Tag-arkiv: Fede-Niels

Til julefest med Fede-Niels 1:24

FedeNjulxx

1. december 2026

I samme sekund Fede-Niels mødte ind på kadaveropskæringsfabrikken, vidste han at noget var grueligt galt. En massiv snestorm havde i løbet af dagene, gjort al ind- og udrejse fra hjemsognene umulig, men det var ikke dét der bekymrede ham. Det var heller ikke de hundredvis af kødædende dræberfækalier der endnu ikke var tilintetgjort, næh mange af dem var tilsyneladende gået i vinterhi.

Niels’ bekymringer cirkulerede om den ranglede mand med det sleske smil og den spraglede gummihabit, der var mødt op på fabrikken:

”Godmorgen, mine herrer. Mit navn er Rachwald Halallandsen!” sagde den fremmede. ”Hartmut Gaffelwaber, jeres daglige herre og mester, er taget på en forlænget juleferie, så jeg varetager driften resten af året.”

Rullebåndet gik i gang, men til medarbejdernes forbløffelse var det ikke døde dyr der kørte forbi, men derimod en lang, tyk pølse i grønne og brune nuancer. Massen kom fra en gigantisk maskine der var blevet opsat ved starten af båndet.

”Hvad fanden er det?” udbrød Niels chokeret.

”Åh, det havde jeg glemt at fortælle jer! Jeg har ændret forretningsmodellen. Dette er plantefars. Det skal skæres i bøffer, koteletter, stege og pølser. Kød er fortid. Sæt i gang!”

”Men borgerne forventer flæskesteg til jul!” råbte Gylpert Larsen.

Rachwald grinede hult: ”Ikke på min vagt. I år bliver det en kødfri, klimavenlig jul! HAHAHA.”

Er julen ødelagt? Kan Fede-Niels gøre modstand, og hvem er denne mystiske Rachwald Halallandsen? Følg med i næste nervepirrende afsnit!

Næste kalenderblad
Retur til avisens forside

 

 

Til julefest med Fede-Niels 2:24

FedeNjulxx

2. december 2026

I et skummelt lokale på en hemmelig adresse, sad en forsamling af udspekulerede individer ved et langbord dækket op med stegt, kogt og grillet kød. De fire personer drak champagne, produceret i Holstebro, mens de mæskede sig i lækkerierne.

I ny og næ ræbede de veltilfredse og store saftige kødprutter forlod deres skurkagtige tarmkanaler og drønede ud i silkeunderbukserne.

Den store bagmand for bordenden grinede hysterisk.

”Ærede venner. Vores plan er næsten fuldbragt,” sagde han med et stort tandsmil: ”Alt kødet i nærområdet er fjernet fra husstandene og bragt ud til denne lagerhal. Det samme gælder alle de flæske- og andestege som familierne skulle have haft til jul. Denne jul vil ingen komme til at glemme. Ingen kan stoppe os. Ingen.”

”Skål for os. Skål for Plantebanden!”

Hvem er Plantebandens medlemmer? Vil lokalsamfundet bryde sammen nu hvor alt kød er forsvundet? Kan Fede-Niels nå at stoppe dem i tide? Følg med i næste afsnit!

Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Retur til avisens forside

Til julefest med Fede-Niels 3:24

FedeNjulxx

3. december 2026

Efter endnu en modbydelig arbejdsdag med udskæring af klæbrig plantemad, løb Niels ud på et offentligt das på rutebilstationen og eksploderede ned i kummen med en højlydt klagen.

Man sagde at vegansk kost skulle være så godt for tarmsystemet, men plantefarsen som Halallandsen havde fodret ham og de øvrige medarbejdere med, havde ikke ført andet en dårlig mave med sig. Afføringen var klistret og brændende som organisk napalm. Fede-Niels humpede stakåndet ud fra toilettet.

Nu trængte han til noget lækkert og nærende til bugen. Derfor slog han et smut forbi sin stamgrillbar.

Han bankede sne af støvlerne og råbte: ”Stik mig tre gange fuldfed medister med knas og kompot og lad det gå lidt tjept. Jeg er deprimeret!

”Udsolgt,” svarede grillmutter. ”Vi har ikke mere kød i biksen. Det er blevet stjålet alt sammen, meeeen vi har fået udleveret gratis sojakikærte-pølser med majs og radiser. Det er lavet af plantefars. Det smager slet ikke som kød eller ligner kød. Vil du have et par stykker? De er lune endnu.”

”En bakke pomfritter, tak!” vrængede Fede-Niels.

Varme stænger blev langet over disken. Pomfritterne var bare ikke kogt i andefedt som de plejede, men derimod økologisk kokosolie. Fede-Niels fik kvalme, men han måtte spise, ellers kreperede han. De sidste par uger havde han også været seksuelt tørlagt, så han trængte i den grad til kvindeligt selskab. Hans kommende hustru, Zissy var udrejst til Djævleøen for at indsmigre sig hos hendes syge tante Fuzzy. Måske ville hun give arveforskud til at finansiere brylluppet.

Niels var altså alene hjemme hele november og december, måske også januar. Det var hårdt at leve i et monogamt langdistanceforhold. Han fik en tanke: Man var vel ikke utro hvis man befandt sig i hver sin tidszone?

”Giver du et put til at hjælpe på mit humør?” sagde Niels.

”Spis din mad, knægt.”

”Jamen, jeg trænger til varme.”

Grillmutter gav ham seks lussinger, og de flæskede kinder blev rødglødende.

”Værsgo. Det var gratis. Spis så.”

Niels forsøgte at dyppe en kartoffelstang i ketchuppen, men en flue fløj hen og irriterede ham hver gang, hvilket umuliggjorde projektet. Uden for vinduet stod en skikkelse og grinede ondt af ham.

Vil Fede-Niels nogensinde få dyppet pomfritten, og hvem er den mystiske skikkelse uden for grillbaren? Få svar på dette og meget mere i næste afsnit!

Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Retur til avisens forside

Til julefest med Fede-Niels 4:24

FedeNjulxx

4. december 2026

På Halunkenborg var forberedelserne i fuld gang til den store julefest den 20. december. Baryl Nidding Halunk, baronen af Halunkenborg havde netop sendt invitationerne ud til sine venner, familie, kollegaer og bekendte med hjælp fra en villig Sankt Bernardshund, der havde kæmpet sig gennem snedriverne. 402 gæster var inviteret.

”Og traktementet, hr. baron?” spurgte butleren.

”Svin, gris, ko, and, æsel, mammut. Det hele. En af mine venner, Niels Vector Pungknockel, arbejder på kadaverudskæringsfabrikken. Mon ikke han kan skaffe en bunke af de mest delikate udskæringer til julefesten?”

”Det må vi håbe,” svarede butleren. ”Man siger ellers at kødet er i høj kurs i disse dage.”

* * *

Uden for Halunkenborgs vindue, stod en skikkelse lagt hen i mørke. Han grinede for sig selv, mens han kæderøg cubanske cigarer og liderligt gned sine hænder og kønsorganer.

”Du kan tro om igen, baron Nidding Halunk. Der er intet kød at hente til din latterlige julefest, men det bliver din mindste bekymring. Din julefest bliver ligesom nytårsaften. Kaboom. Ha, ha, ha.”

Hvad vil Baryl Nidding Halunk sige til at julefesten bliver kødfri, hvad pønser skurkene på, og vil Fede-Niels snart gøre noget ved sagen?

Få svar på dette og meget mindre i næste afsnit!

Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Retur til avisens forside

Til julefest med Fede-Niels 5:24

FedeNjulxx

5. december 2026

Femte dag som plantefarsudskærer var endnu mere modbydelig end de første fire.

Fremadrettet var arbejdsdagene op til jul forlænget til klokken 23.30, så der kunne sendes mere plantebøf ud til masserne. Fede-Niels’ livslyst og juleglæde var snart forsvundet totalt. Grundet dette kunne han heller ikke varetage sit bijob som journalistisk medhjælper. Hvis han gik før tid pryglede Rachwald ham med en våd avis.

”Mere fart på Niels! Hak så den slimede substans i et højere tempo!” råbte Rachwald Halallandsen. ”Ellers henter jeg den våde avis!”

Hvert minut tænkte Niels på alle familierne der i år måtte spise en plantebaseret julemiddag. En skræmmende tanke. Hvis kadaverfabrikkens ankermand, hr. Gaffelwaber, fik nys om dette grønne helvede, ville han tabe gebisset.

Henne ved kosteskabet lød der mystiske skramlende, bankende og kradsende lyde, men Niels kunne ikke undersøge det, for han måtte holde tempoet. Plantefarsen skar jo ikke sig selv ud i udelikate bider.

Fyraftensfløjten lød og Fede-Niels gik slukøret gennem byens sneklædte gader. Melankolien voksede og han følte sig nødsaget til at bryde ud i sang:

”Man kan da ikk’ blive mæt af en porre,
nu fyldes gaden med salte tårer,
jeg vil så gerne ha’ øf,
men dagens ret er plantebøf …”

Engle-kor: Åh, nej, åh nej!

Fede-Niels: Man kan da ikk’ blive mæt af en bønne,
eller majs og ærter fra tønde,
jeg vil så gerne ha’ kød,
men nu er juleaften død …

Engle-kor: Åh, nej, åh nej!

Fede-Niels: Jeg vil da hellere strande på Mars …

Engle-kor: Ja, ja,

Fede-Niels: …end at tygge på plantefars!

Engle-kor: Puha!

Fede-Niels: Hvad skal der blive af mig?

Engle-kor: Hvad skal der blive af dig?

Fede-Niels: Hvad skal der blive af …

”Luk din fede røv,” råbte en mand fra en af taglejlighederne. ”Der er faktisk nogen der skal på arbejde i morgen!”

En fyldt natpotte fløj ud af vinduet og ramte Niels direkte i forplantningsorganet.

”AUV!”

Englekor: Han vil jo bar’ ha’ flæskesteg!

Niels faldt om med dunkende lem og nosser. Indsmurt i lunken urin- og fækaliesuppe. Han følte sig fortabt. Julen var i sandhed død.

Kan man overhovedet blive mæt af en porre? Vil Fede-Niels være øm mellem benene resten af december? Hvad er det dog for en mystisk skramlende lyd i kosteskabet?

Få måske svar på dette og alt muligt andet i næste afsnit!

Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Retur til avisens forside

Nyt Dansk Romanforlag: FEDE-NIELS BIND 2

Fede-Niels bind 2 Dommedag OMSLAG

Juhu, venner! Takket være vor utrættelige medarbejder, hr. baron Baryl Nidding Halunk, foreligger nu bind 2 i romanserien om Fede-Niels.

Vor flæskede seriehelt er taget på ferie i en forlystelsespark. Alt tegner godt, men snart ender han i gæld. Kan Niels nå at betale Onkel Vaffel kr. 5,26 inden tidsfristen udløber, eller vil hans kønsorganer blive hugget af? Få svaret i “Dommedag og dummebøder”.

Hent e-bogen hurtigt og nemt, klik her:

Fede-Niels bind 2 Dommedag

Salgs- og distributionsbetingelser står på e-bogens sidste side.

Bemærk også: E-bogen vises og kan læses i de fleste browsere. For at gemme den på din computer skal du muligvis trykke på en download-knap som vist her:

Brug pil

De første begejstrede anmeldelser:

Det længe ventede bind to i bildungsromanen om den velpolstrede vestjyde Niels og hans opgør med den holstebroske  klidmostermafias  terrorregime af miljøafgifter og grønne dummebøder  er obligatorisk læsning på Det brune Seminarium i Svind, før eleverne sendes på tomlen i praktik i Brabrand og Øvre Volta.
Amdi Gurusgård, møllelaugsformand og kultleder, Fisher Island

Vidunderlig kontant Fortælling, der ikke er for de Klovne- eller Genitalfjernelsesangste. Kan varmt anbefales. Alene Scenen med Gurkeren reddede min Dag — dog ikke min Knallert. Fede-Niels i ‘Topform’. Læs den før Deres Nabo!
Dr. Kelvin McTavish
6 brune stjerner SMÅ

Et ægte nordvestjysk heltedrama med appel til alle aldersgrupper. Klamhuse Husmandsbibliotek har straks anskaffet 4 af de nydeligt tilrettelagte e-bøger, og der er oprettet venteliste til udlån. Jeg anbefaler de mere velbeslåede af vore lånere, at man investerer kr. 1,99 i et personligt ejet eksemplar, som kan gå i arv ned gennem generationerne.
Gylla Poppelkrage, cst. overbibliotekar

Bind 2 af serien med Fede-Niels, ‘DOMMEDAG OG DUMMEBØDER’, opfylder til fulde de forventniger, man har efter at have læst bind 1. Læseren følger i bind 2 med tilbageholdt åndedræt forfatternes fabulerende fortællinger fra Fede-Niels’ forrygende ferieoplevelser i Rynkepose Familiepark. Som altid er der under læsningen et utal af muligheder for at blive krænket, lige som slutningen på dette bind byder på adskillige overraskelser, som ikke skal afsløres her. En mere udførlig anmeldelse af værket med såvel fremmedord, overflødige ord og et alt, alt for højt lix-tal vil kunne læses i septemberudgaven af det litterære tidskrift ‘Tsunami’.
Bernhardt von Güvelbush, dr. phil og pensioneret fækaliekanonoperartør

Fede-Niels bind 1 hentes her

Fede-Niels bind 3 hentes her

Retur til avisens forside

Nyt Dansk Romanforlag: FEDE-NIELS BIND 3

EFTER TALRIGE BERETTIGEDE KRAV om et bind 3 er seriehelten Fede-Niels og hans forfatterhold barslet med et nyt mesterværk, godt hjulpet af knockelske lussinger fra tidlig morgen til sen aften.

Fede-Niels bind 3 OMSLAG

VOR VELPOLSTREDE SERIEHELT går til kamp mod en epidemi af dræberfækalier, som truer Nordvestjylland og resten af verden med skarpe tænders bid. Hvem står bag denne biologiske latrinrædsel, og hvem vil i sidste ende tjene penge på den?

HENT E-BOGEN hurtigt og nemt, klik her:

Fede-N bind 3 DØDENS PØLSER

Salgs- og distributionsbetingelser står på bogens sidste side.

Bemærk også: Bogen vises og kan læses i de fleste browsere. For at gemme den på din computer skal du muligvis trykke på en download-knap som vist her:

Brug pil

Fede-Niels bind 1 hentes her

Fede-Niels bind 2 hentes her

Retur til avisens forside

Nyt Dansk Romanforlag: FEDE-NIELS BIND 1

Fede-Niels OMSLAG 01 2022

Formidabel ny romanserie om en overvægtig ung samfundstaber, der efter et skuddrama vender ryggen til Holstebro og bliver genrejst fysisk og mentalt som elitearbejder på Klamhuse Kadaveropskæringsfabrik.

I sin sparsomme fritid er den genfødte Niels et begejstret medlem af Blodhavn Borgervæbning. Han deltager i fækalieskydning efter levende mål og holder grisefest sammen med kampfællerne. Hans nye liv tegner lovende, men vil de frygtede gurkere fra Holstebro snart være på vej for at tage hævn?

Alle Landsbytossevenner vil elske Fede-Niels, og bind 1 er netop udkommet. Hent e-bogen hurtigt og nemt, klik her:

fede-niels-bind-01-ebog-pdf

Salgs- og distributionsbetingelser står på e-bogens sidste side.

Bemærk også: E-bogen vises og kan læses i de fleste browsere. For at gemme den på din computer skal du muligvis trykke på en download-knap som vist her:
Brug pil

Fede-Niels bind 2 er udkommet og kan hentes her

Fede-Niels bind 3 hentes lige så pronto her

Stribevis af gode anmeldelser hilser Fede-Niels velkommen:

“Det første bind i Fede-Niels-sagaen bør læses af alle med respekt for sig selv.
En tempofyldt, lærerig og livsbekræftende skildring af et ungt utilpasset menneske, der ved hjælp af nordvestjysk disciplin og fast arbejde på kadaveropskæringsfabrikken får livet på rette kurs.
Jeg har læst mange bøger i mit liv, men ingen andre har givet en så sanselig oplevelse som dette mesterværk. Ønsker man åndelig føde og en litterær erektion, så læs værket omgående.
6 ud af 6 halunkske huer herfra!”
Baryl Nidding Halunk, elitekorrespondentHalunk huer

“Barsk Social-Realisme, der skildrer en tit overset stor Del af den danske Befolkning, hvis Personlighedsforstyrrelser, hang til stump Vold og gode Evner som Griseopsprættere oftest nedtones til Fordel for mere bløde Værdier saasom at kunne styre en grøn Ladcykel fyldt med Børn tværs gennem et befærdet Vejkryds for rødt lys, medens man samvittighedsfuldt ordner Indkøb, Aftaler og Sms via Telefonapparatet. Stor Kunst — og stor Fremtid for denne Roman-Serie, der udspiller sig i en heldigvis ikke alt for fjern Fremtid.”
Dr Kelvin MacTavish, elitekorrespondent

“Jeg har sjældent i den grad været opslugt af et stykke litteratur, som da jeg blev præsenteret for Nordvestjyllands svar på Rambo, Fede-Niels!
En på alle måder stor person og en værdig repræsentant for vor stolte egn!
De levende beskrivelser af både det travle erhvervsliv samt den enestående forsvarsvilje fik mit hovede til at myldre med billeder. Aldrig før har det skrevne ord fortjent en filmatisering som dette lokalkoloristiske storværk! Og at der her er tale om bind 1 giver næring til forhåbninger om utallige efterfølgere.
Jeg giver bogen mine varmeste anbefalinger og tøver ikke med at tildele den 6 ud af 6 mulige tørklosetter!”
Poppe Hammurabis-Agderstierne, elitekorrespondent

“Nu har jeg læst den. Den var så spændende at jeg helt glemte at skide!”
Lars Pedersen, facebook-debattør

“En klassisk Bildungsroman
, der fornemt indskriver sig i europæisk åndshistorie ved siden af giganter som Goethe, Proust og Bjarne Castella.”
Sven Møller Bagbordsen, professor Dr. Phil.

Sjældne er de instanser, hvor det er en litterat forundt at opleve en så helstøbt debut som denne. Fede Niels har overbevisende indmeldt sig i det danske pantheon af litterære arketyper som Aladdin, Pelle Erobreren, og Walter&Carlo.”
Hans S.M. Brix, litteraturanmelder

“Et solidt socialrealistisk værk om arv, miljø og fedme på samfundets bund og eneren Niels vågnende klassebevisthed og dialektiske opgør mod produktivkræfternes repressive tolerance.”
Tjalfe Njal, RUC professor.

Forfatteren er sjældent stilsikker i sin beskrivelse af konvergensen mellem Det Onde og Det Erotiske i inkarnationen af den Fede Antikrist.”
Erwin Pazuzu, kultleder og whiskysnob.

“Mega fed historie. Fede Niels styrer!”
Brian, Studsgårdsgade

“Det danske litterære parnas er gået i selvsving over fede Niels debutroman. Lykønskningerne og rosen formeligt vælter ind.”
Wolle Cavling-Onsdagsgaard, elitekorrespondent

Gideon og Niels

Fede-Niels bind 2 er udkommet og kan hentes her

Fede-Niels bind 3 er ligeledes frit tilgængeligt her

Retur til avisens forside