9. december 2026
En lille ru tunge vækkede Fede-Niels fra den bevidstløse tilstand.
”Hvad fanden?” sagde han og stirrede direkte ind i ansigtet på en hunkat der åbenbart havde været i færd med at soignere ham. Han lå på et leje af papkasser og hø.
Katten begyndte at laktere ved synet af hvalpefedtet i Fede-Niels´ ansigt. Det gik med det samme op for ham hvad der foregik. Det majestætisk dyr havde tilsyneladende mistet sit eget afkom og havde derfor set muligheden for at adoptere Fede-Niels og kaste sin moderkærlighed på ham i stedet.
Katten havde set hans nøgne, forslåede legeme i baggården og slæbt ham i sikkerhed inden de glubske dræberfækalier nåede derhen.
”Jeg er så sulten,” sagde Fede-Niels. ”Mine kræfter er opbrugt. Hvad skal jeg dog stille op?”
Kattemor lagde sig ved hans ansigt og lod ham drikke af de sitrende brystvorter. Mens han drænede det betænksomme hundyders brystkirtler for nærende mælk, mærkede han langsomt kræfterne komme tilbage. Men der skulle mange liter til. Det ville tage sin tid at vende tilbage til den fuldfede kampdygtige tilstand.
Katten spandt og Fede-Niels smaskede. Han blev vasket bag ørerne.
”Tak,” sagde han. ”Snart vil jeg være stærk nok til at kunne aflevere bevismaterialet til øvrigheden.”
Hvor mange liter kattemælk kan Niels mon sætte til livs, inden han kommer til hægterne? Få måske svar på dette i næste afsnit.
Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Retur til avisens forside