Kategoriarkiv: Husdyr

Videnskabsreportage: Hovedkuldsbacillen overvundet

Stahl-EisenmannLOGO

Det er med stolthed og stor lettelse, at jeg kan offentliggøre følgende meddelelse fra hr. Staniol Lakmussen: “Eureka! Vi har løst gåden! Hurra! Hurra! Og skål, allesammen! Undtagen marxister…!”

Ja, det er sandt. Nu er hovedkuldsbacillen, denne fæle trussel mod vor sognevelfærd, endelig nedkæmpet, og forklaringen følger her:

Bacille8

Kontorchef ved Gustenhuse Platfodsregister, den rimeligt ærede hr. Gudbrand Rimkrat, som ses på ovenstående billede, afgik for nogle år siden ved døden, af hovedkulds. Han nåede at testamentere sit legeme til videnskaben, subsidiært sæbeindustrien, men ved et tilfælde blev hans hoved forbyttet på Gustenhuse Sindssvageanstalts forskningslaboratorium og i stedet anvendt til julesylte. Dette har imidlertid ikke på nogen måde vist sig at forsinke de Lakmussen-Lacksenske eksperimenter, hvis detaljer jeg dog ikke ser nogen umiddelbar grund til at dvæle nærmere ved, her lige inden aftensmaden.

Bacille2

Lad mig blot hermed oplyse, at man fandt fuldgod anvendelse for det alternative specimen: det nyslagtede præmiesvin Grøffe. Grisehvisker Gébert Lorth fremviser på billedet denne ornes optøede og frisk genopvågnede hovede. Bemærk kreaturets kvikke og årvågne øjne.

Billedet er beskåret, således at Lorths hovede ikke vises, idet synet af dennes deforme og frastødende ansigtstræk i adskillige fortilfælde har vist sig endog særdeles opkastningsfremkaldende.

Bacille3

Ved et simpelt lykketræf forefandtes Gudbrand Rimkrats kadaver stadigvæk på Gustenhuse Sæbefabriks kølelager. Det var ved succesfuld kirurgisk sammensætning af disse to dele, at eksperimentet endelig lykkedes. Hovedkuldsbacillen overlever ikke længere tids nedfrysning!

Bacille4

Grøffe Rimkrat gør nu god nytte som sanitær medarbejder ved herretoilettet på Gustenhuse Svineslagteri, hvor det bliver til mangt et kært og rørende gensyn med diverse slægtninge, i form af nyleveret ferskbrunvare.

Bacille 5

Således vil også sognets kæle- og bordeldyr opleve fornyet anvendelse, blot der hurtigt og effektivt sørges for nedfrysning af de vitale kropskomponenter.

Bacille 9

Ved hjælp af disse koldluftskompressorer har projektgruppen Lakmussen-Lacksen beredt vort sogn en unik mulighed for at komme hovedkuldsproblemet til livs, een gang for alle. Sognerådet har derfor besluttet at nedfryse hele Gustenhuse i 6 måneder.

Bacille 1 x

Sognet vil fra næstfølgende tirsdag kl. 08.46 prc. være indkapslet i en (her på en tredimensionel datamatillustration demonstreret) Negativ Termisk Brunvarekuppel (NTB), med henblik på at fastholde sognet i frossen dvale i et halvt år.

For Tølperforeningen er der tale om dobbelt gode nyheder, idet den borthældte kirsebærvin fra sidste jul nu til december vil kunne pumpes op igen fra gadekæret. Og vigtigst af alt: Hovedkuldsplagen er endelig besejret!

Bacille 7

Medens temperaturen langsomt falder til det ønskede niveau, vil vi i Gustenhuse sørge for diverse distraktioner og underholdning, herunder pigtrådsreggaeduoen Wa’fanden? (“vi spiller til vi stivner!”), som leverer den musikalske underholdning under selve nedfrysningsprocessen. Der kan bl.a. ses frem til en akustisk coverudgave af den berømte schlager “Virus og Bakterier”:

Bacille Bjørn SPIL

Til alle vore landsmænd (på nær arbejdsløse og marxister), venner, samt sympatisører, ønskes et dybtfølt: “Godnat, og sov godt!”.

Bacille 6

Det skal blot tilføjes at jeg personligt ikke vil deltage i denne folkerenselsesproces, idet jeg desværre sammen med Komtesse Missegnubber er blevet pålagt et diplomatisk ærinde til den karaibiske øgruppe Dartvados, ironisk nok af præcis 6 måneders varighed, og iøvrigt med ansvar for sognekassens nuværende kontantbeholdning, stor kr. 176,88.

Så det er med meget stor sorg jeg nu forlader min hjemstavn og går pligtens tunge vej!

SE OGSÅ:

HenvEisenmannFREMSKRIDTSBØLGE

Larmo-Sagaen: Tilbage til de Gamle Dyder!

EN VÆGTERS BEVÆGENDE HISTORIE, 3. OG AFSLUTTENDE DEL
(Se 1. del her og 2. del her)

Larmo3-01

På billedet ses et udsnit af Gustenhuses brede befolkning i indigneret protestmarch mod forholdene i byen i 1988. Forandringens vinde blæste gennem gaderne, og tiden var nu kommet til en gigantisk folkerejsning. Alle var vi jo nu engang i samme seng, og alle fremviste hårdhed, villighed, udholdenhed, fleksibilitet og styrke på et hidtil uset niveau. Der krævedes selvopofrelse som aldrig før. Byens fremtid var på spil!

Larmo3-02

Blandt de mange frivillige sås raske unge kvinder fra landbruget, der gladeligt tog del i den genopbyggende fase. “Hellere to tjenende ånder end én onanerende tjener!” som min salig bedstefader Fridolin Tannhäuser von Rasselschlüssel sagde i sin tale til mit 75-års jubilæum.

Larmo3-03

Al useriøs og sogneskadelig ageren kom under afvikling i disse år, og det blev også slut med den uautoriserede husdyrkopulation. Nu skulle der for alvor styr på begivenhederne!

Larmo3-04

Under ledelse af vor åndelige og fysiske førerskikkelse, allerærværdigste hr. Stahl-Eisenmann, blev Sognets økonomi gennemgået helt ned i detaljen, og blandt de deraf følgende, utallige og helt nødvendige effektiviseringer og besparelser sås for eksempel den kombinerede anvendelse af ressourcer fra overfiskeriet med diverse opgaver indenfor det offentlige.

Larmo3-05

Al ikke-lusseringsmæssig korporlig afstraffelse fandt herefter sted på husdyrbordellerne, ved hjælp af skidtfisk og ledige cirkusmedarbejdere. På denne geniale facon løstes mange sociale problemer samtidigt. Der kom atter gang i den stagnerende økonomi, og balance blev opnået i sognebudgettet.

Larmo3-06

Mit fineste øjeblik i tjenesten var, da jeg i 1993 egenhændigt indfangede Tranumulven ved hjælp af denne snedige forklædning og den af Staniol Lakmussen udviklede mekaniske fangarm, som på billedet ses demonstreret af undertegnede.

Larmo3-07

Bæstet havde over en årrække nedlagt i dusinvis af fåreavler Bähmanns bordelracehusdyr, og gennem dets blodige hærgen opskræmt lokalbefolkningerne udi det nordvestjyske. For min ydmyge præstation modtog jeg i al beskedenhed Gustenhuse Hønseavlerforenings Årslegat på kr. 1,33 samt fire bakker nylagte æg à 6 stk. pr. bakke. Ikke dårligt for en simpel, gammel vægter.

Larmo3-08

Staniol Lakmussens unge assistent Alky Mistelsen udviklede efter anmodning fra Gustenhuse-SS (den Sanitære Sognemyndighed) en genial opfindelse til bevarelse af husholdningsfækalier. Det skulle være helt slut med meningsløst brunvarespild. Grundet loven om patentbeskyttelse kan jeg desværre ikke gå i nærmere detaljer.

Larmo3-09

Revselsesretten blev, tilligemed selvtægt, i 1989 ved enstemmighed under Sognerådets Ekstraordinære Nødforsamling gjort lovpligtig. Man var herefter som medborger i Gustenhuse under strafansvar forpligtet til at lussere børn, kvinder, oldinge, festnegre, uduelige mandspersoner (døde såvel som levende), husdyr, vegetation, apparater og automatiserede vehikler, ved blot det mindste tegn på opsætsig adfærd, slendrian, fjol, eller blot begrundet mistanke herom.

Larmo3-10

Vore mandlige medborgere fik hurtigt rettet ind i forhold til det nye sogneparadigme. Man hørte allesteds og til egen store tilfredsstillelse i døgndrift de raske klask af en by i fremgang!

Det er således med sindsro, at jeg, Larmo Rasselschlüssel, aftræder mit sekellange embede som vægter i kære, gamle Gustenhuse. Mit arbejde er fuldbragt, og byen og sognet kan nu se en lys fremtid i møde!

Larmo3-11

Larmo Rasselschlüssel nyder sit velfortjente otium i hjemmet, Havekolonien Skadefryd bag det for længst nedlagte Gustenhuse Friluftskrematorium.

Lad os alle, her i afskedens vemodige stund, sammen med Larmo istemme den traditionelle danske Vægtersang, med moderne tekst af afdøde V. Røvlenberg (andet samt sidste vers):

Hov vægter! Klokken er slagen 12

Det var ved midnatstide,
brunvaren den blev født.
Til gavn Alverden skide,
hvad ellers var forødt.

Vor klokke er slagen tolv!
Med tarme og rø’ev,
af hjertet prøv;
befal dig Gud i vold!

Hov vægter! Klokken er slagen 5

O, store morgenstjerne!
Vor byrd’ i Verden hér,
tålmodelig vi gerne
aflægge, som vi bæ’er.

Vor klokke er slagen fem.
Kom kun, vare brun!
Hold stuen lun;
oplys vort hus og hjem!

Gustenhuse længe leve! Hurra x 9! Præcist!

SE OGSÅ:

HenvEisenmannLARMOVÆGTER

Henv Eisenmann Larmo 2

Tilbage til forsiden

VERDENSHISTORIER: Jubelkalenderens blad 14

DET HERRENS ÅR 1862

Der havde været uro i samtlige amerikanske stater det sidste stykke tid men det tog Jonny Hamburger sig ikke specielt meget af. Her på gården var der fred og ro. Solen skinnede på en skyfri himmel og Jonny hoppede ud fra døren med et krus kaffe i hånden.
Gårdens dyr kom ham i møde. Koen, fårene, hønsene, hunden, kattene og alle de andre.
Jonny kunne mærke at der måtte synges. Det var en nødvendighed:

Jonny:
Så blev det atter morgen.
Og jeg har sovet længe nok
Se solens lys for oven.

Hønsene: Bok, bok, bok, bok!

Jonny:
Så fredfyldt her på gården
Åh, vi får så megen sjov!
Jeg nyder kaffetåren

Hunden: Vov, vov, vov, vov.

Ko: Muh … MUUUUUUUUH.

Jonny:
Ja, vi har ingen kvaler
og jeg …

“Ja, undskyld at jeg bryder ind i Deres ejendommelige skrålesang med kræene, men jeg er her i et vigtigt ærinde,” sagde en dyb stemme bag ham.
Det gav et gib i Jonny så han spildte noget af kaffen på jorden.
Han vendte sig om.
Der stod en soldat i fuldt ornat og med en tyk moustache. Han så autoritær ud.
“Hvad fanden?” sagde Jonny.
“Jeg er oberst Mudbut. Hvor må vi stille kanonerne og eksplosiverne?”
“Ka … kanonen!” gispede Jonny.
“Ja, vi er ved at gøre klar til at fjenden kommer. Ned med nakken!”
Jonny drejede sig rundt og fik øje på alle de soldater, der pludselig var stimlet sammen på hans grund. Flere kom til med kanoner som de kørte i stilling. De tromlede blomsterbedet ned og trampede kornet ned.
“Hov, det må De ikke,” jamrede Jonny.
Obersten svingede med armene.
“Tag det roligt. Vi har alt under kontrol. Desværre forholder det sig sådan at netop Deres matrikel her ved Antietam er blevet udvalgt som slagets brændpunkt men jeg lover Dem at vi vil forsøge ikke at svine for meget. Vi er trods alt civiliserede mennesker.”
Flere soldater kom til. Der var mere end hundrede folk.
“Må et par af mine mænd låne toilettet? De har brug for at lette trykket inden kamp.”
“Jeg … jeg,” stammede Jonny.
Obersten råbte til mandskabet.
“Det er i orden. I har fået tilladelse!”
Fyrre mænd jublede og stormede huset. Jonny kunne se at nogen sked på gulvet i stuen.
Han så sig forvildet rundt. Der stod kanoner og soldater alle vegne. Dyrene vidste ikke hvad de skulle gøre af sig selv.
“Er det i orden med Dem hvis vi lader en håndfuld soldater gemme sig i urtebedene?”
Jonny nåede ikke at svare før der lød skrig og råb et stykke væk. Ude på kornmarken marcherede den fjendtlige hær mod gården.
“Nu kommer de,” brølede obersten. “Angrib!”

1862-civil-war

Kanonerne gik af. To af dem pegede i den forkerte retning og skød direkte inde i huset.
Jonny spærrede øjnene op.
Sydstaterne kom løbende med sabler og geværer. Nordstaterne drønede i mod dem.
Arme blev hakket af.
Fødder blev bortsprængt.
Hoveder eksploderede.
Indvolde klaskede ud over det hele.
Tandstumper fløj som spredehagl.
Hønsene blev trampet ned.
Koen blev brugt som levende skjold og fårene, hunden og kattene blev benyttet som alternative kasteskyts og slagvåben.
Jonny stod som frosset til stedet mens kaos udspillede sig omkring ham.
Så styrtede huset sammen.
Obersten klappede ham på skulderen.
“Op med humøret, knægt.” Han pegede mod himlen. “I det mindste er det skyfrit i dag.”

Forrige blad                       Næste blad

Retur til avisens forside

VERDENSHISTORIER: Jubelkalenderens blad 13

DET HERRENS ÅR 1859

JUNI

“God morgen hr. Austin. Sikke dog en herlig morgen her i det Australske land.”
“Vor herre bevares!”
“Hvad mener De, hr. Austin?”
“Det skal jeg sige Dem, Brian. Der er jo ikke andet en visne træer, sten og sand. Jammerligt.”
“Jeg forstår ikke …”
“Og dyrene, Brian. Et kummerligt udvalg. Har De set disse høje langbenede pungdyr der hopper så latterligt rundt derhenne?”
“Kænguruer?”
“Ja, føj for satan. Og disse små pelsede tørvetrillere der æder eukalyptus hele dagen …”
“Koalabjørne?”
“Ja, jeg kan ikke snuppe det, Brian.”
“Jamen, hr. Austin. Det jo sådan Gud har skabt dette land. Der har været en idé med det hele fra begyndelsen.”
“Vor herre bevares! Nej, vi trænger til noget mere genkendeligt. Noget der minder om de gode gamle dage hjemme i England. Noget sødt og pudsenusset.”
“Vil De hente dyr hjemme fra Storbritannien?”
“Ja, det er jo det jeg siger, Brian. Jeg foreslår kaniner. De er uskyldige små dyr som kan passe sig selv. Jeg sender bud med det samme.”
“Men … men …”
“Ti stille, Brian.”

1859-01

JULI

“Er De hr. Thomas Austin?”
“Ja, Det er mig.”
“Jeg har en pakke til Dem. 24 kaniner.”
“Det var eddersparkeme hurtig levering! Ih, hvor er de livlige de små kræ.”
“Hvis De vil kvittere her … ”
“Sådan.”
“Farvel.”
“Farvel … Brian kom her!”
” …. ja … jeg er på vej … Jeg er her nu.”
“Har De set disse pragteksemplarer, Brian?”
“Jo, de er vel nok fine.”
“Lad os slippe dem løs med det samme!”
“Slippe dem løs? Jamen hr. Austin dog. Er det en god idé?”
“Brian! Ti dog stille og hjælp mig med at åbne kassen.”
“Hvis De synes.”
“Ja, sådan. Ud med jer. Alle sammen. Løb, spring mine kaninvenner. Åh, se hvor de løber rundt. Og De var bekymret, Brian. En lille flok kaniner gør ingen skade.”
“Hr. Austin. Nu begynder dyrene at hoppe op på ryggen af hinanden.”
“De er bare konfuse efter sejlturen herover. Jetlag eller hvad det nu hedder. Det betyder ingenting.”

AUGUST

“Hr. Austin. Kræene er alle vegne!”
“Hvad fabler De om, Brian?”
“Bestanden er fordoblet. Når de ikke smadrer køkkenhaven hopper de ovenpå hverandre og formerer sig.”
“Har De det rigtigt godt, Brian? Der er 24 kaniner som der hele tiden har været, hverken mere eller mindre. Nu har De vel ikke fået hedeslag. Tag et glas brandy og slap af. ”
“Jamen …”

1859-02

SEPTEMBER

“Vi må gøre noget ellers har vi katastrofen. Vi må holde bestanden ned ellers kan det få konsekvenser for hele kontinentet … Jeg henter min muskedonner og skyder er par stykker.”
“Brian! Nu er De ond! Man skyder ikke på små søde dyr som kaniner. Hvad er De dog for et usympatisk menneske. Kan De så opføre Dem ordentligt.”
“Hr. Austin, hør nu på mig. Naboerne klager. Kaninerne har pløjet familien Mastersons mark op og væltet huset. Vi nærmer os en pelset syndflod.”
“Jeg hører Dem, Brian og jeg tænker om De måske burde gå til psykolog. For de hallucinerer. Min oldefader havde lignende symptomer. Han så også katastrofer alle vegne.”
“Jeg … jeg …”
“Det er vel nok en flot hat De har fået Dem, Brian.”
“Det er ikke nogen hat hr. Austin. Det er kaniner. De kravler overalt. De har selv fire siddende på hovedet i øjeblikket, at De ved det.”
“Ha, ha. Det har jeg minsandten også. De er nogle spøjse små kræ, de kaniner.”

Forrige blad                       Næste blad

Retur til avisens forside

SE OGSÅ:

HenvHalunkTESTIKELKALKUN

VERDENSHISTORIER: Jubelkalenderens blad 1

ÅR 329.411 FØR KRISTI FØDSEL

“Gybba! Gryff, gybbart lumk!”

“Blixen Blixen, gryffor kræmkel!”

Råbene gjaldede frem og tilbage mellem de svajende trætoppe, der var levesteder og hjemstavn for storfamilien Lomax. Den vidt forgrenede familie betragtede sig som junglens herskere, og den havde udviklet sit eget sprog, rigt på betydninger og nuancer.

Stedet var Kenya, og på denne regnfulde dag sidst i april traf Lucy, familiens i døgndrift fungerende kvindelige overhoved, en principiel beslutning.

“Gafflam!” råbte hun. “Gryffert Blixen Blixen!”

Som ramte af lynet blev aberne tavse. Kun troperegnens plasken mindede de lodne brune skabninger om, at de stadig var i live, og at Lucy ventede på svar.

329411-aber01

“Byzzar?” lød et forsigtigt klynk fra en ung hun med en krans af hvide epifytter om halsen.

“Gryffert Blixen Blixen!” brægede Lucy, og nu var det en ordre, som ingen turde modsige. Lang tids diskussion om familiens fremtid havde fundet sin afgørelse. Fra nu af var trætoppene en legeplads, det egentlige liv skulle foregå ved jordens overflade.

TRE ET HALVT ÅR SENERE

Lomax-familien havde gjort store fremskridt og avlede unger som aldrig før. De fleste gik på bagbenene, der var dannet et sangkor og et ordenskorps, og Lucy var flyttet ind i verdens første bambuspalads.

Rigt og skønt var livet, men ikke helt rigt eller skønt nok. Lucy tænkte fremad. De marcherende og syngende aber havde behov for system i hverdagen.

329411-aber02

“Gulba. Lomax gulba gryffa!” råbte hun fra bambuspaladsets balkon. Aberne strømmede til, og med raske råb og og nogle tilrettevisende redskabslussinger fik hun delt dem op i seks kolonner.

Længst til venstre stod festaberne af type 1. Lucys far og hendes tre første ægtemænd havde været gemytlige, grovædende aber af denne type. Til højre for dem stillede hun en lille flok af de finere festaber, som efter hendes mening fortjente at blive klassificeret som type 2. De bar lændeklæder og fjer i håret, og en af dem kaldte sig modeskaber. Det var der fremtid i.

Midt på pladsen havde hun samlet to talstærke grupper: Arbejdsaber type 1 og 2. Håndens arbejdere med køller og sten i hænderne, nu adskilt fra dem, der allerede drømte om en kontorstol, en kuglepen og en pensionsordning.

329411-aber03

Længst ude på fløjen stod to mindre klynger og stirrede forbi hinanden. Lucys øjesten var disse kulturaber. Type 1 udmærkede sig ved at tale dæmpet og holde lange pauser, mens type 2 skreg og hylede ved enhver given lejlighed. Et moderne samfund havde brug for dem begge, resolverede Lucy.

Hun rakte armene i vejret og udråbte en velsignelse:

“Gryffa prums! Baksam baksam!”

“Tak selv!” lød det fra Karen Blixen. Og ikke meget har ændret sig siden.

Næste blad

Retur til avisens forside

Præsidentvalgkamp skærpes: Tre jubelkandidater i spil

Sitrende spænding omgiver kampagnerne op til årets vigtigste lokalvalg. Tre jubelkandidater er i spil, men kun én kan få den ærefulde, rigt belønnede toppost som præsident for Nordvestjysk Pamperforbund af 1865.

Lad os kort og præcist præsentere de dystende figurer:

Præsident01

Præsident02

Præsident03

Præsident04

Præsident05

SE OGSÅ:

HenvVALGSEJR2

 

En æra afsluttes: Gustenhuse Pervertarium lukker

Stahl-EisenmannLOGO

Vor største bastion for sædeligheden og sognekønsmoralen står snart ikke længere. Grundet samfundsudviklingen og de nye krav til offentlige seksualfaciliteter er det netop ved håndsoprækning under sognerådets velbeskænkede storfolkemøde vedtaget, at Gustenhuse Pervertarium skal nedrives for at gøre plads til den planlagte nye sognemasturbationscentral.

Pervert01

Pervert02

I mere end et århundrede har Pervertariet tjent borgerne som hjemsted og tænketank for allehånde eksperimenterende seksualudskejelser, til gavn for udviklingen i vor stadigt tiltagende kropskultur. Det er derfor med vemod at en igennem generationer så velbesøgt, traditionsbehængt og dybt skattet institution nu må lade livet i det moderne kønslivs navn.

Må det således være mig tilladt at bringe lidt nostalgiske glimt af stedets glorværdige historie, til bevarelse for eftertiden:

Pervert03

Pervert05

Pervert06

Pervert07

Pervert08

Pervert10

Man kan selvsagt kun håbe, at nye bygninger fremadrettet vil kunne leve op til stedets uplettede ry som elsket samlingspunkt for sognets frigjorte borgere, samt husdyr, og dermed holde egnens bedste traditioner respektfuldt i hævd!

SE OGSÅ:

HenvGUSTENTEKNIK

 

Mødebefaling: Landslubbertstævne på Blodhøj

Et af årets ubestridelige højdepunkter, Nordvestjyske Landslubberters Fællesstævne på Blodhøj, finder sted tirsdag med start kl. 07.31 prc. Deltagerne opmarcherer i snorlige rækker på paradepladsen foran det til dagen renoverede Slubberttempel.

Landslubbert03

Traditionen tro indledes stævnet med synkronmasturbation og udskænkning af gul hestepilsner. Louis B. Knockel holder indledningstalen kl. 08.24 til 11.19 prc.

Landslubbert07

For første gang i 37 år skal forbundet vælge ny præsident, efter at Pholmert Gisselmann så tragisk mistede livet ved en fækalieeksplosion på Klamhuse Hede. Pholmert mindes ved en 48-sekunders højtidelighed inden afsløringen af en støbt præsidentbuste, hvortil hele landsdelen har bidraget med bukseknapper, ølkapsler og andet værdimetal.

Landslubbert04

To kandidater stiller op. Galbert O. Peckelhage er velkendt og respekteret som en af Nordvestjyllands førende fritidsvoldsmænd. “Umiddelbart ligner hans modstander, Dulmert Cox, en håbløs taber i hvid skjorte og butterfly, men dette indtryk varer kun, til man har hørt ham spille harmonika. Med instrumentet i hænderne viser han sit sande slubbertformat, og jeg spår ham en pæn chance,” udtaler valgkommissionens formand, Adelbert Angst jr.

Landslubbert01

Landslubbert02

Gallamiddagen, leveret fra Brunmølle Udflugtskro, indtages kl. 17.34 til 19.01 prc., hvorefter lussingdansen begynder. Festen slutter kl. 22.14 prc.

Landslubbert05

Landslubbert06

“Belært af sidste års ikke helt gode erfaringer skærper vi kontrollen med festdeltagernes afføring,” udtaler hr. Angst. “Blød og misfarvet brunvare vil ikke blive tolereret hverken under eller efter stævnet.”

Landslubbert08

Billetter à kr. 1,09 incl. festmiddag og blå drikkepetroleum ad lib sælges i de respektive foreninger samt fra Klamhuse Brugsforening. Udeblivelse uden edsvoren lægeattest vil blive straffet efter Landslubbertdisciplinærbekendtgørelsens § 32 stk. 1-3, i gentagelsestilfælde § 33, som hjemler elektrisk henrettelse.

SE OGSÅ:

HenvCANDSLUBBERT

 

Sommerens skønhedstips og erotiske tidsfordriv

EXKLUSIV KORRESPONDANCE FRA EROTOLOG, KOMTESSE
MARIE MISSEGNUBBER, GUSTENHUSBORG

I min egenskab af skønhedsrepræsentant for Gustenhuse og Omegn er det mig en ære at kunne dele med avisens distingverede læserskare de seneste tiltag udi ansigts- og kropsforskønnelse i vort ærede sogn.

Således kan vi som en regulær sensation i nedenstående billedeserie præsentere den vellykkede trinvise fysiognomiske metamorfose af cirkusmedarbejder Klammo Penisträck, fra en umiddelbart, skal vi sige, noget utiltalende type, til en pragtfuld, nobel og velpræsentabel førsteklasses luksusfestneger.

Skønhed01

Skønhed02x

Skønhed03

Skønhed04

Klammo Penisträcks første kommentar til denne åbenbaring var umiddelbar næsegrus beundring og absolut tavshed, hvilket muligvis skyldes medfødt stumhed, men det lader sig ikke benægte, at patientens livskvalitet og selvværd ved dette simple indgreb er mangedobledes, hvilket blandt andet vurderes på det faktum, at han glædesskrigende kastede sig ud fra konsultationens balkon og derefter satte i euforisk armflagrende løb i retning mod Gustenhusmose.

Til fremhævelse, forskønnelse og forstørrelse af de kvindelige attributter foreslås i al beskedenhed følgende:

Skønhed05

Skønhed06

Skønhed07

Flere livsglade frierotiske sommerlegemsøvelser foreslås i det nedenstående:

Skønhed08

Skønhed09

Skønhed10

Med ønsket om en sensuel sommer i det nordvestjyske, og husk: Det handler blot om at ha’ det godt!

Skønhed11

Elskværdigst,
Erotolog, komtesse M. Missegnubber. Gustenhusborg.

DEN KNOCKELSKE REDAKTIONSLEDELSE takker på læserskarens og hele landsdelens vegne for dette lødige og smukt illustrerede materiale. Blandt de første i køen til behandling venter vi at se danselærer-parret Phrederiksens nyligt konfirmerede søn Philbert.

Skønhed12

SE OGSÅ:

HenvHalunkFRITURESTEGES

 

Spåmand advarer: Kosmisk kartoffel kan dræbe os alle

HalunkLOGO

Dommedag er nær. Vi er alle på vej mod afgrunden. Jorden vil blive ødelagt, og det vil alt sammen ske i det øjeblik, en gigantisk bagt kartoffel rammer Jorden med en sådan kraft, at vi bliver slået direkte ind i Solen.

Dette uhyggelige scenarium er, hvad der venter os på fredag, hvis det står til dommedagsprofeten, spåmanden og fritidsjazzballetdanseren Lugo Lummer-Larsen.

Flyvendekartoffel01

Den skræmmende spådom dukkede op i morges, da han rutinemæssigt læste i et bavianrectum. I en af de røde rynker stod det skæbnesvangre budskab klart; kartoflen er på vej.

“Jeg var ved at kløjes i morgenkaffen, da hele verdens skæbne gik op for mig,” siger Lugo Lummer-Larsen.

Han fastslår dog at der er én ting der kan redde verden: “Hvis blot jeg inden fredag modtager en sum af 15.000 kroner, vil jeg kunne bygge en antidommedagsstrålekanon og på den måde eliminere den varme kosmiske kartoffel.”

Lugo Lummer-Larsen har allerede lavet en arbejdstegning, og man må sige, at strålekanonen ser lovende ud.

Strålekanon

Pengedonationerne dumper i disse minutter ind til hr. Lummer-Larsen, så han kan få bugt med den genstridige klump.

“Hvis De ønsker at leve, bør De yde bistand til mit projekt,” advarer han.

Vi følger naturligvis op på sagen. Det er trods alt ragnarok, vi har med at gøre.

SIDSTE NYT: Dommedag aflyst.
Spåmand dræbt af bagt kartoffel

Den dygtige spåmand Lugo Lummer-Larsen er gået bort under en familiemiddag. Stor er sorgen over tabet, men større er glæden over, at Jorden alligevel ikke går under på fredag.

Det viser sig at hr. Lummer-Larsen havde fejlfortolket rynken i bavianens rectum. Den røde fordybning lavede nemlig et kækt sving til sydvest hvilket ændrede alt:

Kartoflen var slet ikke gigantisk, men almindelig i sin størrelse og massefylde og ville kun koste et enkelt menneskeliv – spåmandens eget.

Og det skete under hovedretten i Lummer-Larsens residens.

“Onkel Lugo havde netop fortalt os en rørende anekdote, da det skete,” fortæller nevøen Gilbert.

Manden snublede simpelthen og slog ved et uheld til en brandvarm kartoffel, som fløj ind i munden og blokerede luftvejen. Efter en stædig kamp mod kartoflen måtte han til sidst se sig slået.

Flyvendekartoffel02

Familien var først i stor chok over onkelens tragiske død, men da det gik op for dem, at dommedag ikke længere er aktuel, opstod der en spontan feststemning. Begejstringen ville ingen ende tage, og snart var der folkefest i gaderne.

“Onkel var en herlig mand, men hellere ham end alle os andre!” siger Gilbert Lummer-Larsen.

SE OGSÅ:

HenvHalunkBUGTALER