HENVISNINGER TIL HELE STORSERIEN HERUNDER:
Retur til avisens forside
Jagten på den halunkske skat 1-8
Skriv et svar
Tag-arkiv: Nidding Halunk
Jagten på den halunkske skat 5:8
BJERGHOTELLETS RÆDSLER
Inde i hotellobbyen skreg de indfødte i kor: ”Store høvding!”
En mand med gøglerkasket, brystholder af kokosnødder og bastskørt sprang ud af døren bag skranken og hylede: ”Hvad er der nu?”
”Den ubudne gæst vil ikke samarbejde! Han passer ikke sit arbejde. Går bare og brænder husleje af.”
”Føj for satan,” skreg høvdingen. ”Gør ham mør i fangehullet!”
Jeg kunne fornemme at noget var galt. Hvordan kunne disse primater dog have styr på hoteldrift?
”I er ikke indfødte, er I vel?” sagde jeg. ”I er noget andet ..”
Samtlige 50 potraklere i lokalet brød ud i en høj latter.
”Så faldt ti-øren, hva’?!” grinede høvdingen.
De indfødte fjernede deres fækaliebaserede ansigtsmaling, trak lændeklæderne af og iførte sig gummihabitter. De tog hver sin kam og friserede håret. De var ikke Potraklere. Sådan nogen eksisterede ikke. Det var en del af familien Rakkelpot.
”Selvfølgelig,” sagde jeg lavt.
Hotelbestyreren, som tidligere gjorde det ud for høvding, grinede ondt. På hans navneskilt på brystet stod navnet Rambuk Rakkelpot.
”Send ham hen på værelse 69!”
Det lyder farligt! Vi må straks videre til næste afsnit
Afsnit 1 Afsnit 2 Afsnit 3 Afsnit 4 Retur til avisens forside
Til julefest med Fede-Niels 1:24
1. december 2026
I samme sekund Fede-Niels mødte ind på kadaveropskæringsfabrikken, vidste han at noget var grueligt galt. En massiv snestorm havde i løbet af dagene, gjort al ind- og udrejse fra hjemsognene umulig, men det var ikke dét der bekymrede ham. Det var heller ikke de hundredvis af kødædende dræberfækalier der endnu ikke var tilintetgjort, næh mange af dem var tilsyneladende gået i vinterhi.
Niels’ bekymringer cirkulerede om den ranglede mand med det sleske smil og den spraglede gummihabit, der var mødt op på fabrikken:
”Godmorgen, mine herrer. Mit navn er Rachwald Halallandsen!” sagde den fremmede. ”Hartmut Gaffelwaber, jeres daglige herre og mester, er taget på en forlænget juleferie, så jeg varetager driften resten af året.”
Rullebåndet gik i gang, men til medarbejdernes forbløffelse var det ikke døde dyr der kørte forbi, men derimod en lang, tyk pølse i grønne og brune nuancer. Massen kom fra en gigantisk maskine der var blevet opsat ved starten af båndet.
”Hvad fanden er det?” udbrød Niels chokeret.
”Åh, det havde jeg glemt at fortælle jer! Jeg har ændret forretningsmodellen. Dette er plantefars. Det skal skæres i bøffer, koteletter, stege og pølser. Kød er fortid. Sæt i gang!”
”Men borgerne forventer flæskesteg til jul!” råbte Gylpert Larsen.
Rachwald grinede hult: ”Ikke på min vagt. I år bliver det en kødfri, klimavenlig jul! HAHAHA.”
Er julen ødelagt? Kan Fede-Niels gøre modstand, og hvem er denne mystiske Rachwald Halallandsen? Følg med i næste nervepirrende afsnit!
Næste kalenderblad
Retur til avisens forside
Hjælp fra det hinsides
Mens Storbjørn Snus analyserer prøverne har jeg, Edmund Totenschlager, valgt at tage drastiske metoder i brug. Jeg har sat mig i forbindelse med Nordvestjysk Åndemanerselskab. Denne sag er større end som så.
Lederen af denne gruppe af spirituelle mennesker hedder Lord Langhalm og han havde vigtige informationer at formidle.
Jeg rakte ham Halunks noter og hans portrætfoto og Lord Langhalm gik straks derefter i en så dyb trance at han tømte blære og tarm på stedet. Han åbnede gabet og messede et spådomsvers:
”En, to tre, fire fem,
denne sag er slem,
Halunk er her og der og alle vegne,
på bjergets top og bag en bregne.
Og skurkekongen tror han er Gud,
Stop ham inden tiden rinder ud.”
Lord Langhalm kastede herefter op og selvantændte spontant. Jeg og de andre i lokalet fik ham hurtigt slukket med en fyldt natpotte.
Jeg tog hjem til Bladhuset måske mere forvirret end da jeg tog af sted. Hans spådom stillede endnu flere spørgsmål end den besvarede.
Jeg måtte lægge hjernen og mine underbukser i blød.
Videre til Afsnit 1 Afsnit 2 Afsnit 4 Afsnit 5 Afsnit 6 Afsnit 7
Retur til avisens forside
Et spor af brødkrummer og fækalier
I morges brød vi, med borgervæbningens og hr. Knockels velsignelse, ind i Halunks taglejlighed på Blodhøj for at lede efter spor. Og spor fandt vi.
Baryl Nidding Halunk har arbejdet på at opspore bagmanden bag Kæltringsø og Guldhamsterens Orden, ærkerivalen og dobbeltgængeren Grobrian Halunk, der i flere år har spredt rædsel under sit alias Doktor Kæltring-Karlsen.
Havde Baryl fundet frem til Grobrian? Vores mavefornemmelse siger ja.
Storbjørn og jeg gennemgik hurtigt Baryls notater. I disse skriverier lader det til at Baryl var ved at undersøge en mistænkelig adresse beliggende bag Urinkraftværket. Vi kørte straks derud og opdagede en efterladt virksomhedsbygning. Udenfor holdt et vehikel med påskriften: Brunt og Godt.
Til vores skuffelse var stedet mennesketomt. Men hele vehiklets interiør var fyldt med fækalierester og brødkrummer og vigtigst af alt fandt vi Baryls personlige kuglepen. Storbjørn Snus der har en forfinet lugte- og smagssans er disse timer ved at analysere disse afførings- og brødprøver, så vi kan komme tættere på at opklare mysteriet.
Videre til Afsnit 1 Afsnit 3 Afsnit 4 Afsnit 5 Afsnit 6 Afsnit 7
Retur til avisens forside
En stjernereporters forsvinden
Avisens højtelskede storjuniorkorrespondent Baryl Nidding Halunk er ikke set siden sin grandiose jubilæumsfest i maj. Han er hverken mødt ind på Bladhuset eller set i gadebilledet.
”En højest usædvanlig adfærd,” fortæller hr. Knockel og tilføjer: ”Den unge Halunk er mødestabil. Noget er galt.”
Vi på avisen vil ikke dvæle før mysteriet er opklaret, hvorfor vi nu laver denne føljeton. Vi, Edmund Totenschlager og Storbjørn Snus, vil udspørge vidner, lede med forstørrelsesglas og kikkert, og vende hver en fækalie i området for at finde Baryl Nidding Halunk.
For blot en time siden dukkede et vidne op som måske kan føre os i den rigtige retning. Den pensionerede lussingballetdanser Bob Krykke har følgende at berette:
”Jeg så en forvokset fugleskikkelse putte en kartoffelsæk over hovedet på den unge Halunk, skubbe ham ind i et sælsomt automobil med påskriften “Brunt og Godt”, og forlade området med hvinende dæk.”
Det tyder på at Halunk er blevet kidnappet. Hvem står bag? Vil der blive forlangt en løsesum og hvad er meningen bag Brunt og Godt?
Videre til afsnit 2 afsnit 3 Afsnit 4 Afsnit 5 Afsnit 6 Afsnit 7
Retur til avisens forside
Dødsfald: CALORIUS BLANKHANE
Fatal flatulens: Kålforvalter knust af kållavine
Kålforvalter Calorius Blankhane er ikke længere iblandt de levende. Den højtelskede, respekterede og ikke mindst dygtige borger måtte lade livet da en hel lagerbygning med flere millioner tons kål styrtede over den sagesløse mand.
Hr. Blankhane var i færd med at inspicere beholdningen og prøvesmage de forskellige slags kål, hvilket blev fatalt. Forvalteren havde indtaget så meget kål at methan-mængden i hans legeme steg til et overmenneskeligt niveau. Da han ville lette trykket og lade gassen sive ud, endte det i en så massiv og tøjlesløs gasudledning at bygningen måtte give op. Prutten blev målt til vindstyrke 14. De to praktikanter og fejedrengen nåede ud i tide.
Nekrolog:
Calorius Blankhane blev født i 1901 i Vammelmose Muddergrøft. Familien var kålbønder og han fik derfor kål ind med modermælken. Efter en kort uddannelse fra 1917 til 1990 var han klar til at tage ud på arbejdsmarkedet som kålforvalter. Et arbejde han var stolt af.
Manden var kendt for sit næsten tandløse smil, den lune humor og en manglende højre hånd, der blev skåret af ved en fejl i en råkostulykke i 1989.
Hr. Blankhane elskede kål. Uheldigvis tog den livet af ham. Æret være hans minde.
Bemærk:
På søndag kl. 07.55 begynder begravelsen. Kl. 08.00 slutter den. Efterfølgende trakteres der med kåldolmere, halmcigarer og gul hestepilsnere.
Retur til avisens forside
Pryglejul på Knockelborg OVERSIGT
Pryglejul på Knockelborg, afsnit 14:25
Rane Rakkelpot låste kælderdøren, listede ind i grevens sovegemak og rodede garderoben igennem.
Der var tydelige fysiologiske forskelle på Lambert von Rundknockel og Rane Rakkelpot. Greven var en benet mand, hvilket man ikke kunne sige om Rane. Til sit held fandt han dog en habit af strækstof, som han møjsommeligt trak ned over sit flæskede legeme. Han strammede gummiremmene og stillede sig majestætisk foran spejlet. Så greb han sin sminkedåse og malede sine øjenbryn kraftigere og lavede bakkenbarter af sin kønsbehåring og kontaktlim.
“Fridolph!” råbte han.
Et par trippende fødder kom nærmere gennem gemakkerne, indtil døren gik op til det respektive lokale.
“Greven ønsker?” udbrød kammertjeneren og spærrede øjnene op ved synet af den fedladne person der gjorde sig til foran spejlet. “Jamen, hr. Greve. Hvad er der sket? De er blevet så …”
“Fed? Ja, jeg er selv chokeret. Lægen siger det skyldes for meget vand i kroppen. Det er sket bare lige pludselig.”
“Hvor forfærdeligt. Er der noget jeg kan gøre for Dem?” stønnede Fridolph.
Rane Rakkelpot smilede ved tanken om. at han havde narret kammertjeneren.
“Ja, lille tjenermand,” nikkede den falske greve. “Jeg skal tydeligvis ikke have mere vand, så De kan servere mig en brændevin. Og derefter kan De gå i gang med at lægge alt mit tøj ud, så jeg kan være i det.”
“Der burde være et par gardinrester i kælderen, som jeg kan bruge,” sagde Fridolph.
“De må ikke gå ned i kælderen!” skreg Rakkelpot. “Håndværkeren flatulerer. Det lugter!”
* * *
Rakkelpot stod i forhallen og lavede en skitse på en rulle toiletpapir. En ombygning var uundgåelig. Der manglede både det ene og det andet. Det lignede jo et faldefærdigt mausoleum.
Hvis Rane skulle tage over som herre på Knockelborg, skulle der være møbler, statuer og flere tjenere. Der skulle også lappes huller i væggene og isoleres bedre. Men han manglede materialer; tyggegummi, halm, mudder og rødler. Det blev dyrt, men han havde da penge på kistebunden.
Rane kontaktede sine venner i nabobyen og hyrede dem til at renovere slottet. Derefter ringede han til den nærmeste boligforretning og bestilte møbler og gulvtæpper til hele Knockelborg. Navnet burde der gøres noget ved. Ny ejer. Nyt navn.
“Rakkelborg, selvfølgelig,” grinede Rane.
“Gyyyyllaaaaa?!” lød det ovenpå. “Gyyyyllaaaaa, jeg er klaaaaar! Hvoor er duuu?!”
Rane stirrede mod trappen. Han kunne efterhånden ikke overraskes mere. Selvfølgelig var matriklen også hjemsøgt. Han sukkede og foretog endnu et opkald.
“Det er Ra… øh, Lambert von Rundknockel. Jeg vil gerne bestille en eksorcisme!”
(Fortsættes her)
Pryglejul på Knockelborg, afsnit 8:25
“Ad, vent!” skreg Gylla. “Ikke så meget, sovs. Jeg prøver at holde figuren.”
Fridolph stod med den tømte sovsekande i hånden.
Efter at greven og advokaten havde udarbejdet en kontrakt, spiste de et luxusmåltid, og her ved bordet ville de give Gylla den glædelige nyhed.
“Skal jeg skrabe det tilbage i kanden?” spurgte kammertjeneren betuttet og tørrede sved af panden.
“Nej, glem det,” knurrede hun. “Jeg trænger alligevel til at trøstespise oven på de drastiske forandringer i mit liv. Mere vin, mere mad. Slagt Lullah, om nødvendigt!”
Hendes bemærkning resulterede i et panisk griseskrig henne i hjørnet.
Willy Best beundrede Gylla med det kådeste blik hun i sit liv havde set. Han suttede på fingrene og blinkede til hende. Hun afbrød øjenkontakten og rettede sit fokus mod de kandiserede roer på tallerknen. På bordet lå dildoen og ridepisken. Gaver fra gommen til den vordende brud.
Advokaten rejste sig og bankede på maven:
“Herskabet må have mig undskyldt et øjeblik,” sagde han. “Flatulensen ophober sig og min blære er ved at briste oven på dette storslåede taffel.”
“Lullah kan vise Dem vejen til køkkenvasken,” svarede Lambert von Rundknockel.
Advokaten nikkede og fulgte svinet ud af det juledekorerede festlokale.
Da fader og datter var alene, hamrede greven en flad hånd i bordet:
“Så vær dog lidt samarbejdsvillig, møgunge! Hr. Best kommer af en fornem advokatslægt, hans faders fornavn var Werner. Han vil yde mig økonomisk bistand. Han kan redde Knockelborg! Penge i kassen. PENGE … I … KASSEN!”
“Han er slesk, kedelig og han lugter!”
“Vrøvl,” brummede Lambert. “Den mand dufter som virile alvsgeder i honning.”
“Så gift du dig med ham!” svarede Gylla.
“Du ved godt at jeg ikke indgår i homofile eksperimenter mere! Det var en festlig sommer, men det er slut nu. Jeg er ikke til den slags … øh … længere …”
“Men jeg har andre planer med mit liv,” sagde Gylla og puttede en roe i munden.
“Hvis det er Bob du hentyder til, så har jeg ordnet det. Tror du ikke godt jeg ved, at I to har gået og smisket de sidste tre år? Du skal ikke splejses sammen med Rakkelpot-klanen. Rane og jeg har været dødsfjender siden … ja, det rager ikke dig. For at undgå katastrofen har jeg lokket sønnen til Holstebro. Bob arbejder på et diskotek som jeg købte til formålet. Jeres kæresterier er slut. Og det er en ordre!”
“ØV, ALTSÅ!”
Gylla forlod festsalen i protest. Hun løb ud i hestestalden og knugede den fedtede abehånd, der nu havde fået funktion som hendes personlige lykkeamulet. “Jeg må finde Bob.”
Ved langbordet var advokat Willy vendt tilbage fra sin kropslige udtømning.
“Hvor er det dejlige pigebarn?”
“Hun er vel gået i seng.”
“I seng.” Advokaten slikkede sig om munden.
“Hun skal nok blive glad, når først pengene regner over Knockelborg.” Grev Lambert hoppede op på bordet og dansede. “Im singing in the rain. Hæ hæ.”
Fridolph trådte ind i festsalen med en alvorlig mine:
“Til Deres orientering er håndværkeren først færdig om to dage, Gylla er ved at stikke af til hest, og taxameteret kører stadig ude på gårdspladsen …”
“Verdammt noch mal!”
(Fortsættes her)