregninger, gik De amok i sygeligt hor, drab, og satanistisk homofilt børneæderi, indtil De ikke længere havde andre jobmuligheder, end at lade Dem hænge og brænde, som det afskyelige bæst De i virkeligheden er, og så stå i vejen hér, for anstændige personer, i al evighed, som et gennemråddent eksempel på ultimativ menneskelig depravation! Eller; med andre ord: en typisk aristokrat!”

“Nej, nej, neeeej… ååh, det er sandt! Det er så sandt, så sandt….” vrælede denne sørgelige, senmiddelalderlige poseur, og sank så sammen i en klump på gulvet.

“Stram Dem nu for en enkelt gangs skyld an!” svarede jeg, og tømte en opmuntrende lommelærke ud over bylten af patetisk feudalt tosseindavl, der derefter langsomt opløstes i en boblende pøl af stinkende råddenskab, misdannede knogler, halvanden snes sølvmønter, og diverse klankende rustningsdele…

“Sikken et meningsløst spild af alkohol,” sukkede jeg, rystede på hovedet, tændte mig nok en fremragende cigar, og passerede videre ad det brune tæppe, der fra indgangspartiet ledte frem mod en stor marmorport, i bunden af en mørk og skummel korridor, flankeret af tavse skeletter…

Nu var der næppe langt igen. Men for hvem?

I dirrende spænding afventer vi fjerde og sidste afsnit af hr. Hartmanns helvedesrejse.

Hartmann i H LOGO 04

Hartmann i H LOGO 01

Hartmann i H LOGO 02

Retur til avisens forside

Nyt Dansk Romanforlag: FEDE-NIELS BIND 2

Fede-Niels bind 2 Dommedag OMSLAG

Juhu, venner! Takket være vor utrættelige medarbejder, hr. baron Baryl Nidding Halunk, foreligger nu bind 2 i romanserien om Fede-Niels.

Vor flæskede seriehelt er taget på ferie i en forlystelsespark. Alt tegner godt, men snart ender han i gæld. Kan Niels nå at betale Onkel Vaffel kr. 5,26 inden tidsfristen udløber, eller vil hans kønsorganer blive hugget af? Få svaret i “Dommedag og dummebøder”.

Hent e-bogen hurtigt og nemt, klik her:

Fede-Niels bind 2 Dommedag

Salgs- og distributionsbetingelser står på e-bogens sidste side.

Bemærk også: E-bogen vises og kan læses i de fleste browsere. For at gemme den på din computer skal du muligvis trykke på en download-knap som vist her:

Brug pil

De første begejstrede anmeldelser:

Det længe ventede bind to i bildungsromanen om den velpolstrede vestjyde Niels og hans opgør med den holstebroske  klidmostermafias  terrorregime af miljøafgifter og grønne dummebøder  er obligatorisk læsning på Det brune Seminarium i Svind, før eleverne sendes på tomlen i praktik i Brabrand og Øvre Volta.
Amdi Gurusgård, møllelaugsformand og kultleder, Fisher Island

Vidunderlig kontant Fortælling, der ikke er for de Klovne- eller Genitalfjernelsesangste. Kan varmt anbefales. Alene Scenen med Gurkeren reddede min Dag — dog ikke min Knallert. Fede-Niels i ‘Topform’. Læs den før Deres Nabo!
Dr. Kelvin McTavish
6 brune stjerner SMÅ

Et ægte nordvestjysk heltedrama med appel til alle aldersgrupper. Klamhuse Husmandsbibliotek har straks anskaffet 4 af de nydeligt tilrettelagte e-bøger, og der er oprettet venteliste til udlån. Jeg anbefaler de mere velbeslåede af vore lånere, at man investerer kr. 1,99 i et personligt ejet eksemplar, som kan gå i arv ned gennem generationerne.
Gylla Poppelkrage, cst. overbibliotekar

Bind 2 af serien med Fede-Niels, ‘DOMMEDAG OG DUMMEBØDER’, opfylder til fulde de forventniger, man har efter at have læst bind 1. Læseren følger i bind 2 med tilbageholdt åndedræt forfatternes fabulerende fortællinger fra Fede-Niels’ forrygende ferieoplevelser i Rynkepose Familiepark. Som altid er der under læsningen et utal af muligheder for at blive krænket, lige som slutningen på dette bind byder på adskillige overraskelser, som ikke skal afsløres her. En mere udførlig anmeldelse af værket med såvel fremmedord, overflødige ord og et alt, alt for højt lix-tal vil kunne læses i septemberudgaven af det litterære tidskrift ‘Tsunami’.
Bernhardt von Güvelbush, dr. phil og pensioneret fækaliekanonoperartør

Fede-Niels bind 1 hentes her

Fede-Niels bind 3 hentes her

Retur til avisens forside

Kålpukkel i Nordvestjylland og to andre stærke billedreportager

Kelvin McTavish Svinskager LOGO

De paa Grund af de fra Nord-Tyskland fejlagtigt importerede og i Nordvestjylland heraf følgende vildledende distribuerede enorme Kaal-Mængder, har givet Anledning til megen Ærgrelse og Hovedbrud blandt Kommunens Folk og Menigmand ikke mindst.

01

Især i Blodhavns Baggaarde, hvor Befolkningstætheden er stor, har man maattet ty til, efter danske Forhold, noget usædvanlige Forordninger, der har til Formaal at begrænse Latrin-Mængden i de offentlige Kloaksystemer og de i mange Baggaarde stadig installerede Retirader.

Herunder er det for en Periode paa foreløbigt een Uge tilladt en voksen Mand 3 Gange i Døgnet at besørge i sin egen Lejlighed — for derefter at nedkaste Afføringen paa taget af Cykelskuret eller andet ikke umiddelbart for øvrige Beboere tilgængeligt Sted. Naturligvis under Forudsætning af, at Indpakningen er udført paa forsvarlig Vis i tilpas holdbart Avispapir.

Den Tilsynsførende ved Natrenovationen i Blodhavn, Bruno Bommerlund, udtaler, at saasnart Kaal-Lagrene er ved at være udtømte, kan normale Tilstande genoprettes.
Derefter forestaar et større Oprydningsarbejde for Kommunens Folk og de private Grundejere.

02

Sømænd paa Landlov fylder i Blodhavns Gadebillede, og det lykkedes vor Fotograf at tage et “Snap-Shot” af denne djærve Gast ved Pier 1.

Han er en af de mange hundreder, der i disse Dage huserer vidt og bredt i By- og især Nattelivet; lige fra ‘Raadhuscaféen’ paa Torvet til ‘Mutter Babs’ i Svinestræde.

Denne stolte Repræsentant for den amerikanske Marine vil gerne forblive anonym, men kan dog oplyse, at han er tilknyttet Fregatten ‘John Holmes 2’, der er hjemmehørende i Philadelphia — og at han formodentlig har nordvestjyske Rødder paa sin Bedstefaders Side. Et kig på hans vejrbidte Ansigt gør denne Paastand yderst sandsynlig.

Flaadebesøget afsluttes Tirsdag i næste Uge, og Blodhavn bliver nok aldrig helt den samme igen efter dette interessante Visit og salte Pust fra Den Store Verden.

03

Paa Gaardejer Gaaserøds Gaard i Udkanten af Nr. Nederen, har Hønsegaardens Overvaagningskamera fanget disse foruroligende Billeder i Gaar Eftermiddag.
Gaaserød selv har ingen Forklaring paa hvordan den paa Billederne viste Genstand er havnet i Hønsenes Indelukke; hvorfra alle Høns i øvrigt er forsvundne og formodes indespærrede i Genstanden.

Eksperter fra Institut for Xenologi paa AU og Reportere fra UFO-Nyt er i Øjeblikket paa Vej mod det Nordvestjydske, men det er tvivlsomt om de naar frem inden Genstanden forsvinder igen: En lavfrekvent Brummen, blandet med svag Kaglen, høres fra det formodede Rumskib — hvilket ifølge Vindueskigger Gerda Gumserup fra Kjæltring Mark er Tegn paa snarlig Afgang.
Paa Redaktionen vil vi følge Udviklingen nøje.

SE OGSÅ:

HenvBjarlkramPØLSEFABRIK

Retur til avisens forside

 

 

Cigar-banden 2:3 DEN BOLIVIANSKE FORBINDELSE

Stahl-EisenmannLOGO

Anden del af trilogien om storforbryderen og skændselsmennesket Sonny Palermo

Diverse læsere har med rimelighed spurgt mig: hvordan kom jeg i
grunden på sporet af denne afskyelige bande…?

Jo, ser De, omkring påske konstaterede jeg, at borgerne i Gustenhuse,
store såvel som små, gik så frejdigt rundt og pulsede løs på fede cigarer.
Dette er jo som bekendt befordrende for folkesundheden og det gode humeur,
og ingenlunde spor problematisk.

Men der måtte jo være noget i gære… Byens tobaksforretninger kunne ikke
begribe dette fænomen, da de ikke selv oplevede nogen særlig stigning i den
i forvejen tårnhøje omsætning, til gavn for helbredet og sogneøkonomien.

Cigarbanden 02 05

Hamstring og hjemmerulleri er i Gustenhuse strafbart ved strakslobotomisering,
så derfor var der jo helt indlysende tale om en hidtil uset grad af smugleraktivitet.
Med andre ord: der lugtede noget så forfærdeligt i bageriet, og stanken kom ikke
overraskende fra Holstebro.

Jeg havde længe næret mistanke til en bestemt medarbejder ved Gustenhuse
Kadaverkompagni, men kunne aldrig helt fastslå metoden.

Der var simpelthen ikke andre muligheder, end nedenstående.

Efter min midlertidige kosmetiske kropsforvandling til hr. K’fufu Abespat,
kodenavn U.R.I.N.-6 (Undercover Regnskabsafdelings Infiltrende Neger), lod
jeg mig diskret ansætte i holstebrovirksomheden Ting & Sager Som Ingen
Opdager, der står for leverancerne af drivmiddel til Gustenhuse Liggasballon.

Cigarbanden 02 06

Herover ses jeg i et sjældent afslappet øjeblik på mit bogholderikontor, efter
gennemgangen af de penible regnskaber. Bøgerne stemte! Nu havde jeg
endelig løst mysteriet! Der skulle (desværre) kigges indad!

Cigarbanden 02 07

Trods den store sikkerhed hos Kadaverkompagniets vareindlevering, har der
længe været observeret et uforholdsmæssigt stort svind i virksomheden, som
kun har kunnet forklares med diverse former for fikumdik med ligene, efter
modtagelsen. Dette har selvsagt ikke været en sag vi har ønsket offentliggjort.

Blev der ligefrem spist af varelageret, i den 3½ minutters frokostpause, eller tog
nogle af de ansatte kropsdele med sig hjem, til privatkonsumption? Der måtte
intet mindre end en audit til!

Cigarbanden 02 08

Ved Sognemyndighedernes gennemgang af beholdningen, fandt man endelig
det afgørende bevis! En tilfældig kiste blev efter indvejning udtaget til diskret
kontrol. Her blev det konstateret, at der ikke var overensstemmelse mellem
ligets og den bogførte vægt. En yderligere undersøgelse godtgjorde, at der
var indbygget et hulrum i bunden af kisten, presset til det yderste, af velduftende
cigaræsker, fyldt med den herligste tobak.

Cigarbanden 02 09

Pilen pegede herefter indiskutabelt på den færøske natindvejer Herdalur Tara.
Konfronteret med beviserne forsøgte denne sølle kujon af en bådflygtning i
panik at stikke af fra virksomhedens lokaler ved at kravle langs facaden,
hvorefter der ikke længere udvistes ham nogen nåde, da hr. kunstskytte P. Arkinson,
Gustenhusmose Udkigstårn, på min direkte ordre prompte nedskød ham. Herefter
overgik hr. Taras afsjælede legeme til virksomhedens reservelager. Nu var katten
imidlertid ude af sækken, og det var blot et spørgsmål om tid, hvornår Cigar-Banden
fik nys om disse dramatiske lokalbegivenheder.

Cigarbanden 02 10

På ovenstående lækkede bordelfoto ses Holstebros absolutte kriminalelite, Cigar-Banden,
i lystigt futtog. Der genkendes flere internationalt efterlyste personager, herunder Sonny
Palermo, nr. 3 regnet fra højre, og som nummer 3 fra venstre ses den bolivianske storgangster
og sodomit, Pablo Bæscobar.

Cigarbanden 02 11

Efter en række forfriskende dukkerter i Gustenhuse Svovlpøl, og adskillige embonpoint fattigere,
men dog trods alt stadigvæk den samme gamle Eisenmann, er jeg nu klar til at gå ind i slutspillet. For disse modbydelige personer, og deres verdensomspændende forbrydersyndikat, må og skal tilintetgøres!

VIDERE TIL DEN DRAMATISKE SLUTNING:

Henv EisenCIGARBANDEN3

Retur til avisens forside