Tilsyneladende tæmmede rovdyr, som under venskabs maske har fået adgang til nordvestjyske familiers hjem, truer nu liv og velfærd mange steder på egnen.
– Såvel seksuelt som økonomisk er de dresserede dyr ved at tage magten fra os, udtaler Blodhavn Borgervæbnings korpskommandant, Hakon Jerngumme IV.
Det starter muntert og tilsyneladende harmløst.
Dyrene bliver ofte lukket indenfor i hjemmene i forbindelse med fastelavn eller anden festivitas, og hen over turistsæsonen har de en vis underholdningsværdi.
Imidlertid viser det sig alt for ofte, at de tager magten i familierne, og at de konsumerer betydeligt mere, end de yder. Rovdyrfækalier er ikke i høj kurs, og bortset fra sjældne, helstøbte faconeksemplarer ender de som industriel pladdermasse.
En purung husmandsdatter erfarer, hvorfor familiens abe har smilet og fløjtet,
hver gang hun var i nærheden.
De amokløbende familiedyr må ligesom andre lignende trusler bekæmpes med jernhård disciplin og døgnovervågning. Borgervæbningen suspenderer al orlov, og Louis B. Knockel har givet tilsagn om 6-800 lussinger samt hasselkæppeprygl efter behov.
Overdyrlæge Harding Vulvax, Blodhøj, eksperimenterer med en
lydighedsvaccine, der kan kalde vilddyrene til orden.
– Foreløbig er jeg selv forsøgsperson, og resultaterne tegner
lovende, siger han.
For den trofaste Fridolph var sagen for første gang i hans fornedrede og gennemlusserede slaveliv soleklar: Han ville tage livet af sig selv.
I de gode gamle dage var det nogenlunde det samme: Slid og slæb fra morgen til aften, uden tak eller nævneværdig løn, og med læsterlige prygl i tilgift, men nu var verden da virkelig gået af lave. Grevens surrealistiske metamorfose var blot dråben, der fik livsbægeret af angst, ydmygelse og tårer til at flyde over. Pligttro som altid, nagede det ham dog, at han i døden ville mangle at sy alt grevens tøj om, og og justere højden på det rundknockelske defækationsstativ.
Men det nyttede ikke. Først ville han kaste kære Lullah og dernæst sig selv, i den iskolde voldgrav. Denne aften, klokken 22:42 prc.
Som tænkt, så gjort. Med et skrig ikke hørt magen til på Knockelborg siden d. 7. juli 1777, hvor grevens tip-tipoldefader i et raserianfald over et tabt spil romtoddy skubbede sin daværende gravide hustru Miriam von Rundknockel ned ad stentrapperne i det vestlige tårn, fløj grisen sprællende gennem luften, medens den defækerede vildt i en vifte ud i luften, og tilstænkede Fridolphs overkrop og ansigt med tynd svinefæces.
Lullah forsvandt i dybet med et plask.
”Farvel, du lille, og hils i grisehimlen, hvor de ikke serverer flæskesteg til Jul!”, hulkede han og tog et skridt op på vindueskarmen.
”Så er timen kommet!”, ytrede han højtideligt, og gjorde sig klar til det fatale spring. ”Men hvad nu hvis man ikke synker, men overlever?”, tænkte han, praktisk som han var. ”Man må hellere være på den helt sikre side!”. Han gik hen til sit vakkelvorne karlekammerskab, åbnede de knirkende låger og omfavnede en tung kæmpefækalie, som han havde gemt, til han engang skulle pensioneres.
”Så skulle den være der!”, fastslog han selvsikkert, lukkede øjnene og kastede sig ud af vinduet, med et hjertens suk.
* * *
Nede i privaten på Wanker 101 var diskotekspræsten netop godt i gang med at affyre håndholdt fyrværkeri og analkopulere med sin mandlige dværgassistent, da døren fløj op og Bob Rakkelpot fløj ind hånd i hånd med den meget erotisk opstemte Gylla.
”Gift os på stedet, du liderlige møjsengøjser, eller jeg giver dig og din pornokrøbling karantæne, og et par fede flade på hver side af hovedet, oven i handelen!” skreg Bob, med en synlig erektion i sine stramme jeans.
”Rolig nu,” mumlede præsten og foreslog en spontan firkant, for ligesom at berolige gemytterne.
”Firkant? Ja, hvorfor egentlig ikke…” ræsonnerede Bob og blinkede til sin kommende viv.
”Er du på svampe, Bob? Firkant?, protesterede Gylla og knugede abehånden, der nu kun havde et eneste ønske tilbage.
Hestestalden var tom. Den allersidste af de engang så prægtige knockelborgske gangere var for længst blevet afhændet til sæbefabrikken, og kun bidmærkerne i de gamle vakkelvorne træbåse, og det ildelugtende lag af rådnende hestegødning vidnede om fordums storhed. Hér havde egnens dygtigste galopheste engang stået i den isnende kulde og sultet, og skambidt hinanden, efter en velfortjent omgang aftenprygl. Nu var der slet intet tilbage.
”AD!”, udbrød Gylla, da hun satte sin porcelænsfine fod ned i det afskyelige søle. ”Hvordan skal jeg nu komme til Holstebro? Jeg kan jo ikke føre sådan et automobilkøretøjsvehikel! Det har vi jo altid haft folk til! Åh, bare de dog ikke havde skudt den fordømte abekat. ”
Hun gøs ved tanken om den væmmelige advokat, hans pisk og hans halvmeterdildo, og knugede den slimede abehånd.
”Jeg ville ønske det allerede var Jul!” deklamerede hun fnysende, og gik ud på gårdspladsen, hvor der til hendes store forundring nu lå et centimetertykt lag sne. Hyrevognen stod tom og forladt, og lysene fra hovedbygningens vinduer var alle slukkede. Hun stred sig klynkende gennem den fygende blæst, og gik indenfor.
* * *
Oppe i festsalen var greven ikke just tilfreds med nyheden om de to dages ventetid på reparationerne.
”Sig mig, er De overhovedet i stand til at fremkomme med bare delvist gode nyheder, De elendige budslave,” snerrede han, medens han sprang ned på gulvet, synligt irriteret.
”Jamen, der er desværre ikke noget at gøre. De må bevæbne Dem med tålmodighed, hr. greve,” svarede Fridolph, noget valent.
”GU’ FANDEN I HEDE HULE HELVEDE VIL JEG EJ!” skreg greven, og snurrede rundt i en pirouette, medens han smurte den stakkels tjener en knaldende lussing, der sendte ham rullende hen over middagsbordet, så han med en klirrende brag rev hele det engelske spisestel med sig i faldet.
”Og dér røg så det sidste sæt Bing & Crosby, som endnu ikke er pantsat!” konstaterede greven lakonisk. ”Men bare rolig; det vil blive fratrukket Deres lusede løn, som De i øvrigt godt kan kigge i vejviseren efter!”
Fridolph rejste sig fortumlet, og fremstammede: ”V-v-var der ellers andet, hr. g-greve?”
”Ja!” svarede Lambert, medens han for fuld kraft sparkede Lullah i maven, så dyret trillede 3 omgange. ”De kan jo for eksempel skrubbe af, tage Deres evnesvage møgdyr med Dem, og så lukke alle døre efter Dem, undervejs!”
Lambert lo hånligt af den nedbøjede tjener og den humpende gris, som forlod lokalet i stilhed.
”Nu bliver der sågu’ andre boller på suppen, hér på godset”, godtede han sig højlydt, og gned sig i hænderne, medens han vendte sig mod advokat Willy Best.
Hyrevognen gjorde holdt på gårdspladsen ved Knockelborg. Chaufføren, en svedig, halvskaldet chimpanse, hoppede ud af vognen og slyngede komtessens bagage ned på gruset.
Gylla von Rundknockel steg forslået ud og måtte klamre sig til bilen, da en kraftig blæst bød hende velkommen hjem.
“Endelig,” udbrød hun lettet og lukkede pandafrakken til. “Juleferie i fred og idyl!”
Unge Gylla skulle først være her om to dage, men den seneste uges modgang havde fået hendes hjemlængsel til at spire.
Den 17 timer lange køretur havde været hård og bumpet. Kombinationen af de ujævne brostensveje og chaufførens intense og uafbrudte masturbation havde fået karosseriet til at hoppe og gynge i så brutal grad, at hendes adelige legeme blev slyngel rundt i noget, der nærmede sig centrifugering. Hun havde blå mærker over hele kroppen og en voldsom trang til at komme af med det ene, det andet og det tredje.
Chimpansen stak sin fugtige højrehånd frem mod hende og gryntede. Kræet forventede betaling for sin indsats.
Gylla rynkede på næsen.
“Hvis De vil bære mine ejendele indenfor, vil min fader, Lambert von Rundknockel tage sig af det formelle,” sagde hun bestemt.
I det samme komtessen og aben trådte ind på det lakerede krydsfinersgulv, lød et gigantisk brag fra bygningens nedre regioner. Vibrationerne var så voldsomme, at Gylla væltede over aben.
“Verdammt noch mal!” råbte hendes fader.
Komtessenw og primatens lange lemmer var viklet ind hinanden. De tumlede prustende og stønnende rundt i en pøl af abeurin.
Aggressive fodtrin og kampklare råb kunne høres i det fjerne. Greven var på vej i denne retning.
“Åh, nej!” jamrede Gylla med chimpansens fingre i munden.
Hundreder af begejstrede nordvestjyder stimlede i går sammen i og uden for Nørre Usseldrup Bedehus. Luften var hvid af papiraffald (omhyggeligt tilskåret i så brede strimler, at det senere kan anvendes til hygiejniske formål), da årets celebre brudepar, popsangerne Luffa og Harding Gumme, trådte frem på trappen efter at være blevet formælet af prædikant Tölper Grusboll.
Mens det bestilte bryllupskørselspragtvehikel banede sig vej frem til parret, havde Harding med et triumferende tandsmil besteget sin unge brud, og dette gentog sig seks gange i løbet af ægteskabets første halve time.
“Mulighederne for kopulation er i vinterhalvåret ret begrænsede på Blodhavn Nordstrand, hvor vi optræder, og jeg udnytter derfor festdagen fuldt ud,” sagde Harding, inden han og Luffa syngende gik indenfor i Den Selskabelige Pøbelloge, hvor 300 gæster festede, til sidste kødben var gnavet i splinter.
Den knockelske sydgående feltmanøvre 2019 meldes fuldført og planmæssigt afsluttet med en parade ved stationslatrinen i Vester Usseldrup.
Tilbagetoget fra Harrislee var tungt og smerteligt, men vi tog historisk revanche ved Dybbøl, hvor prøjsere, arabere og kinesere blev bekæmpet med byger af nordvestjyske præcisions-lussinger.
Personel, frivillige og husdyr udviste eksemplarisk lydighed og udholdenhed alle 64 timer igennem. En enkelt svigtende kalkun blev på manøvrens sidste dag forvandlet til festmåltid.
Hjembragt Flensbuger Pilsener udskænkes til offentligheden på stationspladsen, V. Usseldrup, førstkommende lørdag kl. 13.17 prc. Medbring eget fingerbøl.
En kort sommerbulletin i anledning af Gustenhuses storstilede dør-til-dør fækalieindsamling til fordel for vore afrikanske brødre (og søstre).
Alle i sognet opfordres til at tømme alle depoter i den gode sags tjeneste! Lad al den ferske, nordjyske brunvare, fra folk såvel som fæ, overgå til det ædle formål, og udvis stor generøsitet overfor vore indsamlere, når det ringer på Deres dør næstkommende søndag klokken 12:22, prc.
Skulle De være lovligt forhindret, instrueres De hermed til forsvarligt at deponere Deres bidrag i en forseglet pose på dørtrinnet. Løs brunvare vil blive opsamlet for bidragyders regning, og tilfældigt spredt eller udsmurt og nedtrådt brunvare vil blive opskrabet og derefter indført gennem brevsprækken på den pågældende adresse, iht. Gustenhuse Velgørenhedsselskabs ordensbekendtgørelse af 1823.
De er også velkommen til at indsende deres donation med De Brune Bude, blot de holder Dem for øje, at der vil gå op til 128 dage, før deres forsendelse ankommer til sorteringsterminalen.
Hånlige tilråb og fornærmende gestikulationer mod medlemmer af vort indsamlerkorps vil omgående blive besvaret med pistol- eller bøsseskud.
En verdenssensation venter årets cirkusgæster: Den syngende flodhest Ferdinand Göring Jr., som her bringes i land på Blodhavn Midtermole
af direktør Oscar Popp-Lubbert. Efter et intensivt danskkursus bemestrer
Ferdinand det meste af Rasmus Seebachs repertoire.
En af Nordvestjyllands førende kulturinstitutioner, det 124-årige Cirkus Lubbert, melder klar til sæsonpremiere med det største og mest kostbare program nogensinde.
Øverst på plakaten står Trio Sprudel Gigante, en bulgarsk trapezmasturbationstrup, som har fejret triumfer i Las Vegas, Dubai, Nørresundby og andre af denne verdens forlystelses-metropoler.
Eksotiske dyr præsenteres i fri dressur af cirkusprinsessen Katy Lubbert, og naturligvis skal publikum igen i år juble over den nu 97-årige kondomklovn Moses Lubbert-Palmolive.
Assisterende trapezmasturbatrice Mogadisha Sprudel har inden sæsonstarten undervist i luftbåren spilleteknik for kommende kolleger på Usseldrupegnens Erhvervsakademi.
Disciplinansvarlig i teltet er Arno Lubbert, ansat i virksomheden
siden 1958 og for nylig promoveret til cirkusovertjener.
“Uden en stålsat karakter som Arno kunne atmosfæren hurtigt
blive plat og simpel,” udtaler Louis B. Knockel, der assisterer
med udgangslussinger til publikum efter alle lokale forestillinger.
I pauserne underholder de landskendte festaber Billy og Ben med
komiske optrin. De to storrygere har glædet sig til et gensyn med
Nordvestjylland, hvor de dagligt får lov at dele en kasse tang- og
lyngcigarer.
Som avisens læsere vil vide, er vor korrespondent på tropeøen Dartvados, hr. konsul Hartmann Stahl-Eisenmann for tiden på rumrejse til og fra Mars. I hans fravær har hr. Ølmert Fap, formand for Agitationsudvalget for Dartvados (AD) beriget os med dette stærkt gribende materiale:
Perlefiskeriet Midlertidigt Suspenderet
Den store katastrofe ved det seneste traditionelle, turistfinancierede østersundervandskorstog, som kostede utallige menneskeliv, har desværre haft den uhensigtsmæssige sideeffekt, at vi med omgående virkning har måttet indstille alt amatørmæssigt perlefiskeri i vore farvande.
Det væsentlige tab af indtægter herved vil ydermere betyde, at hele vort samlede femårsbudget for Dartvados Ældreforsorg, stort DASK 7,71 (svarende til næsten det tre-dobbelte i danske kroner), må lide sparedøden. Til vore aldrende medborgere må vi blot henvise til den herlige, friske luft, og de hidtil stort set uudnyttede muligheder for individuel selvforsørgelse, ved ansvarsfuld og bæredygtig ernæringsmæssig personbrunvaregenanvendelse.
”Klogt er ej at postulere: Dykke, uden at ventilere! Kan ej du trække vejret mere, Hvordan vil du så ånde, neger?”
Vor 1½-minuts mindehøjtidelighed for de ialt 176 druknede blev iøvrigt beriget med tilstedeværelsen af den haitianske regerings to medlemmer, Dolfert og Ouija Vuduu, der viste deres respekt for de omkomne, som de derefter i god ro og orden medbragte på tømmerflåder til deres hjemø, primært til fortæringsformål.
Vi Slog Hassan Af Tønden
Til vor årlige fastelavnsfest fandt vi, i mangel på egnede udtjente bordelhusdyr, nyttig anvendelse af vor eneste herboende festaraber, den forhenværende cirkusattraktion Hassan Yahoo, som grundet sine multihandicaps, samt manglende evne til at gøre egentlig samfundsmæssig nytte, af et enstemmigt økulturråd blev besluttet brugt som ”kat” i forbindelse med tøndeslagningen ved Dartvados Konservative Ungdoms Fritidscenter.
”Muselmand, i vort land, Prygl, dét skal du have! Når du ikke boller får, Så laver du ballade.”
Der var virkelig krummer i de kære unge mennesker denne dag, og Yahoo overlevede derfor ikke sceancen. Hans demolerede rester overgik vederlagsfrit til hr. svinefodergrosserer Uffe Ækelsens reservekølelager.
Onanihytterne Ved Konsulatets Strandpromenade Væltet (I Idrættens Navn)
I forbindelse med en hemmelig træningslejr inden det med enorm spænding imødesete VM i Holdmasturbation, havde vi fornemt besøg af det dygtige pakistanske landshold, under kyndig ledelse af hr. Rüqqi-din-Tisman. Det taler til d’herrer hædersfolks store kredit, at det i deres ildhu lykkedes dem at vælte samtlige kabiner, under udførelsen af deres noble sport.
En uofficiel verdensrekord er noteret, og vi ønsker vore gode pakistanske venner held og lykke i den jernhårde konkurrence ved slutrunden i Burkina Faso. Vi har i al beskedenhed og på konsulatets regning ladet en støttesang indspille til formålet:
Dermed er vi vist nået om ved alle de seneste væsentlige nyheder fra vor ø, og jeg håber så sandelig, at De og Deres læsere har haft glæde af ovenstående reportage.
Sluttelig skal vi bringe en fantastisk nyhed, netop indgået fra vor i Rummet udsendte økonsul, den allerhøjstærede hr. Stahl-Eisenmann:
Hurra x 9 (prc.)! Fortsættelse følger.
Deres altid ærbødige Ølmert Fap
SVAR: Redaktionen udtrykker sin varmeste anerkendelse af hr. Faps indsats. Mens hele Nordvestjylland venter i spænding på en detaljeret redegørelse for hr. Hartmann Stahl-Eisenmanns interplanetariske eventyr, kan hans forberedelser og opsendelse følges her:
