Kategoriarkiv: Arbejdsmarked

10 års jubilæum: Lokal stjernereporter hædres

Af EDMUND TOTENSCHLAGER

En af avisens trofaste medarbejdere, den unge Baryl Nidding Halunk, fejrer i denne måned 10 års jubilæum på De Knockelske Blade.

”Jeg regner med at blive her mindst 80 år endnu,” udtaler hr. Halunk.

Bladhusets personel hev den kvikke unge jubilar ud fra kontoret, gav ham buksevand og venskabelige bøllebank og bar ham rundt om bygningen med skrig og skrål. Halunk blev placeret på en sejrsskammel og fik uddelte i alt 10 lykønskningslussinger af redaktør Knockel, der straks efter holdt en to timer lang tale. Hele seancen blev akkompagneret af storslået tubamusik.

”Dette er årets begivenhed,” udtaler Louis B. Knockel.

Halunk statue

Som hyldest har kommunen etableret en statue af sammenpressede finfækalier fra den ungarske albinokalkun, der afbilleder reporteren på fineste vis.

”Ingen smalle steder her,” erklærer byrådssekretær Bambo Langål.

Hele denne måned afholdes folkefest. Lokale madvogne og drikkeboder rulles ud og kendte lokale kunstnere vil optræde med fækaliejonglering, masturbationsdans og lussingakrobatik.
”Vi forventer et fremmøde på mindst 1.000 mennesker per dag. Mindre kan ikke gøre det,” siger Bambo Langål.

Baryl Nidding Halunk vil hver eneste dag blive udsat for diverse hyldester, taler, spas og løjer.

”Jeg regner kun med at få to timers søvn hver nat, men det må man tage med,” siger jubilaren med et smil, et blåt øje og våde benklæder.

EKSTRA: ENESTÅENDE HÆDERSBEVISNING FRA SURE GAMLE MÆND

Som et bevis på hr. Nidding Halunks helt særlige placering i det folkelige oplysnings- og opdragelsesarbejde optages han nu, trods sin unge alder, i LFSGM.

LFSGM sure gamle plakat

“Vi accepterer normalt kun medlemmer over 55 år, og de opnår først stemmeret og valgbarhed, når de er fyldt 75, men i dette særlige tilfælde gør vi en undtagelse. Hr. Nidding Halunk får adgang til de ugentlige møder og indvies i vore hemmelige ritualer, der fortrinsvis er rettet mod Holstebro, København og andre bedærvede storbyer,” erklærer LFSGM’s nordvestjyske kredsformand, den 96-årige fhv. stationspissoirforpagter Lubbert Peckelmeier, Klamhuse Hede.

SE OGSÅ:

HenvHalunkBARONFORBRYDELSE

Retur til avisens forside

 

Lupus vendt hjem med selskabsgris

PoppeLOGO

EN SEN AFTEN, da jeg havde lagt mine skriverier bag mig og i petroleumslampens skær helligede mig katalogisering af husstandens omfattende samling af afklippede tånegle, heraf flere uvurderlige arvestykker, bankede det svagt på retiradedøren. Jeg betydede den tjenstgørende morian at vise den sene gæst ind i stadsestuen, og et forunderligt syn mødte da mine øjne. Lupus var vendt hjem!

Lupus

EN AF EGNENS største sønner stod lyslevende foran mig, med de klare oldingeøjne missende mod det skarpe lys. Hurtigt fik jeg Lupus bænket ved vort groft tilhuggede fyrretræsspisebord med en svingende portion kompostsuppe med egespåner. Efter et par dunke konsumterpentin og et sæt velsmurte erindringslussinger begyndte gamlingen sin utrolige beretning:

SOM FEM-ÅRIG skikkedes jeg af min fader på dannelsesrejse til de böhmiske Alper hos min farbroder Hübertz Q. Knockell, der var fækalieforvalter på et større gods i byen Knütz. Jeg nød godt af den strenge, germanske disciplin, som satte mig i stand til at få ansættelse som feltlatrinreparatør i et stedligt regiment. Jeg tog endvidere afgangsprøve ved Musikkorpset som faglært nasalcrooner og rektalekvilibrist, hvilket skulle vise sig en fordel i min senere tilværelse, og da krigen brød ud, var jeg fuldt kvalificeret som latrininspektør på Vestfronten, hvor jeg tilbragte mange gode år.


Lupus02
Lupus i fuldt feltmæssigt efter udnævnelsen til overlatrininspektør.
(Fot.: Kaiserliche Kanonenphotographen G.m.b.H.)

DA KRIGSLYKKEN VENDTE, fandt jeg det fornuftigt at søge anden beskæftigelse. Sammen med et par ligesindede kammerater, bl.a. den senere regimentsfyrværkerassistent Ecstasius C. Neuenbagh, krydsede jeg en aften fronten ved Popering i Flandern. Vi blev naturligvis fanget som overløbere, men da der ved bataljonsbordellet i den nærliggende by var et par vakante stillinger som hhv. bordelsanger og horisontalmasturbatør, blev vi snart accepteret som et pittoresk og relaxerende indslag i den daglige kanontorden.

MEN ALT GODT har jo en ende, krigen sluttede og vi måtte se os om efter en anden levevej. Efter ca. 10 år på valsen i det nordtyske endte vi i det i det smukke Bayern, hvor jeg på et gæstgiveri mødte en undselig lille mand med en bemærkelsesværdig moustache og spasmodiske højrearmsbevægelser. Hans oratoriske evner fascinerede mig, og vi blev gode venner. Han havde store planer og talte uophørligt om at anskaffe sig et førerbevis, men vore veje måtte skilles, og jeg har ofte tænkt på, hvordan det egentligt gik ham fremover.

NEUENBAGH OG JEG blev i Bayern de næste mange år, hvor vi ernærede os som omrejsende vaudevillesangere og lussingterapeuter. Det hårde liv på landevejene sled på både skosåler og helbred, og jeg besluttede mig for at falde til ro, mens Neuenbagh foretrak at vandre videre. Jeg fik fast ansættelse i den kendte Lieder- und Strafencafee “zum goldene Peitsche”, hvor jeg mødte min senere hustru Waltraut Breitarsch, som opførte et burlesk cabaretnummer med sin langlemmede sanktberhardshund Casimir Prügelstock III som partner. Vi blev gift, men ægteskabet holdt kun kort tid. Waltraut forlod mig til fordel for et omrejsende husdyrmenageri og ægtede senere en sprechtstallmeister Schumbagh.


Lupus03
Waltraut Knockel med sin livsledsager Casimir. 
Det er Waltraut til højre.
(Fot.: Lupus Knockell)

JEG FORTSATTE min optræden i cafeen mange år, blandt andet som fastgørelsesansvarlig i etablissementet, men også som strubesanger ved det stedlige brandværn, hvor jeg i de år havde adskillige optrædender rundt om på egnen ved mangen en ildløs.

Lupus04
Lupus som brandværnssanger 1944. Han står yderst til venstre.
 
(Fot.: Bayerische Feuerwehr)

I 1945 TVANG forskellige omstændigheder mig til hurtigt at søge luftforandring. Jeg havnede i Argentina, hvor jeg mødte stor venlighed i immigrantkredsen. I 1948 havde jeg en hovedrolle i lystspillet “Die zwei Schlagzahnetenoren”, som var finansieret og instrueret af det nyoprettede filmselskab Bormann Pinakothek-Gesellschaft.

MIN HJEMVE nagede mig. Jeg tog hyre som husdyrpurser på et bulgarsk krydstogtsskib, som jeg afmønstrede i Antwerpen. Jeg fik min hyre udbetalt i naturalier i form af udstillings- og avlssoen Brynhilde Montevideo II, som siden har været min støtte, glæde og trøst i mit omflakkende liv. Nu er jeg så vendt hjem, og har forhåbentlig mange gode år foran mig her på min kære hjemstavn!”

SÅLEDES SLUTTEDE Lupus’ utroligt rørende beretning. Jeg sad stille et øjeblik, tændte endnu en vellagret blæretangscigar og tænkte: En stor nordvestjyde, en af de største, er atter blandt os!

HERUNDER ENDNU EN JUBELREPORTAGE fra hr. Poppe Hammurabis-Agderstierne:

HenvFOLKECAFETERIA

Retur til avisens forside

 

Jubelbillednyt direkte fra en sprudlende kilde

Fru Streret LOGO

4 BILLEDTELEGRAMMER AF HØJESTE LØDIGHED

Fru S latrinkørsel
Den go’e gamle hestetrukne latrinvogn, i daglig tale kaldet Chokoladevognen, kører igen efter et lille års istandsættelse og spuling. Et dejligt syn på Strøelse Storkommunes veje. I sammen-ligning med moderne, motordreven latrintransport giver den rolige skvulpen, frembragt af hestenes rytmiske gang, en bedre fermentering.

Fru S Æresrunden
På Søndre Strøelse Stadion skulle der have været fest og glæde, men grundet regn og slud og kun 3 fremmødte publikummer, besluttede man at forkorte underholdningen.
Hr. koncertpianist Ulf Swimbeldon, som også er formand for nudisterne i Strøelse Storkommune, tog et par æresrunder på anlægget, spillende på det til dagen tilvejebragte klaver, og så var det overstået.

Fru S storhotdog
Strøelse Grill og Delikatesse er stolt at kunne præsentere denne nyskabelse: 3 kg. hotdog plus tilbehør for den sultne. Hold afstand er blevet et hit her i Søndre Strøelse, så grillen mente, der var rum for en hold afstand-servering til det sultne publikum. Lækkert ser det ud, og vi ses i passende indbyrdes afstand i køen foran grillen!

Guldpølser-6-af-6
Den kulinariske nyskabelse er belønnet med 6 øjeblikkelige guldpølser af 6 mulige fra Nordvestjysk Landslubbertloges smagsdommerkomité. “Hvis jeg var 50 år yngre, og hvis jeg havde ubegrænsede midler, ville dette være min daglige morgenmad,” erklærer komitéformand Jolbert Ferkelhose, V. Usseldrup.

Fru S Hovedstød
Det åbne mesterskab i hovedstød blev holdt i Vestre Strøelse, som sædvanlig mellem kl. 10 og 14. Grundet de gældende regler for social sammenkomst var der kun få tilskuere.
Vore tre populære dommere, Ferdinand, Gerbert og Hugo Krølbak var på pletten. Ligeledes de 10 hovedstødere. Billedet viser vinderen Bjarke Halvgrimsson og dommerne.
“En skam, at man er gået over til brug af hjelm, men det forlanger Unionen,” udtaler Gerbert Krølbak. “Dette er gået ud over den ydede kvalitet hos førstehjælpsgruppen i byen. Ikke så mange skader mere til stævnet, som ønskes kunne. Også en skam for underholdningsværdien.”
“Ak ja,” tilføjer redaktør Louis B. Knockel. “Jeg husker fra mine yngre dage mange skønne træningstimer, inden hjelm blev påbudt. Næst efter masturbationsidræt var det den nordvestjyske ungdoms favoritsport.”

SE OGSÅ:

Henv fru S KAVALKADE 2

Retur til avisens forside

Byggeadvarsel Fra Åndernes Verden

Ærede hr. Pejsebrænde og alle øvrige distingverede byggeudvalgsmedlemmer!

Følgende kommuniké er af mig netop modtaget pr. ESP, fra paranormal investigator og tidevandsobservatør, den i 1888 ved frivillig astral demolekylærelse afdøde hr. Snade Messehagel, tidl. Bolskinhus, pr. Gustenhushede.

Ånder01

Hr. Messehagel har for nylig været mig yderst behjælpelig med bekæmpelsen af de overnaturlige pestilenser, der systematisk og uden forudgående tilladelse har hærget mit beskedne domicil. Derfor beder jeg Dem venligst tage følgende information til alvorlig efterretning. Skulle det knibe med koncentrationen, har jeg aftalt med Lohengrin, at der vil næste udvalgsmøde vil blive uddelt ikke under 62 dobbelte disciplinærabelussinger ved indgangen, til eventuelle uopmærksomme medlemmer.

Ånder02

Så til sagen: hr. Messehagel pointerer, ganske rimeligt, at enhver strukturel anvendelse af ved ringridning fremkommet vindmølleskrot ved alle tidligere tilfælde har vist sig som værende totalt omsonst. Vi kan og bør således ikke sætte vor lid til denne aldeles udokumenterede arbejdsproces.

Ånder03

Derfor må jeg indskærpe udvalgets medlemmer, at de solide, traditionelle nordvestjydske konstruktionsprincipper til enhver tid må være at foretrække, frem for diverse risikable nordslesvigske eksperimenter. Husk blot på Istedløven.

Ånder04

Faktisk er det hr. Messehagels overbevisning, at samtlige disse grænselandsproletarer, uagtet arbejdsfunktion samt effektivitet, øjeblikkeligt skal bortvises fra området. Det samme bør gælde ved udvalgsmøderne. Det hele skulle jo nødig ende i det rene møjn og pjat!

Ærbødigst,
Hartmann Stahl-Eisenmann

FØLG BYGGESAGAEN FRA STARTEN HER:

HenvKNOCKHOUSEstahl

Retur til avisens forside

Storbyggeri # 4: Nu går det rask deropad

Pejsebrænde LOGO

Opførelsen af KnockHouse er begyndt. De hammerprøver vi fik foretaget af oktoberfestlauget gav ikke en ridse i prøvestenene. Så der er produceret flere, og de arabiske fødder er blevet monteret korrekt, i hvert fald ifølge murermesterens udsagn. Iøvrigt har han inviteret 200 irske “paddies” (murere), der vil prøve kræfter og evner med denne store opgave. For som de sagde, kunne det aldrig gå værre end i visen “The sick note”, her fremført af Sean Cannon fra The Dubliners.

Esteren (den klæbrige masse) er også kommet på lager. Den blev vist skaffet i Esterland, eller var det Estland. Bedre at man ikke spørger. Gid nu at tegningerne også forstås af irlændere, men de plejer at være smarte nok. Engang kom de til at slå lidt for hårdt til en engelsk politibetjent, dengang England holdt Irland besat. Så han landede i den store sorte gryde med smeltet asfalt, og uanset hvor hurtigt han blev hevet op, kunne de ikke få vejbelægningen af ham. Her skildret af Luke Kelly.

Irish Navvy.indd

Da der var bygget en etage af det ca. 40 meter brede tårn, og elementerne boltet og limet sammen, står der en irsk murer på en stige, mens en anden råber til ham:

“Paddy, remember that this will be more than 14 stories high, and remember that the ester is similar to hot asphalt.”

“I’ll remember that, Paddy.”

De gode mænd havde skam husket at lave en flot dør i etagen. Sådan en rigtig pragtindgang, som ikke findes bedre henne i kirken. Vinduerne her i stueetagen var kun glugger, idet ingen tyveknægte og andre ransmænd skulle få den idé at trænge ind ved nattetide. De 2 janitscharer med deres krumsabler stod allerede vagt udenfor. Deres tyrkiske overskæg gjorde dem næsten mere skræmmende end de var i forvejen. Pænt smurt stål, dristede en sig til at sige. Vagten smilede bredt: “Ja min fætter lære mig dansk lidt.” Der blev bragt lidt drikkevarer ud til dem.

Oppe på 1.sal ( 2. etage ) havde man tænkt på at bygge supermarked, men kom i tanker om, at store butiksruder ikke var mulige der, hvis strukturen skulle kunne holde. Der blev klinet løs med ester og kuldele i nærheden, så de næste dele kunne nå at tørre. Det der røg på fingrene blev hurtigt slidt af igen efter skylning i varmt vand.

Så gik der en prås op for mester: “Vi skal bruge arbejdshandsker”, forkyndte han.

“Jamen hvad har vi da ?” lød det fra en arbejder.

“Tjah, tjah, aflagte pigegarderhandsker, hvis I kan klemme nallerne ned i dem. Ellers må vi ned på Blodhavn og se hvad fiskerne kan undvære.”

En foreslog, at vi lige så godt kunne sætte madammerne til arbejdet. En og anden undrede sig over, at irlænderne kaldte dem alle for McGuire. “Nå ja, det betyder bare ARBEJDER “, sagde mester.

Gyllewaber og Bumsenhuber kom forbi med deres tegninger og gloede og vendte og drejede papirerne. “Nåja, når det nu ikke kan være anderledes.” hørte man dem sige. Så gik de igen. Imens var det lykkedes andre frivillige at lægge store sten uden for vindmøllevingerne, så man var sikre på at Vesterhavet ikke ville tage fejl af dem og surfbrætter. Kystsikringen manglede nu kun grus, sand og marehalm. En vred stemme lød helt derudefra: “Hvem fanden har givet jer lov til at smide alle de sten og alt det skrot her?”

Så var kystdirektoratets mand altså ankommet. Nogle hærdebrede arbejdere slæbte ham uden et ord hen og dumpede ham i en balje klæbrig ester. ” Nå, så er der da til en statue ved indgangen.” lød det.

Byg04 mudder

Næste dag nåede man med de flittige paddies’ hjælp ikke en, men tre etager mere. Og imens var de hjemmelavede dampkraner og andet isengrej ved at blive for små til at hejse ting derop. Så vi prajede ballonskipperne, som begyndte at puste ballonerne op med hidsige flammekast fra gasbrænderne. Efter en god times tid begyndte de at løfte sig, og man havde allerede fortøjet dem og gav sig sagte til at slække på linerne, efterhånden som de prægtige luftvehikler steg i vejret. Der var endda ret vindstille, hvilket gav en lettere hørm af ester i området.

Lohengrin og hans gorillaer var begyndt at montere wirer mellem de 4 balloner og hænge taljeblokke på dem. Den første spand der kom derop indeholdt svesker og bananer. Og hvordan ville det videre byggeri mon forløbe ? Lohengrin gav hele to gange sin mening om Kystdirektoratet.

SE NÆSTE AFSNIT HER

FØLG STORBYGGERIET FRA STARTEN:

HenvPejsebrændeBYGGEPROJEKT01

Retur til avisens forside

Storbyggeri # 6: Masturbationsbåse, stjernekig og violinspil

Pejsebrænde LOGO

Efterhånden er byggeriet af KnockHouse i fare for at blive daglig trummerum, idet jeg har beregnet, at der bliver bygget ca. 155 etager á ca. 3 meters højde, hvilket passer fint ind i ældre sædvane ved bygning af herskabsvillaer. Derfor vil jeg nu bede avisen om at annoncere efter udsmykkende kunstnere fra såvel lokalområdet som oplandet, hvis de mod et ikke for stort vederlag vil producere noget vi kan hænge op eller udstille i de små torveafsnit, jeg forventer bygges ind mellem hver tiende etage.

Her vil der blive opstillet bænke at diskutere verdenssituationen og alt muligt andet i hyggelige omgivelser, ligesom der vil blive toiletter med masturbationsbåse og inspirerende lysbilleder på LCD-skærme. Dog kan etagehøjden variere lidt i toppen, idet der må påregnes mere til den restaurant der påtænkes bygget under en flyvelederbemandet kontroltårnsetage og som kronen på værket indretning af Blodhavn lokal-TV og lokalradio med sendermast og 5G mobilrelæsender/ modtager på taget.

Der vil også i restauranten blive opstillet stærke kikkerter (“organiseret” fra Israels militær) til at nyde udsigten med. Da de er store, er der også påtænkt stjernekikkeraftener/nætter. Disse kan annonceres i avisen. Som en særlig hyldest til vores allesammens redaktør Louis B. Knockel, arbejdes der på en buste af redaktøren, udformet af ravklumper, limet sammen med vinylester fra byggeriet. Man forventer et særligt lysspil i de indre brudflader, udtaler billedhuggeren Stein Stenblok Blicher, oldebarn af den kendte forfatter. Redaktøren kan selv vælge, hvor den må opstilles.

Storbyg stjernekig

Den (ahem) indkapslede inspektør fra Kystdirektoratet må vi give et bortforklarende navn, der indgår i lokalhistorien , eller blot kalde “statuen” for “Stemmen fra havet”. Skulle inspektoratet sende nogen, der spørger efter inspektøren, kan vi sige at han nok blev ædt af den lokale hvide haj, der har forvildet sig til vores kyst, men at den ikke er blevet set de sidste 14 dage. Vi må også være parate med en tilladelse til kystsikring, hvis nogen vil forfatte den.

Irlænderne har atter præsteret et forbilledligt arbejde med at få tilføjet 20 etager den sidste uge. Man skulle tro at der var lavet byggesjusk, men det er ikke observeret. Man har endda fået installeret gadelygter uden på tårnet for hver femte etage. Det kommer til at ligne et juletræ, når højtiden nærmer sig. Der vil dog ikke blive opsat lygter deroppe, hvor der skal kikkes stjerner. Der vil man montere faste markiseplader under restauranten, så folks mørkesyn kan bevares.

Storbyg badedragter

Byrådet, der jo stadig ikke har kunnet vække borgmesteren, har overvejelser om at anlægge en strandpromenade fra havnen i Blodhavn og ud til Knockhouse og en badeanstalt i nærheden af tårnet. Der er tænkt i klassisk engelsk stil som kendes fra sydengelske badeanstalter. Man kan bemande den med personale i gamle dragter omtrent som i serien Badehotellet. En velforsynet iskiosk hitter altid hos ungdommen og flere ældre. Ydermere har man tænkt sig at bygge en skateboardbane af tiloversblevne europaller og fiskekasser med et kørelag ovenpå.

Skolens ældste klasser har nu oprettet en ” Fiddlers’ Club ” efter at irerne har givet violinundervisning på aftenskolen. Da man i forvejen har skoleorkesterets trompetblæsere parate, vil man arrangere en mexicansk mariachi-koncert i efteråret. Håndgerningspigerne syr på livet løs for at fremstille overdådige mexicanske dansekjoler og har studeret dansetrin der hører til. Sammenlign med videoen med Jesusita en Chihuahua (klik for at lytte).  Det skal nok gå, selvom mariachimusik er noget anderledes end irsk tradition. At irerne virkelig kan det der, ses bl.a. her, hvor den bedste fiddle player i The Dubliners, John Sheahan (de har kun ham) spiller lige op med André Rieu, som jo er noget yngre:  Måske mariachifesten falder sammen med rejsegildet, som man allerede nu forventer sig meget af.

Byggeriet af højhuset har jo krævet en stor opfindsomhed og et endnu større initiativ af egnens borgere og bønder, så børnene har fået ikke 2 men hele 3 trin højere karakterer ved skolernes afgangseksamen. Og i år forventes de at score næsten lutter 12-taller. Også de få handicappede er pænt med. Man håber på godt vejr det meste af året.

Byggesagaens afsnit 1
Byggesagaens afsnit 2
Byggesagaens afsnit 3
Byggesagaens afsnit 4
Byggesagaens afsnit 5

Byggesagaens afsnit 7

Retur til avisens forside

Storbyggeri # 8: Eventyrhave og luftsyner

Pejsebrænde LOGO

Nu troede man måske, at med KnockHouse færdigt, ville der falde ro over Blodhavn Nordstrand. Men i læsiden af tårnet, sådan ca. 100 meter mod øst var der efterladt noget byggeaffald, som havde fået et eget liv efter at nogle nætter havde spredt stjerneskud over en klar efterårshimmel i oktober. Der var groet nogle planteranker op, og af dem var de fleste forskellige arter filtret sammen mellem afblomstrede hybenroser og andet godt. Også nogle cigaretskodder af hjemmerullet tobak var begyndt at gro og få blade af cannabis og spidshattede svampe og andet euforiserende ukrudt. Sågar 2 pigæbleurter strakte sig trætte op, vinterparate. Men så var der andet end ” sjov tobak “, nogle ubestemmelige kviste med små bjælder som lignede de stativer det tyrkiske orkester havde bimlet med, og små højttalere på kviste, som småsang og småsnakkede, og noget der lignede vaginaer med masturberende fingre, eller små tissemænd, der løftedes for atter at sænkes.

Det var som om folkesjælen havde indfundet sig og materialiseret sig. Sene blomster der lignede mexicanske kjoler pyntede op så sent hist og her. Og små trompetblomster truttede dæmpede mariachimelodier. Og så man godt efter, fløj der noget der lignede alfer rundt fra blomst til blomst og sugede nektar. Der var endda lys i dem i skumringen. Der var også vokset en “bænk” frem af nogle aflagte brædder. Det hele inviterede til en stjernestund for kærestepar.

Imens fik egnens digtere ligesom lyst til at skrive og malerne til at male billeder. Og da en nattergal satte sig og sang i vilden sky, var billedet ligesom perfekt. Hvad i Knockels underbukser var der dog ved at ske ? Havde H. C. Andersens spøgelse vandret forbi ? Det ville man måske høre mere om.

Patrulje3

Havde det nu noget på sig, at der groede eventyr frem på stranden ? Den næste der kom ud til stedet, så først ikke noget unormalt, men begyndte så at se ædelstene og guld og en lille gnom med en gryde. Og den tredie så en stak af diverse brunvarer.

Knockel var blevet nysgerrig og havde tænkt på at der måtte være tabt noget, der fremkaldte syner. Han prøvede at iføre sig en gasmaske fra krigens tid og se efter. Der var intet unormalt at se, kun brædder og andet fra byggeriet. Han lod brandvæsenet sætte afspærring og et skilt op. Avisen fik en kort artikel om at man burde være forsigtig med stedet, til der var analyseret prøver derfra. Da disse gav et resultat, fandt man hallucinogene stoffer fra stedet. De måtte være faldet ned oppefra, anden mulighed var der ikke. Ikke engang Kasper var set i området, ejheller opfinderen. Ingen optegnelser fra krigen skrev om gasangreb.

Redaktøren og politiet valgte at lade stedet rense og overfladelaget gemmes i en tønde. Sagen begyndte at gå i glemmebogen, og der blev fejret Jul på nordvestjydsk vis. Men hen i starten af januar blev der set sære lys ude over heden. Landbetjent Søren Nagelfast, Gustenhuse politi cyklede derud med Fritze løbende ved siden af cyklen. 2 timers undersøgelse gav ingen spor. Hunden fandt heller intet. 2 døgn efter så man lysene igen, og i en kikkert så man noget svæve rundt med ligesom et lysende felt omkring.

Snart havde UFO-feberen grebet beboerne i Gustenhuse, Klamhuse og Blodhavn, og hver aften vrimlede der med cykler på heden. Men så så man ikke noget. I Landsbytossen.dk’s arkiver fra over 200 år siden var falmede papirer at bladre igennem ( forsigtigt ), og der stod om et UFO-syn af noget der var blevet efterladt på heden af fremmede væsener, men at man dengang ikke havde fundet noget. Skal vi nu se om der er noget derude ? Mulder og Scully havde måske haft fat i noget i Amerika.

Byggesagaens afsnit 1
Byggesagaens afsnit 2
Byggesagaens afsnit 3
Byggesagaens afsnit 4
Byggesagaens afsnit 5
Byggesagaens afsnit 6
Byggesagaens afsnit 7

Retur til avisens forside

 

Nominering: Ludhild Antonsens Folkecafeteria

PoppeLOGO

Herr redaktør Knockel!

Jeg tillader mig herved at nominere fr. Ludhild Antonsens Folkecafeteria, Klamhuse, som værdig og fuldlødig aspirant til Den Nordvestjyske Kulturkanon! Af naturlige årsager er 1. pladsen allerede optaget, hvorfor dette gastronomiens tempel bør indtræde på 2. pladsen.

Min argumentation for nomineringen:

Det er i høj grad bemeldte etablissements fortjeneste, at ernæringstilstanden og folkesundheden her på egnen har det høje stade, som er tilfældet. Utrætteligt sørger fr.  Antonsen for ikke blot at at fastholde, men yderligere højne det kulinariske niveau til glæde for store og små.

Cafeteria01

Ikke noget med billig leflen for de ”populære” løsninger fra Levanten eller Sydøstasien, næh, gode, traditionsrige retter med saft og kraft i rigelige portioner serveres her, altid med et smil og en syngende lussing! Og altid til rimelige priser!

Hvor mange gange har vi ikke siddet på de groft tilhuggede fyrretræsstole med duften af den boblende varme brune kødsuppe blidt kærtegnende vore vibrerende næsebor?

Eller siddende på kanten af de antikke slagbænke, med konvulsiviske mavesammentrækninger, skuende ud over de åbne latriner efter indtagelse af en svingende fuld portion brunt dessertskum med knas?

Cafeteria02 latrin

Den eneste kritiske bemærkning, man kan rette mod dette gourmetparadis, er de nye
defækationsfaciliteter, som er blevet opført bag køkkenafdelingen. Den berømte nordvestjyske mådeholdenhed og sparsommelighed har desværre måttet vige pladsen for en hidtil uset ødselhed og flothed, som skæmmer helhedsindtrykket!”

Jeg har befuldmægtiget brugsuddeler Kvalmbard Grüde, Nørre Usseldrup Brugsforening, til på min regning at overdrage redaktør Knockel 1 kasse 20 stks. Flor Fina Qualma Superior som ekspeditionsvederlag for nærværende nominering.

Poppe Hammurabis-Agderstierne,
freelance-journalist

Jernbanedrift cigarer x

Retur til avisens forside

Ny stor pølsefabrik under tysk-afrikansk ledelse

Bjarlkram LOGO

Kort efter pølsevognens 100-års jubilæum har J. Steffensens Fabrikker besluttet at åbne pølsemageri i Blodhavn

Blodhavns erhvervsliv blomstrer i disse måneder, og endnu en virksomhed har valgt at slå sig ned her på vores kanter. Det handler denne gang om J. Steffensens Fabrikker, der åbner tarmrenseri og pølseproduktion. Virksomheden etableres i de gamle fabrikslokaler i T-krydset for enden af Gustenstræde; der hvor Det Økologiske Skunklaboratorium i sin tid havde til huse.

Det er lykkedes at ansætte den kendte tyske kvindelige pølsemagerinde Fräulein Hannelore Leichtsgeräte som produktionsleder. Fräulein Leichtsgeräte – oprindelig indvandret til Tyskland fra Botswana – er kendt som tidligere sydtysk vildsvine-opdrætter og ikke mindst for sin tid i den polske 2. division i knallertbrydning. Siden hun lagde sin sportskarriere på hylden, har hun ernæret sig som pølsemagerinde.

Pølsefabrik01

Der er straks indført en akkordordning for de ansatte, hvilket har gjort det nødvendigt at opsætte vejledende skilte med anvisninger omkring produktionsprocessen; specielt i tarmrenserafdelingen.

Pølsefabrik02

I første omgang vil der være mulighed for at erhverve sig fabrikkens produkter i et begrænset udvalg; nemlig de populære bayerske pølser. De fås både i en en farvet og ufarvet version.

Pølsefabrik03

Der synges hver morgen kl. 6.38 prc, og alle vågne indbyggere i Blodhavn opfordres til at synge med. Sangteksten gengives derfor herunder:

Bayerske pølser er sagen.
Spis et par stykker om dagen
Tarmen er fyldt med de lækreste sager
Maven bli’r fyldt – der er slet ingen klager
Snup dig en farvet – snup dig en hvid
Tyg kun på pølsen – tag endnu en bid
Synk og bliv mæt – se det er jo lønnen
Dagen derpå må du sidde på tønden

Pølsefabrik04

SE OGSÅ:

HenvPØLSERETTER

Retur til avisens forside

 

Tragisk dødsfald: Birger Knaldhus

NekroLOGOStreret2

Tarm- og kraniemassør hr. Birger Knaldhus i Østre Strøelse er afgået ved døden efter en tragisk og uhyggelig ulykke i sin praksis.

Ved ankomsten fandt reddere og politi efter kort tids søgen hr. Knaldhus knust til næsten ukendelighed under bøger og en væltet bogreol. Et vidne har til politiet berettet følgende: “Jeg lå på briksen i naturlig fødestilling som sædvanlig, og Hr. Knaldhus fremtog sit store stive apparat. Men denne gang havde han ikke påsat gummi som sædvanlig. Da han stak den ind
i stikkontakten, gav det et voldsomt ryk i ham, og ham tumlede tværs over gulvet og ind i sin reol med alle bøgerne. Jeg glemmer aldrig det skrig, han kom med, da de væltede ned over ham.” Politiet mener, at han har fået et elektrisk stød.

Nekro20NYT

Birger Knaldhus, der blev 55 år gammel, var såvel professionelt som personligt meget afholdt, men ægteskabets trygge havn blev aldrig hans. Han nøjedes med en havnerundfart i Blodhavn nu og da. Han efterlader luksuslejlighed og den omtalte store bogsamling, som andre nu må sætte tilbage på plads.

Grundet den omsiggribende corvidinfluenza med spærret udrejse til forskellige turristmål, var han i gang med at udvikle astralgrupperejser til Venus. Hans alt for tidlige og skrækkelige død forhindrer, at dette bliver til noget.

Forrige dødsfald            Næste dødsfald          Retur til avisens forside