
Familiedrama med lykkelig slutning
Da 5-årige Folbert Humperdunck og hans søster Caroline efter en sammenstyrtning af brændeknuder blev spærret inde i et udhus sammen med familiens 60 kilo tunge kamphund Nero, kunne man have frygtet, at det aggressive dyr ville tilføje dem skade.
Men efter et par døgns forløb, da deres fader holdt pause i sit arbejde og fik gravet sig frem til skuret, fandt han børnene i god behold, med røde kinder og fedt om munden. De havde overlistet den ikke alt for begavede hund, slagtet den med en forhåndenværende økse og hugget nogle velsmagende og nærende lunser kød ud af dens kadaver.
Billedet er taget kort før denne familiebegivenhed. De spiselige rester af Nero blev til et festmåltid for venner og naboer. Kraniet og skelettet kommer til at stå som et varigt minde i den humperdunckske dagligstue.
Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Avisens forside
