
Hvad guffer vor kære onkel helst selv? Flæsk, gris, pølle er det korte svar.
Nogle af hans favoritopskrifter finder vi her.
Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Avisens forside

Hvad guffer vor kære onkel helst selv? Flæsk, gris, pølle er det korte svar.
Nogle af hans favoritopskrifter finder vi her.
Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Avisens forside

Vi har ofte hørt om den og måske endda identificeret os med den, men hvordan ser svinehunden egentlig ud?
Her er svaret. Usminket og ubarberet.
“Jeg kan lide den, som den er,” siger onkel Philbert. “Der skal ikke laves om på vores brave danske svinehund. Eller på mig. Bum bum færdig og fremdeles glædelig jul.”
Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Avisens forside


“Hvis jeg kunne, ville jeg stadig dagligt krydse Vester Usseldrup Hede med en muntert galopperende gris mellem benene,” erklærer onkel Philbert. “Som forholdene er, må jeg nøjes med flæskesvær og mindernes dans over værtshusbordet.”
Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Avisens forside

Siden onkel Philberts tidlige år har grise, deres adfærd, deres søde væsen og alle deres gerninger været af stor betydning for hans udvikling og livslykke.
Ovenfor ses hans allerførste kærlighed, avlsgrisetten Petronella XIV Klamhuse, en so af allerfineste lokale afstamning.

Og her har vi Gylla, som teenageren Philbert udødeliggjorde med et hjemmedigtet tilbedelsesvers.
Endnu mere gris i de kommende dage – og det er et løfte!
Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Avisens forside

Samtlige nordvestjyder blev taget voldsomt ved næsen, da der ved daggry, uden varsel, stod en gigantisk marcipangris ved den østlige sognegrænse.
Borgervæbningens vagtmandskab betegnede marcipangrisen som en gave fra ukendte venner. Det enorme stykke sukkergodt blev derfor lukket indenfor og bragt til Nørre Usseldrup Bedehus, hvor det skulle udskæres i mundrette bidder og uddeles til alle.
I det samme grisen blev ført frem og gjort klar til partering, åbnedes en luge i agterpartiet, hvorfra der strømmede 16 dendrofile indtrængere, der straks gav sig i kast med at befamle alle gevækster i umiddelbar nærhed. Gigantgrisen var et fupnummer bestående af hønsetråd, papmache og gummibeklædning, som var oversprøjtet med marcipanessens.
Det uventede angreb skabte både angst og forvirring, hvilket gav de dendrofile en mulighed for at forsvinde i folkemængden.
– Vi blev i dag overlistet af dendrofile forbrydere med trojanske principper. Alt for naive har vi været, men trods alt lærte vi en vigtig lektie. Står der i fremtiden gigantkonfekt ved sognegrænsen, lukkes det ikke ind, men bortsprænges på stedet, udtaler en talsmand fra borgervæbningen.
Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Avisens forside

Jeg har kun gået 5 1/2 år i skole, men tro mig, jeg kan nyde en saftig roman, når jeg finder et mesterværk som dette på et loppemarked til kr. 1,37.
Og jeg endte på skadestuen.
Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Avisens forside

Gennem årtier har Vera Knockel været landsdelens førende billedkunstner. Et julealbum ville være fattigt uden eksempler på det, hun så utrætteligt frembringer. Her kommer to mere:


Man bemærker, at det nederste har internationalt tilsnit og er til salg. Årets, måske århundredets julegave! Bladhusets telefon Klamhuse 27y modtager bindende købstilsagn,

En af Blodhavns store sønner, showdanser og natklubvært Nozzert Onan Peckelmann, får nu omsider det monument, han fortjener. En folkeindsamling har gjort det muligt, at denne 275 cm høje naturtro mindesøjle, fremstillet i Bulgarien, kommer til at stå på Blodhavn Midtermole til varigt minde om hans liv og virke.
Hele sit liv viede hr. Peckelmann til sexualistisk folkeunderholdning, i de yngre dage som opvisningsmasturbant, senere som mangeårig fordanser og vært på natklubben “Rote Laterne” tæt på det sted, hvor hans søjle nu rejses.

Dette portræt er en let redigeret gengivelse af Nozzert i hans velmagtsdage. Han kom i julen 2021 alvorligt til skade under analt samkvem med avlshingsten Bubba XVI Blodhøj. Et til formålet opstillet kopulationsstativ kunne ikke bære det 800 kg tunge dyr, da det kom i ekstase.
“Ja ja, tag det nu lidt roligt!” var det sidste, man hørte fra Nozzerts mund, inden han blev klemt så flad, at to arbejdsmænd var flere timer om at skovle ham over i kisten.
Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Avisens forside

Da 5-årige Folbert Humperdunck og hans søster Caroline efter en sammenstyrtning af brændeknuder blev spærret inde i et udhus sammen med familiens 60 kilo tunge kamphund Nero, kunne man have frygtet, at det aggressive dyr ville tilføje dem skade.
Men efter et par døgns forløb, da deres fader holdt pause i sit arbejde og fik gravet sig frem til skuret, fandt han børnene i god behold, med røde kinder og fedt om munden. De havde overlistet den ikke alt for begavede hund, slagtet den med en forhåndenværende økse og hugget nogle velsmagende og nærende lunser kød ud af dens kadaver.
Billedet er taget kort før denne familiebegivenhed. De spiselige rester af Nero blev til et festmåltid for venner og naboer. Kraniet og skelettet kommer til at stå som et varigt minde i den humperdunckske dagligstue.
Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Avisens forside