Kategoriarkiv: Husdyr

Tolne-Bandens Gustenhuseafdeling neutraliseret

Stahl-EisenmannLOGO

Særdeles gode nyheder vedrørende den huserende Tolne-Bande:

Forleden blev en af vore velestimerede medborgere udsat for et komplet uforskammet hjemmerøveri-forsøg, der heldigvis blev fanget af et overvågningskamera. Udåden blev begået af den berygtede, internationalt efterlyste syditalienske kriminelle mastermind Sonny Palermo, som havde til hensigt fra den pågældende privatadresse ulovligt at bemægtige sig en af kun fire eksisterende H.O.P.L.A.-nåle i 24kt. guld.

Bande01

Da der imidlertid ikke var nogen hjemme, og alarmen omgående lød, mislykkedes det ham heldigvis at lokalisere den eftertragtede genstand, men han fandt tilsyneladende i ren frustration derefter anledning til at hugge alle husets stueplanter og standerlamper, samt en ustemt sitar af ældre model ned, for fode. Det samlede anslåede tab af indboværdi beløber sig til ikke under kr. 7,45, som dækkes ved inddragelse af sognets fattigpulje for de næstkom-mende fire år.

Bande02

Den sympatiske hr. bordelkreatur-hypnotisør Harry Ramløse, ejeren af den sjældne nål, lader sig dog ikke skræmme af den voldsomme episode, idet han er af den opfattelse at alting er ét med Kosmos, og at Kosmos ingenting er, uden kartoffelmos, som ingen alligevel gider stjæle, hvorfor kriminalitet burde lovliggøres, hvilket vi dog ikke under nogen omstændigheder vil acceptere på sogneplan, selv om vi selvfølgelig respekterer den ærede mands synspunkter. Vi udtrykker dog vor store beklagelse over tabet af sitaren, der med sine fortryllende toner mangt en nattestund har holdt alle de nærmeste naboer vågne.

Bande03

Men nok er som bekendt nok, og her til morgen stormede Tølperforeningens Krykhusarer tilholdsstedet for Tolne-Bandens kapitel i Gustenhuse, og nedkæmpede på bastant facon alle tilstedeværende, som efter en kort lusseringsafhøring overførtes til Gustenhuse Sindssvage-anstalts lukkede afdeling.

Bande04

Efter strakslobotomisering af de skyldige, blev disse indlemmet i vor nystartede Gustenhuse  Gøglerskoles 1. årgang, hvorefter vi ikke længere forventer at opleve de store problemer med  disse samfundsskadelige individer. Desværre lykkedes det jo ikke at pågribe hr. Palermo, som  nåede at kapre taxachauffør Skrumlesens jumbe, og flygte over stok og sten til Holstebro.

Dusør stor kr. 3,12 udloves, død eller levende. Kolberg Knald er i skrivende stund underrettet.

Med ærbødige hilsner,
-Hartmann Stahl-Eisenmann

SE OGSÅ:

HenvEisenmDIGT

Retur til avisens forside

Grobrian og hans grib

LOGO6

Med hinandens hjælp begav vi os ned i bageriets kælder hvor vi fandt den organiske kopimaskine der stadig spyttede Halunk-kopier ud i højt tempo. Her placerede vi en rygsæk fyldt med den eksplosive peberfrugt Den Sorte Lubert, så vi kunne tilintetgøre maskinen.

Vi forlod stedet i hast og kunne til vores glæde se den veganske bygning blive bortsprængt.

Kopimaskine bortsprængt

Kopimaskinen og klonerne var blevet tilintetgjort, men glæden var kort. Fra en bygning et stykke væk kom bagmændene løbende ud. De var blevet forstyrret i deres frokost.

Vi stod ansigt til ansigt med Grobrian Halunk og hans sammensvorne, den korrupte spurvedrontegrib, Æghardt von Päp.

Grobrian  Æghardt3

Baryl og Grobrian endte straks i håndgemæng, mens Æghardt von Päp baskede med vingerne og gik til angreb på os andre. Kampen var hård og lang. Fuglen fik hakket mig på tuden og var lige ved at bringe mig til tavshed. Heldigvis bed Storbjørn Snus fuglen i benet og jeg kunne sparke ham ned, lægge ham i håndjern og foretage en civil anholdelse.

Pludselig opstod der motorstøj bag os.

Den ondsindede bagmand Grobrian Halunk stjal min motorcykel og flygtede fra gerningsstedet.
Baryl Nidding Halunk handlede hurtigt og sprang på en efterladt cykel og satte efter ham. Han ville ikke lade ham undslippe. Det endelig opgør var lige om hjørnet.

Strakt videre til næste sindsoprivende afsnit

Afsnit 1         Afsnit 2         Afsnit 3       Afsnit 4      Afsnit 5

Avisens forside

Storbyggeri # 1: Byggemøde med lussingabe

Pejsebrænde LOGO

Velkommen til første møde i Udvalget for opførelse af højhuset KnockHouse.  Jeg er formand Paul Pejsebrænde. Når nogen vil sige noget, sker det ved håndsoprækning til formanden (det er mig) eller til ordstyreren (det er også mig) eller til kassereren, det er hr. Knockel — nå nej han er ikke kommet endnu.

Jeg takker for det fuldtallige fremmøde og vil gerne præsentere min ven Lohengrin (chimpanse), der skal sørge for ro og orden i lokalet. Da jeg er blevet for langsom i muskulaturen til at uddele lussinger, vil jeg ved fremtidige byggerimøder være ledsagtet af den leende chimpanse Lohengrin, der har stået i lussingelære hos tidligere regnelærer “Flade Nilla” Nielsen fra Aabenraa Lilleskole.

Abe Lohengrin

Lohengrin har stadig styrken til at uddele ørefigener, men kan bestikkes med svesker, hvis ikke man vil undgå lussinger, ørefigener og kindheste. (Abelatter). Lohengrin, tag det roligt og spis dine svesker!

Første punkt på dagsordenen er erhvervelse af byggegrund. (En hånd rækkes op.) Ja, hr. Albert Jordenbrug?

Jordenbrug: Der er købt en grund på Blodhavn Nordstrand for 14 kroner og 53 øre.

Nå, det var da billigt, så er det klaret. Næste punkt er udbud. (En hånd rækkes op.) Ja, Hr. Gerhard Vielgesjæft?

Vielgesjæft: Skal arbejdet ikke udbydes i EU-licitation? Det kan blive dyrt.

Ikke hvis vi holder budgettet og lønningerne inden for de lokale tariffer, der som bekendt ikke er steget de sidste 100 år. Vi skal blot bygge for under 1 million. Næste punkt er byggematerialer og arkitektskitse. (Der følger nu en længere forklaring fra undertegnede.)

Herr Hartmann Stahl-Eisenmann, vil De fortælle, om der kan skaffes ekspertise i kulfiberteknologi eller metallurgi fra Krupp-Koncernen ?

Eisenmann: Jeg vil gerne bede om betænkningstid.

Godt, De får til efter at De har publiceret deres næste to artikler i Landsbytosssen.dk. (Der snakkes videre og snakkes og snakkes. Efterhånden begynder nogen at blunde lidt.)

Hvis int de herrer gast bedaue å høj etter, så fortsætter æ å synnejysk. Nå det var godt, så fortsætter vi. (Der snakkes og snakkes, og tilhørerne falder i søvn.)

Lohengrin, sørg for at vække de herrer og for at de hører efter. Nå, han er også faldet i søvn. Jamen så takker jeg for god ro og orden, mødet er hævet. (En dør går.)

Nå, der kommer hr. Knockel. Godav Louis! Lad os tage Lohengrin med over på kroen og bestille en kop sønderjydsk kaffe og en cheesecake til hver, så vi ikke også falder i søvn. (Vi får vækket aben og går.)

Lidt efter vågner tilhørerne og forlader også stedet. (En dør går flere gange.)

Abemave svesker

Ovre på kroen: Nå, det smagte jo dejligt, jeg sender referatet. (PRUT-prr-prr-pruiii!) Jamen Lohengrin, du har jo overskidt gulvet. (Abelatter.) Det er også alle de svesker. Godt at jeg har medbragt køkkenrulle og plasticposer.

Knockel: Så ses vi næste gang, godnat!

AFSNIT # 2 af storbyggeprojektserien her:

HenvBYGGEPROJEKT02

DET OPRINDELIGE BYGGEPROJEKT
starter her:

HenvKNOCKHOUSE

Retur til avisens forside

Trafikdød og suppekaos: Avilda de Perleborg

NekroLOGOStreret2

Godsejer og enkekomtesse Avilda de Perleborg er omkommet ved et tragisk trafikuheld lidt syd for Søndre Strøelse. Man mener, at hendes førerhund Adolf, som hun også havde lært at føre et automobil, må have været uopmærksom et øjeblik eller måske blev blændet af decembersolen.

Nekro11NYT

Dette resulterede i, at de ved meget høj fart kørte op i en tankvogn fyldt med det kendte og populære lokale ernæringsprodukt Rød flæskesuppe med knas. Grevinde og førerhund blev dræbt på stedet, og 150.000 liter suppe strømmede ud på vejen og skabte kaotiske tilstande. Folk strømmede til med potter, pander og gryder for at opsamle denne dejlige suppe til julens festdage.

Enkekomtesse de Perleborg blev 70 år. Hun efterlader sig gods, glædeshus og smågæld. Æret være hendes minde.

Forrige dødsfald            Næste dødsfald            Retur til avisens forside

Betroet medarbejder ved Gustenhuse Socialadministration suspenderet

Stahl-EisenmannLOGO

187 TILFÆLDE AF ANAL KNYTNÆVEKOPULATION AFSLØRET

Den anerkendte dyrlæge fra lokaltilkaldecentralen “Arm-I-Tarm”, hr. Fistop Krandsen, tidl. Knepholt, må ifølge et lækket 126-siders anklageskrift nu stå til ansvar for diverse grænseover-skridende seksuelle lovovertrædelser, daterende fra slutningen af 1940erne og nogle årtier frem.

Dyrlæge01

F. Krandsen var alle dage dybt respekteret i sit erhverv, og det er os alle en enorm gåde hvorledes denne uhumske sag overhovedet har kunnet fremkomme.

Foto fjernet

Herover ses en af Lortensmagten udført rekonstruktion på et midaldrende bordelkreatur, af de påståede forbrydelser, begået mod diverse sages- og arbejdsløse kvindelige klienter i vort normalt upåklagelige socialvæsen.

Foto fjernet

“Det var sådan det foregik. Jeg bad bare om kr. 0,11 til dækning af reparation af min bagdør, og så gik han totalt amok, dengang i 1952! “, forklarer påstået forurettede frk. Klammy Ingenpick, til vor udsendte reporter.

Idet vi dog sætter vor lid til vort upåklagelige retsvæsen, imødeser vi selvsagt fuld oprejsning til den uskyldigt anklagede, og dybt ærekrænkede hr. Krandsen, som vi forventer at finde tilbage i sit embede, med fuld kompensation for tort og svie, senest ved indeværende uges afslutning.

Med respektfulde hilsner, Deres,
-Hartmann

SE OGSÅ:

HenvHalunkBORDELGED

Retur til avisens forside

Kornsælger blev offer for drabeligt fjerkrækomplot

NekroLOGOHalunk

Det var i sandhed en glædens dag da kornsælger Bundfred Mukkert for en måned siden indgik ægteskab med sit livs kærlighed, den fine grå due, Cloumbina. Ingen havde dog regnet med at den lille fugl kun tog ham for pengenes skyld og i virkeligheden havde gennemtænkt et morderisk komplot, sammen med sine venner i den nærmeste fjerkrækreds.

Foto fjernet

I går, under en spadseretur på toppen af Mount Bruno, snublede hr. Mukkert og trillede hele vejen ned til foden af vulkanen. Duen Columbina blev med ét enke. Det virkede som et hændeligt uheld, men et par vidner så Columbina og ti andre duer lave et flankeangreb i luften og skubbe den sagesløse mand i døden.

“Den fugl er ond, grisk og beregnende!” siger det ene vidne, fuldtidsalkoholiker og croquismodel Halfdan Flohmme. Duen var tilsyneladende interesseret i Bundfreds kornbeholdning, og hans kapital, så den kunne beslaglægge flere kornmarker til eget nedrige formål.

Jeg var selv en personlig ven af Bundfred og deltog derfor i brylluppet. Når jeg tænker efter var der noget uldent ved det hele. Bundfred virkede håbløst forelsket, men Columbina var kun interesseret i en ting; at æde korn og klatte på gæsterne. Bundfred var en herlig mand, en solid kæderyger og dyreelsker. Han vil aldrig blive glemt.

Efterlysning: Død eller levende! Columbina Due-Mukkert skal findes og stilles til regnskab for sine forbrydelser. Hun beskrives som lav af bygning, lav af vægt, har næb, vinger og grå fjer, med andre ord; det er en due. Hendes venner og medsammensvorne duer efterlyses ligeså.

Nekro14 due

Personen der enten fanger eller videregiver informationer der fører til pågribelse af dræberduen og hendes lakajer vil blive belønnet med kr. 7,50, samt en middag for to, bestående af smørstegt due med henkogt birkebark og tyttebærsovs. Måltidet tilberedes straks efter rettergangen.

 

Forrige dødsfald            Næste dødsfald              Retur til avisens forside

Dresserede vilddyr truer liv, ære og velfærd

TRUSLER PÅ NÆRMESTE HOLD

Krisereportage: Crass Børsting
Foto: Valborg Kunckel m.fl.

Tilsyneladende tæmmede rovdyr, som under venskabs maske har fået adgang til nordvestjyske familiers hjem, truer nu liv og velfærd mange steder på egnen.

– Såvel seksuelt som økonomisk er de dresserede dyr ved at tage magten fra os, udtaler Blodhavn Borgervæbnings korpskommandant, Hakon Jerngumme IV.

Dresserededyr01
Det starter muntert og tilsyneladende harmløst.

Dyrene bliver ofte lukket indenfor i hjemmene i forbindelse med fastelavn eller anden festivitas, og hen over turistsæsonen har de en vis underholdningsværdi.

Imidlertid viser det sig alt for ofte, at de tager magten i familierne, og at de konsumerer betydeligt mere, end de yder. Rovdyrfækalier er ikke i høj kurs, og bortset fra sjældne, helstøbte faconeksemplarer ender de som industriel pladdermasse.

Dresserededyr02
En purung husmandsdatter erfarer, hvorfor familiens abe har smilet og fløjtet,
hver gang hun var i nærheden.

De amokløbende familiedyr må ligesom andre lignende trusler bekæmpes med jernhård disciplin og døgnovervågning. Borgervæbningen suspenderer al orlov, og Louis B. Knockel har givet tilsagn om 6-800 lussinger samt hasselkæppeprygl efter behov.

Dresserededyr03
Overdyrlæge Harding Vulvax, Blodhøj, eksperimenterer med en
lydighedsvaccine, der kan kalde vilddyrene til orden.
– Foreløbig er jeg selv forsøgsperson, og resultaterne tegner
lovende, siger han.

SE OGSÅ:

HenvMuenchINVASIVE

Retur til avisens forside

Pryglejul på Knockelborg, afsnit 18:25

For den trofaste Fridolph var sagen for første gang i hans fornedrede og gennemlusserede slaveliv soleklar: Han ville tage livet af sig selv.

I de gode gamle dage var det nogenlunde det samme: Slid og slæb fra morgen til aften, uden tak eller nævneværdig løn, og med læsterlige prygl i tilgift, men nu var verden da virkelig gået af lave. Grevens surrealistiske metamorfose var blot dråben, der fik livsbægeret af angst, ydmygelse og tårer til at flyde over. Pligttro som altid, nagede det ham dog, at han i døden ville mangle at sy alt grevens tøj om, og og justere højden på det rundknockelske defækationsstativ.

Men det nyttede ikke. Først ville han kaste kære Lullah og dernæst sig selv, i den iskolde voldgrav. Denne aften, klokken 22:42 prc.

Som tænkt, så gjort. Med et skrig ikke hørt magen til på Knockelborg siden d. 7. juli 1777, hvor grevens tip-tipoldefader i et raserianfald over et tabt spil romtoddy skubbede sin daværende gravide hustru Miriam von Rundknockel ned ad stentrapperne i det vestlige tårn, fløj grisen sprællende gennem luften, medens den defækerede vildt i en vifte ud i luften, og tilstænkede Fridolphs overkrop og ansigt med tynd svinefæces.

Lullah forsvandt i dybet med et plask.

”Farvel, du lille, og hils i grisehimlen, hvor de ikke serverer flæskesteg til Jul!”, hulkede han og tog et skridt op på vindueskarmen.

”Så er timen kommet!”, ytrede han højtideligt, og gjorde sig klar til det fatale spring. ”Men hvad nu hvis man ikke synker, men overlever?”, tænkte han, praktisk som han var. ”Man må hellere være på den helt sikre side!”. Han gik hen til sit vakkelvorne karlekammerskab, åbnede de knirkende låger og omfavnede en tung kæmpefækalie, som han havde gemt, til han engang skulle pensioneres.

”Så skulle den være der!”, fastslog han selvsikkert, lukkede øjnene og kastede sig ud af vinduet, med et hjertens suk.

* * *

Nede i privaten på Wanker 101 var diskotekspræsten netop godt i gang med at affyre håndholdt fyrværkeri og analkopulere med sin mandlige dværgassistent, da døren fløj op og Bob Rakkelpot fløj ind hånd i hånd med den meget erotisk opstemte Gylla.

”Gift os på stedet, du liderlige møjsengøjser, eller jeg giver dig og din pornokrøbling karantæne, og et par fede flade på hver side af hovedet, oven i handelen!” skreg Bob, med en synlig erektion i sine stramme jeans.

”Rolig nu,” mumlede præsten og foreslog en spontan firkant, for ligesom at berolige gemytterne.

”Firkant? Ja, hvorfor egentlig ikke…” ræsonnerede Bob og blinkede til sin kommende viv.

”Er du på svampe, Bob? Firkant?, protesterede Gylla og knugede abehånden, der nu kun havde et eneste ønske tilbage.

(Fortsættes her)

Pryglejul på Knockelborg, afsnit 9:25

Hestestalden var tom. Den allersidste af de engang så prægtige knockelborgske gangere var for længst blevet afhændet til sæbefabrikken, og kun bidmærkerne i de gamle vakkelvorne træbåse, og det ildelugtende lag af rådnende hestegødning vidnede om fordums storhed. Hér havde egnens dygtigste galopheste engang stået i den isnende kulde og sultet, og skambidt hinanden, efter en velfortjent omgang aftenprygl. Nu var der slet intet tilbage.

”AD!”, udbrød Gylla, da hun satte sin porcelænsfine fod ned i det afskyelige søle. ”Hvordan skal jeg nu komme til Holstebro? Jeg kan jo ikke føre sådan et automobilkøretøjsvehikel! Det har vi jo altid haft folk til! Åh, bare de dog ikke havde skudt den fordømte abekat. ”

Hun gøs ved tanken om den væmmelige advokat, hans pisk og hans halvmeterdildo, og knugede den slimede abehånd.

”Jeg ville ønske det allerede var Jul!” deklamerede hun fnysende, og gik ud på gårdspladsen, hvor der til hendes store forundring nu lå et centimetertykt lag sne. Hyrevognen stod tom og forladt, og lysene fra hovedbygningens vinduer var alle slukkede. Hun stred sig klynkende gennem den fygende blæst, og gik indenfor.

* * *

Oppe i festsalen var greven ikke just tilfreds med nyheden om de to dages ventetid på reparationerne.

”Sig mig, er De overhovedet i stand til at fremkomme med bare delvist gode nyheder, De elendige budslave,” snerrede han, medens han sprang ned på gulvet, synligt irriteret.

”Jamen, der er desværre ikke noget at gøre. De må bevæbne Dem med tålmodighed, hr. greve,” svarede Fridolph, noget valent.

”GU’ FANDEN I HEDE HULE HELVEDE VIL JEG EJ!” skreg greven, og snurrede rundt i en pirouette, medens han smurte den stakkels tjener en knaldende lussing, der sendte ham rullende hen over middagsbordet, så han med en klirrende brag rev hele det engelske spisestel med sig i faldet.

”Og dér røg så det sidste sæt Bing & Crosby, som endnu ikke er pantsat!” konstaterede greven lakonisk. ”Men bare rolig; det vil blive fratrukket Deres lusede løn, som De i øvrigt godt kan kigge i vejviseren efter!”

Fridolph rejste sig fortumlet, og fremstammede: ”V-v-var der ellers andet, hr. g-greve?”

”Ja!” svarede Lambert, medens han for fuld kraft sparkede Lullah i maven, så dyret trillede 3 omgange. ”De kan jo for eksempel skrubbe af, tage Deres evnesvage møgdyr med Dem, og så lukke alle døre efter Dem, undervejs!”

Lambert lo hånligt af den nedbøjede tjener og den humpende gris, som forlod lokalet i stilhed.

”Nu bliver der sågu’ andre boller på suppen, hér på godset”, godtede han sig højlydt, og gned sig i hænderne, medens han vendte sig mod advokat Willy Best.

”Ved De hvad, jeg synes…” begyndte Lambert.

Men Willy Best var der ikke.

(Fortsættes her)

Pryglejul på Knockelborg, afsnit 2:25

Hyrevognen gjorde holdt på gårdspladsen ved Knockelborg. Chaufføren, en svedig, halvskaldet chimpanse, hoppede ud af vognen og slyngede komtessens bagage ned på gruset.

Gylla von Rundknockel steg forslået ud og måtte klamre sig til bilen, da en kraftig blæst bød hende velkommen hjem.

“Endelig,” udbrød hun lettet og lukkede pandafrakken til. “Juleferie i fred og idyl!”

Unge Gylla skulle først være her om to dage, men den seneste uges modgang havde fået hendes hjemlængsel til at spire.

Den 17 timer lange køretur havde været hård og bumpet. Kombinationen af de ujævne brostensveje og chaufførens intense og uafbrudte masturbation havde fået karosseriet til at hoppe og gynge i så brutal grad, at hendes adelige legeme blev slyngel rundt i noget, der nærmede sig centrifugering. Hun havde blå mærker over hele kroppen og en voldsom trang til at komme af med det ene, det andet og det tredje.

Chimpansen stak sin fugtige højrehånd frem mod hende og gryntede. Kræet forventede betaling for sin indsats.

Gylla rynkede på næsen.

“Hvis De vil bære mine ejendele indenfor, vil min fader, Lambert von Rundknockel tage sig af det formelle,” sagde hun bestemt.

I det samme komtessen og aben trådte ind på det lakerede krydsfinersgulv, lød et gigantisk brag fra bygningens nedre regioner. Vibrationerne var så voldsomme, at Gylla væltede over aben.

“Verdammt noch mal!” råbte hendes fader.

Komtessenw og primatens lange lemmer var viklet ind hinanden. De tumlede prustende og stønnende rundt i en pøl af abeurin.

Aggressive fodtrin og kampklare råb kunne høres i det fjerne. Greven var på vej i denne retning.

“Åh, nej!” jamrede Gylla med chimpansens fingre i munden.

(Fortsættes her)